Kærestebeskeder # 3

Den hemmelige hundeklub

Desktop15

Instagram wilma.the.frenchie

Efter jeg har fået Wilma, så har jeg oplevet noget helt nyt. Jeg er på en eller anden måde blevet medlem af ‘hundeklubben’, en klub jeg ikke engang rigtig vidste jeg ikke var en del af før. Eller at den overhovedet eksisterede. Men det gør den. Der er pludselig ‘dem med hund’ og ‘dem uden’. Jeg hører nu til den førstnævnte gruppe.

Som hundeejer er man nu pludselig en gruppe der har noget tilfælles. Ja selvfølgelig har vi det tilfælles, at vi har en hund. Men for mig har det aldrig været mere særligt end at alle kvinder er en gruppe, alene fordi vi er kvinder, alle bilejere er en gruppe, alle der elsker sushi er en gruppe osv. Det er jo ikke noget, der betyder, at man har noget som helst tilfælles udover det. Eller at man har noget at snakke om. Men det er som om det er anderledes med hundeejere.

Jeg har mødt flere på mine ture med Wilma, som snakker om alt muligt med hinanden. De klikker i hundegården. Bonder over hundene men snakker også om andre ting. ‘Vi mødes i hundegården i morgen kl. 14’ siger en dame til nogle andre af os i gruppen, jeg kigger lidt forvirret rundt og smiler lidt, egentlig håber jeg bare Wilma snart har overstået sin leg, for vi skal op igen og have frokost. ‘Nårh I kender måske hinanden’ siger jeg og smiler og de andre svarer, at de kun kender hinanden fordi de har et fællesskab over hundene og at jeg selvfølgelig er velkommen den efterfølgende dag kl. 14. ‘Nogengange får man venner’ siger en af mændene til mig ‘og så kan hundene jo lege imens vi snakker og drikker kaffe’.

Folk jeg møder med Wilma stopper op og snakker, først med hunden derefter med mig. Der bliver snakket foder, hvalpetræning, fortalt hundehistorier for derefter at snakke mere privat. Ofte sluttes der af med ‘jeg bor også i området, så vi ses nok snart igen, hyggeligt at møde dig’.

Og så blev jeg pludselig i del af den hemmelige hundeklub. Jeg anede ikke fællesskabet omkring dét at have hund var så stort. Jeg har altid frygtet den der opmærksomhed fra fremmede når man går tur med sin lille nye hund, ligesom jeg altid har hadet den tvungne, akavede snak fordi ens hunde snuser hinanden bagi. Jeg har altid tænkt jeg ikke orker det.

Men nu er jeg i det. 100% skal jeg lige love for, jeg har allerede styr på Nørrebros vildeste hundeelsker, ham som giver hundene godbidder og leger med dem, dog uden at have en selv. Jeg kender allerede navnene på nogle af de andres hunde OG deres mennesker. Jeg har allerede haft mine første snakke om facebookgrupper ‘for os med hunde’, fodersnak, tips til det helt rigtige legetøj osv.

Efter lidt tilvænning, for det er stadig ikke helt mig, så kan jeg alligevel godt se det gode ved det. Det er jo ikke anderledes end motorcykelklubber, mødregrupper eller gå-i-byen-hver-weekend grupper. Der kan man jo også møde mennesker man ender med at klikke med. Jeg har nok bare altid haft lidt fordomme for hundemennesker, og nu håber jeg ikke jeg træder nogen over tæerne, men dem der går så meget op i det at hele deres verden drejer sig om hunden, dem der har en mening om alt, hvad man gør og ikke gør, dem har jeg altid tænkt, at jeg på ingen måde kan med. Men hundemennesker er jo alle slags mennesker og jeg har allerede mødt unge, skæve, høje, lave, gamle, par osv. med hund. Så mine fordomme er godt nok blevet gjort til skamme. Bevars, selvfølgelig findes den type jeg beskrev herover og dem kommer jeg nok aldrig til helt at matche, de synes sikkert også jeg gør mange ting forkert og er nederen. Og fred være med det.

Vi er netop kommet op fra en tur i den lokale hundegård. Der blev vi hilst med et ‘heeej Wilma’ og en snak. Så nu er det sgu officielt, jeg er en del af den hemmelige hundeklub… eller det er vel i virkeligheden Wilma, der er det.

Ikke-navngivet-2

5 kommentarer

  • Karen

    Hej Line,
    Måske et lidt mærkeligt spørgsmål, men har du nogensinde taget en MBTI personlighedstest? Og i så fald, ved du hvilken sammensætning du er? Jeg er nemlig INFJ, og kan virkelig relatere til mange af dine tankestrømme og måder at gå til verden på 🙂 Undskyld, hvis jeg er lidt for nysgerrig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Hej Karen

      Nej jeg havde aldrig taget en MBTI test, men googlede det da med det samme og har nu taget den. Jeg er også INFJ (-T), hvor er det sjovt 🙂 det er ret spændende faktisk, at læse om. Det rammer rigtig god t 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karen

      Ej, det er virkelig sjovt! Jeg er lige præcis INFJ-T.
      INFJ er faktisk den mest ‘sjældne’ personlighedstype i verden – der er vist kun omkring 1% af befolkningen med den kombination. Ikke for at blære 😉 Men man kan da tænke, at vi kan bidrage med noget unikt til verden. Læs f.eks. denne rigtig gode beskrivelse: https://www.16personalities.com/infj-personality

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er en af dem, du skriver om. Centrum i mit univers er min hund. Det er der rigtig mange, der har rigtig mange holdninger omkring, men jeg har bestemt også holdninger om dem og deres måde at have hund på, så mon ikke det går lige op? 🙂

    Velkommen i hundeklubben, jeg følger aktivt med på sidelinjen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Velkommen til “hunde-klubben” – Da jeg boede i KBH med min ældste hund, blev jeg genkendt “Bacons mor” (Ja hedder hunden) boede i Nyhavn og blev genkendt i Rungsted, hovedbanegården, ja selv på 2 diskoteker!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærestebeskeder # 3