Last chance

Lykkelig og ulykkelig

Det her indlæg har jeg været meget længe om, at beslutte mig for at skrive. Jeg føler mig stadig ikke helt sikker på, om jeg skal udgive det. Men jeg går med noget for tiden, som jeg ikke har delt med nogen. Eller jo. Min kæreste, som den absolut eneste. Ingen veninder eller familiemedlemmer ved det, ikke jer. Nu skal det ikke lyde som om, der er sket eller andet voldsomt, det er der sådan set ikke. Men lige for tiden (og de sidste måneder) har jeg gået rundt og haft det rigtig svært og følt mig ulykkelig. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har gået i gruppeterapi i TUBA i et år, og efter det år, fik jeg bevilget et ene terapiforløb, som jeg startede på for ikke længe siden. Jeg har kun været der en håndfuld gange, så det er også ret nyt. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvorfor jeg er ulykkelig, fordi jeg føler jeg har så meget at være lykkelig, taknemmelig og helt sindssygt glad over. Og det er også et sted derinde, selvfølgelig er det det. Jeg elsker min kæreste, mit hjem, mine veninder og min familie. Mit bachelorprojekt er afleveret (og skal nu ‘kun’ forsvares) og på mange måder, er jeg rigtig glad for mit liv og der hvor jeg er lige nu.

Men det hele er overskygget af en sort sky af ‘ondt i maven’. Jeg græder over ingenting og maven gør ondt. Jeg har prøvet at negligere det lidt, måske fordi jeg ikke har følt det er okay jeg har det sådan (fordi så mange andre har det værre og jeg i virkeligheden har så meget at være glad over), måske fordi jeg ikke rigtig har villet indrømme det, måske fordi jeg vil gøre alt for ikke at ‘dyrke’ det.. jeg ved det ikke helt. Men da jeg var til terapi sidst og hun spurgte mig, hvad der skulle til for, at acceptere og indrømme overfor mig selv, at lige nu, så gør det bare ondt og at det er okay, så tænkte jeg over, at det nok er, at få det sagt højt til andre end min kæreste. Jeg arbejder meget intensivt med mig selv lige nu og der er nogle ting, som jeg skal til at ændre/lære, som har krævet mere af mig end jeg troede. Man kan ikke spejle sin smerte i andres, for ja, der er folk der har det langt langt værre, men det gør jo ikke mig mere glad. Jeg er nødt til at forholde mig til min smerte og acceptere, at den er der lige nu. At det er okay for en periode, at bearbejde nogle sorgfulde emner og have ondt i maven. At det ikke er ‘plat og barnligt’ at have det svært. Som jeg måske lidt har bildt mig selv ind.

Min kæreste er der 100% for mig igennem det her, hvilket gør det meget nemmere. Jeg er umulig nogengange, men dét at han er der for mig, kysser og krammer mig igennem de dumme dage, det betyder alt i verden for mig. Det gør det meget lettere at rumme og dele også. Jeg ved det er en periode, en periode som går over. Men lige nu er den der. Og selvom jeg også er glad nogle dage, så fylder det bare rigtig meget. Det betyder også, at jeg har haft svært ved at blogge/instagramme, da jeg har følt jeg skulle fremstå glad. Men det slog mig, at jeg på bloggen her aldrig nogensinde har prøvet, at vise jer en anden end den jeg er. Jeg har delt rigtig grimme nedture med jer, emner med stor berøringsangst, tabu osv. Hvorfor skulle det så stoppe nu? Er det ikke okay, at man ikke har det godt? Engang imellem. Det er i hvertfald vilkårerne for mig lige nu.

 Så her fik I lige et lille forklarende indlæg. Det er grunden til jeg har været mere stille herinde det sidste stykke tid. Jeg håber stadig I er nogle stykker der læser med derude, og så snart mit bachelorprojekt er forsvaret (i næste uge) så er jeg endnu mere ovenpå og klar til at blogge lidt.

I kan følge mig på instagram (linesofiegyldholm) og snapchat (linesofieg) hvor jeg trods alt er lidt mere aktiv. Specielt snapchat, som lige for tiden har opskrifter, hverdagsting og en del Ono. Kig endelig ind.

Ikke-navngivet-2

16 kommentarer

  • Hanna M

    Heeej 😀

    Jeg har selv kæmpet med en depression. Nu er jeg kommet rigtigt langt, og har det godt, men der er meget mere at arbejde med.
    Du skal ikke sammenligne dig med andre! vi har svært ved at forstå at vi kan være ulykkelige når vi “har det så godt”, men det kan man godt, og det skal man ikke have dårlig samvittighed over. Du skal tage tid til dig selv, og tro på at det hele skal blive godt igen, fordi det kommer det til at blive! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Jeg oplevede noget af det samme, da jeg selv gik hos Tuba. Det kan gøre ondt at arbejde med de hårde ting, man bliver mere bevidst om alt muligt. Men det er en del af processen tror jeg, og sejt du deler, og sejt du går hos Tuba. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det kræver mod at skrive sådan et indlæg, så stor respekt for det 🙂

    Nu ved jeg ikke præcis, hvad du tumler med, eller om du har fået sat ord på det.
    Men jeg har døjet med depression og stress on/off i mange år, så jeg kender alt til knuden i maven og at være ulykkelig uden nogen egentlig grund.

    For nylig har jeg taget en beslutning om at arbejde med mig selv og få bearbejdet en masse ting. Selvudvikling. Komme videre. Fremfor bare at blive i det sorte hul og have ondt af mig selv.

    I den forbindelse er der to ting, der virkelig har hjulpet mig, og som gør rigtig meget for mit humør og min energi lige pt:
    Psykolog og yoga.

    Psykolog/terapi er vel same/same. Men yogaen gør virkelig også meget godt for mig. Både fysisk og mentalt. Mentalt giver den mig en ro, og jeg har en fantastisk intruktør, som er rigtig god til at guide i at tænke positivt om sig selv. Være god ved sig selv. Fysisk giver det mig styrke og succesoplevelser.
    Og så er det socialt og hyggeligt 🙂

    Ved ikke om du kan bruge det til noget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mi Confesión

      Tak for din kommentar, den kan jeg bestemt bruge til noget. Jeg vil forsøge mig med yoga, det er helt klart værd at prøve <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Hej Line Sofie 🙂 jeg har også fulgt med en en del år og jeg synes bare det er mega sejt og virkelig modigt at du deler de lidt sværere ting med os. jeg ville aldrig kunne åbne mig sådan op på de sociale medier, så det skal du virkelig være stolt over at du tør. jeg sætter så stor pris på din åbenhed og jeg håber virkelig at diverse kommentarer kan støtte dig i at det var godt du delte det med os.
    jeg ønsker dig meget held og lykke fremover, og at du får “styr på tingene” igen. jeg har også selv været en en fase der måske kunne minde lidt om og jeg følte mig også lidt fortabt… men som du selv siger, så er det bare en fase, og det jo rart at der er en udsigt 🙂 hvis du forstår
    Rigtig god aften til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du får lige en kæmpe krammer herfra. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Der er slet ikke noget forkert i at have det sådan, som du har det!
    Du arbejder lige nu med noget, der både har været gemt væk i mange år og som er det allermest sårbare. Når man prikker det til, så kan det mærkes helt derinde, hvor det gør mest ondt. Og når man går i gang med at bearbejde det, så fjerner man pludselig alle forsvarsmekanismer. Jeg ved præcis, hvordan du har det, men du er på rette vej. Nogle gange skal det gøre ondt før det gør godt. Du har kastet alle brikkerne op i luften og prøver at holde hoved og hale i, hvor de lander. Men det kan kun blive bedre og det er vanvittig sejt, at du tager tyren ved hornene. Selvudvikling kræver balls! You got balls!
    Masser af gode tanker fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Line Sofie! Jeg har fulgt med i en del år nu og har altid sat pris på din ærlighed og åbenhed. Det er så rart at læse indlæg man kan spejle sig i – især når det er de lidt mere ubehagelige ting i livet. Jeg kender så godt den følelse du sidder med nu og håber du kommer ovenpå efter du har forsvaret din bachelor. Kram ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mi Confesión

      Tusind tak Maria, det er jeg virkelig glad for <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Det er helt bestemt iorden at være lidt nede i perioder, og der er intet at skamme sig over! Tror det er godt at snakke med andre om det, selvom det kan virke flovt. Hvem ved, måske er der nogle med et godt råd til at få humøret op, og holde det der? 🙂 jeg har altid elsket din rå ærlighed her på bloggen, både i opture og nedture, så det håber jeg du bliver ved med i samme stil! 🙂 stort knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mi Confesión

      Mange tak Cecilie, det er jeg rigtig glad for du siger.. og ja du har måske ret mht rådene 🙂 Knus tilbage <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Last chance