Better Starts Today

Status i bachelorland

Jeg får ikke blogget det jeg gerne vil, men det er nu fordi jeg bruger mine skrivetimer der, hvor de er nødt til at blive brugt, nemlig i mit bachelorprojekt. I løbet af den sidste uge i bachelorland har jeg dog:

Oplevet, hvordan humørsvingninger virkelig kan føles. Jeg har det som på videoen herover, mit humør skifter, som vinden blæser.

Skiftevis panikket over, at der er 4 uger til aflevering, og binge-watchet serier og spist mango, fordi der jo er læææænge til jeg afleverer.

Spist kål, bønner, figenstænger, melon og tzatziki i så lange baner, at min kæreste og jeg en aften meget seriøst overvejede, at sove i hver vores rum… ham på sofaen selvfølgelig.

Lånt 3 nye bøger denne uge, blot for at konstatere, at bunken af bøger nu er oppe på 35. Jeg har officielt mistet overblikket.

Trænet 5 gange om ugen fordi, det er det eneste tidspunkt jeg kan komme af med al det raseri sådan en bacheloropgave åbenbart medfører.

Nogle dage taget mig selv i, at have seriøse faglige snakke med Ono… som er min kat. Så… måske jeg snart har brug for at blive luftet lidt?

Indset, at jeg ikke duer til lange projekter, hvor man selv skal administrere tid. Jeg er bedre til at holde en hel uges fri og så tage 3 intense dage, hvor jeg får skrevet 20 sider og læst 3 bøger. Åbenbart.

Seriøst overvejet, om man ikke kan skaffe et study-drug, så man kan lagre al information fra de 900 bøger, artikler og statistikker man skal igennem. Min hjerne kan snart ikke skille det ad mere.

Haft det samme tøj på hver dag. Det forlader kun min krop, når jeg skal vaske det. Vi snakker løse hyggebukser og hættetrøje #sexymama.

Savnet at blogge, men ikke haft tid, inspiration eller overskud, og derfor får I denne her ligegyldige liste.

Jeg håber I er derude lidt endnu. 4 uger tilbage. Jeg kan godt. Jo jeg kan så, jo jeg kan så, jo jeg kan så! 

   

5 kommentarer

  • Chris B

    Jeg er så meget på samme måde! Da jeg skulle aflevere mit afsluttende projekt på min uddannelse som multimediedesigner for nogle år siden, havde vi ca 5-6 mdr til kun at lave det. Det var alt for lang tid og alt for uoverskueligt! Det kunne jeg slet ikke, så jeg havde alle ideerne i hovedet og vidste hvordan de skulle udføres og jeg klarede det på 2 uger. Ja, jeg sov ikke de sidste to dage, men jeg klarede det. Haha. Så jeg kender din struggle! Sender positive Tanker din vej, you can do it!!

    Chris B

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana Sophie

    Lad os heppe sammen. Jeg afleverer min bachelor den 30. maj – og jeg ville ønske, vi på min uddannelse fik fri til at skrive den, men vi har undervisning helt ind til to dage EFTER den skal afleveres. Jeg er totalt i panik, og er kommet til et punkt hvor jeg nærmest ikke tør kigge på den. Forhelved hvor bliver det dejligt når den er afleveret. Jeg hepper på dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg har 26(!!!!!!) dage til aflevering af min bachelor OG en anden eksamen der skal afleveres på samme tid udover. For helvede hvor jeg føler den

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hyggebuksaer og figenstænger er et krav! når man skriver bachelor 😀
    Gerne dem med kakao, lagt sammen med dem med jordbær ink. peanutbutter i midten.
    God kamp!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Åh, jeg lider med dig. Afleveringsfristen er også 4 uger fra nu med mit bachelorprojekt. Gyser ved tanken… Oh god help me. Men.. Vi kan, vi vil og vi skal! Held og lykke med det. Det motiverer mig for det meste at tænke på tiden EFTER. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Better Starts Today