GoPro, go or no go?

Min kæreste og jeg, har besluttet os for, at købe et GoPro kamera. Eller vi snakker om det. Meget og hele tiden egentlig. Jeg har set videoer af de forskellige slags GoPro kamera, videoer, der sammenligner GoPro med tilsvarende kamera på markedet osv. Jeg synes bare, at det har gjort mig mere forvirret. Vi skal bruge et GoPro kamera til oplevelser og ikke hardcore motionsfilm f.eks. Men derfor er det stadig vigtigt, at kvaliteten er god selvfølgelig. Spørgsmålet er bare, om det er vigtigt at det er ultra ultra superduper HD eller om full HD klarer jobbet fint? Så er der noget med skærme bagpå og udstyr til osv. Suk. Jeg vil derfor høre jer, om I kender til disse små kamera? Hvilket kan I anbefale? Hvad skal jeg holde mig fra? Er det værd, at investere i, eller er det ligeså fint med en billigere model? Jeg håber, at nogle af jer dejlige læsere, kan hjælpe lidt med det her.

Jeg kunne godt spørge i en butik, men jeg synes ofte, at man får de bedste svar omkring dette, fra folk. som for første ikke skal sælge mig produktet og for det andet, som selv har testet det reelt. Vi tager os lidt tid endnu til vi finder et kamera, men vi har allerede et filmprojekt i tankerne, så det skal heller ikke være om flere måneder. Al hjælp, gode råd og erfaringer modtages med KYSHÅND.

Er GoPro go eller no go?

Instagramprofiler, der får mig til at græde af grin

Jeg følger flere instagramprofiler, der mange gange om ugen giver mig de vildeste grineflip, hvor tårerne triller ned ad kinderne. Da jeg boede med min roomie, så lå vi nogle gange om aftenen og taggede hinanden på de mest grineren instagramopslag, og så kunne man høre, hvordan den anden person lå og skraldgrinede på sit værelse. Flere gange om ugen, tagger jeg venner og veninder i de mest grineren opslag. De kan altså gøre selv den mest kedelige dag lidt sjovere. Jeg synes bestemt de allesammen er værd et follow.

@funnywhenitswrong
Pisse sjovt næsten hver gang og virkelig også en profil, man kan relatere til. Der findes altså andre med min syge humor, heldigvis.

Desktop40

@girlwithnojob
En virkelig sjov profil og så let at relatere til. De fleste opslag er billeder med tekst og det er faktisk næsten altsammen pissesjovt.

Desktop41

@byefelipe
Denne her profil, får mig både til at grine, ryste på hovedet og virkelig sætte pris på, at jeg har fået mig en dejlig kæreste. Den viser nemlig alle de måder fyre bliver fjendtlige på, når de bliver enten afvist eller ignoreret. Og så er der også rigtig mange mænd, der bare gerne vil sende billeder af deres pik, det er ret sindssygt.

Desktop42

@sexualising
Mange af profilerne har jo i virkeligheden mange af de samme slags opslag. Sexualising er en af dem, jeg har fulgt i længst tid. Den kan være ligeså hylende morsom, som den også kan bevæge sig på platte og ligegyldige opslag. Dog synes jeg, at de sjove opslag der er, gør op for noget af det mindre sjove. Der er både film og billeder.

Desktop43

@daddyissues
Denne her konto har virkelig også sine grineren øjeblikke. Jeg har tudet af grin flere gange, fordi man så godt kan se sig selv i situationen. De har dog også, som flere af de andre, deres lidt mere ligegyldige og platte opslag, hvor det bliver lidt for kliché-agtige quotes, som man ikke gider læse, når det man gerne vil er, at få sig et godt grin. Den er dog total værd at følge alligevel, for når det er sjovt, så er det latterkrampende sjovt.

Desktop45

Ikke-navngivet-2

Instagram # 31

Desktop39

Instagram linesofiegyldholm

Det kan være svært, at følge med på alle de medier, når man følger så mange mennesker. Sådan har jeg det i hvertfald. Så I får lige et instagramindlæg engang imellem, med lidt tekst om, hvad det er, jeg går og laver for tiden. Mine dage ser ret ens ud lige pt., jeg skriver nemlig bachelor. Jeg får har det så vildt, når jeg tænker på, at jeg er færdiguddannet om 2 mdr. TO MÅNEDER. Men det kommer der nok et indlæg om, helt for sig selv en dag. Som sagt ser mine dage ret ens ud for tiden. Jeg skriver, læser, interviewer, træner, ser lidt veninder og prøver at presse lidt kærestetid ind. Vores lejlighed er stadig slet ikke, hvor vi gerne vil have den endnu. Vores sofa er på vej (og har været det i snart 7 uger, jeg vil bare gerne have den) og andre ting er heller ikke klar endnu, før vi kan komme rigtig på plads. Så på en måde, bruger jeg kun vores soveværelse. Det er så heldigvis meget hyggeligt. Jeg lover, at vise en rundtur når alt er på plads. Derudover har jeg rigtig mange gode idéer til kommende indlæg på Mi Confesión. Jeg har besluttet mig (sammen med min kæreste) at investere i et nyt kamera + udstyr, for nu vil jeg begynde at lave stemningsfilm igen. Og generelt tage flere billeder. Nu, hvor jeg har en kæreste, så har jeg en der kan (og gider) tage lidt billeder af mig i løbet af ugen, så det vil jeg også gerne begynde på. Og så har vi en sjov film i tankerne til jer, mig og min kæreste altså. Jeg tror I vil synes om den.

Det er ikke fordi der skal gå total kæreste i den herinde nu, men han er jo blevet en del af min hverdag, så han kommer nok også til at blive inddraget i lidt flere bloggerprojekter. Men det er jo bare dejligt med lidt hjælp. Så jeg glæder mig faktisk til at booste bloggen lidt herinde, med ting, som jeg ikke helt har følt jeg kunne gøre alene.

Det var lidt bla bla om, hvad jeg går og laver for tiden. Intet nyt, tiden går og jeg er stresset. Men jeg er også sindssygt lykkelig og glad, på en måde jeg ikke kan huske jeg har været før… og det er altså på trods af en hud, der ligner og føles som vulkanudbrud. Så det siger ikke så lidt 😉

Ikke-navngivet-2

Katastrofetanker

I dag skal indlægget handle om noget, der fylder ret meget i mit liv. Katastrofetanker. Det fylder mere end de fleste lige er klar over og det er en ubehagelig form for projektiv angst, hvor jeg ser det uhyggelige og farlige i noget/en situation uden for mig selv. Jeg har katastrofetanker i situationer, hvor jeg i forvejen er utryg (f.eks. på flyture, fordi jeg har flyskræk. Jeg skrev bl.a. dette indlæg om helt vanvittige og lidt komiske tanker, som jeg har når jeg flyver) men jeg har også katastrofetanker på daglig basis over ting, som er helt langt ude. Jeg oplever flere gange om ugen en frygt i maven over en situation, som kun jeg ser eller oplever den. Jeg bliver forskrækket og utryg, hvis folk pludselig råber/løber/kaster noget og får sådan et adrenalinrus i kroppen, som den person jeg er sammen med, slet ikke når at opfatte. Jeg siger som regel ikke noget til dem jeg er sammen med. Så de aner ikke, hvad der foregår indeni mig.

Et eksempel på en (helt latterlig) situation, hvor jeg havde katastrofetanker og blev bange, men hvor min kæreste (som jeg var sammen med) slet ikke anede, hvad der foregik inde i mig var, da vi en dag var ude og spise noget frokost sammen. Ved siden af os ved et bord sidder en far og hans to teenagedøtre. Bag dem, havde siddet 3 unge mænd, som havde glemt en taske ved bordet. Faderen ved bordet ved siden af os, siger til sine døtre, at de vist har glemt deres taske. Han vil gå op med den til dem (de havde sat sig ved et andet bord ovenpå). Hele situationen blev lidt hektisk, faderen rejste sig hurtigt, medarbejderne kiggede, døtrene sagde ‘nej far, lad nu være med at bland dig i alt’. Jeg havde en total frygt i maven over, om det var ‘bad guys’ og en ‘farlig taske’ der lå der. Hvad ville der ske, når faderen kom tilbage efter, at have givet dem tasken? Hvorfor var situationen så hektisk? Ville mændende gøre faderen noget? Folk bevægede sig hurtigt og talte højt. Jeg havde så meget angst i maven alt imens min kæreste sad med munden fuld af mad og talte om et eller andet til mig, sikkert noget om motorcykel, haha. Jeg hørte bare ikke rigtig efter. Han anede ikke hvad der foregik inde i mig, mens jeg sad dér og observerede en situation, der helt seriøst var INGENTING. De havde glemt en taske, faderen gik op med den. Folk spiste videre. Jeg kunne igen trække vejret.

En anden situation, som vitterligt gjorde mig bange, men som er mega langt ude var en nat/meget tidlig morgen jeg vågnede ved, at en person løb meget hurtigt op af trapperne i min opgang. Jeg bor på 4. sal og personen spurtede op til 3. sal. Larmede lidt dér og spurtede ned igen. Jeg vågnede. Med hjertet oppe i halsen. Jeg lå helt forstenet og tænkte tanker som ‘hvem kan komme ind i vores opgang? / hvad spurtede han op for, for at løbe ud igen? / Har han lagt en bombe? / Hvordan kan jeg hurtigst komme ud herfra, når jeg bor på 4.?’. Jeg så mig selv løbe ud af bagtrappen med bar røv og katten i armene. Jeg får rejst mig op og kigger ud af vinduet. For enden af gaden holder 3 politibiler og spærrer og lige nede foran min opgang, holder en hvid kassevogn, hvor der sidder 2 mænd i, det må være en af dem, der lige har været i min opgang. Jeg følger lidt med, politibilerne kører igen, den ene mand går ud af bilen med nogle trækasser og ind i opgangen igen. Derefter går han ud og de kører væk. Jeg åbner døren til opgangen for at høre, om der sker et eller andet derude. Men der er ingen lyde. Jeg lægger mig i sengen igen, med katastrofetanker og ondt i maven, falder jeg i søvn efter en time. Dagen efter, da jeg skal i skole ser jeg, at det er årstiderne, der har været oppe og stille en grøntsagskasse og tage de gamle med, tidligt om morgenen. Jeg grinede lidt af situationen, da jeg jo i mine tanker havde været på vej ud af bagtrappen i bar røv og allerede havde set i nyhederne, at en bombe var eksploderet i min bygning, men at en ‘ung kvinde med bar røv og hendes kat havde overlevet’. Det lyder jo så komisk, så langt ude. Men jeg var, i situationen, helt absurd utryg og bange. Det var jo ægte for mig lige dér.

Det lyder helt sygt og folk må tænke, at det må være ofte, hvis sådan en situation kan trigge katastrofetanker. Og ja. Det er det også. Det sker ofte, at jeg har katastofetanker. Ofte går de hurtigt over igen. Inden det nu lyder, som om jeg skal indlægges et eller andet sted, må jeg hellere sige, at mine katastofetanker er noget af det, jeg arbejder rigtig meget med. Også katastrofetanker, som handler om at miste. Det er jeg meget bange for. At miste folk jeg elsker. Jeg bliver kaldt lidt af hvert i min familie: drama queen, grådlabil og overanalyserende er nogle af dem. Jeg griner med, for det er ikke løgn, jeg ér sådan set de ting og det er okay. Men bag humoren og drillerierne, der gemmer sig en oprigtig angstform, som jeg arbejder ret meget med.

Heldigvis, så får jeg jo nogle ret grineren katastrofetanker, så jeg har da i det mindste lidt sjov ud af det efterfølgende selv. Men er der nogle af jer, der har det ligesådan?

 Ikke-navngivet-2

Chocolate Chip Pancakes

Desktop38

Så blev det søndag. Min kæreste fik en sød idé om, at vi selvfølgelig skulle have amerikanske pandekager med chokoladestykker. Det er en rigtig søndagsting. Selvom jeg faktisk aldrig spiser pandekager, men alligevel. De smagte vidunderligt og I skal ikke snydes for opskriften. Det er lækkert med friske jordbær til. Opskriften blev lavet lidt på gefühl, men her er hvad vi brugte. Pandekagerne kan laves på mange måder, de smager også godt med bær i eller uden noget overhovedet.

Opskrift til en bunke som på billedet 

1 æg
180 gram mel
1 spsk sukker
1 tsk bagepulver
1 spks olie
2 1/2 dl. mælk
en lille smule salt
1 tsk vanillesukker
75-100 gram chokolade

Bland alle ingredienserne sammen, til det ikke klumper, og hæld en lidt mindre og tykkere klat på panden, end almindelige pandekager. Vend pandekagerne, når overfladen er gylden og fyldt med små bobler.

Og så har du lækre amerikanske pandekager med chokoladestykker!

Ikke-navngivet-2