På Café med ASUS Zenbook

Kløende og ked af det

Jeg undskylder på forhånd, at dette indlæg er et af de mindre lækre. Jeg håber ikke I får aftenkaffen helt galt i halsen. Men det er hudløst ærligt, bogstavelig talt. Jeg har nemlig i over 2 år nu døjet med noget eksem/allergi something, som klør og klør og FUCKINGPISSEHAMRENDEPIKKEKLØR. Jeg har været til læger, hudlæger, vagtlæger. Flere gange. Jeg har accepteret diagnoser som herpes, for efter 10 dage at blive ringet op og få konstateret, at dét er det i hvertfald ikke. Jeg har accepteret ‘det er væggelusbid’ for derefter, at få konstateret, at det er det heller ikke. Jeg har taget til takke med ‘du har meget fin hud, fine små porer, prøv en anden creme’ – ligesom jeg har skiftet cremer ud i ét væk. Prøv at gå mindre i bad/Prøv at skift din creme ud/prøv denne her creme/prøv helt at lade være. Alt er prøvet. Hudlægen konstaterede, at jeg har nældefeber. Og den åd jeg også. Hun tog ingen prøver, kiggede blot på min hud, fortalte mig lidt om diagnosen og sendte mig hjem. Jeg var lidt trist over det, det er eftersigende ikke noget der går væk, og det kan komme anytime. Så jeg slugte piller i ét væk og smurte mig på de kløende områder.

Men efter 8 mdr. uden nogen som helst virkning af hverken piller eller creme, så måtte jeg (og lægen) konstatere, at det nok ikke er nældefeber alligevel. Great. Jeg klør mig selv til blods flere gange om ugen, oftest er mine ben (alle steder rammes, men ikke på én gang), hofte/baller og omkring armhule/omkring bryst der rammes. Ansigt, mave og ryg aldrig. Det skifter lidt udseende, oftest ligner det en rød plamage med små røde prikker. Seneste nye teori er, at jeg har glutenallergi. En helt speciel en, som viser sig ved hududslæt. Jeg har i perioder overvejet, hvad det kan være i min kost evt. Jeg har prøvet at udelukke forskellige ting og selv eksperimentere med, hvad det mon er. Men intet har virket. Så nu håber jeg lidt på det er glutenallergi, samtidig med jeg på ingen måde håber på det.

Jeg skal til allergilæge (endelig, 6 mdr. ventetid) d. 1 juni. Jeg overvejer om det mon er katten jeg ikke kan tåle? Men det viser sig kun i huden og har ingen problemer med vejrtrækning, nys eller hoste. Ej heller noget kløe i øjne. Jeg skal priktestet for både madvarer og allergier i luften. Eller hvad det hedder.

Nogle dage (som i dag, hvor jeg har været 3 gange i koldt bad) er det så slemt, at jeg sætter mig ned og tuder mens jeg kradser mig selv, som en vanvittig og andre dage er det til at holde ud. Sjældne gange kan der gå 1-2 hele dagen uden nogen som helst form for kløe. Men det er virkelig sjældent. Jeg er træt af det her, jeg er pissehamrende frustreret og ked af det. Det er møgubehageligt og virkelig ikke særlig pænt heller.

Nu får I lov at se en lille smule billeder af, hvordan det har ramt mig. Det er virkelig ikke pænt eller rart at se på og jeg undskylde endnu engang, hvis det lige er lidt for meget af det gode. Måske I har oplevet lignende? Måske I har ideer til, hvad fanden der skyldes denne her eksem? Jeg håber sådan, at en af jer har lignende oplevelse og kan komme med et eller andet. Jeg er også mega desperat. Jeg glæder mig bare til, at komme til den allergilæge og håber så meget på, at der kommer et eller andet svar. Jeg er dødulykkelig over det. Måske det virker fjollet, men i to år nu, har jeg kløet og kløet og kløet. Det er så frustrerende 🙁

udslæt

   

96 kommentarer

  • Eric

    Fandt du nogensinde ud af hvad det var? Jeg synes altså også noget af det ligner fnat. Du kan jo prøve cremen og se om den virker,læs om den her:http://fnatkur.dk/nix-creme/

    Den virker altså også på andre kryb og kravl. jeg har selv haft fnat og det er sindsygt irriterende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte lorentzen

    Det er fnat det er hundred jeg kæmper med det samme. Og det er bare ikke til at komme af med og det flytter sig rund på kroppen. Jeg har brugt creme til det men det hjælper heller ikke. Ved ikke om jeg kan vise dig billeder men det ligner mit på en prik. Mvh Gitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofia

    Hej !!

    Nu har jeg kæmpet mig igennem en stor del af kommentarerne på dette indlæg, jeg huskede du lavede for et stykke tid siden. Men er lidt lost, da der er mange forskellige teorier og råd..
    Jeg huskede indlægget fordi det lagde sig så meget op af min egen situation.. jeg har i nu et år kløet og kløet og kløet… troede først det var vinterkløe pga tør hud. Men så kom den varme sommer og det blev nærmest værre..

    Jeg plejede at have de smukkeste ben og nu er jeg flov over at vise dem frem. Går med langærmede bluser for ikke at skræmme folk med mine kæmpe klø-mærKer… har lukket mig mentalt inde, fordi det er så frustrerende og hårdt…

    Jeg har været til lægen en del gange, men hver gang giver de mig blot en ny hormon creme, som kun virker lidt ad gangen. det er symptom behandling, og jeg vil gerne vide ÅRSAGEN!!!

    Er du kommet frem til noget der har hjulpet?

    . jeg har en teori om at noget af det må være psykosomatisk, da jeg tit får kløeanfald hvis jeg er ked af det/stresset/presset/har angst. Men ved det start ikke. Mine ben “sitrer” konstant… det kommer og går på armene.

    Det er hårdt og jeg kan snart ikke mere!!! 😭😭😭

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Hej Sofia

      ØV hvor er det bare trist at høre, og jeg kan virkelig godt sætte mig ind i det:( Jeg har selv forsøgt med en masse forskellige cremer, men er nu begyndt at bruge noget fra xellence, læs mit seneste indlæg. Det holder det ret pænt og nede. Jeg tror også på det kan have noget at gøre med hvordan man har det mentalt.. jeg er virkelig ked af du også går igennem det, jeg har grædt mig igennem flere nætter, fordi mine ben kløede så meget :'( Lige pt. går det ret godt, bruger den SOS creme fra xellence og den er rigtig god.. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofia

      Tak for dit svar! Hvor køber du xellence cremen? Den må jeg prøve! (Især efter endnu en søvnløs nat….) og så har jeg booket tid hos en dame som er kineseolog/kostvejleder/akupunktør. Håber hun kan finde frem til noget!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Line Sofie. Jeg har døjet med PRÆCIS det samme siden jul… Jeg har eksem på min ene balle og har også spist piller lod herpes, blevet podet med en stålbørste, har fået udelukket cøliaki og ingen ved hvad det er… Har dit også cyklusser? Altså – bryder ud, gør ondt med små blærer, bliver mindre, begynder at skalle for så at gå i sig selv og sp starte forfra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hej Line.
    Hvor er det synd for dig med det kløe 🙁 Jeg læste dit indlæg for et par dage siden, men havde absolut intet bud på hvad det kan være. I dag kom jeg så helt tilfældigt til at læse om den hudsygdom som hedder psoriasis, og kom til at tænke på dig. Den rammer ofte folk i 10-30 års alderen og synes det ligner det på dine billeder. Men igen, jeg har absolut ingen erfaring på området, vil bare nævne det for dig, hvis det ikke er noget du har snakket med din læge om .. Håber virkelig du finder ud af hvad der er galt!

    Knus Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • elisa

    Det kunne godt ligne fnat

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Åh Line – jeg kender din frustration og den røde kløende eksem! Allergi er nok et fint bud, men selv mine læger var MEGET lang tid om at finde et muligt svar, trods jeg er pollen/pelsdyr-allergiker på 23 år.
    Jeg fik sidste sommer konstateret fødevareallergi. Jeg kan på papiret (priktest og blodprøver) ikke tåle hvede, havre, rug, soya og nogle forskellige nødder. I det daglige og i perioder kan jeg spise rug og havre, hvede gør jeg også til specielle lejligheder – men det har hjulpet ret godt, at skære ned på det. Både på min allergi, mave og på huden.
    Jeg har gået hos en meget dygtig allergolog i Helsingør – og det er efter 20 år med forskellige speciallæger på tværs af landet.
    Så bruger jeg forresten A-Derma Exogema creme, vaskeolien og sådan en kølende spray. Det hjælper med at holde huden fugtet – og mindre irriteret.

    Håber du får svar og hjælp! Pøj pøj

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Tak Frederikke. Jeg har også lige købt a-dermas exomega cremer, så det håber jeg på hjælper.. og så er jeg spændt på hvad priktesten viser.. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lise

      Hej, jeg har noget lignende som I beskriver. Klør mig selv til blods på især ben, og har fået ar af det. Nu er det for nyligt gået op til armene. Jeg har brugt A-Derma i mange år, hvilket har hjulpet mig (man skal smøre et tykt lag på). Men, jeg holdte op med det for snart et års tid siden, da der er hormonforstyrrend stoffer i. Så hvis man går op i dette, skal man være opmærksom på det. Jeg er stadig på udkig efter en løsning til mig, jeg er så træt af symptombehandlinger, jeg er på udkig efter en årsag til dette mareridt. Håber du/I har fundet en løsning. Mvh Lise

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puh det ser ikke rart ud! 🙁 Jeg har ingen idé hvad det kan være, håber bare du finder ud af det og slipper for det 🙂

    PS. Du er herre smuk alligevel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Find en god homøopat eller kinesiolog.Det er det eneste, jeg har hørt, har hjulpet folk med sådan nogle slemme hudproblemer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      ja jeg har fået det tip et par gange nu, A, så jeg overvejer virkelig kinesiolog nu 🙂 Tak for tip!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    min veninde så PRÆCIS sådan ud. Det var allergi overfor gluten, mælk (ikke laktose, men mælk in general), soya og koffein. Konstateret af helt ægte læger i Århus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      arghhh det tegner ikke godt for mig med det gluten der :/ eller mælk.. hmm.. men tak for kommentar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Line. Jeg vil bare sige, at du er total smuk selv med de der røde dimmere. Props for at dele. KH.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Tusind tak sødeste Pernille.. 🙂 Dejligt at høre, når man ikke ligefrem føler sig særlig smuk med pletter overalt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    De runde røde mærker på de nederste billeder ligner ringorm, hvilket man faktisk kan få fra katte (og bare rolig, der er intet orm over det!). Jeg oplevede selv at få det fra en venindes kat for nogle år siden, og da det ikke gik væk, men ændrede sig over i røde kløende mærker og knopper, som specielt var tydelige efter bad gik jeg til lægen igen. Jeg fik forskellige cremer, men ingen virkede, og da jeg holdt op med at bruge recept-cremerne, men blot brugte creme til kroppen efter bad, så var der ro på og mærkerne og kløen gik væk. I efteråret kom det så tilbage og med fuld kraft. Forfærdelige søvnløse nætter hvor jeg kløede mig selv til blods, også med fokus på de samme steder på kroppen som du nævner. Jeg syntes ikke at noget som helst virkede og var ret ulykkelig over det. Indtil jeg så snakkede med min mor. Når du har familiemedlemmer med astma eller allergi, er du disponeret for atopisk eksem, og siden begge mine forældre døjer med astma kunne det jo være en mulighed. Kuren mod atopisk eksem er at få fat i cremer beregnet til formålet og så hverken bruge dem for lidt eller for meget. Jeg bruger cremer efter hvert bad, da vand(specielt hvis du tager meget varme bade) udtørrer din hud i sådan en grad, at eksem blusser op, og hvis jeg føler kløe. Kløen holder op med det samme. Jeg har sovet fint og ikke kløet min hud til blods i et par måneder nu. Det skal så også siges, at vinterens kølige og tørre vind også gør eksem værre. Men snak med lægen om den diagnose; jeg synes både din beskrivelse og dine billeder ligner min situation. Og åh, hvor er det irriterende, at du også skal døje med dette!! Held og lykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Ja kender godt ringorm, det var dette tog ikke (desværre, fristes jeg til at sige, så havde der da været et svar).
      Jeg har netop købt creme igår mod atopisk eksem og håber på bedring snart. Tusind tak for kommentar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej Line Sofie,

    Det lyder helt forfærdeligt! Jeg vil anbefale dig at opstarte en elimineringsdiæt, så du kan teste, om det er en/flere fødevarer, som der giver dig denne reaktion. Det kunne f.eks. være Low Fodmap-diæten (dog vil jeg foreslå en mere striks version, hvor speltmel og mælkeprodukter også udelukkes til en start). Derudover vil jeg nævne, at man godt kan risikere at en test for glutenallergi (hvis din læge f.eks. tjekker det) ikke viser, at man slår ud på det, men at man så er allergisk alligevel.

    Pøj pøj med det! Kender selv alt til at man fejler noget, som lægerne ikke kan diagnosticere, og det er fuldstændig drænende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      hej anonym. Tak for råd. Synes en elimineringsdiæt lyder virkelig omfattende, men jeg vil nu kigge på det alligevel, så kan det være jeg finder synderen. Og irriterende med gluten, at man kan risikere ikke at slå ud på det.. det gør det jo ikke meget nemmere .. suk 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Ja, det forstår jeg sagtens, at du synes. Jeg skulle også tage mig virkelig sammen til at prøve det, men jeg har været virkelig glad for beslutningen. Jeg trøstede mig lidt med, at man fx sagtens kan bage lækre kager (man må fx gerne spise sukker ;-).. Derudover kan man nemt bage godt knækbrød, så man fortsat kan spise ‘madder’ og så må man fx også gerne spise kartofler/ris, hvilket gør det noget nemmere end fx LCHF (i min bog :-).

      Hvis allergologen (som jeg forestiller mig, det er, du har tid til i juni) ikke kan komme det nærmere, så kan jeg anbefale dig at booke en tid på en privat klinik, hvor de kan teste for en hel del flere typer af allergi mv. Og hvor de kigger mere holistisk på dét 🙂

      God bedring!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Tusind tak. Jamen det skal nok blive godt uanset 🙂 har du nogle gode tips til en privatklinik med allergolog, som man kan få en bredere test hos? synes det er en lidt svær verden at navigere rundt i 🙂 Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Line-Sofie,

    Pyha, jeg kender alt til det kløe-helvede, du gennemgår.
    For en 3-4 år siden begyndte mine fødder pludselig at klø. Derefter begyndte mine ben at klø, så armene, så brystet. Kløen rykkede sig hele tiden, og jeg fik gerne et par dages pause, inden den startede et nyt sted.
    Forskellen på vores historier er dog, at jeg ikke havde eksem/knopper, De eneste synlige tegn på kløen var kradsemærker.
    Anyways, jeg gik også i koldt bad flere gange dagligt, kradsede mig selv til blods (har stadig ar idag), vågnede mange gange hver nat pga. kløen, og jeg kunne næsten ikke være i min krop af frustration. Jeg var igennem et langt lægeforløb i stil med dit. Jeg blev udredt på flere forskellige universitetshospitaler og hos forskellige hudlæger. Alle kom med forskellige gæt, men ingen af deres behandlinger hjalp. Jeg var så desperat til sidst, at jeg var villig til hvad som helst efter flere år med voldsom kløe.
    Min venindes råd blev min redning. Hun havde hele sin barndom lidt af voldsom eksem, som ingen læger kunne finde ud af at behandle. Hun kunne ikke have bukser på grundet store sår på benene, men samtidig var hun så ked af udseendet på den her eksem, at hun isolerede sig fuldstændig. Hun startede derfor hos en akupunktør efter flere års lidelse, og efter et par uger forsvandt hendes eksem og kløe fuldstændig. Jeg er ellers ikke til de der alternative metoder, men i min desperation startede jeg alligevel et 8-ugers forløb hos dr. Hao lige ved Svanemøllen st. Personligt var jeg enormt skeptisk, og da jeg gik derfra kløede min krop stadig, som jeg også havde forventet. Den eneste forskel, jeg kunne mærke, var en enorm træthed. Jeg havde dog besluttet mig for at fuldføre forløbet, så jeg mødte op hos Dr. Hao to gange til uden resultat. Men efter min 3. behandling skete der noget. Pludselig var der gået en uge uden kløe. Jeg fortsatte mit behandlingsforløb, og trods små tilbagefald under selve forløbet, har jeg INTET mærket til det, siden jeg stoppede hos Dr. Hao i December 2014. Det er med frygt for at jinxe det, at jeg sender dig dette. Kløen er det værste, min krop nogensinde har været udsat for, og det er min største frygt, at det skulle vende tilbage. Dog vil jeg altid gå tilbage til Dr. Hao, hvis jeg skulle være så uheldig. Jeg endte med at bruge 2500 kr. på forløbet, men det var hver en krone værd!
    Igen, jeg forstår dig, hvis du er skeptisk ift. akupunktur. Det var jeg selv. Men det er det bedste, jeg har gjort for mig selv nogensind, og det råd synes jeg lige, du skulle have med.
    Jeg håber virkelig, at du snart finder en løsning, der virker for dig! Mange tanker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Hej Line

      tak for din lange kommentar.. det lyder virkelig heller ikke godt det med dig 🙁 Men jeg vil kigge på akupunktur som en mulighed. Som du var, er jeg også skeptisk, men jeg er der, hvor ALT er værd at prøve. ALT. Så tak for råd <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Line
    Da jeg så billederne af hvordan det ser ud, blev jeg totalt sendt tilbage til hvordan jeg havde det for nogle år siden. Jeg var hos flere læger, hudlæger, astma læger osv. til sidst fik jeg taget en biopsi af eksemen og det viste sig at være en dybere liggende infektion, der kom indefra. Jeg fik taget prøver af i tarmen, men efter 2 år måtte lægerne ‘give op’ en læge på sygehuset forslog mælkeallergi. Han kunne ikke finde noget videnskabeligt, men efter en totalt mælkefri diet i nogle uger forsvandt det fuldstændig. Jeg har nu levet mælkefrit i flere år og symptomerne dukker kun op hvis jeg har spist ude hvor de ikke har haft styr på det.Håber det kan hjælpe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Tak for det Sofie.. åh altså! Men det må jeg prøve at udelukke i en periode så :)!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hej Line
    Jeg kender alt for godt det helvede du står i lige nu.. jeg har som Nana også atopisk dermatitis (børneeksem). Jeg er 20 år nu, og har haft det i 10 år… Jeg er tilgengæld ramt i hele ansigtet, armene, ryggen, hoften og knæhaserne… Men, her er mine råd!
    BOMULD! Virkelig, tøj kan have sådan en stor indflydelse på hvor irriteret/varm din hud kan have det, og her er tøj med bomuld virkelig løsningen.. Hold dig fra acryl, strik osv..
    Derudover, bruger jeg også en steroid-creme samt en virkelig fed creme, der gør mirakler.. Jeg har altid været imod hormon-cremer osv.. Men jeg er også nået til det punkt, hvor jeg vil gøre hvad som helst! Uden det vil mine øjne og læbe være hævet/tørre/røde konstant.. Allergi er en plage!
    Derudover, så om du har parfume allergi eller ej, så hold dig væk fra det.. I det mindst vaske sengetøj/tøj i parfumeri vaskemiddel.. Det har også hjulpet mig

    Jeg håber du finder ud af det, og krydser fingre for dit læge besøg! Ved selv hvor forfærdeligt det er..
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Åh Emma. Sikke noget rod. Men tusind tak for dine råd, jeg vil kigge efter en steroid creme også..

      knus tilbage

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hej Line. Puha en slem omgang, som du har fået dig der! Jeg var igennem noget af det samme sidste år, hvor jeg også bare kløede mig selv til blods (mit udslæt lignede meget det, som du har på benene). Jeg blev testet og fandt ud af, at jeg havde folikulitter (eksem i hårrødderne). Efter at jeg fik piller med binyrebarkhormon og noget creme som hed locoid, som jeg dagligt smurte stederne ind i, så gik det væk!
    Derudover fandt jeg ud af, at jeg har mild parfumeallergi. Jeg ved ikke, om du har prøvet det selv, men ved mig hjalp det, at jeg stoppede med at sprøjte parfume direkte på min hud samt, at jeg skiftede min concealer og dagcreme ud til noget uden parfume.
    Held og lykke med det hele og god bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Tak for dit råd Sara. Har netop spurgt min læge om locoid creme, da flere anbefaler den. Efter jeg igår lå og kradsede mig med en hårbørste til jeg faldt i søvn, var det på tide med noget stærkere end bare fed creme 🙂 Tak for råd

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg led af ekstrem eksem med kløe, skæl, stærk ubehag og frustration helt fra baby og op til midt teenageår. Det var skrækeligt.
    Vi vidste at jeg ikke kune tåle farvestoffer, lanolin, nødder og appelsiner. Men selvom jeg undgik det, kom det igen og igen.
    En dag var der en af mine mors kollegaer der anbefalede en kinesiolog. Jeg har aldrig været særlig god til hokus-pokus, men jeg var så desperat, at jeg drog afsted.

    Det var den skøreste oplevelse. Han trak mig i håret, prikkede mig under øjnene med en lille træpind, dryppede et eller andet under min tunge og hev i min pegefinger. ‘Det er godt med dig’, tænkte jeg. Efter 90 minutters hekseri sagde han ‘nu vil der gå 3 uger, så vil det blusse op og blive værre end nogensinde før – og så vil det gå væk. Du vil aldrig opleve det komme igen’. På det tidspunkt havde jeg vel levet med det i 15 år, så min tro var ikke særlig stærk. Slet ikke efter 100 cremer, piller, læger og specialister. Men ved du hvad? ALT passede. Det blussede op. Det var helvede. Og så gik det væk. Jeg har aldrig, ALDRIG set det siden.

    Det er et shot værd.

    Held og lykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      ÅHHH NINNA.. dét skal jeg prøve.. det SKAL jeg prøve. virkelig.. tak for råd :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    allergi for nogle bestemte e-numre kan sesådan ud 🙁 ellers har min veninde også allergi for kartofler og tomater og hvis hun indtager disse får hun udslæt og klør i det, så hun sover med handsker 😉 tænker du kunne foreslå det til hudlægen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Ja det kan du have ret i Sara, det vil jeg gøre når jeg kommer til allergilægen 🙂 Alt er værd at prøve.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Hej Line

    Jeg har set at din læge ikke har mistænkt fnat og det undrer mig. Jeg ved godt flere har sagt det og at du vil købe cremen. Et fint skridt synes jeg, men vær lige opmærksom på at din kæreste og alle dine ting skal rengøres samme tid som/inden du smører cremen på, ellers vil de smitte dig igen (lidt a la lusemareridtet) 😊 derudover vil jeg sige at min kæreste blev smittet af en ven med det for lang tid siden. Og så smuttede han mig. Vi vidste godt der var noget galt men da hudlægen ikke havde påvist det kunne vi ikke gøre noget. Først 3. Gang var lykkens gang inden hudlægen fandt en mide på min kærestes hånd. Dette skriver jeg fordi det er SÅ svært at påvise fnatmider.

    Der er selvfølgelig ingen garanti men selv mistænker jeg dig også for at have det men det kunne ligeså vel være alt andet.

    Til det ovenstående kunne jeg også godt tænke mig om der er tidspunkter hvor det er mere intenst? Selv husker jeg at jeg kløede mig som ind i fanden hvis jeg lå i sengen eller med et tæppe omkring mig. Det var simpelthen varmen der gjorde at de bevægede sig mere frit eller hvad man skal sige det. Det kan du måske også lige overveje. Men uanset hvad synes jeg det ville være det værd at prøve med den creme mod fnat, HVIS det nu var det.

    Og wow en lang smøre det blev, men anyways. Jeg ville bare skrive vores historie da det som sagt var ubeskriveligt frusterende. Jeg krydser fingre for at du snart finder din mirakelkur hvad enten det er fnat eller noget andet.

    Knus M

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Hej M

      Tak for din kommentar. Min læge har ikke mistænkt fnat, da fnat ofte ses andre steder (og ser anderledes ud) end det jeg har. Jeg har selv haft det mistænkt, men det er min læge der har sagt at det ikke er fnat. Jeg har overvejet ‘kuren’ hvis den alligevel ikke skader, men på den anden side, så er det måske meget at udsætte sin krop for, hvis man ikke har det?

      hmm det er vist mest intenst når jeg er indefor. Når jeg er ude, så får jeg lige lidt pause fra det, men ellers så har jeg svært ved at se et mønster. Nogle gange klør jeg hele natten, andre gange får jeg lidt fred og så klør det i løbet af dagen.

      Min kæreste har dog INTET og min gamle roomie havde heller INTET. Jeg tænker, at fnat smitter helt ekstremt, så burde andre ikke også have det så? I hvertfald, ja, det er værd at undersøge nærmere, men jeg har som sagt fået at vide, at det her ikke kan være fnat. hmm..

      ja dejligt med en lang smøre, tusind tak for det <3

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Hej søde Line.

    Jeg har døjet/døjer med sådan cirka præcis det samme, som du gør – jeg har bare haft det i lidt længere tid (22 år, for at være helt præcis). Jeg er født med atopisk eksem – kaldet børneeksem. Dog blev både udseende og intensiteten af den kløende følelse forværret med 100, da jeg havde fået min anden HPV-vaccine. Én uge efter jeg havde fået vaccinen, kunne jeg ikke få bukser på, så meget havde jeg kradset mine ben, mine arme (ved armhulerne), min baller, mine ankler, mine hænder, itu. Som du selv skriver: Aldrig mave, ryg eller ansigt. Dog tænker jeg ikke du har atopisk eksem, men dine symptomer er nærmest identiske med mine.
    Jeg har prøvet så mange cremer, være på så mange pillekure, fået UVB-stråling, fået røngtenstråling, fået healing. Intet hjælper. Jeg skal prøve til zoneterapi om nogle uger – jeg tror dog ikke, det vil hjælpe. Jeg har været til et udredningsforløb ved OUH – jeg fik lavet to priktests, de viste allergi over for kobolt, limonene, textile og husstøvmider – men jeg er ikke allergisk, når jeg kommer i kontakt med det. Jeg er lige så stille ved at affinde mig med, at jeg aldrig får en rigtig diagnose.

    MEN! Du ville gerne have råd. Jeg har et par stykker. Den første: vand er ikke særlig godt. Jeg ved hvor meget det klør, tro mig virkelig når jeg skriver det her! Jeg ved det, jeg har siddet så mange gange og tudet, mens jeg kløede og sad i min brusekabine, mens jeg blev ved med at klø, fordi det var så rart. Man kan næsten ikke stoppe med at klø, før det regulært gør ondt, nå man har kløet hele det øverste lag hud af (ikke lækkert – men ret sandt). Det vand, der dog virker: saltvand. Allerbedst vil det være, hvis du kan bade i havet 1-2 gange i ugen, alternativt så kør ud til det nærmeste hav/mole/hvad du kan komme i nærheden af, og fyld nogle stor vandflasker med det. Det kommer til at gøre ondt, men det renser så godt.
    Råd nr. 2: Giv din hud luft! Sov i så koldt et værelse som du kan holde ud, sov i så lidt tøj som muligt, hav tøj på i skole/på arbejde som du kan tage af og på. der er ikke noget mere ubehageligt, end eksem, der ikke får luft.
    Råd nr. 3: Brug Lipikar Baume. Du kender den måske allerede, men den virker virkelig godt. Jeg bruger den et par gange i ugen, efter jeg har brugt salve – de andre dage bruger jeg Locobase 70%. Det er en fedtcreme, og den holder min hud elastisk, noget jeg aldrig troede ville være muligt.
    Råd nr. 4: Spørg din læge, om du må få recept på en creme, der hedder Ovision, alternativt Locoid Crelo. Det er Steroid-cremer, der indeholder binyrebarkhormon. Det er ikke det bedste, det ved jeg – men jeg er kommet dertil, hvor jeg “un” bruger det et par gange i ugen, eller hvis jeg får et akut tilfælde af kløe. Det lindrer nærmest med det samme, om end det også gør ondt, fordi det er så krads – men det vigtigste er; det virker.
    Jeg er ked af at høre, at du har det her. Jeg ved, hvor forfærdeligt det er, og man har lyst til at gemme sig væk og slet ikke gå uden for en dør. Kram til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Hej Nana

      Tusind tak for din fine kommentar og dine brugbare råd. Jeg tager dem alle til mig og vil forsøge mig med det hele. En veninde foreslog også den creme med binyrebarkhormon, så den tror jeg straks jeg vil købe (disse dage er det helt galt med kløe). Men det gør mig ked af det, at du har døjet med det i så mange år uden hjælp. Jeg håber priktesten viser et eller andet og samtidig, så lyder det ikke som om det egentlig nødvendigvis gør en stor forskel 🙁 Jeg vil prøve mig med alle dine råd, det er virkelig dejligt, du tog dig tid til at skrive. Virkelig.. og kløende kram tilbage til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej!

    Så lige dit indlæg. Jeg tør ikke komme med et bud på hvad der har ramt dig.. Men jeg har været ramt af stafylokokker i udbrud i snart to år, og hverken lægens antibiotika, cremer eller salver har hjulpet. Så googlede jeg (i over et år) og fandt frem til noget der hedder Manuka Honning. Det stammer fra Australien og koster omkring 300 kr. fra et glas (helsebutikker). Har smurt mine sår med det i 4-5 dage nu – hver nat, og sårene er næsten væk. Jeg tør ikke sige om de kommer igen når jeg stopper med at smørre, men i forhold til hvor meget der ikke har haft en virkning, så er det virkelig værd at prøve det.
    Det skulle være sindssygt bakteriedræbende bl.a. og bliver brugt til mange hudlidelser…

    Du kan give det et skud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Hej Malene

      tak for din kommentar. Jeg er ked af at høre du også døjer med røvirriterende hudlidelse, men det lyder spændende med den honning. Jeg vil google og undersøge lidt selv, og uanset, så er det værd at give et skud. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Jeg føler med dig!!!!
    Jeg har i en periode på snart 4 måneder kløet og kløet og kløet!!!!! Nogle gange så slemt at jeg ikke har kunne fungere. Har skiftet personlighed. Blevet bitchy og streng og ulykkelig…. Kan ikke kende mig selv mår jeg har “kløeanfald”….
    Jeg gik i ren panik på apoteket og fik noget lokalbedøvende salve, samt en rigtig god, fugtigheden creme fra avéne. Det hjalp… Og så fandt jeg ud af at det var en blanding af stress (efter et hårdt break-up), tør vinterhud og vaskepulver med parfume… For det har hjulpet med creme og neutral vaskemiddel.
    Har stadig en teori om at det kan være gluten allergi, og må blive testet snarest muligt (en cøliaki test, hvor de undersøger tarmen)
    Krydser fingre for at du får styr på det!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Hej C

      ja, det kender jeg også alt for godt. Raseri og tudeanfald får jeg, sidder i ren frustration og er mega gal. Jeg vil prøve på apoteket med noget lindrende, der er kommet mange bud på, hvilke slags jeg kunne. Så jeg vil også kigge på det du anbefaler. Glutenallergi skal jeg også testes for. Tak for din kommentar! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisa

    Hej Line Sofie
    Jeg har i en sen alder fået konstateret glutenallergi, efter at have problemer med diverse allergier,udslæt,psoriasis,eksem mv. Alle disse symtoptomer er forsvundet,efter jeg gik på gluten fri kost,og kommer kun tilbage i sjældne tilfælde hvis jeg er stresset. Det kunne i hvert fald være en mulighed for, at det også er gluten, der udløser de symptomer hos dig.
    Du er velkommen til at kontakte mig på mail, hvis jeg kan være behjælpelig med noget. Mvh Elisa

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Hej Elisa. Tak for din kommentar. Må jeg spørge, hvordan du har fået konstateret glutenallergi? Er det blodprøve? priktest? eller udelukkelse af gluten i en periode? Men tusind tak, min læge mistænker også glutenallergi.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg har godt nok selv aldrig døjet med eksem, men jeg kender flere, der har haft god erfaring med Biodermas Cicabio creme, som kan købes på apoteket. Den har fået min mors håndeksem og min venindes børneeksem til at forsvinde fuldstændig. Måske det er en ide at prøve som lindring, indtil du forhåbentlig finder årsagen til din sindssyge eksem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Line Sofie! Dit udslæt ligner rigtig meget noget jeg selv døjede med for et års tid siden. Jeg besøgte flere forskellige læger for at få stillet en diagnose og blev lige som dig mere og mere frustreret over at ingen af de behandlinger jeg fik foreslået hjalp. Men så fik jeg at vide, at det skyldtes atopisk eksem. Hvis du f.eks. har haft meget børneeksem som yngre, kan du have taget det med dig videre som ældre. Måske det var værd at læse mere om? Jeg tager selv nogle piller 1-4 gange om dagen (når der er behov for det), som hedder desloratadin og det hjælper virkelig (!!!) meget. Jeg mærker slet ikke noget til det for tiden. Jeg bliver helt ked af det på dine vegne, når jeg læser dit opslag. For jeg kan sætte mig fuldstænding ind i de ting du har været igennem. Håber du finder en løsning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      åjhhhhh puha 🙁 Men det er dejligt at høre, at du fandt noget der hjalp. Jeg vil snakke med min læge om de piller, det ville da være en kæmpe lettelse, hvis jeg kunne slippe for det her helvede! tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naja

    Jeg ved ikke om andre har foreslået det samme jeg nu gør. Har ikke læst alle kommentarer. Men det kunne også godt ligne atopisk eksem. Det ligner det i hvert fald på de billeder hvor det er lidt mildere. La roche posay har en rigtig god sæbe og creme mod det, som jeg selv har brugt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      tak Naja.. det er blevet foreslået, men det vil jeg undersøge 🙂 Og tak for tip med cremen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Årh, hvor jeg forstår dig! Jeg blev for et par uger siden indlagt med et udslæt på hele kroppen. “Det er nældefeber. Det er ikke nældefeber. Det er penicillin allergi. Det er ikke penicillin allergi. Det er en reaktion på en virus – vi ved ikke hvilken virus og du kan ikke gøre noget ved det, så du må gerne tage hjem nu”…
    Det var forfærdeligt, og det var endda kun 4-5 dage. Jeg græd dagligt og var så frustreret – det kløede, jeg gik ikke i bad i 5 dage og jeg lå bare nøgen derhjemme fordi tøj ikke var en mulighed. Det er heldigvis væk nu..
    Håber virkelig du snart får svar på hvad det kan være!!
    Kh Sara

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Puha en omgang Sara :O men godt det gik væk igen. Jeg håber også snart der kommer en eller anden diagnose og dermed og løsning på det.. det er ganske forfærdeligt at klø SÅ meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har før haft noget ligende i ansigtet, men det gik væk efter en uges tid, men det kløede og kløede virkelig meget. Det gik dog væk, og har ikke været der lige siden! :). Håber du finder ud af det snarest!

    God aften!
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle Lykke

    Hej Line Sofie 😊
    Jeg arbejder i butik, og min elev har haft noget alla det samme. Hun er selv en der er allergisk overfor parfume og bruger derfor vaskemiddel fra neutral. Nu ved jeg ikke om det er noget du bruger, men det viste sig at det rent faktisk var det som hun ikke kunne tåle!

    Jeg håber du kommer i bedring lige meget hvilken løsning du finder.

    God aften herfra 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Tak for råd.. 🙂 Det har jeg brugt, men har også prøvet at skifte lidt i det 🙂 God aften til dig også

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Jeg tænker også at det eventuelt kunne være hudsvamp og eller psoriasis. Jeg har døjet i nogen grad med begge dele og det er bare rigtig træls og jeg forstår godt frustrationen! 🙁 Lige nu døjer jeg ‘kun’ med kløe ved anklerne – får også de der små knopper og klør dem til blods.. Det eneste der hjælper er når min kæreste smører det med creme/masserer det og at jeg så virkelig afstår fra at klø (selvom det er så utroligt svært!) men det hjælper her.. Jeg føler med dig og jeg håber snart lægerne finder en fornuftig og god løsning! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      tak for din kommentar. jeg vil undersøge de ting du siger, jeg vil så gerne snart finde en løsning <3 og tusind tak :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Det er ikke psoriasis. Det ser ikke sådan ud – har det selv 🙂 Jeg synes det ligner fnat. Det samme siger min mor, som er læge. Det er svært at diagnosticere, men det klør så meget, at man kan kradse sig selv til blods. Læs evt på nettet. Jeg har selv haft det, mine ankler var så hårdt ramt.. Hvis det ikke er fnat, så prøv udelukkelsesmetoden. Brug kun en svanemærket shampoo, vask tøj i neutral sæbe, stop alkohol og sukker, gluten og mælk i 2 uger og se om det gør en forskel 🙂 god bedring

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Jeg skrev til min læge, netop med forslaget ‘fnat’. HUn sagde, at man ikke har fnat i flere år? Men tak for råd, jeg prøver det du siger.. det er bestemt det værd 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • H

      Hvilken læge er dog det 😉 Fnat går ikke væk af sig selv, og med tiden kan det blive kronisk og udvikle sig til mere eksem. Nu har jeg prøvet både fnat og psoriasis (psoriasis er jo kronisk) men fnat var helt klart værst! Det klør så meget, at man ikke kan abstrahere fra det.. Mens jeg sagtens kan lade min psoriasis være. Fnat miderne er næsten umulige at finde, men behandlingscremen fås i håndkøb. Min læge troede heller ikke mit var fnat,Chen efter 14 dage og behandling var der intet… Bare så du ikke går med noget, som er let at behandle men kan udvikle sig til mere eksem og blive kronisk hvis du ikke gør 🙁 jeg havde fnat i 4 måneder og fik så creme mod det

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      åhhh mener du det? jeg vil da STRAKS købe en creme mod fnat så? åhhh ad ad ad .. 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MA

      Det er atopisk eksem. Har det selv og det klør forfærdeligt. Især hvis man bruger de forkerte ting til at vaske sig med som produkter med parfumer. Og det klør også når man f.eks. ligger under dynen pga varmen. Der er en del cremer og showergels der hjælper på det. Du kan købe diverse cremer der lindrer din kløen inkl en med hydrocortison som er fantastisk. Og du skal holde din hud godt fugtet med fedtcreme. Kan anbefale den der hedder Locobase. Det er under ingen omstændigheder kke fnat. Fnat er ekstremt smitsomt (selv ting du har rørt ved er en smittefare for andre). Hvis du giver hånd til folk får de fnat osv. Og hvis man får fnat er det ret tydeligt da miderne sættet sig mellem ens fingre. Fnat bliver behandlet akut grundet den smittefare. Min kæreste kradsende sig selv til blods da han havde det. Hans lagener lignede noget fra en gyser dagen efter. Tag til en dermatolog og så vil du kunne få det helt bekræftet der.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Ja min læge afviser også fnat. Men jeg vil prøve dine anbefalede cremer. TUSIND tak :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg har døjet med eksem hele mit liv og først for et par år siden fandt jeg endelig en løsning som har været holdbar! Det er så dejligt.
    Jeg vil stærkt anbefale dig en fedtcreme fra Ceridal. Cremen kan købes på apoteket, og det er vigtigt at det er fedtcremen, som er uden vand. Min bodylotion er fra danatekt og kan også købes på apoteket. Den er allegivenlig og til sart ud. Disse to cremer er de bedste jeg har brugt for min hud. De to alene har dog aldrig kunne holde min eksem nede. Det var først efter et besøg hos hudlæge Frederik de fine Olivarus, at jeg fandt min løsning. Jeg har i mange år brugt en medicin-creme, som jeg kalder det, men åbentbart aldrig brugt den nok. Jeg aftale sammen med hudlægen, at jeg skulle bruge den intensivt i to måneder (hvor jeg før kun havde brugt den en uge af gangen), og herefter trappe ned. Efter de to måneder var min eksem helt væk, og ved at bruge cremen en gang om ugen kan jeg holde min eksem nede. Jeg har ikke mærket meget til eksemen i over halvandet år nu.
    Jeg har atopisk eksem (børneeksem som aldrig er forsvundet). Det lyder ikke helt til, at det er det samme, du døjer med, men jeg vil helt klart anbefale dig at få en tid hos Frederik. Han har virkelig hjulpet mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      UH tak.. jeg vil kigge nærmere på Frederik.. og også på den creme du anbefaler. Tusind tak for dit fine råd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Har du været rigtig på diæt?
    Jeg har psoriasis, som har været rigtig grimt på mit ene bryst, og som også har kløet en del. Efter jeg i mange år ikke fik god hjælp af huslæger, købte jeg en bog fra 90’erne om psoriasis – og også eksem. Så gik jeg på en okay ekstrem diæt, med hovedsageligt grøntsager og ellers grove ting, klassisk sundt. Minus så natskyggeplanter: tomat, aubergine, kartofler, rød peber, chili og tobak. Og ingen alkohol. Efter et par måneder blev resultat så fint! Det gik helt væk, og nu har jeg så fået en lille plet igen, et år efte, fordi jeg lever ‘almindeligt’ igen.
    Anyway, det har gjort, at jeg virkelig har fået øjnene på for diæter, og hvor meget kosten har indflydelse! Hvis du er interesseret, kan jeg sende dig links, titlen på bogen og billeder..
    Ellers har min veninde også voldsom, ubestemmelig eksem på hænderne, og hun bruger kokosolie til at fugte det. Det hjælper ret meget, siger hun – ingen kur, men kan holde det lidt nede, og meget bedre end nogen produkter. Jeg ville også gå uden om alle cremer og andre ting, du ikke rigtigt ved, hvad der er i. Rene olier eller ingenting. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      TUSIND TAK Helene.. du må MEGET gerne sende mig links osv. (linegyldholm@gmail.com). Og så vil jeg bruge min kokosolie de næste par dage og se om det virker 🙂 tak tak tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Har du undersøgt om det kunne være atopisk eksem? Vildt irriterende diagnose i øvrigt. Avene har en cremeserie til eksem som har hjulpet mig rigtig meget. Det er faktisk det eneste creme jeg har prøvet, som har hjulpet bare en lille smule på min kløende hud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Nej det har jeg faktisk ikke undersøgt. Jeg har skrevet det ned og vil undersøge det. Tusind tak for råd :)!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sender masser af gode tanker i din retning!
    http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har haft noget lignende og var selv desperat som dig! Jeg fandt ud af at en antiinflamstorisk kost og MK olie virkede bedst på mig. Det kunne jo aldrig skade at prøve det

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      åh altså. Men det vil jeg bestemt undersøge, tusind tak for råd 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Hej Line Sofie.
    Først og fremmest: øv!
    Prøv at google rosen (erysipelas). Jeg synes, dine plamager på benene ligner det gevaldigt meget. Det er en streptokok-infektion. Har selv haft det og det er pisse nederen 🙁 håber du kommer ovenpå snart og er ked af at høre, hvor besværligt et forløb du har været igennem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      tak Kristina. Rosen har jeg faktisk undersøgt, det kunne være det er det. Jeg vil kigge på det endnu engang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Scabies (fnat) kunne måske også være synderen? Det ser i hvert fald ikke rart ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      hej T. Fnat er desværre også undersøgt og udelukket 🙁 Men ellers tak for forslag :)!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Har næsten været igennem det samme. Her lyder diagnosen på slem nældefeber. Gode råd er dyre…Og tro mig, jeg har været dem alle sammen igennem.Hele Matas og apoteket.

    Det der virker bedst for mig er aloe-vera. Helt frisk fra planten af.Jeg har min egen plante, og når det er rigtig slemt bruger jeg den. Ellers fungerer koldt vand og et rent hjem også kun for mig.Ringe trøst. Men rigtig god bedring med det!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      ja nældefeber har jeg også fået som diagnose. Men jeg vil prøve med aloe vera. Tusind tak. Og held og lykke med din nældefeber også! Det er så nederen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freya

    Det virker lidt som fnat, men 2 år er virkelig længe at gå med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      ja nemlig. det er ikke fnat (desværre, så var der da i det mindste en diagnose).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Pia May Juul

    Min datter får noget der ligner dit eksem/knopper. Her er det hvis hun spiser hvedebrød, makrel i tomat, ketchup og drikker mælk. Efter vi har udelukket disse fødevarer, er det helt væk. Og kommer igen, hvis hun i et par dage indtager de “forbudte” fødevarer.
    Håber at du snart bliver fri fra din ulidelig kløe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      åhhh surt. Jeg mistænker også der måske er nogle fødevarer jeg ikke kan tåle. Men det er jo så svært at undersøge, man spiser så meget. Men tusind tak for din kommentar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Q. H.

    Det er jeg ked af at høre! Jeg har selv haft allergi og eksem hele mit liv, været igennem utallige lægebesøg og test, mange cremer osv. Lige lidt hjalp det hele, indtil jeg en dag ved et tilfælde prøvede “Matas natur body butter” uden parfume. De første dage blev udslættet værre, men efter en uge blev det bedre. Jeg anvender den over det hele efter hvert bad. Nu får jeg stortset aldrig eksem (det plejede at ligne dine to øverste billeder). Håber det også virker for dig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Åh hvor ser det bare ikke sjovt ud! 🙁 jeg får selv engang imellem nogle knobber på mine ben, som ligner det på dine 2 første billeder og det brænder og klør vanvittigt! Gik til lægen, hun sagde det var berøringsallergi – great! Dvs kommer jeg til at klø uden grund får jeg udslættet.. Har fået en creme som hjælper lidt på det, den hedder “locoid”, kunne være det hjalp ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg synes, det ligner hudsvamp. Det har jeg selv haft engang, og det gik heldigvis hurtigt væk efter en omgang medicin/antibiotika. Men det kløede helt vildt og kom også nogle gange i plamager som du har på de nederste billeder.
    Held og lykke med at finde en kur! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min første tanke var psoriasis? Min veninde havde/har noget der ligner det MEGET. Det kommer meget i perioder og er meget genererende for hende. Hun fik noget lysterapi som fik det til at forsvinde. Håber du snart finder en løsning for det der ser virkelig på ingen måde rart ud 🙁 Av. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Tak for input.. jeg vil undersøge, om det kunne være det. Jeg er åben for ALT .. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria Bøg-Skov

      Jeg tænkte også psoriasis. Men syntes nu at det på halsen godt kunne ligne nogle bid. Altså f.eks, fra væglus. Håber virkelig at du snart får af vide hvad det er. Det må bære frygteligt. Kæmpe kram❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På Café med ASUS Zenbook