20% rabat - skynd jer

Klar til at få baby?

Sikke en titel hva? Jeg synes virkelig alle lige for tiden bliver gravide eller planlægger det. Og det sætter selvfølgelig tanker igang i mig også. Jeg har ofte været skruk, i perioder. Men det er anderledes nu end dengang, hvor jeg sad med min veninde som 21-årig med en pude på maven og talte om hvor meget vi gerne ville have en baby, og hvor smukke vi ville være hvis vi var gravide. Jeg vidste godt, at jeg på det tidspunkt slet ikke var klar, selvom jeg var skruk. Nu er jeg 27 år (shit!) så jeg er jo sådan.. rigtig voksen. Tænker jeg. Og hvis jeg blev gravid nu, så ville ingen jo sige noget med ‘det var godt nok tidligt’ eller ‘hvad med dit studie’ osv. Jeg har jo faktisk en alder hvor de fleste bliver gravide, har et barn eller ønsker det indenfor de næste par år.

Og så er der mig. Jeg vil have børn, det er helt sikkert. Jeg bruger rigtig meget tid på, at kigge på instagramprofiler med søde babyer, familier og babytøj. Tanken om en dag at få min egen lille baby, skabe et liv selv, det største jeg kan forestille mig at udrette, den varmer mig meget. Og samtidig er jeg der ikke endnu. Hvis jeg lige føre tanken ud sådan rigtigt, så er jeg ikke der hvor jeg kan forestille mig en baby. For det første, selvfølgelig, fordi min kæreste og jeg ikke har været lang nok tid sammen til den slags (ikke fordi vi ikke vil en dag, men fordi vi gerne vil være ‘os’ og egoistiske lidt endnu) men også det ansvar der følger med. Manglen på søvn, overskud og energi, det kan jeg ikke overskue lige nu. Jeg vil gerne lige have nogle år med arbejde, rejser og kæreste-alenetid. Men alligevel føler jeg mig meget skruk og tænker meget over babynavne, babytøj og ikke mindst, hvordan sådan en lille skaldet én ville så ud. Bliver det mon en dreng eller pige? Alle de der tanker.

Og så selvfølgelig instagram og snapchat. Alle de smukke søde børn de (I) allesammen har, det er sgu svært ikke at forestille sig sin egen lille smukke baby, hvordan den bløde hud dufter så sødt og skønt af varm mælk og majskolber og hvordan man skal være forælder.

Jeg kan konstatere, at jeg nok ikke helt er der endnu. Men samtidig så glæder jeg mig til det bliver min tur, jeg drømmer om det på mange måder og en eller anden dag, så er det mig der skal fortælle jer allesammen ‘nu er jeg gravid’. Indtil da, så nyder jeg lige at lære min dejlige kæreste at kende og så tager vi nogle små skridt ad gangen. Det skal jo være det helt rigtige. Men så tænker jeg tit på, bliver man nogensinde helt klar? Er der nogle af jer der har børn/blevet gravide? Kaster man sig bare ud i det på et tidspunkt, eller kan man mærke at nu er man klar? Jeg kan ikke helt forestille mig det 🙂

Ikke-navngivet-2

14 kommentarer

  • heidi

    Jeg mødte min mand den 1 april. Gift i december samme år og gik i gang med at lave et barn nogenlunde tilsvarende – jeg var 27 år da jeg mødte ham og var 29 da jeg fødte mit første barn.

    Jeg begyndte også at se babyer overalt og så hoppede vi ud i det. Vi sagde nok begge, vi bliver nok aldrig helt parat, for det er en kæmpe beslutning og du ved ikke rigtig hvad du går ind til.

    jeg ved det er en kæmpe omstilling,men jeg føler ikke jeg har mistet noget personligt ala blevet mindre mig – tværtimod. Jeg kan selvfølgelig savne at sove længe og i starten savnede jeg også det bekymringsfrie liv, det føltes meget langt væk i baby starten. .

    Jeg føler dog jeg har haft min vilde ungdom, og har ikke gået glip af noget der. jeg har ikke rejst så meget som jeg måske gerne ville inden. men livet stopper ikke fordi man får børn, det bliver betydelig mere besværligt, men hvis man ikke får gang i gag refleksen af det lette alternativ som all inklusive på et hotel eller sted med køleskab, de første år, hvor barnet skal sove/ spise på klokkeslæt – så skal det nok gå at komme ud og opleve.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg ved med mig selv at jeg ikke bliver mere klar end jeg er nu, for klar bliver man jo aldrig. Men jeg har stadig ikke helt ægte lyst. Det er nok et identitetsmæssigt problem. Jeg har virkeligt svært ved at se mig selv som mor og ikke awesome karrieredame. Jeg interesserer mig ikke for madlavning, børnetøj eller økologisk sengetøj og jeg kommer næppe til det. Jeg er nok mere interesseret i at opdrage et selvstændigt barn, der kan tænke selv. Og damn nogle hysteriske speltfascister, der findes derude…jeg kan slet ikke se mig selv i det. Kender du det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Mette

    Lige et lille pip herfra også. Jeg sidder på med stor mave og skal føde vores søn, inden for få dage. Det er mega vildt! Vi tog springt og jeg droppede p-pillerne, med tanker om at det ville tage lidt tid før jeg blev gravid – der gik en måned. Jeg tror ikke selv på at man nogensinde bliver 100 % klar, for man ved jo ikke helt præcist hvad man går ind til. Man har måske en forestilling om det, men man kan aldrig vide hvordan det bliver. For os har det været vigtigt, at min kæreste og jeg vidste at vi ville have børn med hinanden og at den tanke ikke føles skræmmende. Det er et stort projekt at gå i gang med sammen, så det skal føles rigtigt! Vi glæder os rigtig meget, men er også lidt skræmmende på samme tid. Men hvis vi så havde ventet 3 år mere (jeg er lige blevet 29), så tror jeg ikke vi havde følt os mere parate af den grund 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dyveke

    Jeg ved ikke om man nogensinde bliver helt 100% klar. Nogen gør måske. Min kæreste og jeg ville sindsygt gerne have børn. Det tog os halvandet års forsøg før jeg blev gravid. Og jeg så babyer og gravide maver overalt! På sin vis følte jeg mig klar og drømte om at blive mor. På den anden side så ved man jo ikke helt hvad man går ind til. Da det endelig lykkedes var det fantastisk men samtidig vildt skræmmende. Det er så svært at forestille sig helt hvordan det føles at blive mor. Den sidste del af graviditeten var jeg ret træt af folk der spurgte om vi så var klar. Hvordan definerer man det at være klar? Hvad kræver det at være klar? Vi havde barnevogn, træmmeseng, puslebord og så videre. Men mentalt ved jeg ikke om jeg var klar. Jeg elskede at være gravid og mærke de små spark, møffen og hik fra min datter. Jeg kunne sagtens have været gravid en måned mere (fødte 2 uger før termin). Jeg kunne nok ikke forberede mig helt på det at blive mor, det ved jeg simpelthen ikke om man kan. Det er så overvældende og forandrer alt og alligevel ikke. Jeg er jo den samme, men ser helt anderledes på livet ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Tak for din kommentar, Dyveke. Det er ret godt beskrevet det med, hvad det egentlig vil sige at være klar. For som du siger kan man jo sagtens være sådan rent praktisk klar og have alt på plads, men samtidig ikke helt vide om man er klar/vide hvad man går ind til og på den måde, bliver man det så nogensinde? Jeg har selv gjort mig meget de tanker 🙂 Men er da glad for jeg er ikke er alene med det, så tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh jeg forstår dig fuldstændigt. Jeg er os 27 og sidder præcis med sammen følelse som dig. Dog har jeg ikke engang en kæreste endnu. Så der er endnu længere udsigter end hos dig.
    Jeg synes ikke at der er penge eller tid til det. Men jeg går os med tanken om at hvis kæresten nu ikke kommer, om jeg så skal få babyen selv. For jeg vil heller ikke være alt for gammel når jeg bliver mor. Nøj det er ikke nemt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Åh Malene, det kan jeg godt forstå. Jeg tænkte selv over det, da jeg ikke havde en kæreste, hvad man egentlig gør, hvis man ikke finder en eller man ikke vil være ‘for gammel’ når man bliver mor. Det ér sgu ikke nemt nej 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chris b

      Malene, de tanker har jeg også! Jeg har heller ikke mødt manden endnu, selvom jeg stadig håber det sker, så tænker jeg også at jeg ville starte selv, i tilfælde af han ikke kom forløbig. Heldigvis er der så mange seje kvinder der gør det idag. Men jeg er helt enig i det ikke er nemt, som om man ikke har nok at tænke på!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Man er aldrig helt klar. Og de lugter ikke af varm mælk, men er sur gylp, haha..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      haha det lyder kedeligt. Jeg synes de dufter så skønt sådan nogle små babyer :)!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Selvom man kan mærke man er klar føler man sig ligepludselig ikke helt så klar når man står med den positive test i hånden. Man bliver pisse lykkelig og bange på samme tid! Alt er mega surrealistisk og fantastisk på én gang,
    Vi planlagde at jeg skulle blive gravid her til august i år, men så tænkte vi hvorfor vente og nu sidder jeg her med min søn som er 22 dage gammel og er lykkelig over vi bare kastede os ud i det i stedet for at gøre det ‘rigtige og mest fornuftige’. Der er ikke noget sted jeg hellere vil være end lige her med min lille familie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Uh det kan jeg godt forestille mig, det med testen :O gisp. Sådan en ambivalent følelse det må være. Men hvor er det dejligt med din lille nye søn, stort tillykke med det <3 Det er nok rigtigt nogengange bare at kaste sig ud i det og glemme lidt, hvad andre tænker og hvad der er 'det mest rigtige'.. for det mest rigtige er jo i virkeligheden det, der føles mest rigtigt for en selv 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Først og fremmest. TAK for en fantastisk blog, jeg har efterhånden fulgt dig i mange år, men har så vidt jeg husker aldrig kommenteret før. Men dette emne er rimelig væsentligt i mit liv lige nu. Da jeg for 1/2 år siden blev mor til mit første barn.

    Jeg er også 27 og har været alvorligt skruk siden jeg var omkring de 24. Havde det ikke været for min kæreste, der gerne ville vente havde vi uden tvivl blevet forældre allerede for 3 år siden.
    Og hvor priser jeg mig bare lykkelig for at vi ventede.

    Du må endelig ikke misforstå mig. Min datter er det skønneste, sødeste, sjoveste, smukkeste og mest vidunderlige lille menneske, der har sat sine ben på denne jord (IMO of course 🙂 ) Men der er altså også en kæmpe bagside af forælder medaljen, som er særdeles fraværende på IG, facebook og sågar også i mange forældres udlægninger af forældrerollen. Men hører tit om at man er meget træt, at man ikke kan tage ud, så meget som man er vant til, man går fra at være kærester til at være et forældreteam, som bare skal have det hele til at gå op i en højere enhed osv. Hvilket jeg altsammen var fuldstændig forberedt på og egentlig også synes jeg formår at tackle rimelig godt.
    Det som jeg virkelig synes er svært er den ændring af ens identitet, som man pludselig står overfor. Jeg er ikke længere den som går op i mode og madlavning, jeg er ikke den som ses 5-6 dage om ugen med mine venner, og jeg er heller ikke den som skriver spændende projekter på studiet og læser tung teori.

    Nej, jeg er tværtimod Mor – som det FUCKING eneste, jeg er. Jeg skifter bleer, rasler med rangler, laver grød og mos, ammer, trøster, vugger, trøster igen, ammer igen, rasler lidt mere med rangler og så spiser jeg en rugbrødsmad og går i seng.
    At være mor er også rigtig dejligt, men det er altså svært på én gang at lægge ALT det jeg før var væk fra den ene dag til den anden.

    Så summasummarum er at selvom det er rigtig skønt at blive forælder, så er det altså ikke er så fedt, som de sociale medier viser. Og man skal klart hellere vente et års tid end at få dem for tidligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      TAK for en fantastisk kommentar. Det er så dejligt du skriver lidt mere ærligt om det, for det er rigtigt, instagram (især) viser et glansbillede af det at være mor. Jeg kan faktisk virkelig forestille mig, at jeg vil have svært ved at vænne mig til min nye identitet. Jeg har tit tænkt, at når først man er blevet mor, så er der ‘ingen vej tilbage’.. så har man lagt det liv bag sig man før havde. Ikke dermed sagt det ikke er fantastisk at være mor, det er jeg ikke i tvivl om det er, men det er også bare et helt andet liv. Og der er mange ting, som jeg holder rigtig meget af i mit liv nu, som jeg ved man må give afkald på. Jeg venter også, og jeg vil nyde al den tid jeg kan for mig selv, det er dejligt du siger det er en god idé at vente. For det er jo fint at være skruk, kigge på søde babyer og drømme.. men at tage skridtet for alvor, så er det altså ikke længere et stillbillede på instagram, så er det alvor, livet og hverdagen 🙂

      Jeg glæder mig til at blive mor, men er helt med på at nyde nogle år med fokus på mig selv, mit forhold, mit job osv. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% rabat - skynd jer