Get the look

Om selv at hoppe ned i hullet

Jeg er blevet virkelig god til, at kontrollere hvornår jeg har ‘tid’ til at være ked af det og hvornår jeg må skubbe det til side. Men når man først bliver god til at styre det der med at tænke ‘jeg har ikke tid til de her tanker lige nu’ og så skubbe dem væk, så får man automatisk svært ved, at lade sig selv ryge ned i det hul engang imellem, som man også har brug for. Nu er det ikke fordi jeg går rundt og er ked af noget bestemt for tiden, men jeg kom til at tænke på det i morges.

Og så slog det mig, at det er mindst ligeså vigtigt at huske på, at man engang imellem har brug for en tudetur, som det er, at kunne kontrollere og skubbe dumme tanker væk, når man slet ikke har tid til dem. Ikke fordi man skal sætte sig og presse tårer ud, bare fordi, men mere at give plads til at rumme og mærke følelserne, måske sætte noget musik på man ved, der rammer noget i en, lave en kop te og give sig selv lov til at hoppe ned i hullet selv. Jeg har i hvertfald lært, at det føles bedre selv at hoppe ned i hullet, end det gør at falde ned i det i tide og utide. Jeg har kontrollen, jeg kan tage lidt fra, så selvom der er sort og trist dernede, så føles det alligevel bedre selv at vælge det til og fra, altså i det omfang man nu kan.

Der er selvfølgelig situationer, hvor man på ingen måde kan kontrollere de mange tunge følelser. Men jeg har lært mig selv nogle teknikker som gør, at jeg har nemmere ved at give mig selv plads til dem, når jeg rent faktisk har tid og overskud til at rumme dem. Giver det mening?

Jeg kender mange som er rigtig gode til den ene del, nemlig den del med at skubbe dem væk. Ikke at mærke dem. Men de mangler så bare, at give sig selv lov til at rumme dem engang imellem, når de kommer. Og på den måde undertrykker de en masse, som på et eller andet tidspunkt unægteligt vil komme ud. Og så kan det blive på en rigtig ubehagelig og uhensigtsmæssig måde.

Jeg ved ikke hvad pointen med indlægget helt er, men måske bare, at man skal give sig selv plads og tid til at være ked af det engang imellem, ligesom det også kan være utrolig dejligt og effektivt, at lære sig selv nogle redskaber, som kan hjælpe en lidt i svære situationer.

Ikke-navngivet-2

   

1 kommentar

  • Line

    Det lyder dejligt at du har fundet kontrollen over dine følelser(for det meste) .. Men hvad hvis man nu ikke kan blive glad igen, efter at have været en tur nede i hullet?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Get the look