Everglow

.. og så kom du

Jeg har slettet tinder on/off i mange og lange perioder. Jeg har ofte sværget, at jeg aldrig nogensinde ville hente den lorte-app igen og at kærligheden måtte findes på anden vis, blot for at hente den igen og ‘bare lige kigge’ en måned efter. Sådan har det været mange gange. Kun afbrudt af perioder, hvor jeg dater, for der vil jeg ikke bruge den, det er ren støj på linjen.

Igen blev tinder synderen for mit seneste datingeventyr. Et af dem, der på den ene side har været usandsynligt smukt og på den anden side så virkelig farligt. Farligt for mig, for mit hjerte that is.

Jeg mødte ham efter 10 dages intens chat. Der var virkelig kemi på skrift, han virkede nysgerrig, interesseret, empatisk, sjov, klog og virkelig som et match på alle punkter. Sådan helt oprigtigt. Det kildede helt i maven, når en besked fra ham tikkede ind. Men jeg slog koldt vand i blodet, da jeg også godt ved, at én ting er skrift, men en anden er et reelt møde. Det er selvfølgelig et godt udgangspunkt, at man kan sammen på skrift og kan mærke noget kemi, men det er ikke ensbetydende med man klikker i virkeligheden. Og sådan blev det præcis for os. Vi mødtes og havde den mest underlige date. For os begge to. Han virkede enormt stille og indadvendt, en smule ligeglad egentlig, hvilket skubbede mig ud i, at snakke om de mest upassende ting da alle de ‘normale’ emner var tømt ud og manden bare kiggede og smilede lidt nervøst. Jeg begyndte nemlig at tale om andre dates og sjove historier. Hvilket slet ikke er sjovt for en ny date, at høre på. Virkelig upassende egentlig.

Og så sad vi ellers dér. Med hver vores iskaffe, den ene helt stille, den anden snakkede om upassende ting. Efter endt date tænkte jeg ‘puha, ham skal jeg aldrig se igen’ og jeg var så ærgerlig over det, alt det jeg havde opbygget af forventning. Siden, da vi talte om det fortalte han, at han havde tænkt det samme. Men jeg kunne alligevel ikke lade være med at være nysgerrig, den kemi vi havde haft på skrift, kunne simpelthen ikke være så off i virkeligheden. Det måtte være nervøsitet på første date. Så jeg skrev til ham igen, og han havde det heldigvis på samme måde, altså at vi måtte ses igen.

Vores møder efterfølgende blev mindre og mindre akavede, men vi skulle virkelig ind på hinanden. Jeg tænkte, at jeg for en gangs skyld skulle give et lidt anderledes match en chance. Så det gjorde jeg. Og da vi først flettede tæer til en japansk tegnefilm og efterfølgende kyssede i timevis, der voksede han på mig. Med. Lynets. Hast. Altså det menneske, jeg på så mange måder ikke havde forestillet mig skulle blive en del af mit liv, blev lige pludselig rigtig hurtigt en kæmpestor del af det. Alle de høje, mørkhårede, charmerende, udadvendte, maskuline mænd kunne pakke sammen. De falmede total ved siden af lige pludselig. Tinder blev hurtigt slettet (igen) og der var nu kun plads og energi til det ene menneske.

Vi skrev, snappede, sås og jeg var virkelig ved at forelske mig. Men så skete det. Sandheden om en eks-kæreste begyndte at vise sig i brudstykker og da jeg trængte manden op i en krop og spurgte ham om, hvad det her egentlig var for ham, så fortalte han hele sandheden om, hvordan han slet ikke var klar til noget som helst. Så sad vi der. Med hver vores varme risengrød foran os og kiggede på hinanden. Han krammede mig, fældede en tåre og jeg gjorde det samme. Så tog han sit tøj på og gik ud af døren.

Tilbage sad jeg, forvirret, ked af det og efterladt med de to skåle risengrød vi lige havde danset rundt i køkkenet og lavet sammen til høj musik og intense kys. Jeg sad som forstenet husker jeg, der var måske gået 3 ugers intens dating på det tidspunkt. Jeg tænkte ‘stop dog med at græd over dét, du skal jo også have en der er klar til det du er’ men det var som om jeg slet ikke kunne stoppe.

45 minutter senere ringer han til mig, han er kommet hjem og har fortrudt. Jeg er så speciel en pige og så fantastisk et match, at det virkelig ikke føltes som den rigtige beslutning for ham “.. jeg er så vild med dig Line.. nej jeg er ikke bare vild med dig, jeg er forelsket i dig”

… fortsættes

5 kommentarer

  • Ej, hvor spændende… Elsker kærlighedshistorier :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    EJ! Kan sleeeet ikke vente med at læse del 2! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Heller ikke mig… Håber snart del 2 kommer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Det samme skete for mig og min nuværende kæreste. Vi brugte et par måneder væk fra hinanden, men da vi sås igen gik det op for ham, at han ikke kunne undvære mig. Og selvom det var svært når han lige var kommet ud af noget, så ville han så gerne prøve at få det til at fungere. Vi er stadig sammen og elsker hinanden mere end noget. Det kan virkelig godt lade sig gøre, jeg håber det gør det for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Marie

    UUUUH nej hvor spændende!!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Everglow