For the guys

En følsom pige

Det her indlæg skal handle om en side af mig, som uden tvivl er en kæmpestor styrke på mange punkter, men som helt sikkert også kan være rigtig hård. Både for mig og for en partner. Den side jeg snakker om er, at jeg er en meget følsom pige. Jeg lever 100% i mine følelser og jeg føler dem dybt. Min læge fortalte mig i mange år, at jeg var HSP – altså en ‘særlig sensitiv person’. Det er ikke en sygdom, ikke en diagnose men et personlighedstræk. Vi gennemgik engang et skema sammen, en masse punkter som: jeg bliver let forskrækket/jeg har et rigt sammensat indre liv/forandringer i mit liv ryster op i mig/andre menneskers stemninger påvirker mig/Jeg bliver dybt bevæget af kunst eller musik/jeg er samvittighedsfuld etc. Listen er lang. Jeg svarede stort set ‘sandt’ på dem alle, og hun fortalte mig, at der var en masse nyttigt at læse om HSP. Om jeg er HSP eller ej er egentlig ikke det vigtige, men at være opmærksom på sin meget følsomme side og reaktion, har været rigtig godt for mig.

Jeg bliver hurtigt ked af det. Og jeg kan ikke styre det. Men derudover, så græder jeg når jeg bliver ked af det, vred, bange, skuffet og en masse andre lidt mørke følelser. Jeg kan også græde når jeg bliver ekstremt lykkelig. Det er min måde at reagere på stærke følelser på. Det kan virke enormt skrøbeligt og følsomt, men jeg tænker lidt det er som, at nogle bliver vrede og fysiske, nogle træner, nogle mennesker lukker det inde og undertrykker det, nogle forlader situationen fysisk og tager sig tid, nogle taler ud om det, nogle råber og skriger og så er der dem der græder. Hvis jeg bliver rigtig vred og sur kan jeg også ende med at græde, hvis jeg bliver ekstremt forskrækket eller bange, så græder jeg også. Det er ikke fordi jeg er tudeprinsesse, drama queen eller overreagerende. Det er ikke fordi jeg nødvendigvis vil trøstes, skændes eller diskutere. Det er fordi jeg er særlig sensitiv og min reaktion på utrygge følelser er som regel tårer.

Min følsomme side er smuk, engagerende, empatisk og omsorgsfuld. Egenskaber jeg er rigtig stolt af at besidde. Men til tider er det også ekstremt hårdt. Selvfølgelig for mig, jeg føler alting enormt dybt, jeg rammes hårdt når jeg har givet mig selv hen til noget og det er en fysisk smerte i lang tid, at miste folk jeg holder af. Men det er også hårdt for den person jeg ser. Selvfølgelig efter noget tid. Det kan virker enormt skræmmende, at sidde med en pige, hvis tårer triller ned ad kinderne fordi hun er blevet forskrækket eller såret. En pige som på den ene side er ekstremt stærk og selvstændig og på den anden side er enormt følsom og til tider skrøbelig. Det kan virke ekstremt og overreagerende, men klumpen i halsen kan ikke sluges og tårerne triller ned. Det stopper hurtigt igen. Jeg tuder ikke i flere timer. Men derfor kan det alligevel være svært at forklare ‘jamen jeg er ikke mega knust og ulykkelig, jeg er bare en smule såret og overvældet over vores snak før, og så kommer det ud på den måde, men bare rolig, jeg er helt okay’. Så kan der sidde en overfor mig og tænke ‘jesus christ, det er årevis siden jeg selv har grædt, og vi har datet i 3 mdr. og nu sidder hun og græder foran mig… hvordan skal jeg lige håndtere det? Èr hun overhovedet den stærke kvinder jeg også har mærket? Hvem er hun egentlig?’.

Det har jeg hørt flere gange. Og jeg kan jo kun forklare mig så godt jeg kan, håbe på at der en eller anden dag dukker en person op, som er mand nok til at kysse mine tårer væk. Som forstår, at også stærke kvinder kan være følsomme. Som kan forstå, at det ikke betyder jeg er skrøbelig som porcelæn, fordi min fysiske reaktion er lidt saltvand på kinderne. Jeg er også stærk og selvstændig.

Når det så er sagt, så er jeg som sagt også ekstremt glad for min følsomme side. Jeg har en indsigt og forståelse, som jeg er stolt af. Dem jeg holder af, er slet ikke i tvivl om jeg holder af dem. Jeg husker på mine venner og familie, jeg er lyttende og god til at give råd og omsorg. At jeg så engang imellem ville ønske, at jeg ikke var så meget i mine følelser, og at min reaktion ikke nødvendigvis behøvede at være gråd, det er jo så hvad det er.

Men jeg har accepteret, at det er sådan jeg er. Jeg er både stærk, selvstændig og sej, ligeså vel som jeg er særligt sensitiv, indlevende og følsom. Når jeg finder den rigtige person, så ved jeg også han vil elske mig for den jeg er. Hele den jeg er.

.. og hey. Så sagde min ekskæreste faktisk til mig engang jeg var rigtig ked af det ‘Line, du er simpelthen så smuk. Også når du græder..’ og så kyssede han mig inderligt. Det var rart. For vi følsomme mennesker ér jo smukke. Også når vi har våde øjne.

Ikke-navngivet-2

13 kommentarer

  • Julie

    Hej Line, nu har jeg efterhånden fulgt med i mange år, helt tilbage fra dengang bloggen hed amillionbabies, og alligevel har jeg aldrig skrevet en kommentar. Jeg er selv HSP, har vidst det i flere år nu, og jeg kæmper stadig med mine egne tanker omkring det (som f.eks. hvorfor jeg ikke bare kan være normal, lad nu være med at græde), men også mine omgivelsers tanker. Mine forældre vil ikke rigtig anerkende, at jeg føler og oplever mere dybt set ift. dem og at det derfor også udtrykkes på et større følelsesmæssigt plan. Jeg har altid følt, at jeg var alene, og at ingen forstod det (selvom teenage-årene er overstået), indtil jeg mødte en anden som også var særligt sensitiv. Det var utroligt rart at vide, at man ikke er alene om det at føle sig malplaceret. Det jeg egentlig ville sige var, at folk der ikke gider bruge tid på at prøve at forstå en, er ikke folk man skal samle på. For der er masser af andre der gerne vil det hele af en, og ikke kun det der er nemmest for dem. Det har hjulpet mig en del at gemme det i baghovedet, og jeg håber at det vil være en hjælp for dig også 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Hej Julie.. tusind tak for din kommentar <3 virkelig!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rosa

    Hej Line Sofie, hvordan finder man ud af om man er særligt sensitiv? jeg har gået og tænkt over om det kunne være det der var med mig, har læst rigtig meget om det på nettet, hvilket også kan være hårdt, men kan ikke lide selv at bestemme sådan noget.
    Jeg har altid grædt meget, især i perioder, og jeg kan gå fuldstændig i panik og må hive efter vejret, kender du det? jeg bliver helt bange for hvad der er galt med mig, om jeg er ved at blive sindssyg. Det er jeg jo ikke, men tror det ville hjælpe mig meget hvis nu jeg vidste med sikkerhed at det var der her, og at jeg ikke var ved at gå fra forstanden.
    Jeg har ikke lært at håndtere det og være glad for det endnu, tvært i mod, jeg bliver rasende på mig selv når det sker

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Nu sidder jeg og tænker på om jeg mon også er HSP! Jeg vil ikke sige at jeg græder meget men er helt sikkert meget følsom og til tider lidt for empatisk for my own good. Jeg kan sagtens relatere til næsten alt det du siger… Tak fordi du taler åbent om det i en verden hvor det næsten er tabu at vise stærke følelser! Jeg er sgu også stolt af de stærke sider det medfører, selv om jeg til tider føler mig som en lille båd på et stort ocean af følelser og stemninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg er utrolig sensitiv over for lyde og lys, og bliver utrolig påvirket af mine fysiske omgivelser. Derudover kan jeg slet ikke være i mig selv, hvis jeg er et sted, hvor jeg føler en dårlig/ubehagelig stemning, og jeg mærker den lige med det samme. Jeg føler også på mange måder, at jeg læser andre mennesker bedre end mange andre, hvilket virkelig kan være hårdt, for lige så snart nogen gør noget bestemt, så jeg er straks klar til at analysere på det, også selvom det ikke altid er muligt, at koble folks fysiske fremtoning sammen med, hvordan de egentlig tænker indeni. For hvis andre mennesker er generte eller introverte, ligesom jeg også kan være til tider, så kan det jo også være svært at udtrykke sig helt som man gerne vil udadtil. Og det kan skabe rigtig mange misforståelser oppe i mit lille hoved. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg er særligt sensitiv, men jeg må sige, at jeg har lidt svært ved altid at bruge det/se det som positivt. Jeg går på et studie, hvor folk generelt er meget karriereorienterede og har rundsave på albuerne, og der kan det være hårdt, at man bliver set som en svag person, når man begynder at græde, også når man bare er mega vred, og altså ikke er ked af det eller såret, men bare rigtig vred.. Jeg tror desuden mange, der måske ikke kender mig så godt, ville undre sig over, at jeg var særligt sensitiv, for udadtil kan jeg måske virke meget hård og lidt indadvendt, men i virkeligheden går jeg rundt med så mange følelser indvendig, at de fleste ville blive helt chokerede 🙂
    Nåhh, det blev lidt en tankestrøm herfra, men vil bare sige, at jeg synes dit indlæg er helt fantastisk og rammer rigtig meget plet. Tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pige

    Jeg har aldrig hørt om udtrykket før, men det var som om at jeg læste om mig selv.
    Jeg har altid været hende der græd. Selv min mor blev træt af mig, for hun kunne ikke sige noget uden at jeg græd.
    Det var først senere at jeg fandt ud af, at alle ikke reagerer ved at græde, så jeg begyndte at holde det inde, hvilket jeg stadig finder rigtig svært. Så nu, i stedet for at græde med tårer løbende ned af kinderne, får jeg bare våde øjne, for jeg kan ikke bare slukke for det.
    Tak for indlægget! Jeg vil helt sikkert læse mere om det og blive klogere på området.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej Line Sofie. Jeg har to ting. Den ene ting: jeg tror efterhånden mere og mere, at jeg er en sensitiv person, jeg har bare ikke lært at tackle visse situationer fuldt ud. Jeg er en person, som tager nogle ting, altså i mange ekspempler er det jokes, for personligt i stedet for at lege med på joken. Med min veninde gruppe i gymnasiet gik der laaang tid før jeg ikke blev stødt over det, i stedet for svarede jeg nærmest, at jeg ikke brød mig om det, hvilket ødelagde joken og den dårlige stemning og medførte, at de ikke forstod mig i de situationer. Det er blevet langt bedre nu. Dog gik det på samme måde med min daværende kæreste i den første halvdel af året. Vi startede som venner, og da jeg ikke havde knyttet mig til ham var jeg ligeglad med, hvilke jokes, der blev fyret af, fordi jeg på ingen måde tog det til mig. Men langsomt hen mod sommeren og hele sommeren tog jeg ofte meget for personligt og forstod ham ikke ordentligt, når han jokede. Det medførte til, at han følte, at vi gled fra hinanden og ikke længere (også blandt nogle andre ting) så godt kunne se os sammen på længere sigt. Han kommer fra en familie, hvor de tager pis på hinanden og siger alt ligeud, så det er en stor og vigtig del af ham. Dette og nogle andre små hverdagsepisoder endte et par gange ud i, at vi havde lidt små skænderier, hvilket få gange endte ud i tårer fra mig. Og jeg tror simpelt, at det kom af den sensitive del, som gjorde at jeg tog det alt for tæt ind på livet af mig i stedet for at vriste det af mig med det samme. Simpelt af den årsag, at jeg var så forfærdeligt lykkelig at have fundet kærligheden med ham, og kunne ikke forstå det. Jeg fortalte ham aldrig om det, da jeg mere eller mindre så det som en svaghed fremfor en styrke. Mit spørgsmål er så, hvordan man lærer at tackle sådanne situationer med en kæreste? Hvordan kan man lære ikke at tage ting for personligt? Jeg lærte det godt nok hen ad vejen med mine veninder, men jeg var langt mere knyttet til min daværende kæreste og var så sindssygt lykkelig med ham, hvilket er den helt store forskel mellem dem. Jeg var langt mere følelsesmæssigt involveret med ham.
    Derudover går det andet på, hvordan man lettere kommer over kærestesorger, som særlig sensitiv, da man (i hvert fald jeg) involverer sig med alt hvad man har i forholdet.
    Hov – nu blev det vist en noget længere smørre end først tænkt. Håber det går!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Rud

    Jeg er godt nok aldrig blevet tjekket ved lægen, men jeg begynder at tro, at jeg også er det man kalder særligt sensitiv. Jeg har en kæreste, som jeg har været sammen med i et år nu, og jeg elsker ham overalt på denne jord, men jeg græder hele tiden. Jeg har aldrig grædt så meget, som jeg gør med ham – tror selv det er fordi jeg holder så meget af ham. Det irriterer mig faktisk at jeg så tit græder og har tænkt på om der kunne være noget i mit liv jeg ikke har bearbejdet.. Men når jeg læser dit indlæg, synes jeg faktisk at det minder om det jeg oplever. Måske jeg skulle se en læge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      at være særligt sensitiv er ikke en sygdom.. det er bare så du ikke går og tror, der er noget galt med dig. Der er forskellige grunde til nogle af os græder oftere end andre, men jeg ved bare, at jeg altid har været meget sensitiv. Du kan læse om det flere steder og evt. tale med en læge om det. Det er som sagt på ingen måde en sygdom, men det er jo alligevel meget rart at forstå sig selv lidt bedre <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Du skal stolt af dine karaktertræk, som jeg ser det, er det smukke egenskaber at blive rørt og mærke følelser så dybt. Og den mand der er helt rigtig for dig, vil også elske din sårbare side.

    Jeg er også selv særlig sensitiv og udadvendt introvert, så jeg bliver ofte overstimuleret. Forandringer jeg ikke selv kan bestemme, er jeg ikke glad for. Hvis jeg bliver forstrækket eller bange, begynder jeg også tit at græde. MEN jeg er også god til at være nærværende og møde mine nærmeste, hvor de er, jeg er nem at begejstre igen fordi jeg “føler meget” og en god sang, en lækker is eller solens varme stråler kan gøre mig i uendeligt godt humør.

    At være særlig sensitiv kan føles som en forbandelse til tiden andre ikke-særlig sensitive ikke forstår, men jeg ville godt nok ikke undvære den egenskab 🙂 Ikke med alt det positive der følger med..

    Btw – mht at du blev ked af det, selvom I “kun” havde datet i 3 måneder.. Jeg oplevede selv for et par måneder siden, at se jordens dejligste fyr, men hvor han så bliver usikker på, om han er klar til et forhold. Vi bliver derfor nød til at tage snakken. På det tidspunkt havde vi kun set hinanden i cirka en måned, men jeg kunne bare mærke, at det føltes rigtigt. Så jeg græd, da vi snakkede. Og fortalte ham, at jeg ville give det en chance (hvis han selvfølgelig var med på det). Han tog så pænt imod min sensitive side, rummede den, og gav mig den omsorg jeg havde brug, også selvom vi kun havde set hinanden i en måned.

    I dag er vi kærester og jeg er så glad for, at jeg turde vise ham min sensitive side – og han rummede den så omsorgsfuldt.

    De er altså derude Line Sofie! Og der er også en til dig, der vil elske din særlig sensitive side <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Tusind tak <3 Det er virkelig rart at høre din historie. Jeg kan virkelig sætte mig ind i det også kun efter en måned. tak for din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Det kunne ligeså godt have været mig selv, som havde skrevet det – sad og nikkede genkendende til hver eneste linje. Jeg er også særligt sensitiv, og lægen satte også et hak ved stort set samtlige punkter, da hun testede mig.

    Det er nemlig både en gave og af og til noget, der kan være virkelig svært at håndtere. Men jeg har erfaret, at det oftest er sværest for mine omgivelser at håndtere det, jeg har jo heldigvis lært at leve med det og se de gode ting ved at være særligt sensitiv. Men oh boy, det har også taget en del år 🙂

    Jeg venter også stadig på ham, som tørrer mine tårer væk og holder mig tæt, i stedet for at smutte ud af døren så hurtigt han kan.
    De må være derude et sted 😉

    Til gengæld har jeg fundet ud af, at det er en kæmpe gave at være særligt sensitiv i mit arbejde (med børn) – dét er virkelig et stort plus, både for ungerne og mig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Ja lige præcis, det er omgivelserne der skal lære at håndtere eller forstå det. Man ved jo godt selv hvordan man er. Ja det kunne jeg godt forestille mig er en gave i dit job, det er også derfor jeg uddanner mig til det jeg gør – jeg tror virkelig det er en gave for de mennesker jeg i fremtiden skal arbejde med/rådgive/hjælpe. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For the guys