One week left

Enten mister jeg dig, eller også mister jeg mig selv

Jeg tænkte det var på tide med et personligt indlæg. Flere personlige tekster, har jeg lavet som noter/kladder, der enten ligger på min telefon eller computer. Og jeg har tænkt det måske er en fin idé, at dele nogle af de tanker, da jeg tænker at der er flere der kan genkende dem og det kan være rart at læse. Teksterne kan derfor være gamle eller det kan være tekster om noget, der foregår i mit liv lige nu. Denne her tekst er ikke ny og relationen jeg snakker om, har jeg afsluttet. Men jeg tænker, at vi er rigtig mange der har prøvet det der med, at have et forhold/relation til en person man virkelig burde slutte det med, på et eller andet tidspunkt i vores liv. 

Det startede så fint ud. Du var virkelig sød. Efter vores første møde kildede det i maven, og du fik mig til at føle noget, jeg ikke prøver så tit. Vi skrev sammen. Lange beskeder og hele tiden. Når vi sås blev jeg mere og mere glad for dig. Det virkede bestemt gensidigt. Pludselig stoppede det. Du stoppede det. Og det gjorde ondt. Jeg forstod det aldrig, men måtte acceptere det. Det tog mig lidt tid at sluge den, men jeg kom nogenlunde ovenpå igen. Vi begyndte at ses igen, men kun for at hygge. Jeg var stadig følelsesmæssigt påvirket ved hvert møde, men jeg bed smerten i mig, jeg ville så gerne have dig tæt på mig, også selvom det egentlig slet ikke var nok for mig. Til sidst gjorde det for ondt, og jeg stoppede det. Endnu engang. Sådan har det været on/off i over et halvt år. Vi nåede til et punkt hvor vi blev rigtig gode venner, kom rigtig tæt på hinanden, og blev de bedste venner med fordele. For en tid var det fint. Faktisk sådan oprigtigt fint for mig også. Jeg holder virkelig meget af dig, det gør jeg. Men du er ikke længere kun i mine tanker i de timer jeg er sammen med dig, men også når du ikke er.

Når jeg sidder overfor en anden mand på en date, og drikker et glas vin, så tænker jeg hvorfor er det ikke er dig jeg deler en flaske vin med? Hvorfor er det ikke os to der skal udforske mere end de 2% vi nyder sammen? Hvorfor hører jeg ikke mere fra dig? Hvorfor har jeg det sådan her? Det forvirrer mig, du forvirrer mig. Jeg har negligeret mine følelser, jeg har haft opmærksomheden rettet alle mulige andre steder, men følelserne indhenter mig. Jeg løber så hurtigt jeg kan, men de er hurtigere. Jeg er begyndt at blive jaloux og utryg, og jeg har været ked af det alt for mange gange. Jeg kan ikke tillade mig at have forventninger, du skylder mig ingenting. Men jeg er ved at forelske mig i dig. Dit navn alene, er nok til at give mig en mavepuster.

Jeg kan ikke distancere mig selv fra mine følelser for dig. Jeg kan ikke se det som kun hygge længere. Det gør ondt i hjertet. Fysisk. Jeg har givet rigtig meget af mig selv, jeg har udvist min dybeste respekt, empati og omsorg for dig. Jeg lytter når du er ked, jeg giver råd når der sker noget nyt i dit liv, jeg er forstående når du har travlt, og jeg kommer når du vil ses. Jeg kysser dine kinder, dine læber og dine hænder. Jeg kigger dig i øjnene mens mine hænder kører gennem dit hår, jeg putter mig ind til dig og jeg holder om dig om natten. Jeg kysser dig i nakken når vi vågner op sammen, og jeg ville ønske at jeg kunne blive liggende med dig længe sådan. Men det har en udløbsdato. Jeg har en udløbsdato og jeg ved ikke selv hvad den er. Det er ubehageligt og smertefuldt. Forsvinder du om morgenen når dine arme har sluppet min krop? Forsvinder du om et halvt år? Fortæller du mig pludselig om en ny kæreste en dag? Eller ignorerer du mig en dag for altid?

Jeg vil ikke miste dig. Jeg holder uendeligt meget af dig. Jeg har ønsket og troet, at vores chance ville komme igen. Vi er pisse gode sammen. Men for dig er det her fint. Det er nok, og det er godt for dig. Det troede jeg også det var for mig, jeg elsker dit selskab. Jeg får lige akkurat krummer nok til, at min krop er i live, men jeg er aldrig nogensinde mæt. Jeg er konstant sulten og hungrer efter mere, og lige som jeg er ved at give op, så fodrer du mig med en lille smule mere, og jeg har lidt energi at fortsætte. For tiden er mine følelser så stærke, at jeg ikke ved om jeg allerede ér blevet forelsket. Men de salte tårer på mine kinder, smerten i maven og de søvnløse nætter betyder, at nu jeg slippe dig.

Jeg er nødt til at sige farvel nu. Jeg vil virkelig ikke miste dig, men hvis jeg ikke giver slip på dig, så mister jeg mig selv.

Ikke-navngivet-2

44 kommentarer

  • Maria

    Av. Du sætter virkelig ord på den følelsesmæssige rutschebane jeg har kørt rundt i de sidste to år. For en måned siden sagde jeg endeligt stop (igen, men denne gang skal det være endeligt), og der findes ikke ord der kan beskrive hvor smadret mit hjerte er, hvor stor en sorg jeg bærer rundt på. Hvor uoverskueligt alting virker. Og hvor bange jeg er, for at jeg aldrig møder en der kan overgå ham. Ingen andre end ham har i to år kunne mig give noget der minder om et sus i maven. Men jeg véd at det er for det bedste, at vi ikke skal være sammen, ham og jeg. Han er ikke god for mig, selvom intet nogensinde har føltes så rigtigt som ham og jeg. Men jeg ender med at ødelægge mig selv. Hvis jeg ikke allerede har gjort det, ved at bevare håbet for længe. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kære Line Sofie.

    Jeg har brugt de sidste timer på, at læse dine indlæg om kærestesorger igennem. Jeg er lige blevet forladt af mine kæreste gennem 4 år. Vi havde alt sammen også lejlighed. Det er så svært at forestille sig, hvordan man kommer ud på den anden side igen.
    Jeg vil bare sige tak. Tak, fordi du sætter ord på mange af de følelser og ting man gennemgår. Du har givet mig et lille håb om, at jeg nok skal komme igennem det her, selvom at alt ser sort ud.

    Kærlige hilsner fra Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Det var hårdt at læse, for det er 100% mine følelser skrevet af en anden.

    Rigtig godt skrevet <3

    Jeg følger altid med på din blog, det er helt fast!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hannah

    Tak <3 Af hjertet tak 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Tak for at sætte ord på det – sidder selv i næsten sammen situation. Jeg er bare ikke der hvor jeg kan give slip, mit hjerte er stadig fyldt af forhåbninger 🙂 men måske dine ord har givet mig forhåbninger om en skønne dag at kunne komme videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Selv tak 🙂 og jeg sender dig de bedste tanker, du skal nok komme videre! :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vic

    Hvor er det flot skrevet! Og trist man på kommentarerne kan se at mange kender følelsen. Blev især ramt af delen med at sammenligne alle andre med ham, så de andre blegner i sammenligning

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Tusind tak.. og ja lidt trist der er så mange der har været/er i det :/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg kender det, jeg kender det alt for godt.. Dejligt at du deler dine tanker, så flere gør det i kommentarerne, og jeg ihvertfald for en føelse af, ikke at være alene om at få brændt hjertet af, og have en konstant klump i maven.. Ps. Går du stadig i tuba? Og hvordan fungere det, er det sådan at man går i en gruppe i et halvt år og så er det bare det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mig

    Det gav mig helt tårer i øjnene at læse. Jeg sidder i PRÆCIS samme situation, og åbenbart sammen med en hel del andre kan jeg forstå på kommentarene. Så er man ikke så alene om det som man har gået og troet.
    Men af hjertet tak for et fantastisk indlæg, som netop har givet mig modet til at slette ham fra facebook nu, og få ham helt ud af mit liv. Tak <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      selv tak du 🙂 Jeg sender dig de varmeste tanker – HVOR ER DU SEJ, SÅDAN <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • WOOW! Fantastisk skrevet smukke <3 Det ramte mig sku lige i hjertet. Du er fanme så dygtig er du. Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mia

    Det er så vildt at læse det her! Det kunne være have været mig selv, der skrev det. Jeg står i præcis samme situation, jeg kan bare ikke finde ud af at give slip. Jeg er alt for bange for at miste ham, fordi vi deler alt sammen og er bedste venner. Men hvor gode venner er man egentlig, når den ene part er i følelsesmæssigt kaos?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      det er jeg ked af at høre, Mia. Præcis – det var samme tanker jeg gik med. Han sagde jeg var betydningsfuld for ham, en af hans rigtig gode venner, men indeni mig var der kaos og smerte. Og til sidst viste det sig jo også, at så gode venner er man jo slet ikke når den ene har det sådan. Og så skal man trække sig. Der er jo ingen andre relationer eller venskaber man ville tillade sig selv, at have SÅ ondt i 🙁 Man skal virkelig passe på sit lille hjerte <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Virkelig smukt skrevet! Jeg tror, vi er mange der enten står i samme situation eller på tidspunkt har gjort. Og stærkt af dig, at give slip.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanne

    Jeg har selv været i samme situation og har haft nøjagtig samme følelser. Tak fordi du satte så smukke ord på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Selv tak ! Og av av 🙁 Sender dig varme tanker!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den gik lige i hjertet, og hold op så velformuleret skrevet. Det er virkelig også smukt. Du er simpelthen dygtig!

    God aften!
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Det her:

    Jeg får lige akkurat krummer nok til, at min krop er i live, men jeg er aldrig nogensinde mæt. Jeg er konstant sulten og hungrer efter mere, og lige som jeg er ved at give op, så fodrer du mig med en lille smule mere, og jeg har lidt energi at fortsætte.

    Det er mig lige nu.. Sådan virkelig. Eller det var mig før sommerferien, for sådan havde jeg den sødeste fyr hele foråret. Jeg var (og er) så vild med ham!! Og vi var næsten sammen hver weekend, men han kunne bare aldrig rigtig committe til noget rigtigt. Da jeg endelig bad ham om et svar før sommerferien var det “jeg kan bare ikke lige finde ud af det her”, og jeg besluttede, at det var nu, jeg skulle lade ham gå. Den holdt i to måneder, til jeg mødte ham i august, og vi som den største selvfølgelighed fulgtes hjem fra byen igen.. Av, det gør ondt at tænke på ham. En uge efter tog jeg på udlandsophold, og her er jeg nu og prøver at glemme ham – men kan mærke på mig selv, at jeg stadig venter på at se ham i januar, når jeg kommer hjem, og frygter helt åndssvagt, at han skal have fået en kæreste i mellemtiden.. :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Åh Johanne.. det er jeg virkelig ked af at høre. Det gør simpelthen så ondt. Jeg håber virkelig du finder styrken på dit udlandsophold, til at slippe ham, og komme videre. Jeg ved hvor svært det er, men jeg ved også, at det er det eneste rigtige på længere sigt 🙁 Den mavesmerte og det tomme savn, det er slet ikke til at holde ud. Sender dig varme tanker <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh, det gik lige i hjertet, det der! Godt det er slut og du kom videre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maja

    Undskyld mig men, FUCK hvor er det smukt skrevet det der! Helt vildt! Du er virkelig dygtig til at formulere dig og få ordene sat rigtigt sammen.. Du burde lave en bog eller noget andet, virkelig! High five fra mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Århhhh Maja <3<3 tusind tusind tak.. jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Sidder i den lige nu. Jeg har siden jeg var 13-14 år haft 3 faste og seriøse forhold (Så seriøse som de kan være i den alder…) Jeg forelskede mig dybt i en fyr, som var på vej ud af et forhold. Troede han. Nu er han i tvivl om han skal blive i det trygge og velkendte eller i det nye og spændende. Det er hårdt, men har lyst til at teste, hvorvidt jeg kan have et så løst et forhold til en fyr… Av!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Hej M

      Ja av, det lyder som en situation der bringer meget mavepine med sig 🙁 Pas på dig selv og dit fine hjerte <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M

      Jeg vil gøre mit bedste! Jeg er 21 og har måske lidt brug for bare at være lidt ung og dum – under alle omstændigheder bliver jeg ked af det når/hvis det slutter mellem os, så jeg kan ligeså godt få det bedste ud af det, føler jeg! Men det er noget af et dilemma at sidde i…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Ja det kan du have ret i. Jeg håber bare du passer så godt på dig selv du kan <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Av. Det gjorde ondt at læse, for hvor ved jeg bare hvad du mener.

    I januar mødte jeg verdens dejligste fyr, og jeg fik glæden af at date ham i omkring tre måneder. Han stoppede det, fordi han ikke var klar til noget fast. Vi havde ikke længere kontakt, men i tide og utide dukkede han op. Han ville lige se hvordan jeg havde det, og undskyldte ofte. Jeg synes mest af alt han var ondskabsfuld for at lege med mine følelser. Langsomt affandt jeg med vores situation, og kunne begynde se et venskab vokse. Månederne gik og jeg kunne mærke at vores kontakt begyndte at blive oftere og mere flirtende. Jeg begyndte at lukke ham ind i mit hjerte igen. I weekenden så jeg ham igen, og jeg fortryder det allerede, for der bliver aldrig noget mellem os. MEN, hvor var det dejligt.

    Jeg ved jo godt hvad der er rigtigt at gøre, og jeg ved jo godt at det er for mit eget bedste. Men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at give slip på noget, som er så rigtigt. Jeg ville bare ønske han også kunne se det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Åh Michelle. Jeg ved bare præcis, hvordan du har det. Jeg stod jo selv lige midt i det. Men for mig blev det for meget, da jeg efter at have set ham, græd hele vejen hjem i bussen.. jeg prøvede at lade være, men tårerne trillede ned ad mine kinder. Jeg vidste godt jeg var nødt til at slutte det lige dér. 🙁 Jeg sender dig al min bedste energi og virtuelle kram <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana Sophie

    Jeg gav slip på et sådant forhold for præcis 2 måneder siden. Følelserne, smerten og tankerne er ikke blevet mindre eller færre, men det var det eneste rigtige – jeg kunne ikke holde til at vente på og mangle ham hver dag, hver time. Puha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      av av det ér også smertefuldt. Men det lyder virkelig til du har gjort det eneste rigtige <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Det skærer helt ind i hjertet. Beskriver min nuværende situation så præcist.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Åh det er jeg ked af at høre Kathrine 🙁 Sender dig al min virtuelle kærlighed <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Brix

    Åh altså. For pokker, hvor kunne jeg selv have skrevet det der.
    Jeg har selv været der og stoppede det også og tog en kold tyrker og droppede al kontakt. Det er nu 6 år siden, og jeg er stadig ikke kommet over ham eller haft lige så stærke følelser for nogen siden da…. suk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sascha

    Wauw! Man skulle tro det var mine tanke du beskrev! Jeg har det akkurat sådan, og det har stået på i mange mange år! Faktisk 3-4 år! Imellemtiden har der været en kæreste hos os begge, men det stoppede ikke mig for at tænke på den dér specielle person indimellem! Jeg gør det stadig, og når navnet dukker op på min mobil, facebook eller andetsteds starter det hele forfra! Overvejede at sende din tekst videre

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      av av av sascha. Tanken om SÅ mange år, SÅ meget ondt i maven 🙁 jeg forstår dig 100%, jeg kunne slet ikke holde tanken ud om, hvor mange år sådan noget kan fortsætte. Man er aldrig nogensinde rigtig glad og lykkelig, når man tillader sig selv at være i det. For mig var det en kold tyrker, fuldstændigt. Det gjorde ondt, og tager lang tid, men det er det eneste rigtige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sascha

      Tusind tak for dit svar, ser det først idag. Og grunden til at det blev idag, er egentlig fordi, at jeg i weekenden blev fodret med de krummer, der lige netop kan holde mig i live. Lige nu sidder jeg hjemme på sofaen og gennemtænker det hele IGEN og derfor måtte jeg læse din blog igen, skulle bekræftes i at jeg ikke er alene! Tænker på alle de gode øjeblikke der har været, og alle dem jeg håber der venter forude -dog tvivler jeg! Han har besluttet og flytte til det store USA lige inden jul, det betyder jo desværre at historien ender her, desværre ik så lykkelig som jeg håbede. Den kolde tyrker kommer nok helt af sig selv! Igen tusind tak for dit svar og din skønne blog❤️ Du hjalp mig lige i aften!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line SVB

    Hvor er det smukt. Du skriver bare helt fantastisk. Bliver helt rørt, sådan helt oprigtigt rørt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One week left