15% rabat på Daniel Wellington ure

En sag der ligger mit hjerte nært

Desktop13-001

Jeg så i dag inde på TUBAs instagram, at Pernille Rahbek har lavet et armbånd i samarbejde med smykkefirmaet Jewelry and Love. Pernille er selv vokset op i et hjem med misbrug, og hun har derfor valgt at overskuddet fra salget skal gå til TUBA. Der findes så mange gode projekter at støtte, og man kunne bruge alle sine penge hver måned på det, men TUBA er alligevel en sag der ligger mit hjerte nært. Uden TUBA var jeg ikke nået til der hvor jeg er i dag. Jeg kan ikke udtrykke min taknemmelighed for, der findes et sted som TUBA nok. Udover det, synes jeg det er et virkelig fint armbånd. Det er enkelt og med en fin lille knude på midten, og så er det i forgyldt sterling sølv og koster 399 kr.

Jeg måtte selvfølgelig ind og købe armbåndet med det samme. De af jer der læser med herinde fast, ved både hvad TUBA er, og at jeg selv går i terapi derinde. (Ellers kan I læse om det her). Et sted som TUBA tror jeg på kan hjælpe mange unge mennesker der er vokset op i misbrugsfamilier. Og der er uhyggeligt mange. Så jeg ville lige give ‘tippet’ videre. Måske I selv har det tæt inde på livet? Måske I har lyst til at støtte en god sag fordi I har en tæt, som kæmper med det? Måske I bare synes armbåndet er fint, og formålet godt. Men uanset hvad, så skulle det lige siges videre. Smykket er en del af projektet ‘jewelry for a good cause’ hvor forskellige kendte danskere har designet et smykke, hvor de selv har valgt hver især hvad overskuddet skal gå til. Et projekt jeg simpelthen ikke kan få armene ned over.

Det er ikke et samarbejde med hverken Tuba eller smykkefirmaet, jeg skriver indlægget her. Jeg har ikke selv modtaget det i gave, eller blevet bedt om at reklamere. Det her handler ganske enkelt om, at det er en sag der ligger mit hjerte nært. Og derfor skal det selvfølgelig deles på min blog.

Armbåndet kan købes her, og I kan se de andre fine smykker, der støtter en god sag her.

Ikke-navngivet-2

   

1 kommentar

  • Mette

    Simpelthen så fin en idé! Jeg selv har haft misbrug tæt ind på livet og ville også være startet i TUBA – istedet valgte jeg at klare ærterne selv og sidder nu med angst og psykologforløb! Mere fokus på TUBA ville være fantastisk og det hjælper du helt sikkert med, så tak for det! Dog er jeg død ærgerlig over, at armbåndet ikke er i sølv, da guld simpelthen ikke klæder mig 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15% rabat på Daniel Wellington ure