Sund koldskål med mandler, jordbær og mørk chokolade topping

Lidt om sommerflirts

Ah ja, der skal vel være lidt nyt omkring singlelivet. Det er sommer, solen skinner og jeg er single (vi er forhåbentlig nogle stykker sammen om dét.. ikke? please?). Er der noget bedre end en sommerflirt? lange gåture på stranden, iskolde is og grillaftener. Flirtende beskeder og sommerfester med lange kys? Jeg elskede sommerflirts engang. Eller måske egentlig bare at have en mand at dele mine sommeroplevelser med, for han måtte sgu gerne blive ind i vinteren også, hvis han var sød vel at mærke. Sidste sommer havde jeg en ’sommerkæreste’, som vi kaldte os. Jeg vidste godt, at han på ingen måde kunne blive til mere end dét. Men vi hyggede os virkelig meget sammen, drak alt for meget iskaffe, kyssede til solnedgangen og grillede på stranden. Efter 3 måneders tid sluttede det, præcis som det skulle være, og vores veje skiltes. På den måde var han et lille dejligt sommereventyr. Men da det sluttede kunne jeg også mærke, at det nok var sidste gang jeg synes, at en sommerflirt var nok. Måske jeg var mere vild med tanken om det, end hvordan det rent faktisk var? Det lyder ret godt, sommerflirt. Men jeg vidste godt, at jeg ville mere end dét egentlig. Selvom man ved, at det ikke er manden der skal være far til sine børn, så knytter man sig alligevel følelsesmæssigt til hinanden, og eftersom dét at sige farvel, aldrig har været min stærkeste side, så vidste jeg godt, at jeg ikke kunne det der med sommerflirts og ‘overfladiske bekendtskaber’ længere.

Næste gang jeg skulle have en kæreste, så skulle han vælges med omhu, og så vidt muligt skulle han helst også være ‘den sidste’. Sådan sagde jeg til mig selv. Jeg ville ikke lede aktivt efter dem, men nyde min tid som single med alt hvad det indebar. Og det kan I tro jeg gør og har gjort. Jeg har været på nogle dates siden, som I jo også ved. Men beslutter jeg mig for at gå dybere ind i det, så skal det være fordi jeg kan se, at der er noget potentiale og en kemi som jeg er virkelig nysgerrig på. Jeg går ikke ind i noget ‘bare’ fordi han er lækker eller en god sommerflirt. Tom opmærksomhed er begyndt at føles præcis som hvad det er – tomt. Jeg vil hverken spilde hans eller min egen tid. Og for alt i verden vil jeg ikke have mit hjerte en tur igennem blenderen, ligesom jeg heller ikke ønsker det for ham.

Så status er, at jeg stadig er single. Jeg har det virkelig dejligt. Solen skinner, og der er flere søde mennesker i mit liv, som beriger denne her ferie helt vildt. En ‘ligegyldig’ sommerflirt har jeg ikke, så meget vil jeg i hvertfald gerne sige. Men jeg er glad helt ind i maven, og det er så berigende.

Hvordan har I det med sommerflirts? Kan I distancere jer følelsesmæssigt fra det, og udelukkende have sjov og ballade? knytter I jer hurtigt? Det kunne være lidt sjovt at høre hvordan I har det med det også 🙂

Ikke-navngivet-2

   

5 kommentarer

  • Line

    Du mindede mig lige om den indstilling jeg prøver at holde fast i Da jeg har det på sammen måde i forhold til tilknytning – Så dejligt skrevet! Go’ lørdag til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er slet ikke god til det overfladiske! Jeg knytter mig meget hurtigt til folk jeg føler kemi med, og uden kemi er jeg slet ikke interesseret… Nogle gange har jeg tænkt at det måske lyder lidt kedeligt at jeg aldrig har flirtet rundt til højre og til venstre, men man er jo som man er og man må følge sit eget hjerte! Jeg foretrækker klart at have kæreste, men hellere single end halvhjertet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sås med en fyr, en form for sommerflirt, men han fokuserede kun på sex og den del af mig, og ikke på mig personligt, og det kunne jeg slet ikke håndtere. Følte mig som et stykke kød, og han betød mere for mig, end jeg betød for ham, så jeg stoppede det!

    Jeg har dog efterfølgende været på en date, som jeg synes var virkelig vellykket, og er interesseret i ham, så vi skal ses igen i slutningen af denne uge, når han kommer hjem fra ferie. Han har skrevet til mig hver dag selvom han er på ferie, og skriver godmorgen og godnat, selvom han ved jeg er på arbejde og ikke svarer. Jeg håber meget på at han er en god fyr, for det virker virkelig sådan (han har ikke nævnt sex en eneste gang, og det er nyt for mig), for det trænger jeg til, og at hvis vi falder godt i spænd, at han ønsker mere end bare “hygge” (som fyre altid betegner uforpligtende sex) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Det lyder rigtig dejligt 🙂 jeg håber virkelig også han er en god fyr, der ønsker mere end ‘hygge’ hvis I har det dejligt sammen :)!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund koldskål med mandler, jordbær og mørk chokolade topping