20% rabat på HELE ASOS

I et forhold eller single?

Det er ved at være noget tid siden, jeg skrev indlægget om min eks og hvordan jeg ville bruge tid på mig selv. Det holder sådan set stadig – både det med, at han er min eks, og det med at fokus primært er på mig lige nu. Men jeg ville skrive dette indlæg, da en veninde sagde noget til mig forleden der har sat gang i nogle tanker ‘Jamen Line, hvis ikke du er i et forhold, så har du nærmest altid noget kørende med en? Jeg har da sjældent oplevet at du bare tager tid hvor der absolut ingenting sker på den front?’. Det var ikke sagt i ond eller nedgørende mening, og jeg mener, hun har jo helt ret. Og så snakkede vi lidt om det.

Hun er sådan en pige der elsker sit singleliv. Sådan en der føler, at de ting man laver og kan når man er single, er ting man ikke har mulighed for, når man er i forhold. Jeg, på den anden side, er sådan en pige der synes at alle de ting jeg holder af når jeg er single, er ting jeg sagtens kan gøre selvom jeg har en kæreste. Det har aldrig sagt mig noget med ‘friheden’ til at være sammen med en masse random mænd f.eks. Ligegyldige bekendtskaber og overfladiske engangsknald har aldrig været mig. Og det er stort set det eneste jeg ikke kan når jeg er i forhold, som adskiller sig fra mit singleliv.

Jeg elsker at man har hver sit liv og oplevelser i et forhold, men man så skaber sit eget liv og eventyr som man deler sammen. At blive en del af hinandens verdener og samtidig skabe en sammen, det er noget af det dejligste jeg ved.

Jeg er nemlig pigen der elsker at være i et forhold. Ikke fordi jeg ikke kan være alene, eller ikke føler mig god nok uden en mand, men fordi jeg synes det er fantastisk at have en kæreste. Simpelthen. Selvfølgelig både at få bekræftelse, kærlighed og nærhed, men også for at give det. Jeg føler jeg rummer så meget omsorg og kærlighed som jeg har lyst til at give til en mand, som sætter pris på det. Ham man kommer hjem til om aftenen. Ham man planlægger rejser, eventyr og fremtid sammen med.

Jeg synes til gengæld der er mange kedelige ting ved at være single, der på en eller anden måde slet ikke er kedelige med en kæreste. F.eks. hverdagsting som madlavning, opvask, rengøring, lektielæsning osv. Jeg som single synes ikke det er skide hyggelige ting at gøre alene, men tilsætter man en kæreste, så synes jeg pludselig at selv de kedeligste hverdagsrutiner er dejlige. Fordi han er der jo.

Det skal ikke forstås som at jeg ikke nyder at gøre de ting med venner, veninder eller familie. Det gør jeg selvfølgelig. Men det er bare anderledes at have en kæreste. Og min veninde og jeg kom frem til, at grunden til jeg som regel har en kæreste, eller i hvertfald dater en med potentiale, det er simpelthen fordi sådan kan jeg bedst lide det. Jeg kan godt lide at have en kæreste, og jeg foretrækker derfor at være i et forhold. Selvfølgelig ikke til enhver pris, og det er da også derfor jeg ikke har en kæreste lige nu.

Hvad med jer? Foretrækker I at være single eller i et forhold?

Ikke-navngivet-2

13 kommentarer

  • caren

    Jeg ELSKER at være i et forhold. at komme hjem til den samme mand hver nat. At holde om hinanden i søvne. At dele livet med nogen (som ikke bare er ens venner)
    Kys og kærlighed, og altid at vide hvor det næste knald kommer fra.
    Forelskelse er det bedste, og at mærke at man vil hinanden.

    Jeg er dog lige blevet dumpet af min kæreste, fordi han gik ned med stress og depression og ikke kunne tage ansvar for et forhold. :lion: Det knuste mit hjerte. Især fordi det skete over en sms. Og nu står jeg tilbage med et ødelagt hjerte. :139:
    Jeg hader at sove alene. Jeg HADER det! Hader at jeg ikke har en at ligge i ske med. En at gå på date med. En at elske med. En at kysse på… Savner ham umådeligt meget. :sleepy:

    Men jeg må videre.
    Så jeg er på tinder, og tindrer løs. og har fundet søde fyre. Men ingen lever op til ham hér… :smirk_cat:

    Nå men. Jeg håber og tror på at mit hjerte nok skal blive helet en dag. :142: :143:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Line 🙂

    Jeg pre-lancerer vores svenske modeprodukter til berømtheder og større bloggere.

    Da din stil passer vores brand, vil vi gerne tilbyde dig til at prøve et par.

    Send et svar tilbage, og jeg vil sende yderligere oplysninger.

    Hav en god dag !!

    Carl

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Sikke et fint indlæg! Jeg er netop blevet dumpet af min kæreste genne 7 år, på meget li den måde du oplevede det på- min Eks valgte dog at sende en SMS fordi han ikk ku se mig i øjnene- ja og søfolk der en måned før han tog sig sammen til at rejse hjem så vi ku snakke lidt… (Det hjalp dog ingenting!) tror ikk jeg er så langt i hele processen endnu- men HADER at være single! Altså jeg er ikk vant til at have min Eks hjemme, men er vant til at glæde mig til at se ham etc. Det er altså sjovere, når man har nogen at dele ting med- pt glæder jeg mig til en ny forelskelse, hvis jeg overhovedet kan give mig selv lov til det? (Håber det kommer!- og indtil da må jeg affinde mig med singlelivet og pinlige dates….)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Nu er det næsten 10 år siden, jeg sidst var single og den korte periode, jeg var single – det NØD jeg. Det var så godt hjulpet på vej af, at jeg havde en bofælle i den periode der var, mellem mine forhold. Hvis jeg skulle blive single nu, så ville jeg synes det var rigtig svært, for vi har en lille familie sammen. Og så er det noget helt andet, der er i spil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ALTID haft en kæreste. De har nærmest overlappet hinanden. Min første kæreste havde jeg som 13-årig, den første “rigtige” kæreste fik jeg som 15-årig. Jeg har haft to længere forhold, og ellers har de været på 5-9 måneder. For tre år siden blev jeg så single, og det var HÅRDT! Hele min tilgang til livet, kærlighed og mig selv blev sat i perspektiv, og jeg satte mig for, at nu skulle jeg lære at være alene. For modsat dig, havde jeg ikke en kæreste fordi jeg bare bedst kunne lide det, jeg havde en kæreste, fordi jeg mente at det skulle man da have, for ellers var man jo uelsket. I dag har jeg så lige rundet tre år som single, og jeg ELSKER det! Jeg går ikke i byen, så det er ikke for at kunne flirte med andre. Jeg er ikke til engangsknald, så det er ikke for at knalde med forskellige fyre hver weekend. Jeg rejser ikke særlig meget, så det er ikke for at være “fri” på den måde. Jeg kan virkelig bare godt lide at være single. Jeg vil hellere lave mad alene, spise det alene, se film alene og tage opvasken alene. Det handler måske om, at jeg har en hund, så jeg føler mig aldrig rigtig alene. Jeg dømmer hverken folk i forhold eller singler, jeg ønsker bare for alle, at de elsker sig selv og at de gør det, der gør dem glade 🙂 – inklusiv dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Jeg har det på samme måde med at tage opvasken eller lave mad når man er alene. Når jeg sidder alene hjemme ligger jeg som en klump på sofaen og har ikke lyst til at lave noget, men når kæresten kommer hjem kommer al energien og jeg er klar på at handle til aftensmad eller støvsuge -med ham selvfølgelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Sikke et fint indlæg.

    Jeg har det helt omvendt. Jeg har stort set altid været single (er 24 år), selvom der selvfølgelig har været mere eller mindre seriøse flirts ind i mellem. Jeg har nu haft en kæreste i knap et år. Som det ser ud nu er jeg virkelig glad for at være i et forhold, og kunne ikke forestille mig det andersledes. Men jeg skulle godt nok vænne mig til det i starten, da jeg slet ikke har været vant til at inddrage en person så meget i mit liv og tage hensyn. Jeg var meget selvcentreret efter så mange år som single.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line M

    Foretrækker også helt klart at være i et forhold, og hvor er det fedt, at du skriver om det, for føler ikke, at det er noget man kan sige højt uden, at folk dømmer én som værende ikke selvstændig nok til at kunne være alene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har det faktisk ret meget ligesom dig! Sjovt nok er det ligesom ikke velset bedst at kunne lide at være i et forhold, det er mere “på mode” at nyde singlelivet… Jeg synes også at man skal kunne tage sig af sig selv og have sine egne oplevelser selv om man er i et forhold, og at det giver hverdagen meget mere charme at dele den med en man elsker og opbygge det fælles projekt som et forhold nu er. Jeg har været sammen med min kæreste et år og 9 måneder hvoraf vi har boet sammen de 9 måneder, og jeg savner slet ikke at bo alene i min singletid!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg synes altid det er helt vildt svært at forholde mig til hele kæreste-tingen. Jeg har aldrig haft en kæreste. Jeg har aldrig “haft noget” med nogen. Jeg er 19, og jeg er træt af det. Jeg har svært ved at komme derhen, hvor den slags sker – jeg er indadvendt og har en smule social angst. Dog føler jeg, at jeg har SÅ meget at give! Hver gang jeg læser noget lignende det her, føler jeg, at jeg læser om mig selv, eller at jeg selv kunne have skrevet det – selvom jeg egentlig ikke ved, hvordan jeg ville have det med at være i et forhold og derefter være single.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym :)

    Jeg kom for godt en måned siden ud af et tre år langt forhold. Det var mit første rigtige forhold. Jeg er 23 i dag. Før jeg fik en kæreste elskede! jeg at være single. Jeg kunne kysse med hvem jeg ville – og i nogle få tilfælde har jeg også haft engangsknald. Derfor tænkte jeg, at der ville gå længe førend jeg ville finde en ny fyr. Til min egen store overraskelse er jeg allerede begyndt, lige så stille og roligt, at se en ny fyr. Jeg har fundet ud af, hvor dejligt det er at dele hverdag og weekend med et andet menneske. At ligge og se ud i luften med en andens arm omkring mig og bare tale om alt og intet. Det jeg har gang i nu er ikke noget seriøst, det er alt for nyt, og det kan stadig nå at gå i vasken – men det er dejligt, og jeg værdsætter det højt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hannah

    Yes, hvor det godt formuleret! Jeg kan så godt nikke genkendende til det, men det er først nu, hvor jeg læser dit indlæg, at det for alvor går op for mig. Jeg har egentlig altid været lidt ked af, at jeg har haft det sådan, men jeg synes du putter en god og mere positiv vinkel på det. At det ikke handler om, at man ikke kan være alene, men at det blot handler om, at man bedre kan lide tosomheden.

    Jeg ville dog ønske, at jeg var bedre til at vælge hvem jeg smider min kærlighed efter. Men jeg er stadig ung, så der er vel tid nok til at lære den slags…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Efter at have været i et forhold i over 3 år, nyder jeg lige nu at være single og kun skulle tage hensyn til mig selv (: Men jeg må indrømme at jeg ind i mellem godt kan savne at have en kæreste, især fordi jeg virkelig godt kan lide at putte (:

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% rabat på HELE ASOS