Bryd Tabuet

Det er sjovt med min blog. Jeg har virkelig tænkt længe over, at den godt nok strækker sig bredt. Men så slog det mig, at det jo er sådan livet er. Mit liv i hvertfald. Det indeholder netop både mode, glæde, sorger, kedelig hverdag, eksamen, kærestesorger, dating osv. Ligesom de fleste andres. Så derfor er det naturligt for mig, at min blog er mindst ligeså blandet og til tider ‘rodet’ som mit liv kan være det.

Det her indlæg skal handle om et tabu, nemlig det tabu at tale om når ens forældre drikker. Da jeg udgav første del af ‘det lille hjerte’  var det helt fantastisk at se, hvor mange af jer der kunne sætte jer ind i hvordan jeg har/har haft det. Men kun fantastisk fordi så er man ikke alene. For i virkeligheden var det jo forfærdeligt at se, hvor mange der er vokset på med det så tæt inde på livet.

Jeg vil nu give jer, alle jer der er vokset op i det, mit allerbedste råd. En anderledes slags ‘dagens tip’ må man sige. Men jeg har selv været igennem et par psykologforløb, i håb om at få ryddet lidt op i alle de ting der skal ryddes op i. Men det har ikke rigtig hjulpet, og som årene er gået er det som om, at det bare er vokset lidt. Det har påvirket mig mere end jeg ønsker det skal, og til sidst tog jeg en beslutning som var virkelig længe undervejs.

Jeg er begyndt i TUBA. Og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. I TUBA hjælper de unge der er vokset op i alkoholfamilier. Udover gruppe – og individuel terapiforløb, så har TUBA også drop-in møder, helt gratis for alle. Virkelig relevante møder, med emner som rør sig i unge der er vokset op med en far eller mor der drikker. Hjælpen er helt gratis, og alle har tavshedspligt. Jeg er i gruppeterapi, og vi er 10 unge og to terapeuter. Selvom jeg kun har været til 3 møder, så kan jeg mærke at det er dér jeg får ryddet op. Over det næste år skal jeg mødes med min gruppe 2 gange om mdr. hvor vi snakker om de svære ting. Prøve at nå vores mål.

Det er så befriende at sidde med en gruppe der ved præcis hvad man snakker om. Man skal ikke forklare sig, og alle forstår hvordan det føles. Pludselig følte jeg mig forstået på en del af mig, som ingen andre rigtig har forstået før. En del, som jeg mere eller mindre har gået og båret på alene. Det er grænseoverskridende ad helvede til. Jeg er brudt sammen i tårer foran fremmede mennesker, både pga. de ting jeg selv har fortalt, men også når de andre har fortalt deres historie, og de selv græder. Men det er ikke længere flovt eller ubehageligt og grænseoverskridende. Det har været en lettelse at se, at det er helt normale fornuftige unge mennesker, som jeg ser mig selv, og terapeuterne har så meget viden indenfor netop det område, at man virkelig føler sig forstået, lyttet til og taget seriøst.

Jeg kan ikke anbefale det nok. Det er et kæmpe tabu at snakke om, derfor synes jeg det er vigtigt at bryde. Jeg kan nå ud til mange mennesker, og jeg ved at mange af jer har haft lignende oplevelser, har en lignende bagage. Det er ikke flovt at få hjælp. Det er ikke flovt at have en forælder/forældre der drikker. Det er ikke vores skyld, og vi har intet at skamme os over. De tog et valg engang om at drikke, om aldrig at stoppe. Nu kan vi tage et valg, tage kampen op med alle de mange ubehagelige konsekvenser og følger vi lever med.

Jeg vil i hvertfald gør hvad jeg kan for at bryde det tabu. Mine varmeste anbefalinger og ros går til TUBA. Når jeg er færdiguddannet og selv er færdig med mit forløb en dag, så er TUBA sådan et sted jeg gerne ville arbejde. Indenfor den verden. Det er i øvrigt også grunden til jeg valgte at skifte uddannelse i sin tid. Jeg føler at min personlige erfaring og bagage, samt selvfølgelig det faglige fra min uddannelse, kan hjælpe en masse mennesker i den situation. Det er dér jeg føler jeg kan gøre en forskel, og det er klart indenfor det felt jeg brænder for at skulle arbejde.

Den første forskel jeg kan gøre, også selvom den måske er lillebitte, det er at tale åbent om det på så stor en platform, som min blog er. At prøve at bryde tabuet ved at tale om det. At fortælle jer som det er. Det er ikke min skyld at min far er alkoholiker.

.. Ligesom det heller ikke er din skyld hvis du har en mor eller far der drikker.