New In

Should I text him?

ShouldITextHimFlowchart_50a68cf36d200

Denne her uge kommer lidt til at stå i kærlighedens tegn. Eller måske nærmere i mangel-på-kærlighedens tegn. Dating. Mænd. Forvirring. Sex. Følelser. Fordi det selvfølgelig, som single, er noget man tænker en del over, men også fordi bloggen (og jer, mine søde læsere) tørster lidt efter noget personligt. Og så var det på sin plads med en ny kategori herinde ‘being single’ – sådan. Og som sagt har jeg jo lavet en aftale med mig selv om, at lave et vist antal indlæg herinde om måneden (det er gået knap så godt denne måned, men okay). Så jeg lægger ud, på denne grå mandag, med det her billede ‘Should I Text Him’ som fortæller hvordan man skal gøre det rigtigt. Når man dater, synes jeg ofte det er det store problem ’spillet’. Jeg selv gider ikke rigtig spille nogle spil, for det er sådan et spil hvor alle har deres egne regler, og jeg synes aldrig at vinde det spil. Dog kan man ikke lade være med at tænke på hvornår man skal skrive, hvor meget man skal skrive, hvem skal skrive først? Skrev han nu sidst eller var det mig? Stiller han mig nogensinde spørgsmål? hvorfor flirter han ikke når vi skriver? Er han overhovedet interesseret i mig, når der kan gå flere dage med stilhed? Burde jeg så skrive først, eller virker jeg så ‘for meget’?

Det er alle de spørgsmål jeg ved der bliver tænkt i dating situationen. Både fordi jeg til tider selv synes det er en lidt skrøbelig og forvirrende fase, men også hvad jeg læser på nettet, og snakker med veninder om. Startfasen er så svær, der er mange ting at holde styr på. Men nu har I det her skema I kan kigge på, jeg synes faktisk det er lidt fint/sjovt. Og så er mandagen sparket igang, jeg glæder mig til at poste en masse godt herinde denne uge, og vil endnu engang undskylde stilheden herinde i februar. Men.. jeg er her stadig:) God mandag.

Ikke-navngivet-2

   

12 kommentarer

  • haha, love it 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg prøver at berolige mine veninder og mig selv med, at det netop er det her, der er det fede ved opstartsfasen og det man nogle gange kan savne, når man får prinsen og man ved, hvor man har ham 😉

    For mig handler det om at nyde det, mens det er der, fordi det er så uendeligt sjovt og rart at tænke tilbage på, hvis/ når det så skulle gå hen og udvikle sig til mere 🙂

    Jeg tænker derfor, at man skal prøve at nyde den charme, der er ved hver af de forskellige faser: usikkerheden ligeså vel som trygheden. Det er selvfølgelig nemmere at være bagklog efter og når man kender ”udfaldet” for hvis det aldrig bliver til noget, er det nok svært at glædes ved ”usikkerheden” på samme måde 🙂

    Jeg håber det giver mening, og ikke er ligeså forvirrende som ovenstående sms-map 😉

    Hav en dejlig dag <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg glæder mig rigtig meget til at læse med i denne her uge 🙂 Jeg er selv i opstartsfasen med en fyr jeg har ses med den seneste måneds tid, og jeg synes virkelig det er svært og forvirrende. Er han interesseret eller ej? Han sender ret blandede signaler. Så derfor var det meget rart at læse dette indlæg – ved ikke hvor enig jeg er med det lille sjove skema 😉 Holder fast i, at man ikke kan stille det så sort på hvidt op 😀 Men det du skriver med, at startfasen er skrøbelig, forvirrende og svær.. Det kan jeg virkelig relatere til – og det er rart at andre også har det sådan, for føler mig lidt alene lige nu :/

    Kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      åhh ja Maria, det er virkelig svært at læse dem nogengange 🙂 De der blandede signaler, man bliver sgu vanvittig altså 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, hvor er den fin! God mandag til dig (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Går igennem præcis det samme lige nu. Det er forfærdeligt hvor meget tid og hvor mange tanker man lægger i det med nye fyre.. Suk. Men altså, det er jo også spændende nogle gange, ikk’? 😉 *Optimistisk*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er SÅ vild med dette billede. Tusinde tak 😀 – og jeg fik da lige på plads at jeg i hvert fald ikke skulle skrive til ham lige nu.. Damn it, men jeg må hellere følge “reglerne” 😀

    Kig rigtig gerne forbi ♥ –http://cillesunivers.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina B. Poulsen

    Jeg er VILD med den! Tak. Den har lige reddet rigtig mange spekulationer fra min side 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New In