Vind et gavekort på 5000 kr. til netto

At fylde år

961401_752814581420610_643535376_n

Sidste fredag havde jeg fødselsdag. Jeg lovede jer et indlæg, så døde min computer, og derfor får I det først nu. Men. Jeg blev altså 26 år gammel. Shit. Så nu er jeg jo officielt tættere på de 30 end de 20. Det sætter altså nogle tanker igang hver gang jeg fylder år. Om alt muligt. Økonomi, kærlighed, lejlighed, job, studie osv, og nu kan man så tilføje, rynker, grå hår, babyer og andre voksenting. Ja ikke at jeg har nogen af delene, men at det nu er noget jeg også begynder at spekulere over. Og ja, det er alt fra ‘åhh nej er jeg begyndt at få fine linjer omkring øjnene nu, eller hvad er det, betyder det jeg snart bliver helt rynket? til ‘åhh nej, jeg er jo en alder nu hvor man sagtens kan få børn. Men jeg har ingen kæreste. Er jeg overhovedet klar til at få børn? Bliver jeg det nogensinde?’. Jeg synes også bare tiden går så vanvittigt hurtigt altså. På den anden side, jaja, jeg er kun 26 år gammel, så er det jo heller ikke værre. Jeg er jo ikke ved at dø. Der er masser af tid til at finde det rigtige job, den rigtige mand og på et tidspunkt skabe en lille familie.

Men kender I det ikke? Når I så tænker de trin igennem der er for at få et barn, som eksempel, så bliver man helt stresset? Man vil jo gerne finde en som man har noget tid med alene i nogle gode år før man overhovedet tænker på børn. Og desuden bliver helt sikre på hinanden, og på sig selv. Og så går tiden jo lige pludselig. Og så kommer alt det ind med at skulle finde den rigtige kæreste? han skal jo ikke bare være den rigtige kæreste for dig, han skal også være den rigtige far til dit kommende barn. Jeg har det nemlig sådan at jeg gerne vil være så sikker som jeg kan blive, inden jeg vælger at få barn med en mand. Jeg skal virkelig føle indeni, at det skal være ham og mig for altid.

Og åh gud, det er jo kun tanker om børn. Hvad så med alle de andre tanker? Får jeg et godt job jeg bliver glad for? Kan jeg overhovedet finde ud af det, jeg er jo færdig lige om lidt? Mon jeg får helt styr på min økonomi når jeg får fuldtidsløn, måske skal købe en lejlighed og har endnu flere udgifter? Skal jeg nogensinde bo alene? Eller flytte sammen med en kæreste igen en dag? og alt derimellem.

Det er jo egentlig åndssvagt, for en fødselsdag er jo blot én dag der ændrer tallet, men hele året er jeg jo hver dag blevet en dag tættere på de 26. Men alligevel er det som om, at den dag man har fødselsdag ændrer noget. Eller måske ikke ændrer, men sætter nogle tanker igang i hvertfald. Sådan er det for mig. Og jeg kan slet ikke forstå jeg er 26 år. Jeg er lige fyldt 23 år synes jeg, og på det tidspunkt synes jeg virkelig jeg var blevet gammel? Det er helt vildt som de sidste 3 år er forsvundet?

Jeg er egentlig ikke ked af at blive ældre. Det er mere alle de ting jeg føler jeg burde nå. Alle mine ambitioner om forskellige ting. Stiller jeg for høje krav til mig selv? Og så følte jeg at dette skulle deles herinde. For jeg er sikker på, helt helt sikker på, at de fleste andre kan få det på samme måde, eller nej, FÅR det på samme måde når de fylder år. Det er sgu næsten uungåeligt det sætter nogle tanker igang.

Da jeg var yngre og min mor spurgte ‘nå kan du mærke du er blevet et år ældre’ så smilede jeg altid og sagde ja. Men jeg tænkte aldrig nogensinde over at være blevet ældre. Det satte sgu ikke de store tanker igang da jeg fyldte 17. Det er mere nu efter jeg er kommet op i 20’erne. Og nu er jeg sgu tættere på 30 end 20. Dét er lidt skræmmende.

Jeg glæder mig til at læse det her indlæg om 5 år. Eller bare næste år. Hvor mon jeg står? Er jeg stadig single og bor med min roomie? Har jeg fået fast job som jeg er glad for og flyttet? Er jeg højgravid eller har købt 6 nye katte? Jamen, man aner det ikke. Og det er så spændende.

Nå, men det var lidt alle mine rodede tanker. Jeg er sikker på at indlægget her er ligeså rodet at læse, som mine tanker er omkring det hele. Men det gode er jeg har nogle dejlige veninder at tale med det om, og især dem der også er fyldt 26 forstår det der med nu at være ‘tættere på 30 end 20’ så det er meget rart.

Hav en dejlig dag allesammen.

Ikke-navngivet-2

 

 

   

6 kommentarer

  • Jeg har det virkelig på samme måde som dig, og jeg er faktisk “kun” 23. Bliver 24 om to og en halv måned. Yikes. Så er man vel officielt “midt i tyverne”, tænker jeg, og det er helt sindssygt, hvor hurtigt tiden går.

    Jeg føler virkelig, at jeg lige er blevet 19 år. Men pludselig går det bare stærkt. Har to veninder, der skal være mor i det nye år – den ene for anden gang. Jeg har en hel del veninder, der bliver kandidater til sommer og så skal finde ud af deres liv. Og mig selv? Well, jeg er stadig bare drop-out og begynder at stresse lidt over, om jeg i sin tid valgte rigtigt i forhold til at følge mit hjerte og blive selvstændig.

    Det er bare så crazy, hvor hurtigt alting går lige pludselig. Og man er så bange for at sidde tilbage, mens alle ens venner når alle de voksne ting langt før en selv. Det er ligesom at gå i puberteten – man vil helst ikke være den første, men så sandeligt heller ikke den sidste. Ang. puberteten var jeg klart den første. Og nu føles det egentlig meget godt ikke at være den første på det med baby-ræset, uddannelse og karriere. Men for pokker. Man er bare altid bange for at vælge forkert og sidde tilbage helt alene. Som den, der aldrig rigtig blev voksen. Og som de andre griner af.

    Men mon ikke det hele går for os begge? Jeg kan i hvert fald kende dine følelser, så du er absolut ikke alene! Og vi når det nok. 🙂

    Masser af tanker.

    Celia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie Gyldholm

      Hej Celia

      Ja helt enig, det går vildt hurtigt, og det er fedt at høre jeg ikke er alene med disse tanker 🙂 Men man er jo ikke den nogen griner af, bare fordi man ikke er med på baby, uddannelse og karriere som ens vennegruppe måske er det. For så er man med på noget andet jo 🙂 Men du har ret, det er crazy så hurtigt det går, og det er nok uundgåeligt at det sætter nogle tanker igang, især omkring man skifter år !

      Tak for din kommentar og masser af tanker tilbage <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kære Line Sofie
    Jeg forstår rigtig godt dine tanker omkring det med at fylde år og så samtidig være et sted i dit liv, hvor alting er uvist og usikkert. Det får unægteligt én til at spekulerer over, om man mon nogensinde når det hele?
    Af samme årsag får jeg lyst til at dele min venindes historie med dig, da den er et virkelig godt eksempel på, hvor meget der vitterlig kan ske på blot et enkelt år.
    For lidt over et år siden fyldte hun 25. Hun stod uden job, egen lejlighed og på kærlighedsfronten stod det også ganske stille. På alle fronter var der usikkerhed, og det skabte automatisk nogle skrækscenarier for hende om, hvor lange tidshorisonter der var ift. at opnå disse ting. Da hun fyldte 26 i år havde hun både job, egen lejlighed og kæreste. Jeg synes, det er sådan et godt eksempel på, hvor meget der kan ske på bare et enkelt år. Udviklingen går selvfølgelig ikke sådan for alle, men generelt tror jeg, der er år, hvor tingene er mere stillestående for en, mens der er andre år, hvor der er en masse, der pludselig rykker på sig. Om det er fra 25 til 26 eller 35 til 36, det er så ikke til at sige.
    En anden pointe er, at jeg personligt nogle gange har det omvendt med det her med at fylde år. Jeg kan godt blive skræmt, hvis jeg i en alder af 26 (det fylder jeg næste gang) har ‘styr’ på for meget. Hvis ruten til resten af mit liv er tegnet lidt for tydeligt op. Jeg kan godt lide åbne slutninger og særligt her i 20’erne er der nogen magisk over ikke at have et klart billede af, hvordan resten af ens liv (i grove træk) tegner sig. Det er måske en tanke, der er værd at dvæle ved, når panikkens angst over ikke at have styr på alt her i livet melder sig. En åben slutning. Det er fint, og det giver plads til alle drømmene, inden de begynder at blive begrænset lidt mere af virkelighedens realiteter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie Gyldholm

      Hej Tina

      Tusind tak for din kommentar, og det er jo nemlig lige det. Det hele kan ændre sig på et år, det er helt vildt jo 🙂 Jeg er helt enig i dig med det der med at have styr på for meget – men det har jeg nu heller aldrig rigtigt 🙂

      Endnu engang tak for din kommentar, det var dejligt at læse <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kære Line Sofie
    Jeg forstår rigtig godt dine tanker. Jeg har en god veninder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MH

    Åh hvor er det som at læse mine egne tanker! Jeg er lige et år yngre end dig, men er selv blevet single for snart 1(!) år siden – er der allerede snart gået et år!? Hold da maule.. Føles jo næsten som igår.. Det var 5 års forhold, og jeg var ellers overbevist om at det var ‘the one’. Jeg kan næsten få følelsen af stress, når jeg begynder at tænke over at mit hjerte skal heles helt, at jeg skal finde en god kæreste og kærlig far, og være forelsket påny.. Og oven i det stå med alle de andre tanker. Nogle gange føles det som om “alle andre” omkring en får børn og bliver gift, mens man selv ender som en gammel ensom lady – selvom vi stadig er unge, men lidt ondt af sig selv skal der også være plads til indimellem

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind et gavekort på 5000 kr. til netto