Hej fra Budapest

At savne at være savnet

I dag kom jeg hjem efter 5 fantastiske dage i Budapest. I kender nok det med at rejse, hvor fantastisk det er, hvor spændt man er i maven og hvor meget man glæder sig. Men så kender de fleste af jer nok også følelsen af den der triste tunge stemning der er når man skal pakke for at rejse hjem igen. Tilbage til arbejdet, hverdagen, det kolde, våde vejr og ikke noget eventyr. Den har mange når de skal hjem igen, og i dag da jeg vågnede for at rejse hjemad, ramte den også mig. Men rigtig hårdt. Det var ikke bare den almindelige ‘øv nu skal vi hjem igen fra vores skønne ferie’ – følelse, den var meget mere ond. Sådan næsten en lille smule smertefuld.

Og så tænkte jeg hvad fanden det mon handlede om? Og det gik op for mig da jeg stod under bruserens varme stråler kl. 6 i morges, jeg savner at være savnet. Jeg savner at have en kæreste, at være i et forhold hvor man er savnet når man har været ude at rejse. At have en der venter når man kommer hjem, en som man kan købe en lille ting med hjem til, en som kysser en inderligt og hvisker i mit øre ‘jeg har savnet dig’, også selvom jeg kun har været væk i en lille uge. Og det gik op for mig at det virkelig er noget jeg savner. Hold nu kæft. Min mor, som er skidehamrende forelsket og glad for sin kæreste, glædede sig som et lille barn til at komme hjem – han ligeså til at se hende, min lillebror og hans kæreste som også var med på turen, ja de havde været afsted sammen, men skulle så også hjem sammen, dele oplevelsen, kigge på billeder og pakke ud sammen. Og så var der mig.

Hvem venter på mig derhjemme? Ja bevares, jeg har en masse skønne veninder og venner, men det er jo ikke sådan at de står med flag eller har savnet mig inderligt, fordi jeg har været væk i 5 dage. Så jeg vidste at når vi landede og jeg kom ind i min lejlighed ville der være tomt og mørkt. Ingen der har savnet mig. Ingen kys. Ingen jeg kan vise feriebilleder eller give sjove feriehadegaver. Ikke en der putter med mig hele natten og hygger om mig.

Og så er det jo faktisk også lidt løgn. For det første jeg mødte da jeg trådte ind ad døren var Ono, MAGAAAAW (hans måde at mjave på) skreg han ind i hovedet på mig. Han lagde sig på gulvet og vred sig som en orm og ligger nu og spinder på min mave. Og ja altså, hvis jeg ikke kan få en rigtig mand, kæresten jeg sådan savner lige nu, så må det lille skide pelsede dyr være det næstbedste. I det mindste er der LIV herhjemme. Nu savner jeg bare min roomie, det gør det også mere tomt hun ikke er her.

Men i dag indså jeg virkelig hvor meget jeg savner et varmt, kærligt og trygt forhold. Med en mand. Og at selvom man ikke er ensom, så kan man godt føle sig lidt alene. Specielt i situationer som at komme hjem fra ferie. Jeg må indrømme jeg var lidt mut i dag. Men så har jeg de sødeste mennesker i mit liv der siger ‘kom herhjem i aften, så laver vi lækker aftensmad til dig, spiser slik og ser film til vi ikke kan holde os vågne mere’. Jeg er så lykkelig for de mennesker der er i mit liv og som holder af mig.

Jeg har mange dejlige omkring mig, og det sætter jeg stor pris på. Men hold nu kæft hvor jeg altså bare savner en mand nogengange. Og ikke de der små drengerøve der har deres stive pik i den ene hånd og tinder app’en tændt i den anden, men en rigtig mand. Som holder om mig og som ønsker noget dybere, og ikke mindst, som savner mig når jeg har været ude at rejse i 5 dage.

Så nu vil jeg sige til alle jer med kærester, hvad end I har været sammen i et par måneder og er nyforelskede, har været sammen i flere år, eller er gift, har børn og bor sammen, giv hinanden et kæmpe kys i dag. Vær taknemmelige for I har hinanden, at I har en der altid savner jer og mangler jer når I er væk. Det er dejligt at være alene, man finder en ro i sig selv, og en masse nye venner og interesser, men husk nu at sæt pris på I har fundet kærligheden. Det er sgu så smukt og dejligt, også efter 30 år. For når man ikke har det, så savner man en der savner en.

Nu vil jeg pakke ud. Jeg vil dog lige lade Ono ligge og brumme lidt længere på min mave, han er så varm og blød, og derefter vil jeg tage til middag og film/slikaften hos de bedste jeg ved. Jeg håber I får en fantastisk fredag.

Ikke-navngivet-2

   

11 kommentarer

  • Sidsel

    Det er også hårdt at ses med en fyr, der ikke savner en. Så burde man bare være alene…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie Gyldholm

      åh nej er det tilfældet for dig 🙁 Det er jeg ked af..!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg plejer normalt ikke at skrive kommentarer på dine indlæg, selvom mange af dem går lige i hjertet, men jeg synes alligevel at du skal vide, hvor glad jeg er for, at du tør at skrive et indlæg som dette. Vi lever i en verden og i en tid, hvor vi alle skal vise til gud og hver mand, hvad vi har og hvem vi har i vores liv. Vi skal hele tiden præstere og iscenesætte os selv og vise alle vores fantastiske job, veninder, familie, fester og kærester. Hvor er det fedt, at du tør at stå frem og sige “hey, jeg kan også føle mig ensom nogle gange”. det tager jeg hatten af for, du er en sej kvinde line-sofie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie Gyldholm

      Hej Line. Tusind tak for din kommentar, den betyder meget for mig. For ja, selvom man har en masse godt omkring sig, kan man alligevel godt føle sig alene, mangle og savne noget. Det er der sgu intet forkert i 🙂 tak fordi du sætter pris på det.

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Det her indlæg beskriver præcist hvordan jeg har det i dag. Størstedelen af tiden har jeg det fint med at være selv – men så er der de her dage, hvor alt bare føles dumt og forkert. Fordi man ikke har den helt specielle person til at elske én, savne én og til at tænke på én. Og sådan en dag har jeg i dag. Det er ganske forfærdeligt, og jeg føler mig utaknemmelig og åndssvag, fordi jeg jo har så mange andre fantastiske ting i mit liv. – Der er bare én ting som mangler: Ham. Og nogle gange kan jeg spørge mig selv, om jeg da ikke har fortjent den kærlighed. Ligesom alle mulige andre heldige røvhuller. Og jo, selvfølgelig har jeg det. En dag er jeg én af de heldige røvhuller. Dét bliver jeg nødt til at tro på, selvom det kan være fandens svært når man er helt selv hjemme en lørdag, det regner udenfor, og man hellere vil begrave sig under dynen med en film og slikskål i stedet for at læse 100 sider til om mandagen. Det jeg tror jeg prøver at sige er, at du ikke er alene om at have den følelse. Og at det her indlæg faktisk hjalp mig – jeg er heller ikke alene.
    Knus fra Maria.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Hold op, hvor er det skønt med et personligt indlæg fra dig! Dét havde jeg sku savnet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulrika

    Ja for satan, mig og min kæreste siden næsten 7 år slog op igår.. Han har været på arbejde, sovet væk og er nu out of town.. Og for fanden hvor jeg savner ham! Aner ikke hvordan jeg skal klare at være alene, sove alene, komme hjem til noget tomt, for første gang på så mange år. Det føles helt uvirkeligt tomt og ensomt og mørkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie Gyldholm

      🙁 det er jeg virkelig ked af at høre Ulrike.. virkelig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg har haft det på samme måde, som du beskriver her i indlægget SÅ længe. Flere år. For et halvt års tid siden ændrede det sig dog, og nu har jeg den mest fantastiske kæreste, som jeg vil glæde mig til at give et stort kys, når jeg ser ham imorgen. Tak for et dejligt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie Gyldholm

      Århh hvor dejligt at høre Anna – tillykke med det! og selv tak<3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej fra Budapest