Stop nu konkurrencen og sammenligningen

Vi gør det bedste vi kan

Hold nu op hvor jeg er blevet sløv til at opdatere. Mest fordi min uge står på 40 arbejdstimer med praktik og så job udover, og at jeg samtidig gerne vil se venner og familie. Det handler slet ikke om manglende lyst eller ideer til indlæg. Men det har jeg jo sagt før. Jeg kender jer, jer trofaste læsere, og I er her jo uanset om jeg blogger hver dag eller 1 gang om ugen. Dejligt at Gina så er herinde lidt også.

Indlægget her skal handle om en måde jeg er begyndt at tænke meget på, og som faktisk hjælper mig i de fleste situationer. Også i mit job. Det er ikke noget helt vildt fantastisk, og det er heller ikke noget man ikke selv kunne tænke sig til, men jeg er begyndt at leve meget efter den tankegang der hedder ‘vi gør det bedste vi kan’. Jeg bruger det i alle relationer: kolleger, veninder, venner, familie og kæreste. Det er så nemt at blive sur, vred, skuffet eller irriteret over andres handlinger. Et eksempel kan være en kæreste hvor man tænker: hvorfor skriver/ringer han ikke noget oftere når jeg nu har sagt til ham så mange gange, at det ville betyde alt i verden for mig? Det kan være at man tænker om en kollega: hvorfor i alverden kan hun slet ikke finde ud af at rose mig, når nu jeg gør så mange gode ting som gavner alle på arbejdspladsen, og hun i øvrigt ved hvor vigtigt det er med anerkendelse? Eller om et familiemedlem: Hvorfor forstår han mig aldrig når jeg fortæller ham at jeg har travlt på jobbet og studiet, hvorfor negligerer han min travle/hårde hverdag når han ved hvor meget jeg har brug for at snakke med ham om det? osv. osv. osv. Eksemplerne er mange, og jeg er sikker på at vi allesammen har nogle relationer hvor vi tænker sådan. Bliver kede af det, skuffede eller irritable og uforstående.

Jeg selv inklusiv. Selvfølgelig. I kan tro jeg har været ved at gå ud af mit gode skind mange gange. Men jeg er begyndt at tænke rigtig meget på at jeg virkelig tror på vi allesammen gør det bedste vi kan. Jeg bestræber mig på at få fortalt de mennesker hvor jeg kan føle der mangler noget, hvordan jeg har det. Måske bede min kæreste være bedre til at sende en sød sms og fortælle mig han holder af mig, fordi det er noget jeg har brug for. Fortælle min kollega at jeg har brug for hendes anerkendelse og ros, fordi jeg lægger meget energi og tid i mit job, og jeg har brug for feedback, konstruktiv kritik, og ikke mindst ros når jeg gør noget godt. Eller fortælle det familiemedlem at jeg har brug for han lytter og forstår at selvom jeg ikke har det forfærdeligt, eller selvom han ikke kan sætte sig ind i præcis hvordan min hverdag er, kan jeg godt have brug for at han støtter mig når jeg har brug for det, og anerkender at det jeg laver kræver mange timer, og altså ikke bare er noget man lige gør. osv. You get the point. Når jeg har fortalt dette så plejer jeg at give det et par måneder hvor jeg mærker efter om der er sket en forandring. Om vi er blevet bedre til at nå hinandens ønsker, og om jeg er blevet lyttet til og forstået. Hvis der absolut ingen forandring er sket, er det at man ofte bliver frustreret og irriteret ‘hvorfor fanden? … når nu jeg har sagt hvordan jeg har det? … Når nu hun ved hvordan jeg har det? … når nu han burde holde af mig og vise det? …’ og det er her jeg er begyndt at tænke ‘han/hun gør det bedste han/hun kan’. Ligesom jeg jo også gør. For der er da helt sikkert også andre der har samme tanker om mig.

Og det har hjulpet mig i mange situationer og relationer at huske på ‘vi gør det bedste vi kan’. Sådan har jeg ikke altid tænkt. Jeg har været så frustreret og følt mig så afmægtig at jeg ikke har vidst hvad jeg skulle gøre at mig selv. Som om der har været en ildebrand af raseri og frustration indeni mig at jeg nærmest måtte fysisk afstraffe noget. Slå i en pude. Skrige så højt mine lunger kunne osv. Og der kunne jeg virkelig godt have brugt denne tanke. At trække vejret helt ned i maven og huske på, at jeg som jo godt ved at ingen af mine relationer som udgangspunkt ønsker mig det ondt, det være sig kolleger, venner, veninder, familiemedlemmer eller en kæreste. Jeg er sikker på at de allesammen vil mig det allerbedste, og at de derfor gør det bedste de kan. Dem der af en eller anden grund ikke skulle ønske mig dét, dem behøver jeg ikke at bruge min energi på.

At jeg så ønsker det kunne være anderledes/bedre, det er jo i bund og grund mit behov alene. Jeg kan som sagt fortælle dem hvordan jeg har det, og at jeg ville ønske at de måske ville imødekomme mine behov lidt mere. Jeg kan endda tænke at ‘gud hvor er de åndssvage de ikke forstår mig’, men i sidste ende er det blevet vigtigt for mig at nå til den konklusion at vi gør det bedste vi kan. Det er jeg sikker på.

Ikke-navngivet-2

4 kommentarer

  • Cecilie

    Har du en ny kæreste?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maja

    Godt og vedkommende indlæg!
    Jeg tænkte på om du ville fortælle lidt mere om dit studie og praktikken, som du befinder dig i nu? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Det er så godt at huske på, at i bund og grund prøver folk at gøre sit bedste, og det at man selv bliver skuffet/ked af meget ofte noget at gøre med ens egne forventninger/usikkerhed. Det er altafgørende at beholde den positive tankegang, især i sådanne situationer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Rud

    Dette indlæg rammer virkelig plet på mig her til aften. Jeg har gået hele dagen og været lidt halvdeprimeret over, at min flirt ikke lige har skrevet de søde kommentarer, når jeg har haft brug for det i dag. Jeg har sågar gået så langt ud og tænkt, om han virkelig overhovedet gider mig. Han skriver jo flittigt – bare ikke lige de der dejlige søde beskeder, som man har brug for. Måske skulle jeg, som du skriver, måske lige give ham et hint om, at jeg godt kunne mig flere søde beskeder – for ja, han gør nok sit bedste, og hvordan skulle han ellers vide, at jeg bare har brug for lige dén ene kommentar mere? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stop nu konkurrencen og sammenligningen