Vind 7500 kr. på et Coop gavekort til Fakta

AMM_fakta_728x400_v2

7500 kr. Wow det er vanvittigt mange penge. Det er det nok for de fleste mennesker at vinde til at shoppe mad for, men da specielt for en single på SU. Hvis jeg vandt 7500 kr. at købe ind for i fakta, så ville mine næste 4 mdr. være reddet på madkontoen og jeg kunne spare op til rejse, tøj og andet. Jeg elsker konkurrencer, og endnu bedre er det når det er konkurrencer hvor man næsten ikke skal gøre noget for at deltage.

Hvis du gerne vil vinde 7500 kr. til fakta er det eneste du skal gøre at tilmelde dig deres nyhedsbrev på deres hjemmeside – du tilmelder dig lige her – og så er du med i konkurrencen om de 7500 kr. at handle ind for. Puha hvor kunne jeg godt bruge de penge, og jeg har selvfølgelig selv skrevet mig op, med det samme.

Jeg handler selv primært i fakta og netto fordi det er hvad mit SU budget rækker til, og jeg er faktisk rigtig glad for fakta. Jeg synes det kommer meget an på hvilken butik man kommer i, men min lokale fakta er altid ren og pæn, og jeg er altid så glad og imponeret over deres friske frugt og grøntafdeling.

Skynd jer ind og deltag lige her, og hvis I ikke gider deltage, så send venligst lidt god energi og krydsede fingre i min retning så jeg kan vinde:)

sponsoreret

Ikke-navngivet-2

20 spørgsmål til Gina Jaqueline

uhdgfiushdfiusdfgh

10709761_10154606103485497_369753421_o

Denne uge har jeg selv lavet collagen. Tak til Line Sofie for et fremragende, provokerende stykke arbejde alle de forrige uger. Dette er de aller-seneste billeder fra min iphone.

Hvad vil du gå i til vinter? Babylyserød! Har købt tykke sweats, fluffy sweatre, lak pencilskirt, sokker, strømpebukser, frakke, vidde bukser. Mangler kun babylyserøde sneaks og evt. et halstørklæde. Og så skal jeg selvfølgelig gå meget i hvid. Og strik. Masser lag, akavede længder, herre snit, lidt sølv og metalic. Masser af pels, Wolverine støvler i div. farver, hvide sneaks, sorte lakstøvler i forskellige afarter og mine nye Calvin Klein gummistøvler. Hvad gik du i som barn? Fra jeg kom i skole og på fritidshjem (1995-1996) stod den på trompetbukser der senere hen blev breddere og nu kaldt vidde bukser, Adidas, skræddersyede jakkesæt, nålestriber, vidde cowboybukser i alle farver med kile, benvarmere, buffalos, playboy undertrøjer, (de mest vanvittige) statement tanktops, punk royal bukser, skaterbukser med synlig g-streng, mavebluser, snørrebukser, cowboyjakker og frakker, dyreprint, sneaks, sorte vagabond og ecco støvler. Det var nogle dage meget pænt, holdt i sort og beige med små metal guldbælter og pynteting og andre dage solcap, rottehaler, pastelfarver og lipgloss. Senere, lige inden jeg blev teenager gik jeg i stribede knæstrømper og alt muligt andet farvestrålende tøj fra Don’ya’doll på Istedgade mixet med 70’er og 80’er tøj jeg fandt på min mormors museum. Hvad ville du aldrig gå i? Never say never. Lige nu vil jeg ikke gå i nålestriber fx., fordi det altså ikke er særligt længe siden alle Vesterbro piger købte deres tre sæt på Fisketorvet, til en overordentlig god pris. Vi kunne virkelig få meget for vores lommenpenge dengang. Nogle gange går det bare ikke lang tid nok mellem trends. På den anden side er der mange af tingene fra dén tid, der fuldt tilbage hos mig. Alting har sin tid. Min mormor plejer at sige, at hvis man bare venter længe nok, så bliver man moderne. Sover du på en speciel måde? Jeg sover altid på siden, og næsten altid nøgen. Hvor længe sover du? 6 timer kan sagtens være optimalt for mig, og jeg ville ønske at jeg ikke sov længere, når nu jeg faktisk tit er friskes efter max 6 timer. Desværre er jeg virkelig god til at blive ved med at sove, når jeg først sover. Derefter er jeg som noget nyt begyndt at bruge vækkeur. Og når det så ringer, går jeg direkte ud i bad og vågner der. Det giver mig nogle langt bedre dage, end når jeg har sovet 10-12 timer og stadig ikke er mere frisk af den grund. Dyrker du motion? Nej. Jeg meldte mig ind i Fitness DK i 7 mdr. og kun 2 gange var jeg der, i forbindelse med den film jeg har lavet og angst for dårlige vinkler på et store læred. Jeg måtte jeg erfare at jeg ikke var bange nok, og ned og aflevere mit kort, selvom det var pinligt. Det var bare for sure penge at blive ved med at betale mens man håbede på et mirakel og kun sjovt den første gang efter man havde købt nyt trænings tøj. Jeg havde også engang medlemsskab til Arndal. Der gik jeg alle dage pænt forbi maskinerne og direkte ind i den fantastiske spa i stedet for. Kan varmt anbefales i øvrigt. Til gengæld går jeg – rigtig meget endda. Jeg vil langt hellere gå, end jeg vil tage bussen. Jeg har en vildt flot lille cykel, men tør ikke rigtigt køre på den, da de andre cyklister kører som om de er udødelige. Specielt på de strækninger hvor jeg har brug for den. Har også et sjippetorv og hullahopring og flere par rulleskøjter. Kan godt lide idéen om det. Hvad spiste du i går? Blødkogt æg, stegte portobello svampe, et bæger (nyhed) cheasy vanilje med blåbær ovenpå, til frokost en salat i en topperware af spinat blade, avokado, cherrytomat, hytteost. forårsløg, peberfrugt – lidt kedeligt men det der var i køleskabet og til aftensmad spiste jeg chili corn carne og salat med frisrevet parmesan hos nogle venner. Senere på aftenen et knækbrød med avokado og hytteost og 2 figener. Én madvare resten af dine dage? Avokado. Hvor bestiller du take-away? Le-le eller hjemmelavet pitabrød med falafel og rødkålsalat fra Dürum-bar på Nørrebrogade. Hvad er det sidste du har købt? En mini speaker, der ikke fylder, vejer eller koster noget som helst og som spiller helt fint, rigtig længe. (link). Samler du på noget? Ja, har samlet på gamle Barbie dukker med min mormor siden jeg var lille og vi har flere end hende der har Barbie museet i Danmark. Mener vi mangler én eller to dukker. Derudover har jeg svært ved at skille mig af med magaziner og så har jeg absurd mange jakker. Hvad er dine yndlings butikker og hvor shopper du mest? H&M og nettet og loppemarkeder! Hvis du kunne ændre én ting ved dig selv? Min blære. Jeg skal altid tisse. Specielt når jeg skal flyve, køre langt, eller er et sted med mange mennesker og få toiletter. Det er virkelig irritrende, men på en eller anden måde klarer jeg den alligevel altid. Utroligt nok, når jeg tænker over det. Hvilke TV-serier og programmer ser du? Har ikke haft brugt min Tv-pakke i alle de snart 5 år jeg har boet i min lejlighed. Jeg er ikke så meget til serier da de bliver langtrukne og jeg mister tålmodigheden og koncentrationen over gentagelserne. Og specielt ikke zapper-mentaliteten, hvor man bare får hvad som helst kastet ind. Til gengæld ser jeg film og dokumentarer på nettet og min guity pleasure er De unge mødre (har set alle afsnit, dør over det, og ja, betaler for at se det.) Kan også ret godt lide 1. sæson af Califonication, 1. sæson af Breaking bad (herefter mister de mig ligesom virkelig) og så kan jeg lide alle sæsoner af Klovn. Filmen synes jeg var for meget, kunne næsten ikke sidde i biografen til sidst, men det var selvfølgelig udelukkende min fejl, at vælge at se den dér. Har prøvet at se sex and the city 20 gange med mine veninder. Det er rædselsfuldt synes jeg. Prøvede senest med Orange is the new black. På ingen måde en success! Læser/ser du nyheder? I perioder følger jeg helt vildt meget med, men når jeg gør, bliver jeg også tilsvarende trist over hvor slemt det står til og så beskytter jeg mig selv lidt for det, så det ikke bliver for meget. Hvilket egentlig også er for meget, og ikke en god nok tilgang til det. Men hvad skal man dog stille op. Taler du meget i telefon? Nej. Jeg bryder mig virkelig ikke om at snakke for meget i telefon. Jeg får ondt i øret og begynder at multitaske, hvilket på ingen både er fair overfor den jeg taler i telefon med. Men efter 45 minutter og 3 samataler der omhandler kollegaer jeg ikke kender, begynder jeg ærligtalt at sidde og lyve når jeg bliver spurgt: “Hvad laver du?” “Er du der?”. Det kan være hyggeligt, på den måde, at det minder mig om da man var teenager og lige havde fået sit første fri-tale abbonoment. Udover dét – not very much. Læser du mange bøger? Ikke så mange som jeg gerne ville tage mig tid tid, men flere end de fleste. Hvad er dine yndlings bands? Pink Floyd, The Doors, Shocking blue, The Zombies, Dirty Beaches, Suicide, Fleetwood Mac, The Who, Joy Division, Brian Jonestown Massacre, Velvet Underground. Hvad med yndlings solister? Kate bush, Kendrick Lamar, David Bowie, Lana Del Rey, Lily Allen, Nina Simone, Gonjasufi. Kan du synge? Jeg er bestemt ingen sanger! Jeg skal aldrig være sanger eller noget der ligner, da jeg ikke har nogen klang eller nogle talenter på det punkt. Men jeg kan godt synge, forstået på den måde, at jeg synger rent. Jeg har gået til sang og teater hele min barndom og synger meget, både for mig selv, på gaden og for mine venner. Og så stopper den så ellers dér.

Ikke-navngivet-2

Instagram # 25

Desktop105

Lidt instragrambilleder fra det sidste stykke tid. Jeg er desværre blevet syg i dag, jeg ved ikke helt hvad der er sket. Men jeg har besluttet mig for at bruge dagen på at gøre min lejlighed rent og ordne lidt praktiske småting, så på den måde er en sygedag ikke helt spild. Jeg ville lige tjekke ind med lidt billeder, I kan jo altid følge mig på instragram, der opdaterer jeg med billeder hver dag (linesofiegyldholm).

Rigtig god mandag til jer alle. Ps. Øv hvor er det blevet røvpissekoldt!

Ikke-navngivet-2

20% off ASOS

Desktop104

 

1. here    |    2. here    |    3. here   |    4. here    |    5. here   |    6. here

Årh endnu en lækker rabatkode. Jeg har fuldstændig glemt at tippe jer om den, men rabatkoden ASOSPAYPALDK giver 20% rabat på alle ikke-nedsatte varer. Jeg har netop købt nr. 1, 2 og 6 på kollagen med koden. Koden gælder frem til d. 21 så I kan stadig nå at klikke lidt hjem. Og hey, så er der jo gratis forsendelse til Danmark. Lækkert.

Ikke-navngivet-2

Vi gør det bedste vi kan

Hold nu op hvor jeg er blevet sløv til at opdatere. Mest fordi min uge står på 40 arbejdstimer med praktik og så job udover, og at jeg samtidig gerne vil se venner og familie. Det handler slet ikke om manglende lyst eller ideer til indlæg. Men det har jeg jo sagt før. Jeg kender jer, jer trofaste læsere, og I er her jo uanset om jeg blogger hver dag eller 1 gang om ugen. Dejligt at Gina så er herinde lidt også.

Indlægget her skal handle om en måde jeg er begyndt at tænke meget på, og som faktisk hjælper mig i de fleste situationer. Også i mit job. Det er ikke noget helt vildt fantastisk, og det er heller ikke noget man ikke selv kunne tænke sig til, men jeg er begyndt at leve meget efter den tankegang der hedder ‘vi gør det bedste vi kan’. Jeg bruger det i alle relationer: kolleger, veninder, venner, familie og kæreste. Det er så nemt at blive sur, vred, skuffet eller irriteret over andres handlinger. Et eksempel kan være en kæreste hvor man tænker: hvorfor skriver/ringer han ikke noget oftere når jeg nu har sagt til ham så mange gange, at det ville betyde alt i verden for mig? Det kan være at man tænker om en kollega: hvorfor i alverden kan hun slet ikke finde ud af at rose mig, når nu jeg gør så mange gode ting som gavner alle på arbejdspladsen, og hun i øvrigt ved hvor vigtigt det er med anerkendelse? Eller om et familiemedlem: Hvorfor forstår han mig aldrig når jeg fortæller ham at jeg har travlt på jobbet og studiet, hvorfor negligerer han min travle/hårde hverdag når han ved hvor meget jeg har brug for at snakke med ham om det? osv. osv. osv. Eksemplerne er mange, og jeg er sikker på at vi allesammen har nogle relationer hvor vi tænker sådan. Bliver kede af det, skuffede eller irritable og uforstående.

Jeg selv inklusiv. Selvfølgelig. I kan tro jeg har været ved at gå ud af mit gode skind mange gange. Men jeg er begyndt at tænke rigtig meget på at jeg virkelig tror på vi allesammen gør det bedste vi kan. Jeg bestræber mig på at få fortalt de mennesker hvor jeg kan føle der mangler noget, hvordan jeg har det. Måske bede min kæreste være bedre til at sende en sød sms og fortælle mig han holder af mig, fordi det er noget jeg har brug for. Fortælle min kollega at jeg har brug for hendes anerkendelse og ros, fordi jeg lægger meget energi og tid i mit job, og jeg har brug for feedback, konstruktiv kritik, og ikke mindst ros når jeg gør noget godt. Eller fortælle det familiemedlem at jeg har brug for han lytter og forstår at selvom jeg ikke har det forfærdeligt, eller selvom han ikke kan sætte sig ind i præcis hvordan min hverdag er, kan jeg godt have brug for at han støtter mig når jeg har brug for det, og anerkender at det jeg laver kræver mange timer, og altså ikke bare er noget man lige gør. osv. You get the point. Når jeg har fortalt dette så plejer jeg at give det et par måneder hvor jeg mærker efter om der er sket en forandring. Om vi er blevet bedre til at nå hinandens ønsker, og om jeg er blevet lyttet til og forstået. Hvis der absolut ingen forandring er sket, er det at man ofte bliver frustreret og irriteret ‘hvorfor fanden? … når nu jeg har sagt hvordan jeg har det? … Når nu hun ved hvordan jeg har det? … når nu han burde holde af mig og vise det? …’ og det er her jeg er begyndt at tænke ‘han/hun gør det bedste han/hun kan’. Ligesom jeg jo også gør. For der er da helt sikkert også andre der har samme tanker om mig.

Og det har hjulpet mig i mange situationer og relationer at huske på ‘vi gør det bedste vi kan’. Sådan har jeg ikke altid tænkt. Jeg har været så frustreret og følt mig så afmægtig at jeg ikke har vidst hvad jeg skulle gøre at mig selv. Som om der har været en ildebrand af raseri og frustration indeni mig at jeg nærmest måtte fysisk afstraffe noget. Slå i en pude. Skrige så højt mine lunger kunne osv. Og der kunne jeg virkelig godt have brugt denne tanke. At trække vejret helt ned i maven og huske på, at jeg som jo godt ved at ingen af mine relationer som udgangspunkt ønsker mig det ondt, det være sig kolleger, venner, veninder, familiemedlemmer eller en kæreste. Jeg er sikker på at de allesammen vil mig det allerbedste, og at de derfor gør det bedste de kan. Dem der af en eller anden grund ikke skulle ønske mig dét, dem behøver jeg ikke at bruge min energi på.

At jeg så ønsker det kunne være anderledes/bedre, det er jo i bund og grund mit behov alene. Jeg kan som sagt fortælle dem hvordan jeg har det, og at jeg ville ønske at de måske ville imødekomme mine behov lidt mere. Jeg kan endda tænke at ‘gud hvor er de åndssvage de ikke forstår mig’, men i sidste ende er det blevet vigtigt for mig at nå til den konklusion at vi gør det bedste vi kan. Det er jeg sikker på.

Ikke-navngivet-2

Older posts