Sunglasses

Hvor sidder slukknappen ?

Kender I det der med at være fucked up træt af, at ens hjerne ikke har en slukknap? Specielt om natten når man vågner og så går hjernen ellers igang med at tænke på alt det man nu går med. Lad os tage økonomi f.eks. Når man får den idiotiske idé at tjekke netbank kl. 3 om natten og tænke over hvordan fanden man skal komme igennem den måned der knap nok er startet. Man ligger og vender og drejer sig, og man kan alligevel ikke løse en skid kl. 3 om natten. Hvad fanden skulle det hjælpe? Man prøver at lukke øjnene og falde i søvn, men så rammer det ‘nej for fanden hvad med den der el-regning?’ Og sådan fortsætter det i timevis. Man vender og drejer sig, og prøver at falde i søvn, men det stikker total i maven når man tænker på hvad man skal spise, hvordan man får lappet sin cykel eller betalt sine regninger. Gå nu i seng for fanden, luk røven, og lad mig være, din forpulede spasserhjerne. Eller når man ligger og tænker på mænd. På den man dater f.eks. Hvorfor fanden har idioten ikke skrevet? eller på studiestart. Eksaminer. Fremtiden. Ting som er total umulige at gøre en skid ved kl. 3 om natten alligevel. Og den der slukknap, den findes. bare. ikke. Den ene time æder den anden, og pludselig er kl. 7, solen varmer ind ad ruderne som lå man i et drivhus, og ens øjne ligner skamlæber. På dette tidspunkt har jeg lyst til at tage en kæmpestor grilltang, flå min hjerne ud, smide den på gulvet og vende mig om og falde i søvn. Men i stedet kan jeg ligge og vende og dreje mig en halv time længere indtil jeg ved at det ikke længere nytter, solen er for længst stået op og gået igang med dagen, fuglene synger (skaber sig de små svin) og det er alt for varmt og lyst til at sove videre, og derfor må stå op. Sådan rigtigt.

Så hvem melder sig frivilligt til at opfinde en slukknap til hjernen, så vi kan få vores nattesøvn i fred… for os selv?

Ikke-navngivet-2

25 kommentarer

  • De nætter kender jeg godt. Jeg blev en gang anbefalet bogen “Lykkefælden” af Russ Harris. Nåede aldrig at læse den til vejs ende, men den er god og med praktiske råd 🙂

    /Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gina

    Hahaahahahaahahahahahahahaaha, fulge der skaber sig og øjne der ligner skamlæber. Sådan babe!

    I øvrigt har du selv svaret – man kan alligevel ikke løse en skid kl. 3 om natten. Og de fleste ting kan man ikke løse ved at tænke over dem. Du kan handle eller du kan lade være, men det er dumt at bekymre dig.
    Du have læst the power of now/nuets kraft (hader jo virkelig folk der siger “du skal læse denne her bog” men den giver rent faktisk nogle rigtig fine redskaber til at kunne sætte dig uvover tankerne – ja faktisk ligefrem betragte dem

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      hahahaha jamen helt ærligt altså.. det med fuglene har vi jo allerede snakket om 😉

      Tak for råd, den bog må jeg simpelthen have fingrene i, for det hjælper rent faktisk med sådanne bøger, det ved jeg jo :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har lært at slå hjernen fra når jeg skal sove ved altid at have en film eller serie kørende i baggrunden både til at ligge og kigge på til mine øjne bliver trætte, men især også til at ligge og lytte til så tankerne ikke kan presse sig på. Mit problem er dog, at når jeg sover så kommer alle mareridtene væltende ind hele natten med det man går og bekymrer sig om eller tænker på i løbet af dagen. Så hvis nogen har et godt tip til at komme af med dem så ville det være lækkert! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Jeg kan ikke have noget kørende med lyd, jeg får simpelthen sådan en hovedpine og irritation i kroppen, det er det værste jeg ved, så dén løsning ville nok ikke gå 🙂 Men mht mareridt, dét kender jeg alt for godt, og jeg ved heller ikke hvordan man kommer af med dem, men jeg tænker at hvis man har rigtig mange mareridt, så ligger der måske et eller andet man skal have bearbejdet, og måske skal man tage sine mareridt alvorligt (hvis de altså er så mange at de ligefrem forstyrrer) 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Mange tak for dig indput. Det havde jeg ikke tænkt på. Kan det lade sig gøre når nu jeg er optaget på studiet til februar? Det ville passe mig rigtig fint nemlig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Jeg går næsten ud fra at dette var dit svar til den kommentar jeg kom med til din kommentar længere nede. 🙂

      Du kan sagtens tage nogle enkeltfag – evt. noget du kan bruge senere hen. Nu ved jeg ikke hvad du skal læse, men det kunne jo f.eks. være meget spændende/relevant eksempelvis at tage noget statistik, eller hvad med at lære et nyt sprog? Det gavner jo kun en selv senere hen i livet, især når man skal finde arbejde. 🙂
      Langt de fleste af sådan nogen fag kan tages på et halvt år, alt efter hvilket niveau de ligger på, og man dør jo aldrig af at lære lidt nyt. 🙂
      Jeg ved at der er masser af forskellige fag inde på GSK, og ellers er det bare at søge på nettet. Tror mange kurser begynder her til slut august/ start september når det er halvårligt, og strækker sig så et halvt år frem – måske til december/januar. Nogle af dem koster penge, men det afhænger vist af hvornår man er blevet student osv., men prisen er ikke så gal. 🙂 Jeg har eksempelvis lige taget matematik på Niels Brock, og det var super godt. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åhh kender det alt for godt. Har haft det sådan næsten hver nat i ca. 4 måneder nu. Jeg ved heldigvis godt, hvordan jeg løser det: få afleveret det forpulet speciale, som er skyld i søvnløse nætter. Og som om et halvt år garanteret virker fuldstændigt latterligt at have brugt så mange kræfter på. Håber også dine nætter snart bliver uforstyrret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      puha 4 mdr, dét er lang tid. Men godt du ved præcis hvad problemet er 🙂 Håber også dine snart bliver uforstyrrede, når det skide speciale er afleveret 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kender det alt for godt. Især det med økonomien. Men heldigvis, på de fleste dage, kan jeg slå det hen med “der findes en løsning på alt – man skal bare lige finde den”, og så begynder jeg ellers at finde eksempler på tidspunkter i mit liv hvor jeg slet ikke kunne se hvordan jeg skulle komme igennem en måned, eller betale en regning, men jeg fandt jo en løsning, og jeg er her jo endnu. Tit arbejder hjernen bedst under pres, så når nu elregningen SKAL betales i morgen, så er vi gode til, i sidste øjeblik, at finde en eller anden løsning eller et kompromis. Som sagt: Der findes en løsning på alt – man skal bare lige finde den. Det er dén tankegang, der redder mig fra søvnløse nætter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Det har du helt ret i 🙂 Det er en god tankegang.. den vil jeg prøve at dyrke lidt mere i mine søvnløse nætter. !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Marie

    Jeg kan heldigvis sove nogenlunde sove om natten, men til gengæld så lave jeg ikke andet hele dagen end at bekymre mig om de mest latterlige ting, og det er virkelig bare belastende. Jeg har brug for en pause fra min hjerne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Ja det kender jeg godt – om dagen også. Det kunne være skide smart hvis der fandtes et sted hvor man kunne gå ind og få en total pause fra sin hjerne 🙂 og så bare være i dét sted (fyldt med god mad, sol og vand) :)!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Kender dem kun alt for godt, sådan nogle nætter.

    Jeg roder rundt med vinterdepression hver vinter og i de perioder, kan jeg have enooormt svært ved at falde i søvn. Alt bliver spillet igennem i mit hoved en trilliard gange. Det er trættende, men åbenbart ikke nok til at kunne falde i søvn.

    For et års tid siden begyndte jeg at bruge guidede meditationer og det virker virkelig godt for mig. Der findes et par apps der er rigtigt gode, men der findes også nogle helt fine youtube videoer. Det er lidt trial and error, for man skal lige finde en stemme der ikke irriterer og den form der virker, men jeg falder oftest i søvn i løbet af maks 20 minutter når jeg sætter en guided meditation i gang.
    Her kan man se et lille udvalg: http://www.healthline.com/health-slideshow/top-insomnia-iphone-android-apps#13

    For mig er det egentlig bare en person der tvinger mig til at forlade min tankestrøm…

    Jeg har også fundet afslapningsyoga på youtube der virker godt for mig til at gå i seng på en god måde, hvis jeg kan mærke allerede inden, at jeg ikke vil kunne falde til ro. Eksempelvis den her: https://www.youtube.com/watch?v=XOTGz-1vizY

    Et lille tip, og krydser fingre for at søvnen kommer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Hej Heidi.

      Åh det lyder heller ikke rart med dine vinternætter.

      Fedt med tips, jeg vil tjekke dem ud med det samme, og så sætte sådan en på når jeg ikke kan sove. Mega fedt tip, også til andre i samme situation 🙂 tusind tak!!

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Kender det så godt. Jeg ligger virkelig meget vågen for tiden. Jeg har fået svar på at jeg er kommet ind på mit drømmestudie, hvilket er fantastisk! Men jeg er først kommet ind til februar. Det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg var ellers så klar til at begynde nu, og jeg har talt måneder ned til september. Jeg har ingen plan for det næste halve år. Jeg stopper på mit nuværende arbejde d. 25. august, og så er jeg ellers på røven. Hvem vil ansætte nogen for et halvt år? Og jeg MAGTER ikke et halvt år mere til at jeg skal begynde. Øv hvor har jeg grædt meget og ligget meget vågen. Så ja, mine øjne har virkelig lignet skamlæber de sidste dage 😀 😀 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Åh puha, det har jeg prøvet det der med at vide der er et halvt år til man starter ! Og jeg kan så godt følge dig, men du må jo lyve når du skal ansættes, for ja, ingen ansætter nogen for et halvt år. Så selvom det er lidt røvet må man jo gøre sådan 🙂 Ellers hedder den kontanthjælp, men hvor sjovt er det lige… og ja, alle disse tanker fylder total i hovedet på en, i særdeleshed om natten.

      😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Hej Kirstine,

      Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvilket studie du er kommet ind på, men hvis du ikke kan få arbejde, kan du overveje at tage nogle sidefag i det halve år indtil du begynder, dels for at holde sig igang, og dels for at komme stille og roligt ind i studierytmen igen. Hvis man har sidefag i mere end 17 timer ugentligt (tror jeg, jeg er ikke sikkert) er man nemlig SU-berettiget. Ved ikke om det overhovedet kan være relevant for dig, men jeg tænkte lige at jeg ville dele “tippet” hvis du nu ikke selv skulle have tænkt på den løsning. 🙂
      Håber det er okay, at jeg sådan “blander” mig. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Kære Kirstine, jeg står i præcis samme situation bortset fra, at jeg har fået lov at blive på mit arbejde indtil februar. Men hold kæft hvor jeg heller ikke magter det, jeg vil i gang NU. Jeg har grædt og grædt og grædt og været så fucking sur over hele systemet. Du er ikke alene! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kirstine

      Sara: Jeg kan se at jeg har svaret dig et forkert sted. 🙂 Lidt længere oppe <3
      Marie: Det er dejligt at høre at jeg ikke er den eneste… Selvom jeg er ked af det på dine vegne. Jeg har haft to sabbatår, og er bare SLET ikke klar på et halvt år mere. Jeg er ved at BRÆKKE mig over at skulle arbejde, og føler jeg bliver dummere og dummere for hver dag. Jeg har talt månederne ned og nu skal jeg tælle 6 mdr mere ned.. Men det ved du jo alt om.. Øv øv øv for os! Men hey! Vi er inde.. Det prøver jeg at glæde mig lidt over..
      Kram til dig Marie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Det så jeg, jeg har også svaret på din kommentar længere oppe. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Det minder om tankemylder. Nogle gange er det ikke engang til at finde hoved og hale i, hvad tankerne overhovedet drejer sig om.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Ja lige præcis, det er utrolig forstyrrende for nattesøvnen altså!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Bedste indlæg til dato, har netop haft to nætter sådan grundet stress. Føj

    Så perfekt forklaret

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Ah hvor irriterende! Lortestress!

      Mange tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunglasses