Dagens Outfit

Er jeg så voksen nu?

Transfers2

 I dag er min allersidste feriedag. På mandag starter jeg på studie igen. Eller faktisk starter jeg i min 6 mdr. praktikperiode. Jeg er simpelthen så spændt. Jeg har været til samtale, de virker enormt søde, stedet virker meget spændende og jeg glæder mig rigtig meget. Det gør jeg virkelig. Men jeg er godt nok også nervøs. Alle de der forventninger og tanker og følelser når man starter noget nyt, men denne gang er det praktik, og jeg skal ud for at prøve kræfter med de ting jeg har lært. Jeg skal fungere som en voksen kvinde som folk lytter på, en voksen kvinde som hjælper andre mennesker. Gisp. Voksen? Mig?

Jeg snakkede med min mor om det der med, at føle at man ikke er voksen nok til at håndtere en sådan rolle. Et rigtigt job, hvor ens holdninger betyder noget og hvor man er på. Hun fortalte mig, at selvom hun er meget erfaren og har arbejdet i mange mange år, så føler hun også altid sådan når hun starter noget nyt. Jeg tror altid man tænker ‘jamen det er jo bare mig’. Så måske er det bare sådan man skal have det. Heldigvis er mit et praktikforløb, jeg ved at mine vejledere er der til at hjælpe og støtte i alle situationer jeg har brug for det, og jeg er sikker på det bliver det mest lærerige halve år i min studietid. Og det er jo det jeg er der for – at lære. Har I det sådan når I starter noget nyt, at I ikke rigtig føler jer voksne og kompetente nok? også selvom I måske er ret erfarne indenfor området.

Jeg købte en blazer på Asos forleden, og følte mig helt voksen da jeg tog den på med en t-shirt under, et par sorte bukser og mine briller. Så er jeg sgu klar til at komme i praktik. På mandag går det løs og jeg glæder mig. Men inden da skal jeg lige til bryllup i weekenden, og i dag står den på rengøring, kagebagning og venindebesøg i aften.

Hav en dejlig fredag.

Ikke-navngivet-2

   

13 kommentarer

  • Fie

    Hej Line Sofie

    Jeg har aldrig kommenteret herinde, på trods af jeg er ivrig følger og er fuldstændig forelsket i din blog, dine billeder og dine ord.

    Men nu må jeg simpelthen kommentere – for hold nu op, hvor er du fuldstændig betagende smuk! Det er jeg simpelthen nødt til at skrive. De flotteste, fyldige læber, store, hvide, lige tænder, kindben og vipper, der gør dådyre misundige.

    Du er indbegrebet af en vanvittig flot pige!

    Det var alt fra mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie Gyldholm

      hej Fie

      wow den sødeste kommentar.. jeg er mundlam. af hjertet tak ! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Spændende!

    Det med at føle sig voksne ved jeg ikke, om jeg kommer til.
    Føler mig enten som en på 17 eller en på 83 – har svært ved at finde en gyldne mellemvej. Også i arbejdssammenhæng, hvor jeg har ansvaret for andre menneskers ve og vel.

    Håber du bliver glad for dit job!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du rocker det outfit! Og især klæder brillerne dig rigtig godt 🙂
    Som man siger: fake it till you make it! (I forhold til at være voksen og ansvarlig)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hej Line. Lyder spændende! Vil du ikke dele med os, hvad du læser? Jeg har spurgt et par gange før, men uden at få svar (tror jeg da :-)). Fair nok hvis du vil holde det privat, men så bare sig det, så slipper jeg for at spørge igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Hvad læser du nu? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea

    Held og lykke Line Sofie! Hvad er det du læser? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Jeg skal også begynde i praktik, dog først næste mandag. Men jeg har præcis de samme tanker som dig! Godt at vide, at man ikke er alene om det 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie Gyldholm

      Åh spændende. Held og lykke til dig, og nej, du er ikke alene 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det lyder rigtig spændende! Er sikker på at du kommer til at lære en masse. Læser du stadig kinesisk eller er det her en anden uddannelse? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie Gyldholm

      Jaa det tror jeg også 🙂 Nej jeg afsluttede kinesisk, dette er en anden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HC

    Held og lykke, krydser fingre for en dejlig første arbejsdag! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens Outfit