Me and the Met

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Okay læsere. Måske er jeg håbløst bagud, men jeg havde altså aldrig hørt om Me and the Met før i fredags, hvor jeg skulle teste det selv. Me and the Met er en webshop som har vildt mange lækre mærker som By Zoé, Ganni, Kokoon, Designers Remix,  Filippa K, Gestuz, og mange flere, men det helt specielle ved det, er, at man kan få personlig levering helt til døren i 1 times intervaller fra 17-22 i hverdage og fra 10-22 i weekender i Storkøbenhavn (Postnummer 1000-2500, 2900-2920). Så står du fredag aften midt i en tøjkrise, så kan du have din nye kjole en time senere. Det ér sgu da smart.

Jeg bestilte to virkelig lækre sweatshirts med levering mellem 17-18, og kl. 17.40 ringede det på min dørklokke og en rigtig sød og meget velklædt mand kom op med den fineste pakke. Da jeg sagde ‘tak’ og ville lukke døren sagde han at jeg kunne prøve tøjet inden han gik, da han stod med de andre størrelser i tilfælde af det ikke passede. Så ind med mig i min stue og prøve, og så kunne jeg melde tilbage at det sad perfekt. Okay hvor smart er det? Hverken levering eller de ekstra størrelser koster ekstra. Jeg var virkelig imponeret over den service, det er jo helt vanvittigt smart. Det er altså hvad jeg kalder luksuslevering. 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

^^ Jeg bestilte disse lækre to sweatshirts. Den mintgrønne er fra Ganni og kan købes her, den er på udsalg lige nu så du sparer 50 %.

Den grå/hvid melerede bluse er fra Designers Remix og kan købes her. 

Begge bluser er str. M så de er lidt løse og oversized, og de er begge fantastisk bløde og lækre.

meandthemet


meandthemet1

 Og her er jeg så i begge bluser. Jeg er virkelig fan af Me and the Met og det er bestemt ikke sidste gang jeg har bestilt derfra. Det er helt fantastisk, mere er der ikke at sige om det.

Sponsoreret

Ikke-navngivet-2

Flåter og Lopper.. ellers tak!


Transfers3

Ono er indekat, og jeg er derfor ret heldig at han ikke slæber alle mulige ulækre ting med hjem udefra – specielt lopper og flåter. Han har haft det et par gange før, for om sommeren kommer han nogengange ud, og nogle somre er han ude i en længere periode (f.eks. kunne det være med i sommerhus hvor han har mulighed for at løbe ind og ud). Derfor er det mega vigtigt jeg ikke får lopper ind i hjemmet, jeg kan slet ikke holde det ud. Jeg kan huske min eks-kæreste og jeg havde en krig med ham og lopper dengang vi ikke helt vidste hvordan vi skulle behandle det – det var noget med en balje vand, en tættekam og en masse klamme lopper. Ad. Og så sad jeg lige og læste på Frontlines hjemmeside at 5 lopper bliver på 3 uger til 6.000 efterkommere på forskellige udviklingsstadier (æg, larver, pupper og nye voksne lopper). Øhm okay, ad.

Men siden vi fandt ud af Frontline har jeg ikke brugt andet. Heldigvis behøver jeg ikke give Ono mange omgange, da han som sagt er indekat, men han skal have når han har været ude i sommeren. Og det der også er en god idé, er at fortsætte behandlingen (specielt for jer med hund og kat der lever et udeliv) da den også er forebyggende. Og der er jo ingen grund til først at behandle når skaden er sket, når nu der er mulighed for rent faktisk at undgå ved at forebygge. Og specielt nu, her i sensommeren, er det højsæson for lopper.

I videoen herunde kan I se hvordan jeg giver Ono frontline. Det er virkelig nemt, men Ono HADER det. Måske I kan huske min sidste frontline video? han var meget lidt samarbejdsvillig. Så i dag sneg jeg mig op på ham mens han slappede af, havde en godbid klar, og fik det hurtigt overstået, så gik det lige lidt bedre. Frontline kan købes i matas.

Ikke-navngivet-2Sponsoreret

Helt tæt på

ginafærdig

 Hvor gammel er du? Folk skyder mig for det meste til 17, men jeg er lige fyldt 24. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg faktisk ikke vil se ældre ud længere, men gerne yngre. Det fungerer så, for bliver stadig spurgt om ID, hver gang jeg køber cigaretter og det hænder da også, når jeg køber vin. Hvor høj er du? Når jeg retter ryggen er 162. Jeg prøver meget på at rette ryggen, hele tiden. Hvad vejer du? Min vægt ligger stabilt på 45kg. Folk vil slå ihjel for at få det afvide, og bagefter slå mig ihjel for det. Her har jeg det godt. Jeg har ønsket mig at ligge der stabilt igennem alle mine teenage år, jeg har været under i perioder hvor min krop ikke har haft det for godt, og jeg har vejet 14 kg. mere. Nu er den der bare. Hvor bor du og holder du af din bydel? Jeg bor lige ved Nørrebro station og jeg holder bittersødt meget af Nørrebro! Her er jeg født. På Runddelen. Jeg har boet siden her siden jeg flyttede hjemmefra da jeg var 16, og har både prøvet at bo på Lundtoftegade, Rantzausgade, Blågårdsgade og Nørrebrogade. Med korte visit på Rådhuspladsen, et pilskævt bagbus i strædet og 3 sommerhus kvarterer. Jeg har boet i min lejlighed i 4½år og jeg bor her nu alene og her er utrolig meget plads. Jeg er oprindeligt fra Vesterbro. Jeg arbejder i Indre by. Hvad er din yndlingsrestaurant i København, og  hvor er det bedst at gå ud? Carte Blanche på Østerbro laver fantastisk mad til uhørte priser og ellers er jeg stor fan af Lele. Jeg kommer næsten kun på Floss. Beskriv dig selv med 3 ord Sjov, fantasifuld, tallentfuld. Kan du ikke fortælle mig hvordan du plejer dit hår og din hud? I sekundære indlæg, ja. Men jeg har seriøst lige overgivet mig til Maroccanoil igen, fordi at påtrods af at jeg tror mere på at det er silikonen der virker, fremfor hokus pokus og orintalske olier, så slår den alle andre hårolier med flere længder. Og så har jeg lige købt det nye GHD glattejern i dag, der efter sigende skulle skyrke håret helt optimalt, ellers slider jeg aldrig på mit hår, med mindre det er med ghd, engang imellem. Hvorfor lukkede du din blog? Fordi jeg skal til at være skuespiller, og fordi jeg følte mediet aldrig kunne blive som jeg ville have det, fremfor alt. Savner du nogensinde at blogge? Selvfølgelig, mest af alt for at dele min inspiration! Jeg vil gerne udvikle mine skrive evner, og det bliver nok ikke via en ny blog i første omgang, desværre. Hvad spiser du til morgenmad? Cheasy vanilje med blåbær eller rugknækbrød med avokado og spejlæg eller melon og blødkogt æg. Eller ingenting. Er du glad for, og god til at lave mad? Ja. Men ikke for meget. Hvad er den værste date du har været på? Hvorfor. Det var med en svensk producer der snakkede helt vildt hurtigt svensk og kun talte om sig selv og sine millioner over en 3 retters midt på Skt. hans torv, hvor han efterfølgende fulgte efter mig, ind i huset i Magstræde for at se mine venner spiller og 4 andre steder efterfølgende. Måtte tage spurten i høje hæle over Gråbrødretorv til sidst. Fysisk, hvad holder du mest af ved dig selv? / Hvad er du mindst glad for? Min hud, på hele kroppen altså og min mave og min næse. Kan mindst lide mine hænder, men kan godt lide mine håndled. Vil du gerne have børn? Nej, det tror jeg ikke. Hvad er det værste træk ved mennesker? Det værste er når folk bliver grænseløse. Hvad kan gøre dig blød i knæene? Æstetik. Hvad kan bringe dit pis i kog? Uretfærdighed. Er du et tålmodigt menneske? Det vil jeg i høj grad sige at jeg er blevet. Hvad er din største drøm? Det vil jeg faktisk ikke ud med på nuværende tidspunkt. Den klassiske, hvor ser du dig selv om 10 år? Tænker du nogensinde over det. Jeg vil gerne være forfatter og skuespiller. Om 10 år skriver jeg bøger og laver film og bor i en stor gammel lejlighed i København. Mænd med eller uden skæg? Med skæg. Helt klart med skæg. Hvis du fortsætter lidt på Mi Confesion med Ginas torsdag, kunne du så have lyst til at dele lidt af dit yndlingsmusik? Ja. Hvilket land ville du bo i hvis ikke Danmark, og hvorfor? Cambodia pga. mulighederne i/og landet, men minus madkulturen og dræber myggene. Ellers ville det nok på nuværende tidspunkt være Barcelona, som jeg virkelig elsker. Hvad tror du andre folk tænker om dig? En helt masse. Føler du dig nogensinde ensom? Det tror jeg alle gør. Og jeg er bestemt ikke bange for at komme til at føle mig det. Jeg kan lide mit eget selskab alt for meget. Er du tæt på din familie?/Betyder de meget for dig? Ja. Specielt mig og min mormor er ufatteligt tætte og så er jeg ufatteligt tæt med min bror William. Synes du selv du er smuk og lækker? Ja!!! Hvad er det største turn-off en mand kan gøre?  Åh, at være for omklamrende. Eller uærlig. Hvad er din allerstørste frygt? At blive alvorligt syg, at miste en legemesdel eller synet. Og så er det trafik faktisk. I Nepal var det så slemt at jeg nægtede at køre på vejene, som var af så elendig stand at jeg kun gjorde det til og fra lufthavn, ellers fløj vi rundt i flere måneder. Det er jeg ikke nær så bange for, selvom jeg har set bedre fly og landinger end i Nepal. Har du nogen fobier? Folk kan virkelig ikke lide edderkopper, men jeg kan virkelig ikke lide fluer! Er ikke hysterisk, men det er også kun fordi jeg ved at jeg skal styre mig.

Til sidst har jeg lidt hurtige spørgsmål ’this or that’ Lejlighed eller hus? Hus. Byliv eller landidyl? Byliv. Børn eller ikke børn? Ikke børn. Single eller i et forhold? Begge. Solferie eller skiferie? SOL. Høje hæle eller flade sko? Høje hæle. Bøger eller blogs? Bøger. Rødvin eller Hvidvin? Rødvin, men gad godt det var hvidvin pga. tænderne. Drikker begge.

Følg mig på instagram her.

Ikke-navngivet-2

Om at blive gift


Skærmbillede 2014-08-26 kl. 17.46.51

Skærmbillede 2014-08-26 kl. 17.47.40Hej søde læsere. Nu er det vist også ved, at være et par dage siden sidst jeg kiggede ind. Min weekend var fyldt med bryllup og igår startede jeg som sagt i praktik, så jeg har haft rigeligt at se til. Praktikken kan jeg altid fortælle om i et andet indlæg en gang, jeg skal måske også lige have været der mere end 2 dage før jeg begynder at fortælle om det. Men jeg kan sige at jeg er meget positiv indtil videre. Dette indlæg skal handle om bryllupper og dét at blive gift.

Jeg har aldrig været en af de piger der har haft den der klassiske prinsessedrøm, om et kæmpe hvidt bryllup. Jeg er ikke døbt eller konfirmeret, og på ingen måde opdraget i den kristne tro, været i kirke eller troet på gud. Jeg har aldrig haft drømmen om et kirkebryllup, det har aldrig sagt mig noget. Men i lørdags var jeg vidne til min storebrors bryllup. Og det var kirkebryllup med stor hvid kjole, champagne, flotte ringe osv. De sidste par år har jeg haft lyst til at blive gift. Altså ikke blive gift i de år, men lysten til en dag at det er min tur. Jeg er begyndt at drømme om det smukke frieri, de fine ringe, den uendelige kærlighed og bare betydningen i at blive gift. Det er så smukt. Kærlighed er det smukkeste.

Jeg drømmer virkelig om min egen bryllupsdag, men min drøm er på ingen måde kirkebryllup, det tror jeg aldrig det bliver. Eller, det bliver det aldrig. Derimod et smukt, stort fantastisk bryllup et sted, med alle mine dejlige venner, min familie, min smukke kommende mand og alle dem vi elsker og holder af. Jeg drømmer om champagne i litervis, tusind glimtende lyskæder, smukke blomster overalt hvor man kigger, bølger i mit lyse hår, og den fineste kjole. Jeg drømmer om uendelige kys, en smuk mand i jakkesæt som kigger på mig med øjne der fortæller mig, at jeg er hans prinsesse. Jeg drømmer om at sige ‘ja’ til at tilbringe resten af mit liv med den jeg elsker.

Min drøm har ikke ændret sig alene på denne weekend selvfølgelig, men over de sidste par år. Men at se min storebror med bævrende hage, glædestårer i øjnene med hans elskede ved sin side, det gjorde mig 100% sikker på at dét en dag skal være min tur. Jeg glæder mig, og jeg håber sådan at der en dag er en mand der frier til mig og gør min drøm til virkelighed.

Hvordan har I det med bryllupper? vil I selv giftes? har I altid haft en drøm eller har I, ligesom jeg, fået lysten jo ældre I er blevet?

Ikke-navngivet-2

Er jeg så voksen nu?

Transfers2

 I dag er min allersidste feriedag. På mandag starter jeg på studie igen. Eller faktisk starter jeg i min 6 mdr. praktikperiode. Jeg er simpelthen så spændt. Jeg har været til samtale, de virker enormt søde, stedet virker meget spændende og jeg glæder mig rigtig meget. Det gør jeg virkelig. Men jeg er godt nok også nervøs. Alle de der forventninger og tanker og følelser når man starter noget nyt, men denne gang er det praktik, og jeg skal ud for at prøve kræfter med de ting jeg har lært. Jeg skal fungere som en voksen kvinde som folk lytter på, en voksen kvinde som hjælper andre mennesker. Gisp. Voksen? Mig?

Jeg snakkede med min mor om det der med, at føle at man ikke er voksen nok til at håndtere en sådan rolle. Et rigtigt job, hvor ens holdninger betyder noget og hvor man er på. Hun fortalte mig, at selvom hun er meget erfaren og har arbejdet i mange mange år, så føler hun også altid sådan når hun starter noget nyt. Jeg tror altid man tænker ‘jamen det er jo bare mig’. Så måske er det bare sådan man skal have det. Heldigvis er mit et praktikforløb, jeg ved at mine vejledere er der til at hjælpe og støtte i alle situationer jeg har brug for det, og jeg er sikker på det bliver det mest lærerige halve år i min studietid. Og det er jo det jeg er der for – at lære. Har I det sådan når I starter noget nyt, at I ikke rigtig føler jer voksne og kompetente nok? også selvom I måske er ret erfarne indenfor området.

Jeg købte en blazer på Asos forleden, og følte mig helt voksen da jeg tog den på med en t-shirt under, et par sorte bukser og mine briller. Så er jeg sgu klar til at komme i praktik. På mandag går det løs og jeg glæder mig. Men inden da skal jeg lige til bryllup i weekenden, og i dag står den på rengøring, kagebagning og venindebesøg i aften.

Hav en dejlig fredag.

Ikke-navngivet-2

Older posts