Seven

Vil du ikke nok reparere mit knuste hjerte ?

“I wanted a perfect ending. Now I’ve learned, the hard way, that some poems don’t rhyme, and some stories don’t have a clear beginning, middle, and end. Life is about not knowing, having to change, taking the moment and making the best of it, without knowing what’s going to happen next.
Delicious Ambiguity.”

Jeg tror vi er mange der har prøvet det. At få vores hjerte knust. Jeg har det sidste halve år brugt enormt meget tid på at tænke over min adfærd, min reaktion på brud, hvad der gør at min verden går så meget i stykker, også når forholdet var usundt og ikke særlig berigende for mig. Jeg har derfor gennemlæst alle mine gamle kærestesorgsindlæg, og gud hvor er det dog rørende. Jeg har grinet og grædt de sidste par timer. Et par snotbobler er det også blevet til. Hold nu helt op hvor har jeg dog haft ondt, jeg husker det virkelig. Uden at skulle have ondt af mig selv, eller gøre mig selv til offer, men jeg skrev jo meget ned i min proces, og selvom jeg er helt videre fra alt det, så kan jeg gennemlæse mine gamle indlæg, og sagtens huske hvordan det føltes indeni. Og jeg har læst det hele igennem, analyseret, læst lidt mere, tudet og grinet. Jeg læste mange ord som gjorde jeg kunne huske præcis hvad jeg gik igennem, men da jeg læste denne sætning: Det var et fucking hårdt brud og jeg blev efterladt grædende på gulvet med store fortvivlede øjne og en kuffert fyldt af oplevelser, eventyr og gaver, og ud ad døren gik P, med mit hjerte i den ene hånd og hans nye kæreste i den anden så begyndte jeg at tude. Ikke fordi jeg savner min eks, vil have ham tilbage eller ikke er ovre sorgen. Men fordi jeg kan huske hvordan lige præcis dét føltes. Fordi jeg ved at der aldrig er nogen garantier i kærlighed. Det er noget af det smukkeste, eller, det ér det smukkeste, og derfor er det også det der gør allermest ondt, og kan udvikle sig til noget af det grimmeste man nogensinde har oplevet, hvis det går galt. Kaster man sig ud i kærligheden kan man have usandsynligt højt at flyve, og det er fantastisk deroppe, men jo højere man flyver, jo dybere er der jo også at falde, og man har aldrig nogen faldskærm med. De findes simpelthen ikke, de der kærlighedsfaldskærme. Pis også! Og dét skræmmer mig lidt.

Jeg har tænkt meget på hvorfor det er så svært for mig at slippe mennesker, hvorfor en afvisning er så svær for mig at håndtere. Selv når en person har været grim mod mig, rigtig rigtig grim, så kan jeg have svært ved at finde stædigheden, stoltheden og selvrespekten frem. Og jeg har tænkt over hvad i alverden det er der gør det. Og udover alle de ting psykologen kan hjælpe med, analysere og give mig redskaber til at lappe, så har jeg også prøvet at lære mig selv nogle ting. Da det for et par uger siden gik op for mig, at bruddet med Flo, min seneste kæreste, skete for et halvt år siden, allerede, og jeg stadig har rigtig store problemer med at slippe. Dér gik det op for mig at jeg var nødt til at finde ud af hvad det handler om. Handler det virkelig om jeg vil ham ham? Nej. Slet slet ikke. Jeg kan godt se han ikke var god nok, og han gjorde noget rigtig grimt og utilgiveligt. Jeg fandt ud af hvad det handler om i forhold til ham, i forhold til når jeg bliver afvist og mit hjerte knuses, det handler om at den person har knust mit hjerte, trådt på mig, og afvist mig i en sådan grad at min verden falder sammen og jeg ikke kan få luft, og derfor regner jeg med at det er den person der også er den eneste der kan lappe det igen. Tage det tilbage. Få det til at gå væk. Det er lidt den der med ‘jamen du væltede vasen på gulvet så du samler den op igen’. Jeg har gjort personen der har afvist/såret mig, til personen som er den eneste der kan få det til at gå væk igen, og få mig til at få det bedre. Og det har jeg indset er nok den allerstørste fejl i forhold til at komme videre. For det er den sidste person der kan lappe mit hjerte. Og uanset hvor meget jeg prøver at søge den ro, bekræftelse og hjælp, så er det sket. Og det kan aldrig tages tilbage. Kun jeg selv kan lappe mit knuste hjerte. For det kan godt være at eks-kæresten knuste det, men det var altså også ham der gik ud af døren og efterlod mig i det. Det er mig der sidder tilbage i skårene, med limen i den ene hånd, og lommetørklæderne i den anden. Og venter forgæves på han træder ind ad den dør og lapper det for mig. Men det sker ikke. Jeg sidder i skårene, jeg har limen, og jeg skal lappe hjertet. Det er jo bare fordi det gør så pissehamrende ondt at samle skårene op, man skærer sig, man limer forkert, må rive det fra hinanden og lime det om igen, og man bløder. Men det er sådan det er.

Jeg skal lappe mit hjerte når det bliver knust. Ikke min ekskæreste. Ikke mine venner. Ikke min familie. Jeg. 

Indlægget her handler ikke om at jeg ikke er videre fra min eks, hverken den ene eller den anden, at mit hjerte stadig er i titusind stykker, eller at jeg ikke kan få luft. Slet ikke. Det er jeg ovre, og jeg har det rigtig godt. Men det handler om min adfærd i forhold til afvisninger. Måske endda de fleste kvinders adfærd, jeg ved det ikke. Om ikke andet er det min virkelighed, og den skal simpelthen ændres. Hvis ikke jeg indser de ting, arbejder med dem, og lærer af det, så vil jeg for evigt have et knust hjerte. Og på den måde kan ingen af os jo leve. Tænk at mine egne gamle indlæg og et stort glas cola på en helt almindelig tirsdag aften, kunne blive så betydningsfuldt. For det blev det sgu. Det gav mig helt ro i sjælen, og en indsigt i mig selv som jeg ikke tidligere havde.

Ikke-navngivet-2

   

38 kommentarer

  • Stinna

    Jeg går igennem det lige nu(2 dage siden), du ramte helt helt helt plet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Årh søde Stinna 🙁 Ingen ord kan beskrive hvad du går igennem nu. Det er forfærdeligt. Jeg sender dig alle mine varmeste tanker <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Din beskrivelse af eget ansvar for at samle vasen op igen, for at samle sit hjerte op igen, lime brudstykkerne sammen, selvom det kræver blod, sved og tårer, rammer fuldstændigt plet. Jeg har selv været i en situation, hvor jeg har været helt ødelagt over et brud med en eks. Jeg græd i tide og utide over en mand, jeg reelt var bedre foruden. Det er den vildeste, mest ambivalente følelse af længes så ekstremt efter et menneske, som man inderst inde godt ved er no good. Man ved det selv, og alle nær dig ved det. Et år efter, hvor tanken om ham og mig stadigvæk dukkede op og kunne få mig til at græde uhæmmet, snakkede jeg med én, der bad mig kategorisere min eks – og andre (nære) relationer; var de over- eller underrelationer? Så jeg op til dem, berigede de min tilværelse – eller var de “mindre” mennesker, hvis negativitet og/eller dårlige indflydelse ikke var min energi og tid værd og derfor ikke skulle have lov til at påvirke mig? Jeg kunne hurtigt placere min eks i underrelations-kassen. Det var enormt befriende på en meget underlig måde. En fiktiv oprydningskasse skulle være startskuddet for min mentale oprydning. TAK for den top 10-liste, så jeg ikke blev foruden dette indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie Gyldholm

      Ej en dejlig kommentar.. tusind tak, og det kan jeg virkelig også bruge det du lige skrev 🙂 !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Her sidder jeg.. Med et lige så knust hjerte. Af en eller anden grund havde jeg brug for at læse et af dine gamle indlæg. Den følelse at føle sig helt fortabt, åh hvor kender jeg den dog alt for godt lige nu. Med opsvulmede øjne af at græde så meget man næsten ikke kan se, en så snottet næse du tror du ikke kan trække vejret. Men som du skriver, er jeg den eneste der kan lappe mig selv. Og med tiden mit knuste hjerte. Så alt jeg ville med dette gamle indlæg er egentlig bare at sige tak. Man glemmer lidt at man ikke er den eneste der har haft det sådan her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SÅ fint indlæg – jeg kan nikke genkendende til det hele! Fandt selv en gammel dagbog fra da jeg var 18 år, her i sidste uge, og jeg tudede og tudede. For hvor kunne jeg bare mærke sorgen og det knuste hjerte all over igen!

    Jeg kan også godt sidde fast i hjertesorg meget længe, og det er netop fordi jeg bilder mig selv ind at den eneste der kan hele mit hjerte, er ham der har knust det. Og sådan forholder det sig jo ikke 🙂

    Men super godt indlæg – jeg venter spændt på HAM der behandler dig som du har fortjent, og som kan hjælpe dig med at lime hjertet sammen, og sørge for at det aldrig bliver knust igen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Så rigtigt. Hvor er det skønt at du deler det med os, det hjælper at få lidt opbakning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Enig med alle de andre! Tak og Amen! Det er hvorfor du er en af mine yndlings 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine S

    TAK for dette indlæg <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nicoline

    hvor er det bare et godt indlæg. Så dejligt at læse noget personligt fra dig igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Som jeg har skrevet før er personlige indlæg jo ikke kun noget jeg skriver i form af knuste hjerter. Det er ærgerligt hvis I ikke kan se de andre personlige og ærlige indlæg herinde som IKKE nødvendigvis handler om et knust hjerte, for dem er der altså også en del af.

      men tusind tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fantastisk flot skrevet, og beskriver præcis hvordan jeg har haft det. Du har så evigt ret. Det er ikke ekskæresten der skal reparere noget, det er en selv.
    Tak for de berigende ord!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jennifer

    Dejlig indlæg. Jeg blev single for et halvt år siden og mener selv, at jeg faktisk har været ret god til selv at være løsningen og have fokus på, at healingen hander om mig. Men derfor kunne jeg virkelig godt bruge din indlæg. For ofte er det jo også rart at blive bekræftet i, at man gør det rigtige.
    For 5 dage siden fik jeg af vide, at han er kommet videre og har fået en ny kæreste. Ja, jeg var knust og tudede, men dog kun i to timer! Jeg kan mærke jeg er blevet stærkere. Jo vist, jeg er da stadig følelsesmæssigt ramt af den besked, men har formået IKKE at stalke hans facebook og skrive søde beskeder i håbet om, at han skriver noget sødt tilbage.
    Måske egentlig lidt af en ryg-klapper af en kommentar, men hvis ikke vi anerkender os selv, så mener jeg, at vi (alle) skal til at gøre det noget mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Hvor er du sej. Puha for det kan virkelig være en mavepuster at høre ens eks er videre OG har fundet en ny. Men at tude i 2 timer og IKKE kontakte ham, er virkelig sejt! det synes jeg sgu.

      Tak for din kommentar, og igen, pisse stærkt gået <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har lyst til at råbe højt ud i stuen: “Amen to that!”, for det er jo præcis sådan det er og føles – lige dér. Jeg gennemgår selv den proces lige nu, efter at være blevet såret forfærdeligt meget, af en person, som betød alverden for mig. Jeg har indset, at det ikke hjælper at blive ved med, at græde over spildt mælk. Men at tiden nok skal blive bedre, men at man sommetider bare skal kæmpe en del hårdere end andre gange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Selvfølgelig skal det hele nok blive bedre, og det er godt at du kan se det. Men det er okay at græde.. også selvom det er over spildt mælk. Det er jo en del af det der gør du kommer videre, og får det ud! Men du har helt ret, engang imellem er kampene hårdere end andre.

      Hæng i <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Puha, stærkt indlæg! Jeg har fulgt din blog i flere år nu – fulgt dine op og nedture, men denne gang slog du virkelig hovedet på sømmet og for første gang sidder jeg nu med tårer i øjnene, og derfor tænkte jeg, at jeg for første gang også vil skrive en kommentar til dig. Jeg har i al den tid, jeg har fulgt dig beundret dig for dit mod til at åbne dit hjerte for os, men til tider også tænkt, at du måske var en anelse for ligefrem og åben, når det kom til de helt personlige indlæg. MEN når man så læser et indlæg som dette og du beskriver den præcis samme situation, som jeg befinder mig i (nu 9 mdr efter bruddet), så er det en enorm trøst at finde andre ligesindede og vide, at man ikke er den eneste, det går rundt med de tanker. Så afslutningsvis, så tak fordi du er som du er, og fordi du tør at dele dine tanker/følelser med os – det betyder faktisk mere end du tror!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Ja der er også skrevet en del åbne indlæg, men jeg har haft mig selv med hele tiden.

      Tusind tak for din kommentar, det er dejligt at vide du kan finde trøst, jeg finder jo mindst ligeså stor trøst i mine læseres historier og kommentarer, så det betyder rigtig meget for mig at du deler din kommentar <3

      Selv tak, og tusind tak for ros!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Du har lige sat ord på noget, som jeg simpelthen ikke selv har kunnet finde ud af det sidste halvandet år. Og som er grunden til at jeg stadig står og kysser den samme mand, der knuste mig i tusind stykker, når vi bliver lidt for fulde. Til trods for at hans kæreste ligger derhjemme og venter, og til trods for at han for længst er videre.
    Jeg må simpelthen indse nu, at han IKKE er løsningen på mine problemer. Han er grunden til dem.
    Og så kommer det her indlæg lige på dagen, hvor jeg er blevet optaget på et nyt studie. Føler det er meant to be, at jeg skal lægge alt det her bag mig og starte forfra – med mig selv. Man har kun sig selv i sidste ende.

    Af hjertet tak! Det er derfor jeg følger dig. Du fungerer nærmest som en psykolog, der sætter ord på de ting, jeg ikke selv kan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Åh sødeste Simone. Selv tak, hvor er jeg glad for jeg har kunnet hjælpe. Og det ER ikke løsningen på dine problemer. Slet ikke.

      Jeg synes det lyder som den bedste idé at starte på en frisk, nyt studie, ny indsigt, nye veninder og NYE MÆND!! For der er nemlig de mænd som er rigtig mænd, som ikke kysser dig i en brandert efter at have knust dit hjerte gang på gang, og i øvrigt have en ny kæreste der venter på ham. Nej, en rigtig mand du! Som venter på dig, og lige nu spilder du tiden på en lille vatpik, undskyld mig.

      selvfølgelig skal du videre. Stærkere end nogensinde <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Jamen du har så evig ret, men når han er den eneste person, der nogensinde har gjort en glad helt ud i fingerspidserne, så er det svært at forstå, at det ikke er ham, der kan gøre en glad igen.

      Han er en vatpik. Og jeg har ondt af de piger, der fremover skal spindes ind i hans spind.

      Tak igen <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Ja lige præcis.. en total vatpik.. og så har han dermed såret den dejligste pige !! Klovn!

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg tror det her blog indlæg kommer til at hjælpe flere mennesker end du tror, du skriver nogle ting som man egentlig godt er klar over, man har bare ikke tænk over det. Du skriver fantastisk. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Rigtig, rigtig, rigtig godt indlæg. Du skriver det, som mange af os vist tænker, har oplevet og prøver at komme igennem.
    Jeg tror blot, nogle mennesker har så meget kærlighed at give og giver det hundrede procent, fordi det giver ro i kroppen og sommerfugle i maven, når man er nær HAM. Men når man så bliver afvist, så er al den kærlighed spildt – og man fik end ikke halvdelen tilbage af al den kærlighed, man gav. Og det er en hård erkendelse, at man er NØDT til at acceptere, at han ikke elsker én så meget, som man elsker ham. Det, jeg prøver at sige, er, at jo mere kærlighed, man giver, jo sværere bliver det, hvis det går i stykker. Men kærlighed SKAL gøre ondt engang i mellem, for det er lige netop dér, men lærer, hvad man skal acceptere for ens eget egos skyld, for ens selvrespekt og værdi – og det er pissehamrende hårdt og pissehamrende ødelæggende, men det er en proces, hvor man lærer sig selv at kende. Men det er da også smukt, at nogle mennesker har så meget kærlighed at give til ét menneske. Jeg synes i hvert fald, det er en smuk tanke. Man skal bare finde den rette at give kærligheden, for hvis man finder den rette, så er det også dér, man finder ud af, at den faktum, at man selv giver så meget, så får man også SÅ meget igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Tak for din kommentar. Jeg er helt helt enig. Tusind tak, det er en rigtig fin kommentar, jeg håber flere end jeg selv læser <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • LH

    Hold kæft hvor har du ramt plet.
    Har præcis de samme følelser..
    Min kæreste gik fra mig for 2 måneder siden, og selvom jeg godt ved at vores forhold ikke fungerede, kan jeg til tider overbevise mig selv om at kun han kan gøre mig glad igen..
    Det handler om at være stærk og huske at smerten er MIDLERTIDIG. Der er i hvert fald det som hjælper mig igennem de hårde dage.

    Tak for er fantastisk og ærligt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      LIGE PRÆCIS. Det kan være en grim smerte, og meget altoverskyggende, men som du så rigtigt siger er den MIDLERTIDIG, og du bliver glad igen.. det gør du! Alt det bedste til dig sødeste <3 og tusind tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Dejligt indlæg. Min (nu eks-) kæreste gik fra mig for 10 dage siden efter 5,5 år sammen, og jeg har egentlig tænkt det samme som dig. At det kun er ham, der kan fikse mit blødende hjerte. Men efter at have læst det her, ser jeg, at det er det måske ikke. Det hjalp mig lidt. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      <3 <3 Det er hårdt. Jeg sender al min positive energi i din retning, og håber du finder noget styrke til at håndtere det. Alt det bedste til dig!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Avs, hvor har du ret. Jeg havde heldigvis en mor, der fandt min selvrespekt frem til mig. “Du bestemmer selv om du vil være offer, eller om du vil være kriger” sagde hun. Og lige dér, kun to dage efter at mit hjerte var blevet knust i tusind stykker, valgte jeg at være kriger. Dermed ikke sagt, at det ikke var pissehamrende hårdt, men jeg gik med oprejst pande (det meste af tiden), og fik hurtigt den der: Så kan han fandme også blive fri – hvis han ikke vil elske mig, så elsker jeg sgu da bare mig selv. Og det tog lang tid, men nu elsker jeg rent faktisk mig selv, og har ikke behov for en fyr til at elske mig. Derfor jeg nu single på andet år, og har sjældent haft det så godt med mig selv som nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Fuck hvor er du sej! og det er lige præcis dét jeg mener! Og hvor er det dog beundringsværdigt, jeg synes du er virkelig sej. Det er vi mange der kunne lære af! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Fint indlæg! Nøj, hvor jeg savner de der helt ærlige og personlige indlæg – du skriver fantastisk! Mer’, mer’, mer’!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Tak. Jamen de er her jo stadig. Men personlige og ærlige indlæg behøver jo ikke kun komme i form af knuste hjerter. Jeg har næsten lige lavet et om at være på SU der er mindst ligeså ærligt :)!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Seven