Vil du ikke nok reparere mit knuste hjerte ?

Nyt på Mi Confesión

gt

Jeg elsker nye tiltag. Og nu kommer der endnu et på bloggen som jeg tror, og håber, I vil blive glade for. Kan I huske Gina Jaqueline? Måske Danmarks vildeste blogger. Folk enten elskede hende eller hadede hende. Hun skrev vilde ting, viste fantastiske billeder og var fuldstændig sig selv. Hendes kommentarfelt var i brand i stort set alle hendes indlæg. Jeg forestiller mig hvordan folk satte sig i sofaen med popcorn hver gang et nyt indlæg tikkede ind fra Gina. Sådan ser jeg det totalt for mig. Jeg synes det var en sørgelig dag i ‘blogland’ (fuck nu af, jeg hader det ord) da Gina valgte at lukke sin blog. Og det tror jeg mange gjorde. Jeg synes Gina var en dygtig forfatter, usandsynlig smuk person og meget inspirerende blogger også.

Min historie med Gina starter i 2009 hvis jeg ikke husker helt forkert. Vi havde begge en blog, læste hinandens, og jeg husker det allerførste Gina nogensinde skriver til mig er til et par asos sandaler jeg havde købt, og vist i et outfitbillede. Kommentaren er noget med at hun synes de er gyselige. Sådan! Som Gina kun siger tingene. Jeg blev lidt tøsefornærmet, var ret ny i blogverden, og ikke vant til den slags meget ærlige kommentarer, og skrev vel noget med ‘jaja, det er jo din mening’ og så indså jeg et par dage efter at de der sandaler var virkelig hæslige. Gyselige faktisk. Og jeg gik aldrig med dem. I 2010 udvikler vores kommentarer på hinandens blog sig til længere emails. I starten handlede de om vores fælles fascination af Mary Kate Olsen, men som vores emails blev flere og flere og længere og længere, udviklede vores ‘forhold’ sig. Vi begyndte at ses, og siden har vi været veninder. Gina og jeg er som dag og nat. Så forskellige som to mennesker kan være faktisk, på nogle punkter, men så har vi nogle sider som jeg ikke kender nogen som Gina der kan forstå og sætte sig ind i. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst så Gina fysisk, der kan til tider gå længere perioder, men der går ikke en uge hvor vi ikke har timelange telefonsamtaler. Nogle gange tuder vi sammen. De fleste gange skriger vi af grin. Gina er på mange måder den vildeste veninde jeg har. Nej sgu, hun er den vildeste veninde jeg har. Vi kommer fra to helt forskellige verdener, og alligevel kan vi sætte os ind i nogle ting vi begge går med, som ingen andre kan. Jeg sætter kæmpestor pris på Gina i mit liv, og hun er bestemt vokset til at blive et menneske jeg elsker. Selv når hun råber lidt for højt til fester eller sætter mig på plads hvis jeg er umulig, så er hun et menneske jeg værdsætter meget. For lige præcis den hun er.

Og det næste stykke tid, så længe hun orker, har hun fået en fast plads her på Mi Confesión. Nemlig sin helt egen taletid i hendes torsdagsindlæg ‘Ginas torsdag‘. Hver uge, så længe hun har lysten, kommer Gina med et indlæg om torsdagen. Og jeg kan love jer for der kommer guf. Vi taler lækre outfitbilleder, indlæg med total ærlige meninger, inspiration, og lidt om mænd mener jeg vist også hun har i ærmet. Det bliver så fedt. Jeg glæder mig i hvertfald til at læse hvad hun har på hjerte, jeg savner hendes indlæg, og jeg håber at I vil tage rigtig godt imod hende. Første indlæg bliver udgivet i morgen. Gina har total frie hænder, jeg redigerer ikke i noget af det hun skriver, det er hendes ord, og det bliver helt sikkert uden det store filter. Men jeg kan love jer for god underholdning, fede ord og billeder, og rigtig god læsning.

Så kære læsere, find jeres popcorn frem igen, Gina er tilbage på Mi Confesión med ‘Ginas Torsdag’

Ikke-navngivet-2

   

25 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil du ikke nok reparere mit knuste hjerte ?