… And the winner is

Så er vinderen fundet af min Daniel Wellington konkurrence. Det er helt overvældende så mange der har deltaget, og jeg ville ønske jeg måtte udlodde et ur til jer hver, men det kan jeg ikke. Til gengæld er der en lille trøstegave til jer der ikke vandt, nemlig en 15% rabatkode der kommer en af de næste par dage, så I kan shoppe med noget rabat. Men nu til vinderen..

Tillykke til Stinna. Jeg har sendt dig en mail.

Til alle jer andre, tak fordi I deltog, og kig ind for en rabatkode en af dagene hvis I bare MÅ eje et af de smukke ure.

Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244

Malerier

Desktop95 Desktop96 Transfers1

Jeg har besluttet mig for at åbne op for malerisalget det næste halve år. Jeg havde ellers besluttet mig for at droppe det med at male/sælge, jeg har haft brug for en pause. Men nu kan man igen (for en periode) bestille malerier. Det foregår sådan at I sender mig en mail, så kan I få prisliste og fortælle mig hvad I ønsker. I bestemmer farve/motiv/tekst og derfor er det den oplagte gave til en man holder af. Send mig en mail på linegyldholm@gmail.com så finder vi ud af jeres nye maleri sammen.

Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244

VINDEREN AF SHAI SHAVER KONKURRENCEN

TUSIND tak til alle der deltog. Vinderen er nu trukket og blev Camilla. Jeg har sendt dig besked på mail.shai

Til alle jer andre er der jo en lækker prøvepakke på vej fra Shai, og jeg vil endnu engang understrege hvor glad jeg selv er for shaveren, så selvom I ikke vandt et års forbrug, er jeg sikker på I ikke bliver skuffede over jeres gratis prøvepakke som er på vej. I kan se mere om det på deres hjemmeside her, samt altid tilmelde jer deres shaverabonnement.

Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244

Obsession

kobber

 

1.       2.       3.       4.       5.       6.       7.       8.       9.       10.

Jeg er, som så mange andre, blevet rigtig vild med kobber. Jeg vil have lamper, lysestager og rammer i kobber. Ovenstående er en kollage med nogle af de ting jeg bestemt gerne ville eje. Hvordan har I det med kobbertrenden? er I også helt solgt?

I am really obsessed with the copper trend, and currently looking at more copper things to decorate my little Copenhagen apartment with. Here is a collage of some items on my current wish list. What do you think about the trend? 

Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244

Sponsorerede indlæg, affiliatelinks, rabatkoder . . . Hvor er du?

Et indlæg jeg har tænkt over i et stykke tid. Jeg har tænkt længe over hvordan det skulle formuleres, og hvornår det skulle udgives. Det er skrevet i en lang smøre, og det er måske en smule rodet, jeg håber I forstår det alligevel.

Jeg har fået lidt kommentarer den sidste periode om manglen på personlige indlæg her på bloggen. Noget jeg på den ene side sagtens kan se, og på den anden side bliver ked af at høre. Jeg føler jeg giver et stort stykke af mig selv, og jeg elsker det. At jeg vælger ikke at dele hver en lille bid af mit private liv, er vel forståeligt nok. Jeg har været omkring mange personlige emner her på Mi Confesión gennem årene, og jeg er stolt af hvordan jeg, på trods af jeg er vokset som person, at blogmediet generelt er vokset og har ændret sig, stadig har bevaret en rød tråd fra bloggens fødsel en kold decemberaften i 2009, nemlig de personlige indlæg, helt uden filter. Indlæg jeg ved går ind og rører noget i folk. At de i perioder har været der mere end andre, går jo hånd i hånd med hvad der rent faktisk sker i mit liv.

Jeg ér jo ikke nogen speciel person, som rummer på uendelig magi når det kommer til spændende personlige indlæg. Jeg er som alle jer andre, livet byder på mere eller mindre de samme op/nedture, og det er begrænset hvor meget der sker som skal nedskrives. Når dét så er sagt, så har de sidste 4 måneder af mit liv været nogle af de allerhårdeste at komme igennem nogensinde, og I kan tro jeg har bidt tungen af mig selv, eller måske nærmere, skåret fingrene af, for ikke at sidde oppe til langt ud på natten og skrive. I kan tro jeg har kæmpet en kamp. Jeg elsker at skrive, det hjælper mig videre. Men jeg er også nået til et punkt hvor bloggen når ud til et så bred publikum, at jeg ved at det jeg skriver kan have større effekt/konsekvens end jeg umiddelbart ønsker.

Jeg skal til at have rigtige jobs. Mit job bliver, uanset hvad jeg vælger, et job hvor jeg skal være en person folk stoler på og har tillid til. En person der kan hjælpe og vejlede, og så er det måske ikke vildt fedt at man googler mig, og ser film hvor jeg synger på kinesisk, finder frem til hjerteskærende kærestesorg får flere år siden, billeder hvor jeg kysser med eks-kærester osv. Jeg er nødt til at tænke over hvordan jeg fremstår. Jeg er ikke flov over noget af det jeg har skrevet herinde igennem de sidste 5 år, slet ikke. Og selvom jeg er vokset, og har ændret mig, så står jeg ved hvert et ord jeg har delt herinde. Men jeg er 25 år. Og jeg står med en fod i hver lejr føler jeg. Den ene fod i mit univers, Mi Confesión, min lyst, min passion og min glæde ved dette lille rum jeg har skabt. Den anden fod står i det rigtige voksenliv. Dér hvor man skal til at søge jobs hvor man gerne vil fremstå uden krøllet fortid, hvor jeg skal være psykisk stærk. Dér hvor jeg gerne vil finde en rigtig sød mand, der måske en dag har lyst til at lave en lille familie med mig.

I lang tid har jeg kunnet stå med en fod i hver lejr, uden problemer. Det passede fint i mit liv at have begge dele. Men jeg har skiftet studieretning, jeg har ikke længere det gode trygge kæresteforhold, som var med fra bloggens start, og jeg skal til at tænke ekstra over hvad jeg skriver herinde. Det gør mig ked af det, for det føles som om at de to ikke længere kan eksistere sammen. Det føles i hvertfald som om jeg godt kan se at det en dag må slutte. Det gør mig virkelig ked af det, for jeg elsker det herinde. Jeg elsker jer. Jeg elsker at skrive, og jeg savner at dele. Der ligger mindst 20 indlæg gemt for de sidste 4 måneder, som jeg ikke har villet udgive.

Det kan derfor nemt virke som om alt går op i sponsorerede indlæg, fordi det har steget mig til hovedet, og det er slet slet ikke tilfældet. Jeg elsker allermest at skrive, og jeg længes efter det. Men at gå på date, og få at vide man er blevet googlet og personen ved man har en blog inden man overhovedet har præsenteret sig selv, er egentlig ikke det fedeste. Ikke fordi jeg er flov, som sagt før, men fordi at personen så allerede har en idé om hvordan jeg er, baseret på min fortid. Og er det virkelig sådan jeg vil have folk skal lære mig at kende? Hvor mange mister jeg undervejs, som bliver skræmt væk af mit melankolske sind og mine store ord? Hvor mange kan se at der også er meget mere, end hende Line på Mi Confesión? Hvor mange jobmuligheder mister jeg fordi jeg ikke fremstår stærk og autoritetstro?

Og det havde jeg brug for at fortælle. At jeg savner jer. Jeg savner at skrive om store og små ting, om salte tårer, dumme mænd, savn i hjertet, dating, ulykkelighed, glæde og alt det andet. Jeg savner at kunne sætte mig ned og skrive lige præcis hvad jeg føler indeni, og vide at det når ud til en gruppe mennesker, men måske ikke så mange. Jeg vil ikke såre folk ved at skrive om dem, eller om hvordan de var en del af mit liv. Jeg vil ikke ses som hende der håner ekskærester, slet ikke. Og her er det jo P jeg skrev allermest om da vi ikke skulle være sammen mere. Der var mange ord, mange tårer, meget sorg. Men det er over 3 år siden. Min mening var aldrig at hænge P ud, at ramme ham eller hans familie.. eller nye kæreste for den sags skyld. Jeg elskede ham meget højt, og han vil for altid være et af de vigtigste mennesker der nogensinde gik ind i mit liv, af så mange grunde. Jeg har for længst givet slip på ham, og er nået dertil hvor jeg, af hele mit hjerte ønsker ham det allerbedste. Det har jeg altid gjort. Og alle de ord jeg skrev, handlede ikke om at ramme ham, men om at hele mit lille hjerte. Det håber jeg I alle ved.

Og så var der bruddet med Flo. Og for fanden i fuck pik fisse lorte pikkelort, hvor har jeg haft lyst til at skrive en masse. Ikke om ham, men om mine følelser, mine tanker. Jeg har valgt ikke at gøre det, for jeg vil ikke fremstå ond eller grim. Hverken overfor ham eller overfor jer. Og så tier jeg stille. Jeg bryder mig ikke om at hans familie og venner hader mig, og synes jeg er et forfærdeligt menneske. Når man ikke selv synes man er et ondt menneske, så er det hårdt at andre tænker det. Og jeg vælger derfor at skåne mig selv fra det.

Men her er en del af forklaringen på stilheden herinde i perioder, manglen på det mere personlige/dybe, og grunden til jeg i noget tid har gået og tænkt over hvad der skal ske. Jeg er ikke nået frem til noget, og lige nu er der ingen hast. Mi Confesión er mit lille hjertebarn, og jeg elsker denne her blog. Det gør jeg fandme. Det kan stadig fungere for mig at blogge, og jeg vil gerne igang mere fast igen. Men jeg er nødt til at finde en vej der passer. At skrue lidt ned for noget, lidt op for noget andet. At begynde at tænke lidt mere over hvordan jeg skal blogge. For jeg vil jo ikke snyde jer for en af de største grunde til I kommer herinde, men allermest, så savner jeg, for min egen skyld, at skrive og dele.

Dette er ikke et ‘jeg lukker bloggen’ indlæg, dette er blot tanker. Mi Confesión står her endnu, og jeg giver ikke slip… Men en dag er jeg nok nødt til at acceptere at jeg må vælge ‘voksenlivet’ og give slip på bloggen. Og med disse ord vil jeg tage til min familie og holde sankt hans.

Tak fordi I er her, I betyder uendeligt meget. Det kan virkelig ikke beskrives med ord.

Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244

Older posts