Asos

Når motivationen er løbet fra dig

IMG_4585

Nu er det her jo ikke nogen træningsblog, eller vægttabsblog eller noget som helst i den retning. Men I har alligevel fulgt med i Nupokure og træningsforløb herinde, så på den måde kan jeg vel godt skrive lidt om træning, motivation og vedholdenhed.

Jeg var virkelig kommet i god form, jeg var rigtigstærk, og jeg trænede regelmæssigt. Men så sker der ligepludselig det, at motivationen løber fra mig. Den bliver sgu lidt mere sporty og hurtig end mig, og pludselig han den overhalet mig og er ikke længere den makker der løber ved siden af mig, men den modstander der smuttede fra mig. Det er sådan jeg har valgt at se på det i hvertfald. Men hvad gør man så for at indhente den skide motivation?

Når den ene uge man er på ferie og bare ‘ikke kan træne’, æder den anden? Når man pludselig kigger tilbage og opdager, at man ikke har trænet i 6 uger? Når man ved, at det er en kamp at komme ind i den gode rytme igen, at man er nødt til at skrue ned fra vægten igen, hvis ikke starte forfra med at bygge op, så i hvertfald er man røget lidt tilbage, og må nok smide lidt kg. af ift. hvor man var landet i sin gode form. Dét er hårdt. Og så bliver jeg så sur på mig selv. For jeg har altid en million undskyldninger: jeg har kærestesorg/jeg læser til eksamen/jeg skal på ferie osv. Men det værste ved det hele er, at træning hjælper på stort set alle mine undskyldning, og alligevel bliver det ligesom ‘det jeg bare slet ikke kan overskue’.

Og pludselig kan man se at den fine form på maven, ikke er helt ligeså fin mere. De flotte tonede lår, måske lige er lidt mere løse, og ens energiniveau, generelle glæde og overskud, er dalet. Og hvorfor er det så man ikke bare tager de tights på og går ned i det center og træner en time? eller snører sine løbesko på og smutter ud i solen? eller hvad man nu foretrækker? Jeg tænker bare, når man har hovedpine så tager man en pille. Man ligger jo ikke i smerten og håber på at den på magisk vis forsvinder. Hvis man har en sygdom eller andet, så tager man jo den medicin der kan hjælpe. Og hvorfor tager man så ikke medicinen som faktisk hjælper på stort set alt i ens liv, både fysisk og psykisk? Den eneste medicin, der næsten uanset hvad du fejler eller har af undskyldninger, kan hjælpe dig, gøre dig gladere, og give dig mere overskud?

Men vi kender det jo alle, når motivationen ikke er der længere, så er der ikke meget der hjælper. Alle de lækre instagram konti eller tumblr blogs man følger, som var ih så åh så inspirerende og motiverende, de hænger pludselig én langt ud af halsen, og man har lyst til at brænde alle billeder af sunde opskrifter, og blokere alle de brugere der fandme er så pisse overskudsagtige og træner hver dag, viser deres flotte flade mave og deres tonede arme. Adr. Men nu er jeg nået dertil hvor jeg skal tilbage på det spor igen, før det er så langt væk at jeg ikke kan se det. Min motivation er stadig ikke i syne, men til gengæld har min fornuft besluttet sig for at overtage nu. Det gik så godt, det skulle ikke bare være for en periode, men en livsstil. Og skal alle mine flotte resultater gå tabt? alt det hårde arbejde jeg lagde i det, skal det være spildt? Fandme nej! Så selvom jeg ikke har lysten til det, og jeg i øvrigt har travlt med eksamen, og og og, så er fitnesstasken pakket, holdet er booket, og i dag tager jeg atter hul på min træning samt sunde livsstil.

Og så er jeg sikker på jeg nok skal blive stærk og hurtig nok til at indhente den skide motivation igen.

Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244

 

12 kommentarer

  • Simone

    Ej, hvor er det rart at læse.

    Jeg står lige pludselig og har trænet 1 gang i maj, og jeg var så sindssygt motiveret, og nu skal jeg løbe Alt for damerne løb 10 km om en uge, som jeg meldte mig til i marts med en forhåbning om en rigtig god tid. Nu skal jeg bare gennemføre.

    Jeg fatter ikke, hvorfor det skal være så svært at komme back on track, når man ved hvor tilfreds man er, og hvor meget overskud man pludselig får bagefter.

    Jeg ser dit indlæg som mit spark bagi, og jeg må lade fornuften tage over indtil lysten vender tilbage! Det er et godt råd.

    Held og lykke med kampen selv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, det kender vi vist allesammen! Det er SÅ frustrerende at være inde i en periode hvor det føles helt uoverskueligt. Det er egentlig paradoksalt at man kan overskue meget mere når man er i gang i en go rytme, men at det hele pludselig kan føles fuldstændig uoverkommeligt hvis man falder af hesten og ned i et hul hvor træning ikke er det. Og selvom man godt ved at det giver mere energi, så er det som om man får mindre og mindre energi som tiden går og “så kan det være ligemeget”. Jeg kender det!
    Det sjove er netop at så virker alle inspirerende billeder og citater bare super demotiverende og man gider ingenting 😉
    For mig hjælper det ikke at falde helt ud af rytmen. Har jeg travlt, er jeg ked af det, stresset eler lignende, så går jeg en powerwalk, træner lidt herhjemme og lader er max gå to dage før jeg igen er i centeret selvom jeg ikke gider. Det hjælper for mig at den gode rytme stort set altid bibeholdes, men der kan naturligvis komme perioder i livet hvor det ikke er muligt!

    Du er sej og jeg er helt sikker på at du kommer ind i kampen igen! ;D

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super godt indlæg! Kan virkelig følge med i alt det, du skriver. Dine nupo indlæg har faktisk inspireret mig til at få brugt mit nupo lager op som en lille kickstart til at komme tilbage i form efter nogle uger med alt for meget eksamensstress, konfirmationer, osv. (: Startede i mandag, og det er pisse hårdt, men jeg ved at det bliver det hele værd(:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Det er bare et mega godt indlæg – som de fleste nok kender til! Jeg har endelig fundet min redning, nemlig fitness worlds egen app. Inde i app’en kan man under træning se hvor mange uger man har trænet i streg. Indtil videre er jeg oppe på 17 uger og jeg vil bare ikke bryde det, så den starter på 0! Så derfor kommer jeg troligt afsted 3 gange (2 gange på de dårlige uger) og det er mega fedt! For selvom motivation kan være mindre til tider, så kommer den altid igen 🙂
    Håber at du kommer godt igang igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      tusind tak. Og ja, det har du ret i, det motiverer også mig, men nu er jeg startet forfra på 0, så jeg skal lige ind i det 🙂 Men det er virkelig fedt, ja!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ja ja ja! Præcis! Du rammer altid plet 😉
    Jeg er også lige blevet meldt ind i fitness og træner nu. Jeg prøvede BodyFit, men det var så latterligt hårdt, jeg er jo kun nybegynder 😛 Hvilke hold kan du anbefale??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      jeg elsker stram op (specielt når man er begynder). Power Toning og Puls & Styrke er mine yndlings, men der skal du være i lidt bedre form, de er ret hårde. H.I.T er fantastisk, men VIRKELIG hårdt, så der skal du altså have trænet dig op 🙂 Men det er klart de hold jeg bedst kan lide.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      .. og du kan jo også prøve det nye ‘bikini bootcamp’ 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stærkt, at du vender skuden og ikke giver op. Man skal have lov til dårlige perioder og så må man kæmpe sig tilbage når overskuddet er der. Og som du siger, så er motion meget ofte løsningen på det manglende overskud. En god spiral, som meget hurtigt kan vende sig til at blive en ond spiral på grund af dårlig samvittighed.

    Du er sej Line Sofie og du har inspireret mig til at gå igang med en NUPO-kur. Jeg er lige nu på 6. dagen og det går fantastisk. Når jeg synes, at det er op ad bakke og hårdt, læser jeg dine indlæg om nupo og så er lysten, gejsten og motivationen der igen, så tak for det 🙂 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Tak 🙂 og wow, hvor er du sej! Jeg kiggede lige på din blog, der vil jeg da følge lidt med de næste 14 dage hvor jeg selv lige drikker mit nupolager op mens den lige får en kickstart 🙂 Det står jo alligevel bare og samler støv, så kan ligeså godt drikke det 🙂 Men hvor er du sej, fortsæt den gode stil, og ps. Man kan VIRKELIG se det på billedet <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Dit indlæg rammer spot on! Jeg er netop kommet hjem fra en tre måneders rejse, hvor jeg ikke trænet overhovedet på trods af at jeg var i en fantastisk form inden jeg tog afsted. Da jeg kom hjem kunne jeg dog ikke passe mit tøj mere (udover de hotpants jeg havde rendt rundt i, i tre måneder). Der slog det mig også – jeg har GIDER virkelig ikke ud og løbe, men det bliver jeg sgu nød til. Ellers er det hele spildt og det bliver kun værre. Så da jeg stod op imorges, lod jeg vær med at tanke: tog mit løbetøj på, rihanna i ørerne, og så sagde jeg til mig selv: “løb så langt du kan”. Resultat: jeg løb 6 km på 30 min, jeg havde det pisse godt og valgte at spise en rigtig sund frokost som beløning.
    Min teori er, at motivationen kommer og går, og så må fornuften bare tage over en gang imellem, og så skal undskyldningerne skide a helved til 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      LIGE PRÆCIS… Og hvor sejt du gjorde det.. det ér nemlig ikke nemt ! 🙂 Rigtig god weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Asos