Kom og køb

Fy for fanden Fitness World


IMG_0394

IMG_0395 IMG_0397 IMG_0399 IMG_0402 IMG_0403 IMG_0404
Åh endnu et af de der brokke indlæg på Mi Confesión. Suk. Ej men det her indlæg er vigtigt, og et af dem jeg i snart 5 mdr. har tænkt på at skrive. Det hele startede for 5 mdr. siden da jeg trænede på et hold i Fitness World på Jagtvej (der jeg næsten altid træner). Gulvet var latterligt glat af sved og skidt, og vi gled allesammen rundt. Da en pige faldt ned og slog hagen hårdt i gulvet, fortalte instruktøren os, at fitness world havde valgt at skære ned, og det gik udover rengøringen. Derfor kom der ikke længere aften/natterengøring professionelt hver dag, men nu skulle receptionisterne og instruktørerne lige feje inden de gik – og der afslørede hun også at det var vist ikke den helt store omgang, de var jo trætte og ville hjem, og var desuden selv rigtig sure over dette nye tiltag. Træningen fortsatte, jeg syntes det var ulækkert, men det var først da vi lå på gulvet og der foran mig lå en kæmpestor negl at jeg var ved at brække mig, og forlade timen i protest. Jeg synes bare det var virkelig ulækkert.

Siden da begyndte jeg at lægge mærke til om lokalerne var rene, og det var de aldrig. Efter en måned, tænkte jeg at lave et lille forsøg, og tog derfor mit tyggegummi og rullede sammen i et lille stykke papir, og lagde i et hjørne. Ja okay, det lyder klamt, men det var jo for at teste ved I nok. Det lå ikke så man kunne træde i det, men samtidig var det ikke sådan at jeg havde gemt det. Det lå bare i et hjørne, tydeligt at se, men ikke til at træde i. Jeg ville se hvor længe det lå der. For helt ærligt, rummene er jo ikke ligefrem fyldt med gemmesteder, de er store og firkantede, og så står der lidt redskaber i hjørnerne, det er næsten umuligt ikke at komme i alle hjørner, så jeg vidste at hvis der var rengøring, så ville det tyggegummi også blive fejet op. Det lå ikke engang gemt bag noget, alle kunne se det. Ugerne gik, helt præcis 5 af dem, hvor mit tyggegummi lå og samlede støv. Og det er jo så ikke det eneste der ikke er gjort rent kan man næsten regne ud.

Jeg synes simpelthen det er for dårligt, og nu har jeg tænkt hver gang jeg er gået derfra, at jeg ville lave et indlæg om det. Ikke fordi jeg, som privatperson, forventer at få noget, men fordi jeg synes det er vigtigt at få skrevet. Det er et fitnesscenter, hvordan fanden kan man skære ned på rengøring? man skulle da tro at det var et af de vigtigste punkter i driften af et center? For mig svarer det næsten til at en restaurant skærer ned, og derfor slukker deres køleskabe for at spare penge, så maden ikke køles ned. Det er ligeså vigtigt synes jeg. Udover det er pisse ulækkert, så er det jo virkelig heller ikke sundt, eller særlig sikkert. Der er hold fra tidlig morgenstund til sen aften. Mennesker der hopper rundt i det samme støv og sved hele dagen, og så vælger de at skære ned, og fjerne rengøringen? Hvad fanden går det ud på? Så skær da hellere lidt i åbningstiderne, sæt priserne på jeres shakes lidt op, eller noget andet der er til at holde ud. Desuden kan jeg simpelthen ikke tro at Fitness World mangler penge, helt ærligt, dét tror jeg simpelthen ikke på. Hvorfor melder jeg mig ikke ud tænker I måske? Jeg elsker deres hold, og udelukkende derfor er jeg stadig medlem, men jeg ved sgu ikke hvor meget længere jeg gider det.

Det er så ulækkert at træne i de lokaler. Der lugter, gulvene er beskidte, og når man kommer hjem fra træning er ens hænder så ulækre fra at have rørt de gulve. Jeg er virkelig skuffet. Og det er ikke okay. Nu skal jeg lige understrege at dette er for Fitness World på Jagtvej, og jeg vil ikke udtale mig om de andre centre, da jeg oftest træner der, og jeg også synes jeg ville holde øje med det over en længere periode før jeg lukkede al min munddiarré ud. Men nu er jeg lige kommet hjem fra endnu et hold, og nu skulle det være. Jeg sneg mig ind efter alle var gået og timen var slut, kæmpede i 10 minutter med at tænde lyset, og så lagde jeg mig ellers på gulvet og dokumenterede lidt. Billederne taler for sig selv, og det ser sådan ud stort set hver gang jeg er der, i begge de sale jeg træner i. Det er slemt nok på billederne, men det er alligevel som om det lige er lidt værre i virkeligheden, og billederne opfanger ikke helt hvor klamt der er.

Nej helt ærligt Fitness World, det er fandme en ommer. Det er ulækkert, og jeg er skuffet over jer. Og jeg er altså ikke en eller anden ligegyldig stemme, der lige er meldt ind og nu vil brokke mig, jeg har været trofast medlem hos jer i 5 år nu. Indlægget her, samt en klage er sendt til Fitness World, samt delt på deres facebookside. Jeg håber de vil tage det alvorligt. Træner I i Fitness World? Og har I lignende historier? Synes I det er mig der er sart? Jeg vil virkelig gerne høre jeres mening.

Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244

   

45 kommentarer

  • Jens

    Samtidig led at de har ingen rengøring og møgbeskidte lokaler,mså vrker deres maskner ofte ikke i ugevis. De har nu hævet prisen for mit firmaabonnement med 30kr pr måned og eneste betalingsmåde er via pbs …som de tager 9 kr ekstra for pr måned.
    Det er simpelthen grådige gribbe…..gør som jeg BOYKOTT FW G MELD JER UD…der findes heldigvis bedre alternativer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Jeg har trænet på Bernhard Bangs alle i ca 3 år, og jeg har stor ros til personalet, og ikke mindst den rengøringsmedarbejder de har fået ansat, som kommer fra morgenstunden, og er supereffektiv:-)
    Tidligere var der nullermænd, støvede maskiner, men nu er standarden bare “topdollar”….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    AD HVOR KLAMT!! Jeg arbejder i Crossfit Copenhagen og vi har rengøring HVER DAG (!!!). Næste gang folk synes, det er dyrt at gå det, vil jeg da lige understrege, hvad pengene bliver brugt på 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Shit, det er kamp ulækkert! Jeg gik faktisk og overvejede, at skifte fra fitnessdk til fitnessworld. Kommer så ikke til at ske kan jeg afsløre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg var oppe i Fitness World på Jagtvej her til formiddag – og jeg ved ikke om det har noget med dit indlæg at gøre – men for søren hvor havde de travlt med at gøre rent. Heeelt ind under løbebåndene og alle maskinerne fik også en tur. Det er da fremskridt i hvert fald 😀

    Jeg vil dog lige sige til sidst, at jeg ikke synes at Fitness World på Jagtvej ellers fortjener hate (Hvilket jeg bestemt ikke synes, at du giver dem i dit indlæg, just so you know). Personalet er simpelthen så venligt og godt i det center, synes jeg – at de ikke er så gode til at svinge kosten og moppen, er så en anden sag, som det så ud til, at de trænede på i dag 😉

    Jeg synes, at det er godt, at du pointerer det. for det er sgu ulækkert.. Så for mig bliver det et ‘keep following’ 😉 Du er en af mine yndlingsbloggere og har altid været det (har fulgt med siden 2009) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    FW på Århusgade Østerbro er pæn og ren (efter min mening), det ligger ikke så langt fra det på Jagtvej. Bare et lille tip:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabine

    Godt gjort!! Jeg er enig i dine kritikpunkter!! Jeg har de samme oplevelser på FW Nordre Fasanvej – oplever at der er virkelig urent – specielt badene/omklædningsrummene er ulækre.
    Der er tit stoppede afløb og en masse hår og sæbe over det hele. Det er så surt når man gerne vil gå i bad der efter træning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Har du modtaget svar fra Fitness World?
    (vil meget gerne høre deres respons)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine L

    Da jeg startede med at læse blogs var MiConfesion min yndlingsblog, pga. af de lange velskrevne tekster med indhold, relevant indhold, noget jeg kunne relatere til. Siden er er det gået over til at være den man trykker ‘mark as read’ ved på Bloglovin’ af og til. Indlæggene blev færre og færre, det er fair nok, hellere få velskrevne indholdsrige end mange ligegyldige. Så var der en periode hvor jeg følte at alle indlæg var enten direkte sponserede eller i anden forstand upersonlige.
    Men det her indlæg er virkelig dråben for mig, hvis det der kategoriseres som ‘vigtigt’ og noget der har været 5 måneder under vejs handler om Fitness Worlds gulv, så er det simpelthen for ligegyldigt i min verden. Jeg er sikker på at du stadig er ligeså sød som du virkede engang og har en masse at byde på, jeg føler bare ikke det kommer til udtryk på bloggen længere, så det bliver et ‘Unfollow’ herfra til min tidligere yndlingblog. Desværre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      🙂 al mulig held og lykke herfra!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Andreja

      Jeg synes virkelig også, at du har fået lang snor i forhold til din effektivitet på bloggen, og hvis et indlæg som dette virkelig er det eneste du kan hamle op med, så må jeg også melde fra.. best of luck to you, my dear!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      haha fået lang snor 🙂 Det er sgu da heller ikke det eneste jeg kan hamle op med? jeg har da lavet mange indlæg de sidste 6 mdr, hvad er det egentlig for noget at skrive! hmm. Men best of luck to you too!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    NEJ HVOR KLAMT!!!
    Det er bare IKKE i orden!!
    Føj forsatan..
    Jeg træner godt nok i Fitnes World, dog i Skanderborg.
    Der er slet ikke klamt! Der er renere end på mit værelse (det støv der…)
    og receptionisten, går rundt med en kust + klude all the time, for at gøre rent. Kvaliteten er i top, så det er skide ærgerligt at de forhelvede ikke kan gøre det andre steder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martin

    Ad, hvor er det dog klamt! Skam jer FW! Håber virkelig dit indlæg banker noget fornuft ind i hovederne på dem. Jeg flyttede selv fra Fitness DK på Nygårdsvej til FW i Århusgade, da min kæreste kunne få medlemskab gennem sit arbejde. Det var slet ikke ligeså godt, men det var fint nok – i hvert fald meget bedre end det på dine billeder! Det eneste jeg har oplevet dernede er, at udluftningen/vindblæseren i løbebåndene var fuldstændig støvede.. Virkelig klamt. Men ellers vil jeg anbefale det som et alternativ! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det dog ulækkert og virkelig klamt! Jeg er målløs! 🙂

    Kig gerne forbi min blog, hvis det lyster dig. Knus!
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg meldte mig ind i FW og var helt oppe og køre første gang jeg skulle op og træne. Jeg havde valgt den i Hørsholm, og da jeg kom der op var jeg for det første skuffet over hvor meget billederne havde snydt, for det var ét lille rum med maskiner helt proppet. Vi gav det alligevel en chance, og gik ind i omklædningen, hver for sig. Jeg stod med åben mund da jeg kom derind, for det var småt, lågerne på skabene hang ødelagt, der var SÅ beskidt på gulvet, badet var småt og ulækkert at se på, og stikkontakter var revet løs af væggen..
    Jeg tog billeder for at dokumentere hvordan centeret så ud og så hev jeg min kæreste med hjem – uden at træne, aldrig i livet.
    Skrev til dem, og fik samme svar som mange andre, og de gad ikke holde det center i orden fordi det inden for nogle måneder alligevel skulle lukke..

    Synes det er SÅ for ringe at noget som rengøring skæres ned på.
    Sundhedsstyrelsen burde komme forbi og vurdere om det nu også er fornuftigt at skære ned på!

    Har brugt et nyt center i Kokkedal, og dér gør de altså rent! Oplever ofte en med en støvsuger, eller lign. Meeeen det er vel også et spørgsmål om tid /:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det er derfor jeg går i Fitness DK, lækre bade, og der er gjort rent! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg træner primært på Gasværksvej, Forum og Valby! Både på Gasværksvej og i Forum oplever jeg samme problem… Specielt i bade og omklædningsrum, hvor blandt andet (tydeligvis brugte) trusser, kan få lov at ligge over i hjørnet i flere dage. Helt ærlig – dem fjener man sgu da lige?
    Valby er der jeg er mindst, men synes generelt at der er rene og bedre forhold end de andre steder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna C. Petersen

      Det er sjovt du siger det, for i Fitness World i Helsingør har der også hængt et par trusser i bruseren i flere uger! Altså hvad sker der?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hold da op hvor klamt!! Der hvor jeg træner (i Herning) er der heldigvis stor fokus på rengøring og det bliver virkelig gjort ordentlig! Så det er utroligt det ikke kan være over hele linjen, at de kan finde ud af det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Haha, en af mine venner gør rent i FW i Herning. Han sender altid snaps, når han gør det! Kan (uden at ha’ været i fitness world i Herning) fortælle at deres toiletter er ret rene!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det må i dén grad siges at være en om’er. Hold nu fast hvor ser det ulækkert ud! Tænk at de vil være det bekendt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninette

    Ad for helvede hvor er det altså ulækkert!!! Træner selv i FW på lyongade og tænker også ofte over hvor dårlig rengøringen er. Det er slet ikke i samme omgang som de billeder du ligger op, men jeg synes det halter og det er egentlig slemmest i omklædningsrummene/badene føler jeg. Håber virkelig du får et svar og at de har tænkt sig at finde på en brugbar løsning for det dér er simpelthen ikke okay.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Hej, Jeg arbejder i FW og har været en del af branchen i nogle år. Den generelle tendens i centre i KBH området er som du selv har opdaget at FW som kæde sparer. Dette går ud over rengøringen og personalet. Som instruktør er vi kun ansat og lønnet til at undervise og ikke til at gøre rent efter vores undervisninger. Dette bør der være andre folk til. En mindre detalje (dette har intet med dine billeder at gøre, for det er dog for ulækkert!) er at holdsalene er der hvor al støvet ender. i kender det hjemmefra, at nullermænd og andet skrammel havner i hjørner og kroge, især hvis man har mange igennem huset/lejligheden hverdag. Dette betyder at selvom der blev gjort rent 1 gang om ugen, så ville menneske strømmen stadig resultere i at der lå støv og nullermænd. Jeg må derfor desværre sige at kan man ikke lide lugten i bageriet (+ gider bageren ikke lufte ud), så skal man desværre finde sig et andet sted. Dette mener jeg i bedste hensigt, da jeg som sagt kender FW og deres underlige holdning til deres medlemmers klager. De er en enorm virksomhed, som ofte glemmer hvem der betaler deres løn! Jeg sammenligner dit eksempel med vores kære S-togs stationer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Rengøring 1 gang om ugen er også uacceptabelt i et stort center.
      Jeg gør rent i et lille trænings center på Østerbro 2 gange om ugen, og hver dag tager de selv støvsugeren..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniella

    Har du prøvet det center der ligger ved Lygten? Det er lidt større og bedre synes jeg personligt. Måske fordi der er flere maskiner end den på Jagtvej – synes selv at den er lidt skod.. Den på lygten har dog et dårligt inde klima, især sidst på dagen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg træner i Fitnessworld på Frederiksberg, Gasværksvej og Vesterbro st. og de er ligeså klamme. Nu træner jeg både morgen og aften, så bruger meget af min tid i centret, og jeg synes altid, der ligger nullermænd og snavs rundt på gulvet.
    Jeg har også fået forklaringen, at “det er på grund af nedskæringer… “, at rengøringen er blevet ringere (meget!) – i forhold til da jeg startede i Fitness World for 4 år siden.

    Jeg tror desværre ikke en klage hjælper, da jeg ved, at vi er mange som har klaget i centret på Gasværksvej, hvor der ikke rigtig er sket yderligere i sagen, desværre.
    Men jeg håber det lykkedes for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det undrer mig lidt, at det har stået på i fem måneder, og du ikke har sagt noget til dem personligt før… Men ikke desto mindre, så er det da decideret ulækkert, og jeg håber, de tager kritikken til sig. Min Fitness World er heldigvis spotless! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I min Fitness World (som er den travleste i Aarhus) er det virkelig ikke noget problem med rengøring… Synes faktisk nærmest der er så rent som der kan blive ift det er et fitness center, jeg er faktisk overrasket over hvordan de opretholder det gode rengørings-niveau 😉 Så det må være noget med centerlederen tænker jeg? Synes altså du burde sige noget face-to-face i dit center? Det ser ret slemt ud i dit center vil jeg give dig ret i, håber da ikke det bliver sådan i mit center :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Lyder godt nok ulækkert! Det virker måske drastisk, men hvis ikke du får et brugbart svar på mailen eller opslaget på Facebook, så send en mail og et par billeder til Ekstra Bladet. Jeg forestiller mig at de godt vil tage emnet op 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amy

    Hvor er det godt at du gør opmærksomhed på! Det er overdrevet klamt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg kan kun alt for godt genkende det. Især fordi jeg faktisk har været ansat i FW fra 2008 til 2013 som både receptionist og instruktør. I den tid har jeg kun oplevet, at flere og flere opgaver er læsset over på receptionisterne, som samtidig har færre og færre timer til dem. Og oveni rengøringen skal de så også være til stede i receptionen. Og være ude blandt medlemmerne på gulvet. Det kan jo bare ikke lade sig gære, og så bliver den mest nederen opgave nedprioriteret…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man kan da håbe at et indlæg som dette evt. får dem til at bruge hovedet og se, at der skal tages aktion! Og super at du har sendt det til dem, så må de da komme igang, for det er da for ulækkert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicole

    Puha sikke nogle klamme billeder og sikke en klam historie! Jeg flytter selv rigtig snart til København og tætteste Fitness World er Jagtvej, men det der er sørme ikke tiltalende.. Jeg vil meget gerne høre om du får noget respons!
    I øjeblikket træner jeg i Nordsjælland i et center og der er rengøring også lidt sløj. Her tror jeg primært det handler om at medlemmerne ikke respekterer at de IKKE må have udendørs sko på indenfor. Det er der mange der gør. F.eks. kommer de løbende til centeret og træner således i samme sko. Det synes jeg også er ret respektløst. Både for andre medlemmer i centeret, men også for centerets personale.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna C

    Jeg træner i freshfitness på Nørrebro – der gør de rent, self er der smuttere engang imellem, men dette skyldes brugerne..
    Men føj det ser ulækkert ud nede ved jer- Dislike..
    Men Kom ned til os- vi ER søde og rene..
    (Og drengene roder med vægtene- jeg plejer bare at skælde dem ud)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Det der er simpelthen for klamt! Jeg arbejder selv i fitness World Haderslev, og kan fortælle at det er centerlederen der laver dagsordenenen, og jeg har heldigvis en chef der går meget op i rengøring, men det der er simpelthen for dårligt! Men der bliver også strammet op når du har sendt en klage og sat det på deres fb, det kan jeg næsten garantere! Håber det kommer iorden snarest 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg træner både i forum, gasværkvej, Vesterport og på Jagtvej. Alle centrene er lige klamme, fyldt med støv og hår på gulvet.
    Har allerede sendt en klage, tror desværre ikke der sker noget ved det 🙁 elsker deres hold men føj!
    Håber det er en øjenåbner for FW når du skriver det på din blog!
    Fin blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth Cecilie

    Ad, hvor er det ulækkert!! Kan virkelig godt forstå, at du kommer med et udbrud om det! Det er ikke okay, at rengøringen (og dermed også hygiejnen) er i orden i et trængningscenter!
    Men i mit lokale FW på Århusgade, har jeg aldrig oplevet problemer med rengøringen. Men måske det er forskelligt fra center til center? Kan om ikke andet godt anbefale dig Århusgade, hvis du gerne vil have ordentlige træningsforhold, selvom det er lidt længere for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg er netop selv kommet hjem fra et hold i Fitness World, men jeg vil ikke sige, at jeg har samme opfattelse af rengøringen, som du har. Jeg har én gang oplevet, at vi gled til et step hold, og der husker jeg forklaringen som “der er sæberester på gulvet”. Umiddelbart tænker jeg, at dit center muligvis er mere beskidt, da det anvendes oftere af flere mennesker. Er enig i, at det lyder usandsynligt, at Fitness World mangler penge. Håber, du oplever, at der sker noget som følge af din klage.
    Hilsen Pernille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      tak for din kommentar 🙂 Det håber jeg også !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Ja rimelig ulækkert og så har jeg endda ikke skrevet om deres omklædning som er en hel historie for sig selv, bruse arealer der aldrig bliver vasket, man kan se skidt og alt mulig andet ulækkert fliserne. Toiletterne der er så ulækre at man virkelig overvejer en ekstra gang inden man går derind.
    Susanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Det er samme historie i Fitness World i Fredericia. Der er bare ulækkert, for lige netop i et trænings center burde rengøringen være i top. I Fredericia har de også skåret kraftigt i rengøringen, selv instruktører og receptions personale tørrer ikke maskinerne af efter dem, de bruger udendørs sko indenfor. Det er bare øv og Fitness World brude stramme op. De kan gøre det bedre, og det er endda ikke svært…
    God aften og tak fordi du tager emnet op.
    Susanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      ad det lyder ulækkert, jeg forstår det simpelthen ikke!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg synes det lyder virkelig ulækkert, og giver dig ret i at det ikke er i orden. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke:
    Du nævner ikke noget med at du har snakket med personalet eller skrevet en klagemail, eller hvad man nu kan gøre.
    Selvom din blog er stor, er jeg ikke sikker på at dette indlæg, vil gøre dem opmærksom på det.
    Måske tænker personalet ikke over at det er så vigtigt? Måske tænker de, at der sikkert ikke er nogen der opdager det? Hvad ved jeg – Uanset hvad, synes jeg i hvert fald du burde snakke med centeret, og vise din utilfredshed, for det tror jeg i hvert fald ville gøre større indtryk, end et blog indlæg.

    Med venlig hilsen
    Tine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Jo jeg skriver at jeg har sendt en klagemail, og delt indlægget på deres facebookside, dette er for centeret på jagtvej 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kom og køb