Når motivationen er løbet fra dig

Birkenstocks Galore

birkenstock

affiliate: Birkenstock Sandals // Here

Jeg kan huske mit første par Birkenstock sandaler. Det var sommeren 2009. Jeg har ikke den stærkeste ryg, men dén sommer var slem. Jeg skulle stoppe op og ‘knække’ min lænd efter et par timers gang, og jeg havde ikke noget ordentligt fodtøj. Sandaler er ofte flade og dårlige for ryggen, men så blev jeg introduceret for Birkenstock. Ligeså grimme som de var fantastiske at gå i. Og på trods af de var gyselige, var de mine bedste venner hele sommeren. Siden gik der lidt sport i at finde et par nye hvert år, i en ny farve eller facon. Og jeg blev hurtigt hende med samlingen af ‘bedstemor sandalerne’.

Men pludselig skete det, at de faktisk blev lidt smarte. I en lang periode grinede jeg af trenden, fordi jeg har vadet i Birkenstock i årevis, og blevet drillet med dem, og pludselig var de nu på alle blogs, og ja, selv seje kvinder med dyr god stil, traskede rundt i Birkenstocks. Og hey, så var det pludselig ikke så dumt at være hende med samlingen af ‘bedstemorsandalerne’ hva?

Jeg begyndte at date en fyr, og vi var ude og shoppe lidt i København, da jeg falder over et par Birkenstocks, som jeg stolt viser ham og praler med min store samling der ligger på loftet og venter på, at solen bryder frem. Han grinede af mig, og sagde det nok var de grimmeste, og mest usexede sandaler han nogensinde har set, og dem skulle jeg ikke tage med til Paris, når jeg skal besøge ham. så på trods af jeg kun må have 10 kg. håndbagage med når jeg skal besøge ham, så er der ingen tvivl om at halvdelen af de kilo skal fyldes op med mine birkenstocks – så skal han fandme se. Et nyt par hver dag, ligesom han tror han har set det værste. Haha!

Ej, men nu hvor de faktisk er ret smarte i modebilledet, så kan jeg godt tillade mig at lave dette indlæg. For udover at de nu åbenbart er ‘the shit’ når det kommer til sommerfodtøj, så ér de altså verdens bedste sko. Det er som at træde ned i en sky, de er fantastiske at gå i, i timevis, og de er gode for sarte rygge som min.

Men jeg er nysgerrig, hvad synes I om trenden? Er det go eller no-go?

These are my absolute favorite sandals, and has been for years. Now, all of a sudden, its the most popular sandal, and the coolest, most hip fashion bloggers are all wearing them. They are everywhere, you can’t deny it. So hey, now I don’t feel so stupid for having gotten myself a collection of ‘grandma sandals’ over the years.. who’s grandma now:) What do you think about the trend? Hot or not? 

Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244

32 kommentarer

  • Kent

    Jeg er en af de mænd der elsker birkenstock højt !! Jeg har Gizeh modellen (den med tåsplit i mat sort link: http://www.footshopping.com/birkenstock-tdelere-gizeh/wgID_819.html?MI=9) – jeg må dog erfare at jeg er en af de meget få mænd der går med denne model – og at butikkerne næsten dem alle kun har dem i damestr. men nu er jeg så “heldig” at have en lille smal str. 41 og derfor ikke har noget problem med mgl. herrestr. Jeg vil dog godt lige høre et par meninger – er Gizeh modellen for tøset til en mand? Eller er der bare mange der ikke er modige nok?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg købte mit første par i dag. Modellen hedder Madrid og de er sorte. Jeg er allerede VILDT glad for dem, og er helt sikker på, at jeg kommer til at bo i dem resten af sommeren. Jeg er – for at sige det ligeud – skide træt af klipklappere med tåsplit, så dem skulle det i hvert fald ikke være. Og dem med to eller tre remme synes jeg virkelig lidt for klodsede og “bedstefar-agtige”, så derfor valgte jeg modellen Madrid, som kun har én rem. Det er vist nok også den originale Birkenstock. :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      ejjj hvor dejligt, det ER altså bare en fantastisk sko, det kan man ikke løbe fra 🙂 Jeg er faktisk vild med flere af dem! Men Madrid er også lækre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kent

    Jeg har lige købt et par Gizeh – jeg synes de er mega fede at se på – og fantastiske at have på – lidt synd at ikke så mange mænd er modige nok til Birkenstocks!! Men det er ligesådan med mine pelsforede andefødder (mine foretrukne om vinteren) eller de gamle gokke Jesus sandaler – nej de fleste mænd foretrækker store klodsede brune eller sorte sandaler…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    De er simpelthen så GO! Min kæreste købte dem for år tilbage og hold nu op jeg grinede af ham – selvom jeg mere end nogen anden havde brug for et par selv da jeg går indad. Men man måtte lide for moden, og NU hvor de er smarte lider mine fødder ikke mere 😉

    God dag til dig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Elsker dem! Købte mit første par for snart ti år siden – mig og veninde købte dem sammen og synes selv de var mega fede! Alle andre grinede af os!! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I begyndelsen hadede jeg dem som pesten, men der sidder alligevel en lille komfortabel nisse indeni mig og drømmer om et par af de fodformede.

    Min grænse går dog, når der kommer store sokker i. Jeg nægter simpelthen at klæde mig som min nu-pensionerede mandlige engelsklærer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har altid hadet sandaler med undtagelse af Birkenstock. Jeg har dog aldrig haft nogle, fordi jeg altid syntes det var herre pinligt, at jeg syntes min mormors sandaler var federe end mine venners. For ikke særlig lang tid siden affandt jeg mig med min dårlig sans for sandaler og besluttede mig for at jeg skulle købe nogle når jeg fik råd. På det tidspunkt var det endnu ikke gået op for mig, at de i mellemtiden var blevet the shit. Så nu sidder jeg her med mine ecco-sandaler (fordi min mor tvinger mig i dem hver sommer når vi skal vandre i syden) og ingen Birkenstock, fordi jeg ikke har råd. ØV.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thit Mette

      Prøv http://www.sarenza.dk/ der er de ret billige 😉
      Jeg ELSKER skoene, men havde selv samme problem. Nu kunne jeg ikke være gladere for mine Birkenstock Madrid sandaler 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Åhh hvor har jeg været flov over mine forældre når de vadede rundt i dem, men nu.. NU ønsker jeg mig dem så inderligt i mange farver og modeller og stjæler min mors når hun ikke ser det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Mit problem er ikke rigtig med Birkenstocks, men med sandaler generelt. Jeg kan slet ikke finde nogen, som jeg kan lide. Sommeren er virkelig en skidt tid for mig, for det bliver jo også for varmt at gå rundt i kondisko hele tiden.
    Og så kommer Birkenstocks, og jeg kan faktisk ret godt lide dem. Jeg er bare lidt bange for, om de svupper for nemt af? Jeg kan ikke have pumps på, fordi min fod svupper op, og jeg er lidt bange for, at de også gør det i dem her, når der ikke er nogen ankelbeskyttelse. Og hvis man godt vil have dem uden tå-split.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amy

    Jeg elsker dem! Har lige modtaget mit første par 🙂 Vil dog nævne at vi havde dem i neongrøn i en butik som jeg arbejdede i for nogle år siden. Hver gang jeg kiggede på dem, tænkte jeg bare bare “ad”. Det har ændret sig nu.. men vælger dem stadig ikke i grøn.. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    De er så meget GO! Jeg er kæmpe fan, da jeg virkelig synes, at de kan styles på en afslappet men cool måde.

    Jeg kan dog godt grine lidt af, når nogle af de andre bloggere bruger omkring 5 gange så mange penge på nogle, der er en efterligning af dem bare fra et andet mærke af som Givenchy – så gør det åbenbart ikke noget at gå i efterligninger hehe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg elsker dem, men jeg hader dem… Har selv haft et par siden 2008 og de er jo fantastiske at gå i. Men de er så effin’ grimme…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Har svært ved at tro på, at du ikke altid har set knaldhamrende godt ud i dine “bedstemorsandaler”, du ser for vild ud i alt jo!
    Desuden synes jeg de er for fede, og jeg har tidligere hadet at jeg kunne lide dem, men det er jo meget heldigt i år! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ms pinlig

    Jeg har grint af alle de bloggere, som hoppede på de grimme sandaler trenden… Fik kvalme hver gang jeg så et par på en eller anden stor blog – DET ER SÅ GRIMT!

    …. Fik lige mit første par Gizeh ind af dørene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      hahahahaha 🙂 Så nu griner jeg lidt af dig 🙂 Søde…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg har faktisk lige bestilt mine i mørkebrun, dem med tå-split. Så jeg er ret vild med dem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      eeej hvor dejligt :)! så bliver det en god sommer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara Busch-Petersen

    Jeg sidder og klapper i mine små fashion hænder, når sådan en trend rammer mode verdnen. Ikke fordi jeg synes de er så sindssyge flotte, men fordi jeg beundre hver eneste gang, at en trend formår både at være komfortabel og pæne på én gang. Mit forhold til denne trend, er ligesom til så mange andre. Hvis man kan bærer det – bær det! Hvis ikke – hold fingerne væk 🙂

    God mandag til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      haha ja helt enig, ofte så er det der er på mode, måske ikke det mest behagelige at have på 🙂 Men de her er altså noget af det mest behagelige!

      God mandag til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Har også brugt Birkenstocks i nogle år og elsker dem! Har netop ønsket mig et nyt par i fødselsdagsgave 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Haha, jeg elsker det her indlæg 😀

    Altså personligt, så har jeg aldrig kunne se hvorfor mange synes de er SÅ grimme…synes virkelig det kommer an på hvordan de styles, altså hvad man har på til. Jeg har et par helt plain sorte jeg købte i London for nogle somre siden – og jeg siger bare….ALLE trendy london’ere gik i Birkebstock den sommer 😉

    Okay min pointe er at jeg synes de går an og de er SÅ rare at have på 🙂

    Ps. skriver denne kommentar iført mine Birkenstock 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      uhhhhh sejt 🙂 haha så er vi ikke helt ved siden af jo 🙂

      og ps. Jeg svarer på din kommentar iført mine 🙂 :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har det svært med dem.
    Jeg er vokset op i en sygeplejefamilie hvor min mor altid har gået med dem. Da de blev smarte sidste sommer gik min mor og søstre helt amok over dem og prøvede at hive mig med, og jeg svor at jeg ALDRIG ville hoppe på den trend.
    Men stylet rigtigt er de ret fede, og jeg mangler virkelig sandaler (har kun ét par) og især at ¨hurtig-af-hurtig-på¨ varianten.. Men nu har jeg jo svoret at jeg aldrig ville gøre det 😀 Og jeg ved jeg bliver mobbet hvis jeg bukker under..
    Damn it. Det må blive en sandal jeg bruger normalt og aldrig tager på til familie sammenhænge 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      hahaha åhh jeg forstår dig godt. Men så må du bruge den i al hemmelighed jo 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ida

    I hate that i love them. Har lige bestilt første par, sikkert ikke sidste. Har gjort nar af dem i laang tid. Øv..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      hahahaha præcis 🙂 De er sgu ikke til at komme udenom denne sæson åbenbart. Men tro mig, du kommer til at elske dem, så selvom du havde synes at de var latterligt grimme, så er man ligeglad så snart man tager dem på fusserne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Anna

    Herhjemme har vi også haft dem i mange år. Min mor fik hælespore, og fik dem anbefalet, så hun har et ude par og et inde par og eftersom jeg har hendes fødder (ikke i bogstavligste forstand) så har mine fødder også godt af dem og jeg hapsede hendes og har nu mine egne. Og jeg synes, at de er pæne og rare, så GO, men helst i brun 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      haha ja, de er simpelthen fantastiske. Det er bare virkelig fedt at de også er lidt smarte nu faktisk 🙂 Brun er også fed, har dem selv i brun og elsker dem!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når motivationen er løbet fra dig