Fy for fanden Fitness World


IMG_0394

IMG_0395 IMG_0397 IMG_0399 IMG_0402 IMG_0403 IMG_0404
Åh endnu et af de der brokke indlæg på Mi Confesión. Suk. Ej men det her indlæg er vigtigt, og et af dem jeg i snart 5 mdr. har tænkt på at skrive. Det hele startede for 5 mdr. siden da jeg trænede på et hold i Fitness World på Jagtvej (der jeg næsten altid træner). Gulvet var latterligt glat af sved og skidt, og vi gled allesammen rundt. Da en pige faldt ned og slog hagen hårdt i gulvet, fortalte instruktøren os, at fitness world havde valgt at skære ned, og det gik udover rengøringen. Derfor kom der ikke længere aften/natterengøring professionelt hver dag, men nu skulle receptionisterne og instruktørerne lige feje inden de gik – og der afslørede hun også at det var vist ikke den helt store omgang, de var jo trætte og ville hjem, og var desuden selv rigtig sure over dette nye tiltag. Træningen fortsatte, jeg syntes det var ulækkert, men det var først da vi lå på gulvet og der foran mig lå en kæmpestor negl at jeg var ved at brække mig, og forlade timen i protest. Jeg synes bare det var virkelig ulækkert.

Siden da begyndte jeg at lægge mærke til om lokalerne var rene, og det var de aldrig. Efter en måned, tænkte jeg at lave et lille forsøg, og tog derfor mit tyggegummi og rullede sammen i et lille stykke papir, og lagde i et hjørne. Ja okay, det lyder klamt, men det var jo for at teste ved I nok. Det lå ikke så man kunne træde i det, men samtidig var det ikke sådan at jeg havde gemt det. Det lå bare i et hjørne, tydeligt at se, men ikke til at træde i. Jeg ville se hvor længe det lå der. For helt ærligt, rummene er jo ikke ligefrem fyldt med gemmesteder, de er store og firkantede, og så står der lidt redskaber i hjørnerne, det er næsten umuligt ikke at komme i alle hjørner, så jeg vidste at hvis der var rengøring, så ville det tyggegummi også blive fejet op. Det lå ikke engang gemt bag noget, alle kunne se det. Ugerne gik, helt præcis 5 af dem, hvor mit tyggegummi lå og samlede støv. Og det er jo så ikke det eneste der ikke er gjort rent kan man næsten regne ud.

Jeg synes simpelthen det er for dårligt, og nu har jeg tænkt hver gang jeg er gået derfra, at jeg ville lave et indlæg om det. Ikke fordi jeg, som privatperson, forventer at få noget, men fordi jeg synes det er vigtigt at få skrevet. Det er et fitnesscenter, hvordan fanden kan man skære ned på rengøring? man skulle da tro at det var et af de vigtigste punkter i driften af et center? For mig svarer det næsten til at en restaurant skærer ned, og derfor slukker deres køleskabe for at spare penge, så maden ikke køles ned. Det er ligeså vigtigt synes jeg. Udover det er pisse ulækkert, så er det jo virkelig heller ikke sundt, eller særlig sikkert. Der er hold fra tidlig morgenstund til sen aften. Mennesker der hopper rundt i det samme støv og sved hele dagen, og så vælger de at skære ned, og fjerne rengøringen? Hvad fanden går det ud på? Så skær da hellere lidt i åbningstiderne, sæt priserne på jeres shakes lidt op, eller noget andet der er til at holde ud. Desuden kan jeg simpelthen ikke tro at Fitness World mangler penge, helt ærligt, dét tror jeg simpelthen ikke på. Hvorfor melder jeg mig ikke ud tænker I måske? Jeg elsker deres hold, og udelukkende derfor er jeg stadig medlem, men jeg ved sgu ikke hvor meget længere jeg gider det.

Det er så ulækkert at træne i de lokaler. Der lugter, gulvene er beskidte, og når man kommer hjem fra træning er ens hænder så ulækre fra at have rørt de gulve. Jeg er virkelig skuffet. Og det er ikke okay. Nu skal jeg lige understrege at dette er for Fitness World på Jagtvej, og jeg vil ikke udtale mig om de andre centre, da jeg oftest træner der, og jeg også synes jeg ville holde øje med det over en længere periode før jeg lukkede al min munddiarré ud. Men nu er jeg lige kommet hjem fra endnu et hold, og nu skulle det være. Jeg sneg mig ind efter alle var gået og timen var slut, kæmpede i 10 minutter med at tænde lyset, og så lagde jeg mig ellers på gulvet og dokumenterede lidt. Billederne taler for sig selv, og det ser sådan ud stort set hver gang jeg er der, i begge de sale jeg træner i. Det er slemt nok på billederne, men det er alligevel som om det lige er lidt værre i virkeligheden, og billederne opfanger ikke helt hvor klamt der er.

Nej helt ærligt Fitness World, det er fandme en ommer. Det er ulækkert, og jeg er skuffet over jer. Og jeg er altså ikke en eller anden ligegyldig stemme, der lige er meldt ind og nu vil brokke mig, jeg har været trofast medlem hos jer i 5 år nu. Indlægget her, samt en klage er sendt til Fitness World, samt delt på deres facebookside. Jeg håber de vil tage det alvorligt. Træner I i Fitness World? Og har I lignende historier? Synes I det er mig der er sart? Jeg vil virkelig gerne høre jeres mening.

Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244

Birkenstocks Galore

birkenstock

affiliate: Birkenstock Sandals // Here

Jeg kan huske mit første par Birkenstock sandaler. Det var sommeren 2009. Jeg har ikke den stærkeste ryg, men dén sommer var slem. Jeg skulle stoppe op og ‘knække’ min lænd efter et par timers gang, og jeg havde ikke noget ordentligt fodtøj. Sandaler er ofte flade og dårlige for ryggen, men så blev jeg introduceret for Birkenstock. Ligeså grimme som de var fantastiske at gå i. Og på trods af de var gyselige, var de mine bedste venner hele sommeren. Siden gik der lidt sport i at finde et par nye hvert år, i en ny farve eller facon. Og jeg blev hurtigt hende med samlingen af ‘bedstemor sandalerne’.

Men pludselig skete det, at de faktisk blev lidt smarte. I en lang periode grinede jeg af trenden, fordi jeg har vadet i Birkenstock i årevis, og blevet drillet med dem, og pludselig var de nu på alle blogs, og ja, selv seje kvinder med dyr god stil, traskede rundt i Birkenstocks. Og hey, så var det pludselig ikke så dumt at være hende med samlingen af ‘bedstemorsandalerne’ hva?

Jeg begyndte at date en fyr, og vi var ude og shoppe lidt i København, da jeg falder over et par Birkenstocks, som jeg stolt viser ham og praler med min store samling der ligger på loftet og venter på, at solen bryder frem. Han grinede af mig, og sagde det nok var de grimmeste, og mest usexede sandaler han nogensinde har set, og dem skulle jeg ikke tage med til Paris, når jeg skal besøge ham. så på trods af jeg kun må have 10 kg. håndbagage med når jeg skal besøge ham, så er der ingen tvivl om at halvdelen af de kilo skal fyldes op med mine birkenstocks – så skal han fandme se. Et nyt par hver dag, ligesom han tror han har set det værste. Haha!

Ej, men nu hvor de faktisk er ret smarte i modebilledet, så kan jeg godt tillade mig at lave dette indlæg. For udover at de nu åbenbart er ‘the shit’ når det kommer til sommerfodtøj, så ér de altså verdens bedste sko. Det er som at træde ned i en sky, de er fantastiske at gå i, i timevis, og de er gode for sarte rygge som min.

Men jeg er nysgerrig, hvad synes I om trenden? Er det go eller no-go?

These are my absolute favorite sandals, and has been for years. Now, all of a sudden, its the most popular sandal, and the coolest, most hip fashion bloggers are all wearing them. They are everywhere, you can’t deny it. So hey, now I don’t feel so stupid for having gotten myself a collection of ‘grandma sandals’ over the years.. who’s grandma now:) What do you think about the trend? Hot or not? 

Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244

Når motivationen er løbet fra dig

IMG_4585

Nu er det her jo ikke nogen træningsblog, eller vægttabsblog eller noget som helst i den retning. Men I har alligevel fulgt med i Nupokure og træningsforløb herinde, så på den måde kan jeg vel godt skrive lidt om træning, motivation og vedholdenhed.

Jeg var virkelig kommet i god form, jeg var rigtigstærk, og jeg trænede regelmæssigt. Men så sker der ligepludselig det, at motivationen løber fra mig. Den bliver sgu lidt mere sporty og hurtig end mig, og pludselig han den overhalet mig og er ikke længere den makker der løber ved siden af mig, men den modstander der smuttede fra mig. Det er sådan jeg har valgt at se på det i hvertfald. Men hvad gør man så for at indhente den skide motivation?

Når den ene uge man er på ferie og bare ‘ikke kan træne’, æder den anden? Når man pludselig kigger tilbage og opdager, at man ikke har trænet i 6 uger? Når man ved, at det er en kamp at komme ind i den gode rytme igen, at man er nødt til at skrue ned fra vægten igen, hvis ikke starte forfra med at bygge op, så i hvertfald er man røget lidt tilbage, og må nok smide lidt kg. af ift. hvor man var landet i sin gode form. Dét er hårdt. Og så bliver jeg så sur på mig selv. For jeg har altid en million undskyldninger: jeg har kærestesorg/jeg læser til eksamen/jeg skal på ferie osv. Men det værste ved det hele er, at træning hjælper på stort set alle mine undskyldning, og alligevel bliver det ligesom ‘det jeg bare slet ikke kan overskue’.

Og pludselig kan man se at den fine form på maven, ikke er helt ligeså fin mere. De flotte tonede lår, måske lige er lidt mere løse, og ens energiniveau, generelle glæde og overskud, er dalet. Og hvorfor er det så man ikke bare tager de tights på og går ned i det center og træner en time? eller snører sine løbesko på og smutter ud i solen? eller hvad man nu foretrækker? Jeg tænker bare, når man har hovedpine så tager man en pille. Man ligger jo ikke i smerten og håber på at den på magisk vis forsvinder. Hvis man har en sygdom eller andet, så tager man jo den medicin der kan hjælpe. Og hvorfor tager man så ikke medicinen som faktisk hjælper på stort set alt i ens liv, både fysisk og psykisk? Den eneste medicin, der næsten uanset hvad du fejler eller har af undskyldninger, kan hjælpe dig, gøre dig gladere, og give dig mere overskud?

Men vi kender det jo alle, når motivationen ikke er der længere, så er der ikke meget der hjælper. Alle de lækre instagram konti eller tumblr blogs man følger, som var ih så åh så inspirerende og motiverende, de hænger pludselig én langt ud af halsen, og man har lyst til at brænde alle billeder af sunde opskrifter, og blokere alle de brugere der fandme er så pisse overskudsagtige og træner hver dag, viser deres flotte flade mave og deres tonede arme. Adr. Men nu er jeg nået dertil hvor jeg skal tilbage på det spor igen, før det er så langt væk at jeg ikke kan se det. Min motivation er stadig ikke i syne, men til gengæld har min fornuft besluttet sig for at overtage nu. Det gik så godt, det skulle ikke bare være for en periode, men en livsstil. Og skal alle mine flotte resultater gå tabt? alt det hårde arbejde jeg lagde i det, skal det være spildt? Fandme nej! Så selvom jeg ikke har lysten til det, og jeg i øvrigt har travlt med eksamen, og og og, så er fitnesstasken pakket, holdet er booket, og i dag tager jeg atter hul på min træning samt sunde livsstil.

Og så er jeg sikker på jeg nok skal blive stærk og hurtig nok til at indhente den skide motivation igen.

Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244

 

Asos

Ikke-navngivet-1

 

Affiliate: Asos Leather Sliders

Jeg elsker sko, og jeg har alt for mange af dem. Men sandaler er noget andet for mig. Jeg ejer faktisk ikke nogen, jeg ved ikke helt hvad jeg kan lide, og det er svært for mig hver sommer at finde nogen jeg synes er både flotte, gode at gå i, og til en god pris. Jeg fandt disse sandaler som jeg synes er rigtig fine. Det allerbedste er, at de koster 198 kr.

I love these simple, cute and cheap slippers in real leather.

Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244

Older posts