Real Vs. Steal

Nupo og vægttab

Jeg er, som jeg fortalte i min videoblog her, på en 4 ugers challenge fra nupo om at leve af det, og udelukkende dét, i den næste måned. I dag er det dag 4 sådan helt rigtigt da det lige blev rykket lidt længere ind i januar end det var meningen. Jeg har brugt nupo før, af flere omgange. Nogle gange brugt det som supplement/morgenmad eller mellemmåltid. Andre gange har jeg taget et par dage med ren nupo, eller en uge måske. En enkelt gang før har jeg været på ren nupo i en måned, men fik også almindelig aftensmad mad der.

Denne gang hedder den ren nupo. Jeg har lovet at fortælle lidt om mit vægttab som mange af jer måske slet ikke ved har været. Men det vil jeg gerne fortælle jer lidt mere om. Jeg har vendt og drejet om det overhovedet var noget jeg skulle åbne op for – er det ikke lidt flovt? Altså ikke bare at sige ‘hey jeg er på nupo i 4 uger, vil gerne lige smide 5 kg’ – agtigt, men rent faktisk fortælle hvor skidt man har haft det og hvor man har været? Men jeg kom frem til at det ikke er flovt. Og det er jo en af de ting jeg altid har gjort her på bloggen, været ærlig. Det er ikke noget glansbillede men det er den jeg er. Så her kommer historien:

Vi skal tilbage til slutningen af 2009. Jeg boede med min daværende kæreste og var lige startet på kinastudier på københavns universitet. Vi havde haft en lidt vild sommer dét år, da han rejste til Asien i 6 uger mens jeg stod alene for at få købt den lejlighed vi drømte om. Det hele gik igennem og han kom hjem en torsdag kan jeg huske, hvor vi om fredagen fik nøglerne til lejligheden (der lignede lort) og havde weekenden til at male, rive ned, rykke ind, for at vi kunne starte studie om mandagen allerede. Jeg er sådan en person der virkelig har brug for min base, specielt når jeg starter noget nyt. Jeg bliver nemt hylet ud af den og følelsesmæssigt påvirket i nye store situationer, og derfor er det rigtig vigtigt for mig at jeg har et godt og trygt sted hvor jeg føler mig hjemme.

Vores lejlighed lignede noget der var løgn, vi havde ingenting. Vi havde ikke en ovn/komfur og vores mad var derfor enten købt ude eller rugbrød. Der var rodet og støvet men vi havde ikke tiden til det da vi begge skulle starte nyt studie med alt hvad det indebar. På den måde havde vi haft en ret vild start i vores nye hjem. Jeg var sindssygt udmattet fordi jeg havde brugt hele sommeren på at sende mails, være til møder, ringe til banker, indsamle papirer etc.

Så spoler vi lige tiden frem til december 2009. Det var en rigtig forfærdelig tid for mig på det nye studie. Jeg mødte ikke op, jeg var ked af det hver dag og så var det i en periode hvor jeg sad midt i en beslutning om hvorvidt jeg skulle løsrive mig fra min far. Nogle gange når jeg var til forelæsninger kunne han ringe 110 gange i løbet af sådan en forelæsning. Jeg havde så ondt i maven og var så ked af det. Jeg vidste godt hvem jeg ville få i røret hvis jeg tog den. En fuld, grædende, ynkelig mand. Jeg er en person som ikke kan afvise folk og jeg fik så ondt af ham. Jeg blev så ked af det og kunne slet ikke håndtere det.

Som tiden gik det efterår til vi nåede vinter, var jeg sunket godt og grundigt ind i en rigtig dyb depression. Jeg havde det rigtig dårligt. Mens jeg var i det har jeg ikke tænkt over hvor slemt det var, men at kigge tilbage nu, både på billeder og minder, det giver mig ondt i maven. Jeg stoppede helt med at tage i skole og jeg lå i min seng hele dagen. Jeg kan huske følelsen af at ligge i det rum og min daværende kæreste tog på studie, jeg græd. Da han kom hjem lå jeg stadig der og græd. Det må have været hårdt for ham også. Men han var utrolig sød og støttende. Jeg havde det bare ikke godt. Jeg var ikke glad.

Vi lavede ikke mad og det eneste vi spiste var pizza og usundt. Jeg kan huske at vågne op nogle weekender og lave mega usund morgenmad og efter vi havde spist det foreslog jeg at vi gik ind og sov videre igen (kl. var måske 12) jeg kunne simpelthen nærmest ikke holde ud at stå op og gøre mig klar til dagen. Jeg får det helt dårligt. Det er så trist og jeg var så ked af det. Et minde som har sat sig virkelig stærkt fast og som virkelig beskriver hvor syg og ked af det jeg var, var engang (det har også været dér i december) hvor min daværende kæreste skulle have en ven og dennes kæreste på besøg. Jeg kendte begge to da vi havde gået på gymnasiet med dem. Vi havde et køkken alrum som så også var vores stue. Og så havde vi et soveværelse. Imellem disse 2 rum var der ikke en dør. Jeg kunne slet ikke overskue at de skulle komme og jeg sagde jeg bare ville sidde på soveværelset og lave lektier. Det er jo helt absurd at jeg sidder inde i det andet rum alene og ikke engang kommer ud og hilser. Nu ville jeg jo gå ud og være en del af det og drikke en øl med dem, og have en hyggelig aften. Efter et par timer kan jeg huske jeg begyndte at græde og så sad jeg ellers der i det andet rum og snøftede mens min daværende kæreste havde gæster. På et tidspunkt listede jeg ud i gangen og tog sko på. Sagde lige kort hej og så gik jeg ellers. Bare for ligesom at foretage mig noget, lidt at vise jeg havde travlt med noget andet. Det var rigtig akavet at jeg sad i det andet rum i flere timer mens de sad og hyggede. Det var sne og frostgrader og jeg gik rundt på Nørrebros gader og græd og frøs og ventede på at de gæster ville gå så jeg kunne komme hjem.

Jeg var dybt ulykkelig og alle kunne se det på mig. Her kommer så ind med vægten, jeg tog nemlig en del på. Jeg rørte mig ikke og spiste intet sundt. Jeg har aldrig været tyk, og jeg har altid levet sundt, men jeg nåede faktisk op på en vægt hvor det ikke var pænt eller sundt. Ikke noget ekstremt overvægtig, men bestemt ikke hvad min krop skulle være. Det var en dag i januar hvor jeg besluttede mig for at få udskudt mit første studieår og fokusere på at blive glad. På at tabe mig. På at få afsluttet det med min far. Jeg husker at veje mig på min mors vægt og se et tal der bare fik mig til at bryde sammen. Virkelig? Var det min krop der havde den vægt? Og dér, i januar 2010 gik jeg igang med at få det bedre.

Det er nu 16 kilo siden. 16 fucking kilo. Og selvfølgelig en masse andre ting. Jeg er jo bl.a. ikke sammen med samme mand længere og jeg er flyttet. Jeg fik afsluttet kinastudier efter 3 år og started på noget nyt. Jeg har været nødt til at slette nogle gamle indlæg på bloggen. Ikke fordi jeg har vist min krop og er flov over den, men fordi det er tilbage i den tid hvor jeg simpelthen får ondt i maven ved at se det, ved at tænke tilbage på hvordan jeg havde det. Der var jo flere grunde til jeg ikke var glad og en af dem var måske også at jeg ikke rigtig var glad i mit forhold. Jeg skal på ingen måde give min ekskæreste skylden, han var simpelthen så sød og støttende under hele forløbet. Og altid i den periode. Så det er slet ikke hans skyld. Det er min egen skyld. Jeg følte mig fanget i det forhold, i den lejlighed, i min depression at jeg ikke kunne komme ud af det.

Når jeg kigger tilbage på den tid kan jeg næsten ikke forstå det er mig. Jeg var simpelthen så langt nede i et hul at jeg bliver helt trist bare ved tanken. Nogen gange får jeg helt lyst til at ringe min eks op og sige at jeg er virkelig taknemmelig for den enorme støtte han gav i den periode. Det har heller ikke været nemt for ham med nyt studie og så komme hjem til en kæreste der lå og græd hver dag i sengen og tog mere og mere på.

Men heldigvis er det slut nu. Jeg kommer aldrig nogensinde til at ryge op i den vægtklasse igen, på ingen måde. Jeg kan slet ikke forstå at det kunne komme dertil.

Nu er jeg der hvor min krop på alle måder er rigtig flot, veltrænet og slank og en del ville mene at nu kan jeg sagtens stoppe vægttab. Men jeg er nået så langt. Jeg har et mål. Selvom det handler om de sidste små 5-6 kg, så er det 5-6 vigtige kilo for mig. Og derfor er jeg på nupo. For at se om det kan hjælpe mig med det. For at se hvordan det føles, om jeg kan holde det efterfølgende.

Det er langt fra os alle der vil tabe os 15+ kilo og der sidder måske også en del af jer som bare gerne vil af med 5-10 kg. Og derfor gør jeg det her. Det handler selvfølgelig ikke om det tal der står på vægten egentlig, men det handler om at være glad for sig selv. Det er bare en meget god rettesnor med det tal. Men jeg blev vejet hos nupos kostvejleder til start i forløbet hvor hun også målte fedtprocent, muskelmasse, knoglemasse osv. Når måneden er gået skal jeg tilbage til hende og havde det samme målt. Hvis ikke den står på min drømmevægt (som jo bare er et tal jeg har sat) så er det vigtigste jo at de andre tal har rykket sig – fedtprocent og muskelmasse. Og så måler jeg også cm rundt om kroppen. Det er jo, uanset vægtens tal, det man ser.

Jeg træner 4-5 gange om ugen i fitness world hvor jeg træner på hold. Jeg gider ikke fri træning da det ikke motiverer mig på nogen måde. Af hold træner jeg: Stram op, Power Toning, H.I.T, Fatburner Bootcamp (som er en bootcamp kun her de næste 8 uger), Bodyfit og engang i mellem flow yoga. På dage hvor jeg træner spiser jeg en bar fra nupo, eller en færdigshake, udover de 6 breve pulver man skal have hver dag.

I næste uge laver jeg et indlæg med hvad jeg spiser, hvilke produkter/smagsvarianter og ikke mindst hvordan det er at være på nupo når man også træner.

Det var mit indlæg og jeg håber I vil følge med i mine sidste 4 uger om at nå min drømmekrop og målet. Jeg ser pisse godt ud og jeg er rigtig glad. Meget langt fra den Line der lå og græd hver dag – 16 kilo tungere. Av av. Det er min historie om vægttab, den fase jeg gik igennem. Hvis I er nået helt hertil har I fået det hele med og så vil jeg bare ønske jer god søndag.

Og så, hvis nogen af jer har lyst til at være med her den næste måned så er I meget velkomne. Så kan I skrive i kommentarfeltet hvordan det går og vi kan hjælpe og støtte hinanden.

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

27 kommentarer

  • Freja

    Hej sødeste Line

    Tusind tak fordi du deler! Jeg ved ikke om jeg er den eneste, men jeg kunne bare utrolig godt tænke mig at få nogle tal. Du deler utrolig meget i forvejen, det ved jeg godt, men det er bare så svært for mig at få en idé om hvordan du har set ud og hvordan du nu gør. Jeg har fulgt med meeeget længe, men har aldrig rigtig set billeder af andet end dit smukke ansigt – og det ville bare være nemmere at sætte sig ind i det hele hvis man kunne få lov at få nogle tal på din vægt/fedtprocent eller hvad ved jeg. Jeg håber ikke at det er for meget at bede om. Endnu engang tak fordi du deler, jeg elsker at følge dig.

    Vh Freja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Line. Tusind tak for et indlæg, som jeg virkelig kunne relatere til. Jeg døjer selv med depression og vægtøgning, så jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre,, hvordan du kom i gang med at træne og tabe dig. Vil du ikke lave et indlæg der handler om det? Hvordan kom du ud af det sorte hul og ned i træningscentret” Kærligste hilsner, Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    JEG JOINER DIG LINE 😀 Jeg har lige købt tre valuepacks, så jeg har til tre uger. Jeg glæder mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hej Line,

    Tak fordi du deler dine historier, de er som regel altid så virkelighedsnære og godt beskrevet, at hvis man om ikke det hele, så kan relatere til det meste af det.

    Så igen sidder jeg og nikker meget genkendende til din historie – selvom det ikke er samme historie som min, tværtimod.
    Lige efter gymnasiet flyttede jeg hjemmefra – alene. Og jeg følte mig så alene, at jeg hadede at være alene i min lejlighed. Når jeg endelig var, spiste jeg ufattelig usundt. Ellers festede jeg gerne alle ugens dage og deltog alle de sociale arrangementer jeg kunne komme til.

    Men ligesom dig, tog jeg på. Jeg husker den dag, jeg stod på vægten to år efter jeg var flyttet hjemmefra, og den sagde +15 kg.

    Jeg er 176 høj, så de 75 kg jeg da vejede, var som sådan ikke voldsomt overvægtig. Men de 75kg gjorde mig utilpas i mit sind. Ligeså utilpas som den usunde mad gjorde mig i kroppen. Det var en ond cirkel, og den var rigtig svær at bryde – det var rigtig svært at komme til den dag, hvor jeg bestemte mig for, at nu skulle det være nu. I løbet af det næste år, tabte jeg 17 kg, og holder stadig, uden problemer, vægten ved lige.

    Det der særligt ramte mig i dit indlæg ovenover, var hvordan du fortæller, at du i dag kan blive ked af, at tænke tilbage. Puha, jeg fik det fysisk dårligt da jeg læste dit indlæg, og tænkte tilbage på mig selv. Kan slet ikke genkende den person. Så trist og ulykkelig i egen krop og over resten af sin tilværelse.

    Sikke da en lang smøre jeg fik delt her. Det var slet ikke meningen 🙂 . Men nu får det lov at blive. Ha en god dag, og tillykke med dit vægttab, jeg ved, at det ikke har været nogen helt let kamp.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Du er mega sej, Line Sofie. Tak fordi du deler din historie med os. Jeg glæder mig til, at følge dit nupo forløb. Er også selv startet på fat burner bootcamp i FW, og har besluttet mig for, at de næste 8 uger derfor skal stå på en masse sund mad (heriblandt en masse nupo barer) og en masse træning. Rigtig god mandag! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hej Line

    Vil bare lige give dig kæmpe thumps up for at dele en SÅ personlig periode i dit liv. Det er dét som gør din blog så fantastisk – du er ærlig og der er ingen facader.

    Spændende med nupo, jeg er ikke selv tilhænger af den form for vægttab, men glæder mig til at følge din udvikling, og håber du opnår det resultat du ønsker i løbet af de 4 uger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line N.

    Kære Line Sofie..
    Tusind tak fordi du deler sådan et indlæg!
    Den situation du stod i der, minder på mange måder om min nu..
    Voldsom depression og lidt for mange kilo taget på..
    Du beviser at det er muligt at ‘komme ud på den anden side’, selvom dagene er lange og mørke..
    Stor tak for at du deler disse personlige indlæg – det gør en stor forskel, især for sådan en som jeg..
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Tak for dit indlæg! Hvor er det fantastisk at høre så megen åbenhed. Det bliver et rigtig godt eksempel på, hvordan åbenhed og ærlighed – også om ens mere følsomme og sårbare sider – er noget,der bør værdsættes enormt højt.
    Jeg har gået og tænkt med alt det nupo, at hun må da have nogle problemer med spisning, og hun skulle hellere øve sig i at acceptere sig selv som hun er (du er meget, meget smuk!) – simpelthen fordi mit perspektiv er spiseforstyrrelser og sådan noget halløj. Det er min historie. Og så er det så enormt interessant og vigtigt at blive klogere og høre, at du har dine grunde til faktisk at ville tabe dig og bruge forskellige metoder til det! Du har ikke spiseforstyrrelse, som jeg har haft, du har DIN historie, som gør, at du vælger at gøre, som du gør. Jeg er blevet så meget klogere, og bliver endnu engang bekræftet i, at man ikke skal dømme andre, før man ved, hvorfor de gør, som de gør.
    Så tak, fordi du deler DIN historie. Jeg har stor respekt for, at du fortæller om det, og at du gør det, der er det bedste for dig. Alt det bedste til dig, og hvor er det godt at høre, at du har det meget bedre i dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej Line Sofie.

    Det er svært for mig at finde en blog der virkelig fanger. Men det gør din. Jeg tror faktisk også, at det her er den eneste kommentar jeg nogensinde har skrevet til en blog, men jeg synes at du fortjener at få fortalt hvor stor en betydning det har – sikkert ikke kun for mig – men at du skriver som du gør, at det ikke kun handler om nupo men mere personligt- at der faktisk er andre ude i verden der også har pisse elendige dage og hvor det hele ramler sammen. At man kommer ovenpå igen, fordi hvorfor skulle man ikke det?
    Dine indlæg er få, hvilket er en skam! men de få indlæg du så laver, er værd at vente på. Du har personlighed – muligvis ikke mere personlighed end andre bloggere, men du er ikke bange for at vise den. Du er ikke bange for, at vise at du har været såret og muligvis stadig er lidt sårbar.
    Og det hjælper! Det hjælper at læse om, at der faktisk er et menneske der sidder og skriver og ikke en eller anden modedulle som faktisk ikke har mere indhold end tøj og sko.
    Tusinde tak Line Sofie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Line

    Jeg kender faktisk ikke din blog, men overskriften med nupo fangede mig alligevel 🙂
    Jeg synes det er et rigtig godt indlæg, og jeg tror desværre at vi alle har været der hvor det hele bare er noget fucking lort og man seriøst overvejer hvad meningen med galskaben er.
    Det ramte mig dog mere – det du skriver med din far. Nu kender jeg dig som sagt ikke, og det kan godt være at det kapitel er total overstået for dig.
    Alligevel vil jeg tillade mig at kontakte dig, da jeg føler det er rigtig relevant.
    Jeg hedder Christina, jeg er vokset op med en alkoholisk og psykisk syg far, og jeg har også prøvet tusind gange at min telefon ringer, og jeg bare lige nøjagtig ved hvad jeg får i røret. Jeg mener ikke rigtig, at der er nok fokus på dette her med at være “medmisbruger”, og have en ringere livskvalitet på grund af et andet menneske.
    Jeg oplever tit, at folk ikke ved hvad de skal gøre for at ændre det, og dermed render rundt og er lidt halv-deprimerede hele tiden – for gud ved, hvor fucking hårdt det er, at have en misbruger i sit liv. Derfor har jeg lavet en hjemmeside.
    Den hedder: http://www.dervarengangenpige.dk

    Jeg får ikke, og har aldrig fået noget økonomisk ud af at lave dette stykke arbejde, men jeg har simpelthen ikke kunne lade være. Min vision og drøm omkring dette er, at “ordet spredes” i relevante kredse, og at eventuelle “medmisbrugere” får noget ud af, at kigge og læse på min hjemmeside. Mere kan jeg ikke bede om.

    Jeg håber du har tid og lyst til at kigge forbi en gang, og hvis du tænker at det er noget som kan hjælpe mennesker, at du vil være med til at sprede ordet.

    Kærligst Christina

    http://www.dervarengangenpige.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Line Sofie!
    Jeg er i et forhold med en fantastisk mand som jeg virkelig elsker, men jeg går og er i tvivl om det skal være ham og mig. Jeg tør ikke forlade forholdet da farvel er noget af det jeg har sværest ved. Han er bare så fantastisk og jeg får det virkelig dårligt når jeg tænker på ham sammen med en anden, men når jeg læser din historie om hvordan du blev forladt, så tænker jeg at det ville være lettere for mig, fordi så havde jeg ikke noget valg. Så var det bare noget jeg måtte leve med. Men jeg elskerham stadig bare så meget.. Hvad tænker du om dette?

    //MM 18 år

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Rigtig god fornøjelse med din træning og din kost! Ville virkelig ønske jeg kunne holde mit nytårsfortsæt, som ja er det typiske “2014 skal være et godt år for min krop, blik bikini klar” og hele det show, men som situationen er nu, så har jeg en eksamen, men derefter er der sgu ingen undskyldninger! Jeg er også mest til hold træning, så misunder virkelig de personer der siger “jeg løber lige en tur”. Håber du bliver glad for de resultater, du vil se. Bliver spændende af følge med :-)))) Du er så herlig Line.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og god søndag til dig, Line Sofie! Ærligt og på samme tid rigtig motiverende indlæg. Jeg er med dig de næste fire måneder. Ikke sådan på nupo og så strikst, men mere for lige at få kickstartet og få vendt nogle vaner 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Jeg kører nu kun nupo en måned, derfra er det bare sund mad og træning 🙂 Men fedt!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, det var vist oss lige en tanketorsk 😉 Fire måneder eller fire uger – jeg er med og hepper 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tak fordi du deler det her!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Og hvor er det rart at i andre også vil dele jeres personlige ting her. Bliver helt “lettet” (ikke for at bruge et forkert ord), når jeg hører at andre har det som mig, og at det sagtens kan lade sig gøre at komme ovenpå igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Line Sofie

    Dit indlæg fangede mig lynhurtigt, da jeg lige nu er præcist alt det du skrev du var i 2009. Jeg sidder lige nu januar måned. Har ikke været i skole i 3 måneder og har taget mere end 15 kilo på. Jeg har været på antidepressiv medicin, og valgte at stoppe på det midt i juleferien. Jeg fik sygeeksamen til den obligatoriske 3.g opgave SRP. Det ser ud til at din depression kom på samme tid som min, blot tilbage i 2009. Jeg har de sidste par måneder ikke haft lyst til at stå op om morgenen, ikke dyrket motion. Bare grædt og druknet mine tårer i usund mad, for så bare at blive endnu mere ked af det efter jeg har spist det. Det hele har været en ond cirkel for mig, og jeg må indrømme at jeg har haft tanken – og har den stadig: bliver jeg nogensinde glad igen? Får jeg nogensinde min gamle krop tilbage?

    Når jeg læser dit indlæg får jeg mit mod tilbage. Tusind tak fordi du ville dele dette med dine læsere. Det her har helt sikkert vendt situationen for mig. Det KAN faktisk lade sig gøre at komme ovenpå igen. Af hjertet TAK !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Sødeste Anne.

      Selv tak. Du kan komme ovenpå igen, eller, du KOMMER ovenpå igen. Det er pisse hårdt at sidde i, og man tænker udefra ikke over HVOR hårdt det faktisk er at gå igennem. For mig hjalp det at få snakket med nogen om det. Kæreste, familie, venner evt. psykolog. Jeg tog en beslutning en dag at melde mig ind i fitness og det var rædselsfuldt det første stykke tid. Jeg følte mig så åndssvag og forkert i det center og rigtig utrilfreds med min krop, men motion hjalp mig, ikke bare med vægten, men også med humøret. Jeg havde noget jeg skulle op og gøre og jeg fik brugt noget energi, samt fik noget igen.

      Jeg tænker på dig i din svære tid, du skal nok komme videre, det ved jeg.

      Jeg sender dig varme tanker og ønsker dig det allerbedste!

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulrika

    Hold da op det minder meeeget om mit 2009!
    Jeg er desværre stadig på 20 kg for meget, så jeg glæder mig til at se dine resultater.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    At skrive det er et dejligt indlæg, kan lyde helt forkert.
    MEN, jeg har det som om det er min historie du fortæller, jeg står bare midt i “lorten” nu. Ord kan ikke beskrive hvor meget, jeg glæder mig til jeg finde styrke til, og komme ud på den anden side. TAK for din ærlighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Selv tak! Du skal nok finde styrken til at komme ud på den anden side. Det lover jeg. Jeg sender varme tanker i din retning. Tak fordi du læser med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • K

      Jeg er fan af din ærlighed, jeg håber du ved at det betyder en del for andre mennesker! Du er ærlig på din blog, men ikke mindst ærlig mod dig selv. Jeg ville ønske jeg var så modig og ærlig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Dose

    Sødeste LineSofie!
    Hvor er du bare sej! Ikke mindst at fortælle noget så personligt til alle os der følger dig, men også at du på trods af de 16 kilo, en slem depression og en masse tårer, alligevel fandt styrken frem for at kunne blive glad og tabe dig.
    Hvor er det flot! Jeg ville virkelig ønske jeg kunne finde samme styrke som dig! Jeg er selv igang med et forløb på grund af en svær depression, hvor jeg får medicin og psykolog hjælp – og er nogenlunde som du beskriver du selv var: grædende, uden overskud, ulykkelig og i virkeligheden, at man ikke helt selv ved hvorfor?
    Jeg krydser fingre for dig! Også selvom jeg ved du kan!
    Jeg glæder mig til at følge med i dit forløb! 🙂 tusind kram fra mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Sødeste Camilla

      Tak for din kommentar. Hvor er det sejt du er igang med at finde styrken igen, det kræver ret meget. Jeg krydser fingre for dig – mine sidste 5 kilo de er røget lige om lidt, det glæder jeg mig til 🙂

      Jeg ønsker dig alt det bedste i dit forløb – du er sej.

      Tusind kram tilbage 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Dose

      selv mange tak for DIN kommentar! 🙂

      Så er jeg sikker på vi kan krydse fingre for hinanden!

      Lige med dette indlæg, kom der lige lidt ekstra ‘håb’ i mig. Dejligt dejligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Real Vs. Steal