Louis Nielsen x Karl Lagerfeld

Langdistanceforhold, din lede kælling!

Noget jeg er blevet spurgt om, MANGE gange, er hvordan jeg holder ud at være i et langdistanceforhold og om jeg ikke nok ville skrive et indlæg om dette. Plusser og minusser. Som om der er nogen plusser, men jeg skal fandme nok finde på nogen så.

Plusser. 

Man strækker forelskelsen meget meget længe. Der kilder i maven når man skal ses, man svæver på en lyserød sky og der er ikke noget sur hverdag og opvask eller andet. Det er bare fantastisk når man er sammen. Og selvom man har været sammen i over et år kan man stadig bruge en hel dag nøgne sammen i sengen.

Man savner. Og det betyder jo man er rigtig glade for hinanden, tænker jeg.

Man kan fokusere 100% på sig selv, sit job/studie/venner/blog/træning/familie og hvad man nu ellers har, når man ikke er sammen, og 100% på hinanden når man ér.

Man kan sende hinanden søde videoer og sms’er og små overraskelser med posten.

Når man er sammen så nyder man det 100% selv når man keder sig. Fordi.. man er jo sammen.

Man kan prutte hele natten i sin seng, hvis man vil det, man kan se dårlige tv serier og film og man kan have de grimmeste joggingbukser på man har i skabet en hel uge i træk (hvis man har læst til eksamen som jeg lige har).

Minusser.

Man savner. Meget. Hele tiden.

Man bliver lettere ked af det. Jeg gør.

Man når et punkt hvor ‘jeg elsker dig’ og ‘jeg savner dig’ er sagt på alle de måder det kan siges på, og så mangler man faktisk bare den rigtige nærhed.

Penge. Når man ikke har dem altså, og derfor er nødt til at lade der gå meget længere tid mellem man ses end man faktisk kan holde ud. Når der ikke er råd til flybilletter så er der jo ikke råd, og så kan man ikke ses. Man kan ikke hive håret af en skaldet.

Mangel på bekræftelse, nærhed og kropslig kontakt. Og nej, ikke kun sex. At blive holdt om, at blive nusset i håret eller strøget på kinden. Et kram.

Facetime/skype. Det er også et plus, men det gør også ondt at se den anden og skulle sige farvel uden at kunne give et kys eller lige røre ved den anden.

Jalousi og misundelse. Og her skal jeg understrege jeg ikke snakker om ‘åh nej han er mig utro’ eller ‘hvad mon han laver’ MEN ‘fuck hans vens kæreste fordi HUN for lov at se MIN kæreste når jeg ikke gør’ eller ‘hvor er det unfair at hans venner kan spise aftensmad med ham i dag når JEG ikke kan. Rend mig i røven’

Man går glip af store bidder af hinandens hverdag, og det kan til tider være hårdt at vide at man bare ikke kan være der når der sker noget rigtig stort i den andens liv.

Forskel i planer. At den ene måske har en hel dag fri og gerne vil skype og snakke og den anden bare slet ikke har tid. Så kan man godt føle sig lidt.. overset. Også selvom man ved at sådan er det bare.

Anyway. Jeg kunne nok godt fortsætte listen meget længere, men det bliver man sgu ikke gladere af. Jeg er desværre på SU og mit budget er meget meget stramt. Jeg må leve med at der kan gå måneder mellem vi ses, selvom vi bestræber os på mindst at se hinanden én gang om måneden. Og så tænker jeg på når min kæreste siger ‘it’s not forever skat’. Jeg kører det på repeat i mit hovede, og når tanken ‘jamen hvornår stopper det her langdistancepis så? vi har jo ingen plan’ sniger sig ind så råber jeg sætningen højt og minder mig selv om at uanset hvad så er det jo NOT FOREVER!

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

10 kommentarer

  • Julie

    Årh jeg læser dine pluser.. men nej hvor der bare er mange minusser jeg har svært ved at se hvordan det hele skal gå.. min kæreste skal kun være væk i 3’måneder men jeg græder hver evig eneste gang jeg tænker på at han skal rejse og jeg er slet ikke den samme glade pige fordi jeg bare er ked af det.. hvad skal man gøre.. 😭

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Om jeg kan relaterer til dine punkter! Det er især så træls det med penge og at rejse for at besøge hinanden, når man er på SU. Jeg føler med dig, men som du siger, det er not forever :grinning: Jeg nyder selv at planlægge fremtiden med min kæreste, når jeg synes, det bliver lidt for hårdt at vente. Så kan vi “lade som om”.. :joy:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er så enig i dine punkter! Det er vildt hårdt, især når man som mig har meget lange udsigter til at min kæreste og jeg kommer tættere på hinanden, da der er tre år tilbage af gymnasiet, men det er absolut ikke umuligt. Det kræver bare lidt ekstra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lm

    Uff, jeg kan nikke genkendende. Jeg måtte i 2010 flytte fra min kæreste og hund fra vores fælles hjem for at studere. Vi er stadig sammen i fag, og har været sammen i 7,5 år (!), og har det rigtig godt. Men det har altså været rigtig hårdt, og jeg glææææder mig til 2015, når jeg er færdig med at studere og kan komme hjem til ham.
    Men vil man hinanden og forholdet, så får man også langdistance at fungere:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Du klarer det rigtig flot Line! Og tak for din ærlighed. Må vi ikke få historien om hvordan I mødtes på et tidspunkt? Kunne være så hyggeligt og for mig, står din historie som det ultimative håb om igen at finde kærligheden efter et hårdt brud (jeg har været single i 2,5 år nu, og savner kærlighed 🙂 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • linnet

    Jeg har været i ldr med min kæreste i 1,5 år nu (vi har været sammen i 3). Og jeg må sige, at det går forbløffende godt!

    I starten var jeg nervøs for, at det ikke ville gå. Men det gjorde det jo! Men så blev jeg selvfølgelig (jeg er jo pige..) nervøs ved at det gik GODT. For måske betød det, at vi ikke er helt rigtige for hinanden, når vi nu faktisk godt kan få det til at fungere med fysisk afstand uden at dø af afsavn??

    Men jeg må jo konkludere, at vi faktisk både fungerer godt sammen og pr. distance, for vi er stadig sammen! Det sværeste er “overgangene” – altså afsked og når vi mødes igen efter adskillelse, for så skal vi lige tune ind på hinanden og den nye situation igen.

    Jeg tror succesen skyldes, at vi først og fremmest er rigtig glade for hinanden (obvious) og så er vi også begge typerne, som har stort behov for alenetid. Og det er jo perfekt at have det træk i sin personlighed, hvis man havner i et ldr. Så, tja, det kan altså sagtens lade sig gøre, hvilket det jo også virker til, at I har fundet ud af 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg føler virkelig med dig!
    Sidder selv i Paris (uden at gnide salt i såret….) – jeg har ingen kæreste, men jeg har mange elskede mennesker, der sidder hjemme i Danmark, og det er altså bare ikke det samme at ses over Skype. Men det er dog fantastisk, man kan.
    Det er et godt indlæg; hvis jeg nogensinde havner i din situation, vil jeg klart finde tilbage til det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Ved ikke hvad det er, der gør det, men af en eller anden grund så passer dine ”kæresteindlæg” altid på min situation.
    Første gang du skrev om dit brud med P, oplevede jeg at få knust mit hjerte for første gang. Men i slutningen af 2012 begyndte det mest fantastiske eventyr for mig med en, som desværre boede 120 km væk (ved det er ingenting i forhold til, men ja.. hehe). Han begyndte at være forholde sig underligt til vores ”forhold”, så jeg måtte med et blødende hjerte gøre hvad der var bedst for mig selv og slutte det. Han sagde, at afstanden alligevel aldrig ville kunne fungere for ham (på trods af at den havde gjort det fint i 7 mdr.) – Det jeg vil frem til er, at efter dette indlæg er jeg blevet bekræftet i, at jeg gjorde det rigtige. For hvis man elsker, så elsker man uanset distance. For i enden er det det hele værd når man endelig er sammen. En skam at min kærlighed ikke kunne føle dette og jeg må nu – endnu engang – sidde med et knust hjerte og genlæse alle dine gamle kærestesorg-indlæg for at banke i hovedet på mig selv, at jeg vil få det bedre. Lige som sidste gang jeg læste dem.

    Tak for en god og personlig blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej søde Line Sofie!
    Jeg ved præcis hvordan du har det da jeg sidder i samme situation. Min kæreste bor i Canada og vi ser kun hinanden hvert 6 måned. Det er rigtig hårdt med det lorte langdistance forhold, men jeg ved at det nok skal gå! Min kæreste flytter hjem til DK igen til august og nøj hvor jeg dog savner ham!
    Alt held og lykke til dig og din dejlige franskmand! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    jeg kan helt klart relatere til det hele! puha hvor er det hårdt og dumt, og hvor kan jeg også blive bitter, når alle de andre kærestepar kan se hinanden lige, når de har lyst til. Jeg har været sammen med min kæreste i over halvandet år nu. Han er fra USA og bor og læser der, jeg skal starte på min bachelor her i DK efter sommeren, men heldigvis tager han et semester her samtidigt!
    Minder altid til mig selv om, at det er det værd, når jeg er lidt ked af det!! har den skønneste mand i mit liv. hold du fast i Flo. Kyssere til dig og din dejlige blog:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Louis Nielsen x Karl Lagerfeld