Gifts for the home

Lørdagsfavorit

 photo Purely-Professional-treatment-1.jpg

I kender sikkert allesammen Purely Professional efterhånden. For mig er det ret nyt, ikke at jeg ikke har hørt om det før, men det er ikke længe siden jeg for første gang prøvede det. Jeg har hørt utrolig meget godt om det, så mine forventninger var tårnhøje. Her kommer min anmeldelse/anbefaling af et produkt der levede helt op til forventningerne – og meget mere til.

Jeg er simpelthen nødt til at komme med min varmeste anbefaling til dette produkt:  Purely Professional treatment 1. Det er en dybdevirkende leave-in treatment til langt og mellemlangt hår. Den indeholder hverken parabener, farve, parfume eller allergifremkaldende stoffer. Denne her hårkur er simpelthen den bedste jeg nogensinde har prøvet. Jeg har kun brugt den i 3 ugers tid og der er allerede en mærkbar forskel, det er blødere og ser meget mere sundt ud. Så meget at selv min kæreste en dag han nussede mig i håret komplimenterede hvor sindssygt blødt og lækkert det var. Og det kommer altså fra en mand der aldrig lægger mærke til en skid med mit hår. Jeg har læst så meget godt om denne hårkur og jeg kan kun komme med de samme rosende ord.

Den fugter og plejer uden at tynge eller fedte håret. Jeg har virkelig aldrig prøvet en treatment som denne, det føles næsten som en let mousse og så er den virkelig drøj i brug. Den koster 245 og det er måske en relativ høj engangsudgift men som sagt er den ultra drøj i brug og jeg tror den holder virkelig længe. Produktet indeholder kokosolie, og jeg læste hos pudderdåserne at kokosolie har som den eneste ingrediens, videnskabelige studier bag sig, der viser, at det rent faktisk trænger ind i hårets kerne og kan genskabe noget af det tabte fedt som man mister når håret slides og bliver ødelagt.

Du kan købe Purely Professional treatment 1 til 245 kroner på Purely Professionals hjemmesideJeg troede simpelthen ikke på det da jeg kastede mig ud i det, men det er det allerbedste jeg har gjort for mit hår og jeg kan kun give mine allervarmeste anbefalinger. Jeg er også igang med at prøve andre produkter fra PP, men jeg venter lige med at skrive om dem til jeg har brugt dem i længere tid.

Purely Professionals Treatment 1 får derfor 5 ud af 5 stjerner af mig.

 photo Skaeligrmbillede2013-12-14kl142829.png

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gifts for the home