Så blev jeg sgu 25 år

I går havde jeg fødselsdag. Ja, det har jeg jo hvert år. Men igår blev jeg 25 år, og det er som om den alder føles helt anderledes. Ligeså længe jeg kan huske har min mor spurgt mig på min fødselsdag ‘nå kan du så mærke du er ældre / hvordan føles det’ og det føles jo ikke spor anderledes. Men det gjorde det igår. Ikke fordi man vågner op på sin fødselsdag og har fået en rynke eller andet synligt, men det føltes alligevel anderledes igår. Onsdag aften faldt jeg i søvn med min kæreste ved siden af mig og glædede mig til at vågne op til min fødselsdag. Ikke fordi der var mange gaver at åbne eller fordi jeg som sådan skulle noget helt specielt, men fordi jeg skulle have rundstykker og ost og juice, og ja, så falder jeg altså i søvn med et smil på læben. Jeg sov lidt let hele natten og vågnede ret tidligt og var sådan helt spændt i maven og lå og tænkte over hvor jeg er i mit liv, hvordan det føles og hvor jeg så gerne vil hen. Det vender jeg lige tilbage til.

Jeg blev vækket med engelsk fødselsdagssang, derefter sang Flo den danske fødselsdagssang som jeg havde lært ham aftenen forinden, dog havde melodien ikke sat sig helt fast, så han fandt lige på en anden melodi til samme tekst. Så lavede han morgenmad og sang derefter også en fransk sang. Jeg fik fødselsdagssang for alle pengene. Så åbnede jeg den gave jeg havde fået af ham og vi hørte noget musik. Det var en rigtig hyggelig dag og om aftenen tog vi ud og spiste god mad og så hjem og se film og drikke milkshakes bagefter. Det var en virkelig dejlig dag.

Tilbage til den tidlige morgen hvor jeg lå og tænkte: jeg er 25 år gammel. Femogtyve år. Holy motherfucker. Shit. Åh gud. Og hvordan skete det så lige? Jeg mener.. 25 år?! Det er jo sindssygt. Jeg begyndte at lave en liste over ting jeg havde nået i mit 25 årige lange liv, sådan i store træk, og derefter tænke over om jeg var tilfreds og glad med det, og ikke mindst med hvor jeg er nu. I mine 25 år er det bl.a, lykkes mig at:

 flytte 13 gange

have haft 2 længevarende forhold udover mit nuværende

have købt en lejlighed

.. have solgt denne igen

have haft min første rigtige store kærestesorg

have startet på et studie og sluttet på dette efter nogle år

have rejst til Kina og studeret på et kinesisk universitet

have købt en kat

have haft over 15 jobs

.. og en masse andre ting

Er jeg så glad og tilfreds? I det store hele, ja. Jeg har nået en masse ting og rykket mig helt vildt meget på mange punkter. Jeg føler jeg er klar til enhver udfordring. Næsten. Jeg er glad hvor jeg er lige nu. Jeg er pisse forelsket og har en fantastisk kæreste, jeg har et studie jeg er rigtig glad for og kan se en masse muligheder i. Jeg bor med en fantastisk veninde i en fantastisk lejlighed midt i København. Jeg elsker mine venner. Selvfølgelig er der småting og detaljer jeg gerne ville kunne ændre, men samtidig så har jeg også prøvet at acceptere at tingene er som de er, lige nu. At jeg f.eks. gerne ville have mine kæreste var tættere på mig i hverdagen og jeg ikke behøvede at tage et fly for at se ham. At mit studie lå i København og jeg ikke behøvede have noget med DSB at gøre. At min lejlighed var 20 kvm større. At jeg ikke hver måned skulle have ondt i maven over hvordan jeg skal få det hele til at hænge sammen økonomisk. osv. småting. I hvertfald småting hvis jeg prøver at se det hele i et lidt større perspektiv. Jeg er jo faktisk rigtig glad og sund og lykkelig og heldig. På rigtig mange punkter.

Men de der ting som har gået mig på i rigtig mange år. Der er nogle stykker. De skal ordnes. Jeg skal ikke fylde 35 og stadig kunne tænke at det fylder. Så de der ting dem skal jeg bare have løst. Sådan så når jeg fylder 26 år så er de ikke længere en del af ting på min liste jeg gerne vil have arbejdet på. Så nu er det nu. Ud af verden med det lort.

Så sådan gik det at et kvart århundrede fløj afsted. Så blev jeg sgu 25 år.