Birthday wishes

Flyskræk

 photo iphoneeee.jpg

Hej allesammen. I dag går jeg og pakker og gør mig klar for i morgen rejser jeg en uge til sydfrankrig. Lækkert. Men dette indlæg skal faktisk handle om flyskræk og jeg vil give jer alle mine bedste tips, tricks og gode råd mod det. Jeg lider nemlig selv af det, men sammenligner jeg min skræk nu med min skræk for bare 2-3 år siden, så er der sket virkelig meget.

Jeg har altid rejst meget, fra jeg var helt lille. Den hurtigste, nemmeste og ofte egentlig også billigste, måde at komme frem på, ja det er jo at flyve. Jeg har altid hadet det. Da jeg skulle til Kina i 2011 brugte jeg hele min sommerferie på at vågne op hver morgen med hjertebanken og svedige håndflader fordi jeg vidste at jeg om 3 mdr. skulle flyve i mange timer. Det er jo forfærdeligt og enormt hæmmende. Dog har jeg altid sagt til mig selv at min flyskræk ikke må stoppe mig fra at rejse og se verden. Det vil jeg aldrig tillade. Jeg har med hænderne for ørerne, tudet mig igennem turbulens, start og landing, pludselige ryk, lyde og alt muligt andet. Jeg har stillet stewardesserne sindssyge spørgsmål som: hej, øh unskyld, men jeg synes bare vi er RET højt oppe nu, og det er som om vi bliver ved med at flyve højere op, jeg vil bare sikre mig I er klar over det?. og andre ting i samme (sindssyge) stil.

Men jeg er altså blevet meget bedre. Jeg græder ikke længere når jeg skal flyve og jeg tænker heller ikke over det i flere dage inden. Jeg tager heller ikke længere nogen form for beroligende medicin inden jeg skal flyve. Det har jeg ellers altid gjort. Lige når jeg sætter mig ind i flyet så tjekker jeg selvfølgelig at alle skruer i døråbningen sidder som de skal (dét har jeg nemlig helt styr på), jeg tjekker at piloten hverken er for ung (og uerfaren) eller for gammel (og får et hjertestop/falder i søvn mens vi er i luften). Han skal se sød og fornuftig ud. Jeg tjekker også at de ikke sidder og drikker alkohol (for det er der jo også kæmpe risiko for) og alt dette når jeg på den korte tid man har hvor man træder ind i det lille klaustrofobiske rør. Jeg holder meget øje med mistænkelige mennesker også. Jeg får lige et sug i maven når jeg træder ind i flyet, men så skal man jo lige sidde og alle skal på plads og man skal køre 700 km rundt på banen inden flyet holder stille og gør klar til at lette. Og. det. hader jeg. Det er uden tvivl det værste.

Engang holdt jeg mig for ørerne og lukkede øjnene til vi var HELT oppe og stabilt i luften men jeg har fundet ud af det fungerer meget bedre at kigge ud ad vinduet og trække vejret helt ned i maven. På den måde er de små hop og de vilde lyde nemmere at få til at hænge sammen når man også kigger ud.

Det værste jeg ved, udover turbulens, er når det lyder som om motoren går ud, den bliver helt stille og det brummer og vibrerer ikke på samme måde. Det er som om blodet i min krop fryser til is og jeg tror motorerne er stoppet og vi skal styrte. Jeg kigger febrilsk rundt og ingen andre panikker. Hver fucking flyvetur. Og jeg ved jo det sker. Eller de der små lufthuller eller hop eller hvad det er hvor det føles som et splitsekund af frit fald. Nogen vil mene det lige kilder lidt i maven, jeg mener selvfølgelig jeg er ved at dø (!).

MEN. Jeg græder ikke længere. Jeg kan endda tage en lur på sådan en tur. Selvfølgelig ikke hvis der er turbulens det er klart, men jeg er begyndt at blive mere rolig. Jeg vil lige skrive mine tips ned til ting du kan gøre for at mindske din flyskræk selv. Jeg har altså ikke fået professionel hjælp på nogen måde så der ér altså ting man kan gøre selv for at få det bedre. Det skal lige siges at min flyskræk nok skyldes klaustrofobi (her kan jeg bl.a. sige at jeg aldrig rejser mig op på et fly og aldrig har brugt toilettet. Heller ikke da jeg fløj til Kina. Jeg kan holde mig i mange timer når jeg skal. Jeg er nemlig også bange for toiletter. Rigtig dårlig kombi) og ikke så meget frygten for at dø. Selvfølgelig er jeg bange for at styrte ned, og tanken om jeg er i et lille metalrør 10 km oppe i luften den er ikke særlig fed.

Åndedræt

Træk. vejret. dybt. Det kan ikke siges nok gange. Det der med at sidde med ondt i maven og trække vejret helt oppe i halsen kun, det gør det kun meget værre. Nogle dybe vejrtrækningen helt ned i maven gør faktisk en forskel.

Kom i god tid

.. men ikke for god tid. Der skal ikke stresses hverken til eller i lufthavnen, nej. Men du skal heller ikke komme så lang tid forinden at du når at gennemtænke og føle din panik 10.000 gange. Jeg tjekker ind en time før ca. (på flyvninger med senest 45 min før indtjekning) og så har jeg rigelig tid til at få en kop kaffe, gå på toilet og gå lidt rundt uden der skal gå alt for lang tid før jeg skal afsted.

Accepter at du er bange

Vær åben om det og accepter din frygt, men lær at styre dine tanker. Hvis der kommer nogle rigtig grimme tanker mens du er deroppe så prøv at sig ‘jeg har ikke tid til jer lige nu’ og så tving nogle andre tanker ind. Ja det lyder hokus pokus og pisselorteagtigt når man sidder deroppe. Men, igen, det hjælper faktisk.

Der er flere motorer

Ja okay det hjalp faktisk også mig at tænke på. Der er ikke kun én motor i et fly og hvis den går ud, ja, så skal du dø. Der er flere af dem og skulle de usandsynlige ske at alle motorer dør, så er det jo vingerne der gør at flyet svæver, så det ville det fortsat gøre under motorstop.

Et fly kan klare lidt af hvert

Et fly kan klare voldsom turbulens uden vingerne knækker eller man skal dø (!). Derudover har jeg også fået at vide at det kan tåle lynnedslag og det sker rigtig ofte. Så det er altså rimelig medgørligt sådan et fly, også selvom vejret ikke er det.

Bild dig selv ind det er hyggeligt

Bild dig selv ind det er lidt hyggeligt det der med at flyve. Så skal man lige i lufthavnen og kigge lidt på lækre ting. Drikke en god kop kaffe og glæde sig til den rejse man skal ud på. Man kan faktisk overbevise sin hjerne om rigtig meget, men det kræver at man er stædig.

Og så behøver jeg jo ikke fortælle hvor sikkert det er at flyve og hvor meeeeget sikrere det er end at køre bil og bla bla. Det er jo ikke derfor man er bange. Og jeg har selv fået det at vide tusind gange. Kommentarer med alt fra: ‘der er aldrig nogen der ikke er kommet ned igen, høhø’ til ‘altså der er større risiko for at blive ramt af en flyvende champagneprop nytårsaften end at styrte ned’ og så selvfølgelig den fornuftige og informative ‘altså hvis du sammenligner med den risiko du udsætter dig selv for hver dag ved at gå på gaden/tage bussen/osv, ja, så har du intet at være bange for’. Alle os ‘flyskrækkere’ ved jo godt alt det her. Men det gør det jo ikke værre i det mindste, at det er så pisse sikkert at flyve.

Skriv endelig gode råd og erfaringer i kommentarfeltet. Er der nogen af jer der har det, eller har haft det, ligesom mig?

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

13 kommentarer

  • Susanne

    Kære Line Sofie

    Tak!….for dit ærlige og ganske morsomme indlæg om flyskræk!
    Jeg skal til Barcelona på lørdag -om 38 timer! – for første gang og har ikke fløjet i noget der minder om 16-17 år (meget meget længe siden!)
    Rejsen blev besluttet for et år siden – så kunne jeg jo nå at gå til hypnose, flyskrækkursus, psykolog, akupunktur og hvad man ellers bliver rådet til – men tiden gik og jeg fik ikke gjort noget. Tog beslutning om at jeg selv kan overkommelig skrækken og har nu besluttet mig for at GLÆDE mig til flyveturen! Blev derfor meget glad af at læse dine ord – og dem vil jeg huske på!
    Så – tak!

    Susanne – 50 årig på vej mod mange flere flyrejser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Debbie

    Det er lige paa det rette tidspunkt du kommer med dette indlaeg! Jeg sidder ligenu selv i Skotland, hvor jeg idag har vaeret i 4 uger – og flyveturen herover gik jo egentligt fint nok, men puha – er ikke meget begejstret for turen hjem igen, som er om praecis 2 uger idag.
    Tak for raadene – jeg vil i hvert fald tage dem til mig 🙂 god dag til dig

    http://www.debsverden.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Åh jeg har den ondeste flyskræk. Har ikke fløjet i 3 år. Men da mit studie indebærer mange rejser til udlandet i fremtiden, så må jeg vidst hellere se at få styr på det.

    Har du taget beroligende medicin? Overvejer nemlig at gå den vej til at starte med, fremfor at konsultere en psykolog – den slags kan jo tage evigheder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Du er så sindsygt smuk!!
    Tak for en altid fantastisk blog, ELSKER at følge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah M.

    Jeg synes heller ikke, det er det fedeste i verden at flyve og HADER de der små lufthuller, hvor hjertet ryger op i halsen og man tænker: ‘NU ryger vi i frit fald ned, ned ned og bliver helt smadret’….!

    MEN en god veninde (der har fået psykologhjælp til at styre sin flyskræk) fortalte mig noget klogt, der har hjulpet mig; når man er ude og sejle tænker man jo ikke over, at det vipper lidt. Det er jo helt naturligt og nogle gange nærmest hyggeligt. Det får i hvert fald ikke mig til at tænke, at nu kæntrer vi. Det skal man bare overføre til flyet – ligesom det er normalt, at der er bølger, ligeså normalt er det, at der er lufthuller…

    Håber det kan hjælpe nogle – det hjælper i hvert fald mig meget at tænke på.

    Nyd Frankrig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du bare god! Og beskrevet så fint og flot!
    Rigtig god tur – jeg er skide misundelig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh jeg har haft det på præcis samme måde (læs: har det på samme måde). Mit blod FRYSER til is når der kommer lufthuller. Jeg griber endda ud efter det første og bedste når det sker, og det er før resulteret i cola ud over hele sædet og et pinligt “Øh, sorry” til siddekammeraten.

    Men ved hjælp af mind-power har jeg faktisk også lært at tackle det nogenlunde. Jeg bliver stadig bange, men bruger meget den med “at jeg simpelthen ikke har tid” til at tænke på det. Og overbeviser mig om at det er dejlig og rart.
    Jeg tror endda jeg virker over-lallet fordi jeg prøver så hårdt 😉

    Godt du dine trick til at komme igennem den ene tur efter den anden!
    Og god tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Scm

    Wow du har beskrevet det så fint og flot.. Jeg kan genkende alt det du skriver og har det på præcis samme måde. Det er så slemt, at jeg har måtte snakke med en psykolog om det. Og hun gav mig nogle ret gode tips. Blandt andet det med at kigge ud af vinduet, så man kan følge med i det hele. Envidere sagde hun at det er en rigtig god idé at placere begge fødder på gulvet, istedet for at sidde med dem over kors eller andet, så man kan føle sig tryg med fødderne plantet godt på jorden. Jeg har af egne erfaringer fundet ud af, at hvis man rejser sammen med andre man kan kender, kan det være en god idé at få dem til at fortælle hvordan flyet fungerer, hvad de forskellige lyde betyder osv. Hvis de ikke ved så meget om fly, kan du få dem til at lade som om at de ved det. Det gør min kæreste altid, og fortæller mig at lydene er normale osv. Det hjælper utrolig meget. Puha held og lykke i morgen. Det er nu dejligt at flyve, hvis man tænker sig helt om 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for et godt indlæg.

    Jeg har selv flyskræk og er endnu mere bange for at sejle. Jeg kan ikke sætte mig om bord på en båd og sejle f.eks. til England, så ville jeg hellere sidde i et fly, som jeg ikke er helt tryg ved stadigvæk. Jeg synes det værste er alle de ukendte lyde man ikke er van til. Nu har jeg også kun været ude og flyve 6 gange i hele mit liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna G

    Jeg har ikke decideret flyskræk, men jeg har det heller ikke fantastisk med tanken om hvad der skulle ske hvis man styrter ned. Dog har jeg brugt det med at kigge på stewardesserne rigtig meget de seneste par år. Hvis de går rundt og “passer deres arbejde” – altså bliver ved med at give mad og drikkevarer og ikke ser panikramte ud eller som om de skal skynde sig hen at spænde sig fast, så er jeg mere rolig. Jeg ved nemlig, at hvis de ikke gør noget overilet, så er der ikke fare på færde. De er vant til at flyve og til at høre alting.

    Jeg ved til gengæld godt hvordan det er at have en fobi og angst for det pågældende element. Og selvom man godt ved, at det ikke er plausibelt og man godt ved, at det er temmelig ubegrundet, så kan man bare ikke altid gøre for det. Det vigtigste er, at du ikke lader din skræk og angst begrænse dig, hvilket du jo heller ikke gør.

    Til gengæld, vidste du så godt, at piloter aldrig får det samme mad? De får altid to vidt forskellige retter. Derfor – hvis der er en der får madforgiftning, er der stadig en der kan flyve 🙂 Samt, at en af grundene til, at de slukker kabinelyset når man lander når det er mørkt er så øjnene er vænnet til mørket, HVIS nu man skal lave en nødlanding. De tager rigtig mange forholdsregler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Det er da rigtigt. Det er så beroligende at kigge på stewardesserne! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • For to måneder siden gik jeg rundt og var bange hele tiden for alt hvad der skete og havde ondt i maven fordi jeg ikke kunne finde ro. En veninde fortalte, at når hun var bange eller ked af det, så prøvede hun at mærke efter, om følelsen også kunne mærkes i skinnebenene, for der er man som regel meget lidt følsom. Når hun ikke kunne mærke det i skinnebenene, så overbeviste hun sig selv om, at der ikke var nogen grund til at være bange. Det tog jeg til mig – og det virkede! Måske kan man gøre det samme med flyskræk?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Det hjælper mig meget at vide at når det føles at flyet falder flere meter gennem luften så er det faktisk kun få centimeter den falder. Så det er bare en følelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Birthday wishes