ShopUSA

 photo Desktop36-1.jpg

Kender I ShopUSA? Jeg har egentlig kendt til det i ret lang tid efterhånden men aldrig fået sat mig yderligere ind i det. Det har jeg så nu. Ofte er udvalget på amerikanske webshops betydeligt større. Problemet er bare når de ikke sender til Danmark, eller når de så sender til Danmark så tager det absurd lang tid og der skal lægges gebyr oveni fra post Danmark plus tolden selvfølgelig. Men med ShopUSA kan du oprette dig på deres hjemmeside som kunde hvorefter du modtager en adresse i USA som du så derfra sender til når du handler på amerikanske webshops. Derefter sende ShopUSA pakken videre til dig og sørger for told og moms bliver betalt korrekt. Deres leveringstid er 5-7 dage og du kan tracke din pakke hele vejen til den leveres til din dør.

Sidste sommer købte jeg en fantastisk fin kjole fra webshoppen hvor ovenstående ting er fra, selve kjolen kostede 500 kr. men så var der told, moms og post danmarks gebyr på og jeg endte med at betale over dobbelt af hvad selve kjolen havde kostet. Udover det tog det næsten 4 uger at få den hjem. På ShopUSA kan du altså udregne hvad det kommer til at koste og det kan helt sikkert betale sig med nogle webshops.

Som de trofaste læsere her på Mi Confesión ved, så har jeg en meget stor kærlighed for under – og nattøj. Lækkert og smukt. Og derfor har jeg valgt at lave collagen udelukkende med dette. Med ShopUSA slipper du altså for post danmarks gebyr. Udover freepeople.com ville jeg bl.a. også bruge ShopUSA til Victoriassecret.com da det også altid er et helvede at bestille fra. Alt undertøjet på collagen er herfra.

Hvis du vil vide mere om ShopUSA, hvordan man bruger det og hvad det koster at få sendt så klik ind og læs mere om det her. 

Sponsoreret indlæg

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

Det lille hjerte

Her kommer den så, den fortælling jeg har nævnt flere gange på facebook. Den sværeste fortælling jeg nogensinde har delt med jer herinde. Og det her er endda bare en lillebitte del. Jeg håber, at udover at hjælpe mig, så kan det hjælpe nogle af jer derude. At mine ord kan blive nogens trøst. Eller trøst måske ikke, men følelsen af ikke at være alene. Planen var (er) egentlig det skulle ende ud i en bog, men nu udgiver jeg først helt forsigtig en redigeret ‘del’ herinde med jer. Det er ikke skrevet for at få medlidenhed. Det er skrevet fordi det er sådan det er og at det er okay. Det skal ikke være flovt eller et tabu. For nogen. Det er skrevet over flere år i flere dele. Lige nu viser jeg blot en lille del. Fortællingen har jeg døbt ‘det lille hjerte’ og hver del har en undertitel. Jeg har skrevet på det her projekt så længe og det er meget langt. Hvad jeg gør med resten og herfra det må jeg tænke lidt over endnu. Det har taget mig lang tid at beslutte om det skal vises her. Jeg har tænkt længe over om jeg skulle slå kommentarfeltet fra lige med dette indlæg fordi det er rigtig ømt og tæt på og kritik ville være svært, men samtidig er det jo også hele ideen med at dele det her. Jeg håber derfor på respekt og sober tone i kommentarfeltet.

Puh, og så er det noget med en meget dyb vejrtrækning og lukkede øjne når min finger rammer ‘udgiv’. Her kommer det.

 

Del 1.  De Fire Orange Vægge

Jeg kan huske præcis hvordan rummet så ud. Orange var væggene. Skrigende orange. Det var vist nok noget med det hverken var for piget eller for drenget og alligevel havde det en farve. Det var smart dengang i slut 90’erne og passede godt ind på et delebørneværelse. I hver ende stod en seng – én til mig, én til min lillebror. Jeg kan huske vi havde mørkeblå frottélagener, det var en underlig følelse at ligge på. De duftede altid rent og lækkert. Vi havde hver vores ’side’ af værelset og over hver vores seng hang et stort billede vi selv havde valgt, rammet ind i orange selvfølgelig. I midten stod en sofa, den var sort og i læder og havde en meget speciel lugt, og så havde vi et tv og en playstation. Døren var altid lukket indtil vores værelse så der ikke kom røg derind. Også når vi ikke var på besøg. Det var min regel. Jeg kunne ikke fordrage at I røg derhjemme og jeg kunne lugte når du ikke havde haft døren lukket til vores værelse. Så blev jeg så sur på dig og gik demonstrativt hen og åbnede vinduet med hånden for næsen ‘du lyver jo, far’. På en måde kunne du godt lide at genere mig lidt – det var i hvertfald sådan jeg følte det. Du sagde at det fandeme var dit hjem og det var jer der bestemte om der skulle ryges – vi kom jo kun en enkelt weekend hver 14. dag alligevel. Og så kunne vi diskutere det lidt. ‘Du ligner fandeme din mor’ sagde du ofte til mig. Du kunne ikke fordrage min mor – hun var det bedste i min verden. Nogle gange tror jeg du så hende når du kiggede på mig og så kunne du simpelthen ikke lade være med at være rigtig ondskabsfuld. Jeg tænker at det var en dæmon inde i dig, det var ikke den rigtige dig. Jeg var ikke engang fyldt 12 år endnu. Du prøvede tit at bilde mig ting ind, at få mig til at tro at ‘vores mor havde taget os fra dig og flyttet os langt væk’ eller andre ting i den stil. Du var fuld af løgn og jeg vidste det altid. Men min lillebror var nem at overbevise. Han blev ked af det.

Jeg glædede mig altid til at komme men det var også med uro i maven. Hver gang håbede jeg på en fantastisk weekend uden alt for mange øl. Engang imellem gemte jeg dine øl i køleskabet bag et glas syltetøj eller en mælk. Min lille naive barnehjerne troede vel at du så ikke ville finde dem og derfor ikke drikke dem. Jeg gjorde alt for at passe på min lillebror, at være storesøster for ham når vi kom var min vigtigste rolle. For mig. Meget vigtigere end at være din lille datter – dit barn. Når vi som det første kom og jeg gav dig et kys og din ånde lugtede af en blanding af røg, alkohol og blå gajolpastiller som du havde prøvet at skjule lugten med, så var det som om min weekend allerede dér var ødelagt. Den dag i dag kan jeg ikke udstå blå gajolpastiller. Jeg havde lyst til at vende om på stedet. Jeg brugte meget af min tid på at passe på min lillebror, på at sørge for at du ikke fik sagt for mange grimme ting om vores mor, vores liv, vores skole, vores venner, vores hobbies eller andet. Det påvirkede især ham rigtig meget. Det gjorde ondt når du sagde noget grimt om min mor og jeg gik med det samme i forsvar – dette udløste mange diskussioner mellem os ‘du var aldrig blevet sådan hvis jeg havde fået lov at opdrage dig’. Jeg råbte af dig. Og jeg kan huske du engang kørte mig hjem i raseri. Jeg boede altså 100 km væk. Du sagde ikke et ord til mig hele vejen og jeg sad og græd på bagsædet mens jeg kiggede ud ad bagruden. Jeg tror vistnok også du kørte lidt hurtigere end du burde. Jeg kan huske du stoppede i Roskilde og vendte dig om ‘er du sikker på du vil hjem?’ spurgte du koldt, lettere irritabelt. Jeg nikkede og du kørte videre. Det var det eneste du sagde til mig hele vejen. Da vi nåede frem stillede du mine tasker ved indkørslen og jeg gik ud af bilen grædende. Og så kørte du tilbage.

Jeg tænkte ofte tilbage på dengang jeg var rigtig lille. Du sagde ‘Line Sofie ved du godt hvor højt jeg elsker dig?’ jeg svarede ‘Ja’ ‘Men hvor ved du dog det fra?’ sagde du og smilede ‘fordi du siger det altid far!’. Og så krammede du mig og kyssede mig på kinden. Jeg kan huske præcis hvordan dit mørkebrune overskæg føltes mod min bløde barnekind. Det var dengang jeg var lille. Men jeg accepterede ret hurtigt min rolle i det hele. At jo ældre jeg blev, jo mere ville du hade en del af mig, jo mere ville jeg blive selvstændig og vokse op og, i dine øjne, ligne min mor – den kvinde du ikke kunne udstå. Det handlede ikke kun om dét, men om at dit misbrug år for år gjorde dig til et værre menneske. Min lillebror forstod ikke at det var forkert. Det tog ham rigtig rigtig mange år at forstå. Og det er jeg glad for. Min mor sagde aldrig nogensinde et grimt ord om dig. Ikke så meget som én gang. Det var befriende.

Som årene gik falmede de orange vægge i vores lille børneværelse. Jeg kan huske jeg tænkte, at for hver øl du drak tog den en del af min far væk.

… En del af min far som aldrig nogensinde ville komme igen.

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

Bang Bang Bangs

 photo Desktop35-2.jpgJeg tænker rigtig tit på at gøre noget nyt ved mit hår – faktisk hele tiden. Problemet er bare hvad det skal være. Pandehår har jeg haft i perioder gennem hele mit liv. Jeg synes det er virkelig fint. Lige nu overvejer jeg at få det farvet en lille smule og så få klippet pandehår. Men det har jeg overvejet i 2 år nu, så det er som om det går lidt langsomt med at tage den der beslutning. Men noget skal altså ske og jeg har lavet en deadline: november. Om det så bare en klip hvor der ryger en ordentlig bid eller om det bliver noget andet det må vi se. Mit hår er bare blevet så langt igen og jeg synes lige jeg fik det klippet. Her er en lille inspirationscollage med pandehår, jeg får i hvertfald lyst til at kaste mig ud i det når jeg ser disse billeder. Hvad siger I? er I mest til pandehår eller ikke?

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

Instagram # 20

 photo Desktop34-1.jpg
Egentlig skulle jeg have lavet et indlæg igår aftes. Eller udgivet det skulle jeg, for lavet, det er det. Men jeg kan simpelthen ikke trykke ‘udgiv’ endnu. Som jeg teasede med på min facebook så er det et indlæg jeg har overvejet at skrive i mange år og derfor så skal jeg lige bruge lidt mere tid på at finde ud af om det skal udgives. Det er jeg ked af. Total irriterende type der lige nævner det og så ikke gør det alligevel. Men det føltes rigtigt da jeg skrev om det, og da jeg så ville trykke udgiv så føltes det pludselig ikke helt rigtigt mere. Så jeg giver det lige lidt mere tid. Indtil da får I lige lidt af de seneste billeder på instagram. Jeg har ikke været særlig aktiv derinde, jeg har simpelthen ikke haft inspiration og lyst til at dele noget som helst på nogen som helst sociale medier det sidste stykke tid. Men I kan følge med på min instagram hvis I vil også, mit brugernavn er linesofiegyldholm. Jeg vil så småt begynde at blogge dagligt (uden at love for meget) fordi det er noget af det som også gør mig glad.

I dag har jeg fri, heldigvis, for det er da en kold, mørk og våd mandag hva? Jeg har tændt min lyskæde og alle mine stearinlys og så skal der læses hele dagen. Jeg skal snart til eksamen. Jeg ønsker jer en rigtig dejlig mandag og så ses vi snart igen.

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

bioderma créaline h2o

 photo Desktop33-1.jpgHej bloggen. Det er virkelig længe siden. Jeg har rigtig mange ideer til indlæg og rigtig mange tanker jeg så sindssygt gerne vil skrive ned, men det er som om der er et eller andet som gør at jeg er i tvivl. Hvis mavefornemmelsen ikke er der helt så skal man lade være. Men jeg savner at blogge. Ikke bare for at vise hvad I kan købe på min webshop men altså, at dele mine tanker. At få skrevet ned alt det jeg går rundt med. Men det skal nok komme, det skal bare lige føles helt rigtigt.

Jeg vil ligeså stille tage hul på det med at blogge fast igen, for det gør mig faktisk rigtig glad. Så jeg vil starte med at gøre lidt reklame for min webshop samt endnu engang anmelde, hvad jeg synes er, verdens bedste make-up fjerner. Jeg har allerede anmeldt den én gang her (samt 12 andre favoritprodukter).

Men jeg har virkelig intet dårligt at sige om dette produkt, det er et absolut must have for mig, jeg kan virkelig ikke leve uden. Det lyder måske voldsomt men det er ikke desto mindre sandt. Produktet bliver rost til skyerne på samtlige beautyblogs og er efterhånden blevet ‘den eneste rigtige’ når det kommer til make-up fjerner. Den er så mild og føles mest af alt som vand men på trods af det fjerner den al make-up uden problemer. Min hud er efterladt lækker og ren og har ingen som helst rødme eller andet. Jeg kan kun anbefale denne.

Lige nu kan du købe den her på min webshop og jeg kan sende i morgen. Men skynd jer for jeg har bare købt et par ekstra med hjem til jer – ikke noget kæmpe lager:)

.. og så glæder jeg mig til at dele lidt flere ting herinde med jer. Vi ses snart igen.

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

Older posts