Jeg sælger

En dansklærer

I dag i badet sad jeg og tænkte over min tid i gymnasiet. En tid der, under forløbet, syntes uendelig lang, men som jeg kan tænke tilbage på nu og mindes at den forsvandt lynhurtigt. Jeg kom da til at tænke på min dansklærer i gymnasiet.

Hvis der er noget jeg altid er blevet rost for så er det min måde at skrive på. Gennem min folkeskoletid blev jeg rost, mine stile og min retskrivning fik 11 og 13-taller (ja, det var dengang vi havde dén skala) og jeg vidste at mit stykeområde lå i danskfaget med stort set alt hvad det indebar. At jeg så var en total spasser til matematik, hende der fik røgalarmen i fysik/kemi til at gå af under undervisningen og hende det først i 2.g gik op for at Bornholm rent faktisk ikke ligger der hvor det ligger på kortet, ja, det er hen helt anden historie. Men dansk, åh det fag, det var mit absolutte yndlings. Fra jeg var ret ung ville jeg være journalist. Jeg havde store drømme om at rejse verden rundt og skrive mine oplevelser ned. Jeg ville skrive bøger og fortællinger. Jeg ville så gerne dele.

Så startede jeg i gymnasiet. Der var både matematik, kemi og latin på programmet under 1. år – allesammen fag jeg vidste jeg ville være elendig til. Men jeg glædede mig til dansk. Vi havde hørt at vores lærer var en rigtig led kælling – for nu at sige det som det er og ‘åhh nej skal I have hende? Hende skal I frygte’ var de flestes ord, så vi var allesammen pissenervøse da hun trådte ind ad døren. Men hun virkede nu okay sød. Jeg tænkte med det samme ‘shit hun er ond, hende har jeg gennemskuet’ hun var sådan underspillet ondskabsfuld. Det mente jeg i hvertfald. Men jeg besluttede mig for at jeg ikke skulle dømme nogen som helst. Det er jeg rigtig ofte alt for hurtig til. Og hun sagde intet grimt. Selvom jeg synes der gemte sig ondskab bag det smil.

Efter de første par måneder havde vi noget evaluering (vi havde lavet 2 afleveringer allerede der) og vi skulle hver især sidde og tale med hende om hvad vi gerne ville blive til, hvordan det gik osv. Jeg kom ind og der sad hun. Hun smilede men det lignede der var ild i hendes øjne. Det gjorde det altid. Jeg satte mig ned og hun spurgte ‘nå Line, hvad vil du så gerne når du engang er færdig her?’ og kiggede smilende på mig. Foran sig havde hun min seneste danskaflevering (vi havde endnu ikke fået karakterer der). Jeg fortalte hende levende om min passion for at skrive og forfatte og at jeg ikke var i tvivl om at jeg skulle være journalist/forfatter eller bare noget med at fortælle. Jeg fortalte hende hvordan jeg elskede at lave historier og at jeg glædede mig som ingen anden til 3 år med danske afleveringer (nørd, I know). Efter min historie samlede hun hænderne, smilede og holdt en mindre pause. Så sagde hun ‘ja, søde Line, men den drøm tror jeg du er nødt til at lægge lidt på hylden. Jeg ser intet talent på den front…. men jeg er sikker på du er dygtig til så meget andet. (og smilede på den der lede fucking måde’. Så gav hun mig min aflevering som havde en lang beskrivelse af hvor elendigt det var. Ingen karakter men en masse røde streger.

Jeg var helt forvirret. Og ked af det? Mente hun virkelig det? Ingen andre havde nogensinde fortalt mig at jeg var talentløs. Ikke engang den kemilærer hvis hår jeg nærmest satte ild til. Ingen. Og da slet ikke i det fag. Jeg var virkelig knust.

Det er rimelig sikkert at sige at hun ikke kunne lide mig. Min gymnasietid med hende var et helvede. Jeg fik aldrig nogensinde, og helt ærligt, jeg lyver ikke, over 02 i danskafleveringer. Uanset hvad jeg gjorde. Jeg begyndte at få ondt i maven når vi havde hende og endnu mere når vi skulle have afleveringer tilbage. Hun talte så grimt til mig (og et par stykker andre hun også havde set sig sur på). Det hele eskalerede en dag vi skulle have en aflevering tilbage. Den bedste aflevering jeg nogensinde i mit liv har lavet. En aflevering jeg havde brugt ikke bare timer på, men enormt mange følelser. Den var meget personlig. Jeg glædede mig til at få den tilbage. Jeg vidste at den måtte få mere end et 02 tal. Jeg sad ved siden af min veninde som havde været ved min side da jeg skrev den og mens hun skrev sin egen. Vores lærer elskede hende. Vi sad og snakkede og da vores lærer skal til at dele dem ud siger hun ‘og ja, så er der nogen der har kopieret af fra nettet.. dem har jeg jo af gode grunde ikke givet karakter’ mens hun deler de første ud. Jeg tænkte ikke meget over det, jeg var jo ikke en af dem.

Men så når hun mig. Hun kigger mig i øjnene og siger højt foran hele klassen, samtlige 30 elever, mens hun lægger min aflevering foran mig ‘Ja, Line, så dig har jeg ikke givet nogen karakter, vel!’. Jeg var i chok. Alles øjne er rettet mod mig. ‘Jeg har altså ikke kopieret af fra nettet’ siger jeg med rystende stemme hvortil hun svarer (med sit lille lede smil) ‘nej… men i såfald har nettet kopieret af fra dig’. Så går hun videre. Min veninde siger ‘hun HAR altså ikke kopieret af, jeg har siddet med hende og lavet den’. På det tidspunkt er mine øjne fyldt med vand og jeg har fået for meget. Jeg rejser mig op og råber med tårer ned ad kinderne ‘hvad fanden bilder du dig ind? Jeg har ikke kopieret en skid. Fuck hvor er du fucking led’ og så stormede jeg ud ad klassen og løb ud på toilettet hvor jeg sad og græd og ventede på det ringede til frikvarter og jeg kunne komme ind og hente min taske.

Den stil handlede om min far. Den var personlig og jeg havde lagt så meget i den. Jeg vidste i det inderste af mit hjerte at intet af den var kopieret. Ikke så meget som et komma. Det ringede til frikvarter og jeg løb ind og hentede min taske. Hun stod i lokalet og da jeg kom ind kiggede hun på mig og sagde ‘Line…’ og jeg afbrød hende og sagde ‘du skal bare slet ikke tale til mig’. Så gik jeg ud i kantinen hvor mine klassekammerater stod klar med kram og trøstende ord.

Jeg ringede til min mor med det samme. Hun var relativt rolig. Fik mig til at falde ned. Jeg kunne næsten ikke tale så ked af det og frustreret var jeg. Men hun lagde på og jeg tog til mine sidste timer med røde øjne. Efter vores opkald havde hun ringet og flippet fuldstændig ud på skolelederen. Fortalt ham om episoden og alle de andre episoder. Han var en lille vatpik. Der er blevet klaget over den lærer så mange gange og han gør ingenting. Han sendte os så et skema vi kunne udfylde anonymt, en klage, men bad os love hende ikke at fortælle han havde givet os det. Hvad? det er jo helt til grin.

Vi endte med et møde og bad hende inden mødet printe den stil ud fra nettet hun påstod jeg havde taget. Det var et så forfærdeligt møde. Og hun havde jo ingen stil med fra nettet. Efterfølgende foreslog jeg at vi alle prøvede en enkelt gang at lave en aflevering uden navne. Sådan så hun ikke dømte ud fra os, men kun selve afleveringen. jeg smilede og sagde ‘det kunne jo hjælpe os allesammen’. Hun smilede tilbage (lede heks) og sagde ‘jamen så må vi give dem numre’. ej pointen var jo at du IKKE skulle se hvem skribenten var. Det forslag blev nedlagt.

Jeg har mange situationer med hende. I kan nok forestille jer en rimelig stram gymnasietid med hende. Stille og roligt mistede jeg troen på mine skriveevner og jeg blev vant til 00 eller 02 i mine danske stile. En enkelt gang sendte jeg 3 stile til dansklærer på et andet gymnasium, for at se hvad hun mente jeg skule have. En fik 7, og to fik 12. Jeg kunne ikke bruge hendes vurdering til andet end et lille boost på min tro på at jeg rent faktisk kunne noget. Til skriftlig afsluttende eksamen i 3.g var det 3 censorer et andet sted fra der skulle vurdere vores afleveringer. Jeg fik 12. Jeg smilede da jeg fik min karakter. Jeg vidste hun ikke ville se den, vi var færdige med hinanden. Men jeg ville ønske at hun havde set det. At jeg fik 12.

Drømmen, motivation og passionen for at skrive forsvandt fuldstændig under de 3 år. Tanken om at blive journalist eller forfatter hang mig langt ud ad halsen. Jeg droppede min drøm og tog 2 sabbatår. Jeg anede ikke hvad jeg ville. Efter et par år begyndte jeg at blogge her. Jeg savnede at skrive og dele. Men den der passion og det ‘drive’ jeg havde haft altid, det kom aldrig tilbage. Jeg har fundet en anden vej.

Jeg ved at den dansklærer ikke er den eneste. Jeg håber sådan at det er sjældent dog. Jeg har fantaseret om at gøre så grimme ting mod hende at jeg ikke engang vil nævne dem her, ting der bl.a involverer store dildoer. Så den stopper jeg lige nu. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor jeg havde været i dag hvis det havde været anderledes i de 3 år. Var jeg mon journaliststuderende nu? igang med at udgive min første bog? eller præcis hvor jeg er nu?

Det er jo ikke til at vide. Uanset hvad så er jeg glad for det sted jeg er nu. Hvad der skal ske i fremtiden er stadig ikke til at vide. Der er så meget jeg gerne vil. Men nu tager vi en ting ad gangen. Jeg er så uendeligt glad for mit forum her. At I jævnligt fortæller mig jeg skriver både spændende, levende, rørende og smukt, det skal I vide betyder så sindssygt meget for mig. Af hjertet tak. I er grunden til at jeg stadig overvejer at udgive den der bog om kærestesorg som jeg har talt om men som jeg er bange for at udgive fordi ‘jeg kan jo ikke skrive’. Tusind tak.

godnat.

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

82 kommentarer

  • Åh det er så forfærdeligt at høre sådanne historier om lærere. Man undrer sig jo virkelig over hvorfor de har valgt at blive det? Jeg havde en lignende oplevelse med min dansklærer i gymnasiet. Uanset hvad jeg gjorde fik jeg konsekvent lave karakterer, mens alle hendes yndlings-elever løb med alle 10 og 12 talerne. Sjovt nok var det fuldstændig omvendt til eksamenerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] giver så meget af sig selv og rører mig virkelig helt ind til hjertets indre. Det er indlægget en dansklærer blot et eksempel ud af mange […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuck for en led lærer! Phuu… Jeg elsker den måde du skriver på!
    Jeg elsker også at skrive, og det har jeg altid gjort. I løbet af min egen gymnasietid oplevede jeg også en række negative ting, og jeg mistede troen på mig selv, og lysten, deriblandt lysten til at skrive. Glemte på en måde lidt hvem jeg var. Har selv lige taget hul på mit 2. sabbatår, men nu har jeg da heldigvis en plan. Og jeg har det godt 😉 Udgiv den bog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Danielle

    Jeg vil være en af de første til at købe din bog – gør det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidse

    Sad med gåsehud og en klump i halsen da jeg læste dette..
    Det er ufatteligt hvordan nogen mennesker er, men jeg syntes at du har taklet det så flot.
    Plus jeg elsker din måde at skrive på, den går direkte ind under huden på læseren <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har lige læst hvert et ord. Du fanger rigtig meget i din skrivemåde, så bliv ved med det! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • IdaV

    Håber at de grimme spor hendes ord satte i dit hjerte en dag kan hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Line!
    Jeg går pt på det samme gymnasium. En dag blev jeg opdaget af min lærer Søren i at kigge på din blog i en time. Han kiggede lidt og sagde så “jaaaamen, det er jo Line! Hun var en dygtig elev”, helt dårlig kan du ikke ha’ været. Det samme sagde min gamle efterskole lærer fra Smededal, Marianne om dig. Du er dygtig til at skrive. Bliv ved med det! :)))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Sidder du ned når du bader?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine-Mie Svane

    En af grundende til jeg også læser din blog er din fantastiske skrivemåde! Glæder mig til du udgiver den bog for det skal du gøre! Puh ha sikke en heks hun har haft jord i hovedet! Håber så meget at karma rammer hende en dag det er jeg overbevist om!. Havde også en heks af en dansk lærer i gymnasiet som tog alt selvtillid fra mig og jeg endte at droppe ud og skifte til en HF det var nok det bedste jeg kunne have gjordt. Rigtig dejlig dag til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Det var da en helt igennem trist historie! Du får skrevet dine drømme, håb og erfaringer ud gennem teksten, noget mange andre misunder og ikke evner.

    Du er stærk indholdsmæssigt! MEGET. Dog er du ikke glad for komma, men ved du hvad? Skriv den bog! Det skal du faktisk. Jeg har ikke andet end respekt for dig og vil så gerne tage fat i den lærer og fortælle hende, hvilket ansvar man har! Det kan jeg desværre ikke, men jeg kan tilbyde noget andet helt ydmygt – for jeg vil så gerne se dig skrive den bog!

    Du skulle prøve at skrive et kapitel, et afsnit eller bare nogle sider. Hvis du har lyst, så send det til mig. Så skal jeg kvit og frit gennemrette for slå- og kommafejl.

    Jeg har en cand.mag i dansk og og lever af at gennemrette tekster.

    Alle ville elske at få lov til at læse dine tanker, ord og erfaringer! Og ikke mindst din selvtillid tror jeg 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var virkelig forfærdeligt at læse hvor led din dansklærer var! Shit mand. :S Men så fedt at du så fik 12 til afsluttende eksamen. Du må ikke lade hende slå dig ud og ødelægge din drøm! Du kan jo sagtens skrive og alle dine læseres mening, der siger at du skriver smukt og rørende, betyder 10000000000 gange mere end én dum dansklærer. Husk det. Knus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • cristina

    the translation into english isn’t 100% great (but it’s acceptable Google, thank you!) but it was good enough to get the frustration, and I feel complete empathy with you. I’m a high school teacher myself, and discouraging a student like that would be the worst thing ever!! Ugh, I’m terribly sorry that you had to endure that. I always wanted to write as well. I guess, it’s cliché to say, but it is never late, and I hope you find that spark again!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luna

    Kære Line!
    Det er et fantastisk indlæg. Ikke fordi det på nogen måde skitserer et af de dér smukke American Movie-forhold mellem lærer og elev, hvor læreren er en Jesus-figur med inspirerende tendenser. Men! Fordi det viser vigtigheden i, at vi som børn og unge bliver omgivet af mennesker, som giver os de rigtige redskaber og den rigtige feedback. Jeg er netop blevet cand.mag. i dansk, og min drøm er at gå gymnasielærevejen. Jeg gyser ved din historie, men glæder mig over, at jeg snart skal ud og – forhåbentlig – motivere unge mennesker til at gøre det, de drømmer om. Naturligvis uden at stikke blår i deres øjne 🙂 SKRIV, Line!! Alt det du vil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jo

    Hej Line!
    Wow det er jo helt ufatteligt at høre, er helt i chok! Du skriver så fantastisk, dine indlæg kan virkelig fange mig, selv de lange! (og jeg HADER normalt at læse, i mit 16 årige liv har jeg kun færdiggjort meget få bøger, ja jeg tror det kan tælles på en hånd) MEN alligvel har jeg tit brugt HELE DAGE på at læse dine forskellige indlæg, de fanger mig virkelig! og det gør dig til en fantastisk skribent. Du er en ud af de to forfattere der har fanget mig, og jeg kan jo se hvor mange mennesker du har fanget med dine magiske skrive evner. Så fuck den dansklærer!:) Kom du bare igang med den bog! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Ved du hvad… Et gymnasium er et beskyttet værksted. Ren kuvøse. Enten er lærerne sadister, klamme og kropslige i kontakten, påstår at ingen manglede noget i Østberlin (Kommunister), fordrukne osv. osv. Det er så utroligt hvordan, det kammerateri har kronede dage. Den dansklærer skulle for længst have været indkaldt til en samtale med noget ledelse.
    Jeg havde også en matematiklærer, som stemplede mig som én, der prøvede at undgå at komme til tavlen, fordi jeg en enkelt gang havde været syg, da jeg skulle lave en opgave til tavlen næste dag. Det var også selvom, jeg faktisk godt kunne det, men det gad han ikke høre noget om og stemplede mig bare. Jeg ved ikke hvad de fejler de mennesker. De har en syg magt. Der er jo også tonsvis af gode lærere derude, men der er også mange, som er små sadister. Jeg har også oplevet en anden/fremmed matematiklærer, som kom ind på skolen og blev ansat, efter at have spredt løgne om en allerede ansat matematiklærer, som så blev fyret. Den fyrede matematiklærer var så god og så rar. Den nye var en led nar.
    Ledelsen må bruge nogle seriøse evalueringsværktøjer eller et eller andet. Det er ikke i orden, med det kammerateri. På mange andre arbejdspladser ville sådan en opførsel ikke blive opfattet positivt. Det bliver den på et gymnasium.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lm

    Du kan om nogen skrive og formidle. Og du må være den blogger i dk, som skriver de bedste indlæg; fyldte med liv og sjæl.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min fransklærer i gymnasiet gav det som i Norge hedder “tryne-karakterer” , altså altid god karakter til de ansigter/tryner hun bedst kunne lide, og dårlige karakterer til dem hun ikke var så vild med… simpelthen så ringe… kan huske vi var en 5-6 stk. der afleverede helt 100% ens lektier (fri-tekster) til hende, altså vi havde siddet sammen og lavet en tekst, og efterfølgende bare skrevet den samme 5 gange. vi fik stadig forskellige karakterer…. my god!

    Btw..jeg synes du skriver fantastisk. om selvsikkerheden ikke holder helt til en bog, syntes jeg du burde udgive en novelle samling 🙂

    Knus Bettina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line, det er så godt ét indlæg! Jeg misunder, at du har modet til at dele dine slemme oplevelser, og desuden at du har evnen til at formulere dine fortællinger så levende, at de påvirker mig så dybt! Du gav mig virkelig en klump i halsen – historien om din dansklærer er så grotesk, og jeg bliver virkelig ked af at høre, at den lærer kan ødelægge en elev på dén måde; desværre hører man alt for ofte om det! Det er stygt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    “Jeg fik 12. Jeg smilede da jeg fik min karakter. Jeg vidste hun ikke ville se den, vi var færdige med hinanden. Men jeg ville ønske at hun havde set det. At jeg fik 12.”

    Jeg havde en lige så led engelsklærer. Hun kørte virkeligt på mig på den der lede mentale måde, du beskriver. Min lærer mente pr årskarakter, at jeg burde få 4 mundtligt, og hun var da også helt grøn i hovedet, da hun til min eksamen spruttede, at jeg fik 10. Tak verden for censorer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris B

    Pueha en historie! Jeg synes simpelthen det er så vildt at der findes den slags lære, eller tyraner er de nok nærmere, for er der en ting de ikke gør så er det at fremme læringen. Jeg har selv haft lignende situationer i både dansk og matematik, en matematik der hadede mig og decideret sagde til mig (foran en anden lære og min mor) at jeg da ikke kunne klare en HTX uddannelse når jeg var sådan en lort til matematik. På samme HTX uddannelse havde jeg en matematik lære der elskede mig, men udøvede samme had på min veninde. Det er virkeligt langt ude og man føler sig så magtesløs, det værste er at de kan tage den glæde eller passion man har og træde på den som om det var ingenting. Det er så fedt du ikke lægger låg på, og vi ved jo godt du kan skrive! Så fuck hende.

    Chris B

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria G.

    Samme situation med vores engelsklærer – vi klagede alle årene og der skete intet. Det er så pinligt. Hun arbejder der stadig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hun lyder da som et frygteligt uhyre, som burde være sparket ud for længst…
    De tre år sidst i teenage-årene er bare de aller vigtigste for, hvordan man udvikles og kun de bedste burde have lov til at omgåes unge i den alder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nøj, hvor er hun en led kælling. Hun burde ikke at arbejde som lærer, når hun opfører sig som hun gør. Hun burde fyres!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Kære Line. Nej, hvor lyder hun som en forfærdelig kælling! Hvor er det trist, at mennesker som hende virkelig kan klemme skrivelysten ud af en. Jeg måtte bare skrive til dig, at jeg elsker dine blogindlæg – hver og en. De er så personlige, så dybe og så fantastisk skrevet, at jeg flere gange har siddet med tårer løbende ned af kinderne. Du er simpelthen den mest inspirerende blogger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har helt ret i, at hun ikke er den eneste – men hun har muligvis været den ledeste af sin slags! Jeg kan sætte mig ind i alt det, du har oplevet, men ikke i så grusomt et omfang. Der er ikke noget værre end lærere, der tager ens selvtillid fra én. Jeg har altid elsket dansk, altid fået at vide at jeg var god, fik læst mine stile op i folkeskolen foran klassen. Så skiftede vi dansklærer et år inde i gymnasiet, og da mit essay med hende fik 02, var dagsordenen ligesom sat. Siden da gjorde jeg forskellige forsøg på at fortælle hende, at jeg var bedre end det tal, hun satte på papiret, både direkte og indirekte. Hun tog det lidt fra mig, det at jeg følte, at der var noget, jeg var specielt god til. Nu kan jeg kun glæde mig over, at hun efter jeg blev student valgte at skifte arbejdsplads. Ikke på mine egne vegne, men på andres.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena Molin

    Du er fantastisk. Jeg læser med glæde din næste bog! Speechless.. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Puha! Det minder så meget om min tid i folkeskolen. Bliver helt ked af at tænke på de mange ondskabsfulde lærer man har haft. Jeg endte faktisk med at droppe gymnasiet fordi en lærer mente at jeg ikke var egnet til gymnasiet…Jeg kom dog igang med en HF mange år senere og er snart færdig som cand.it. Utroligt at der findes så onde mennesker der kan være med til at ødelægge ens drømme. Dejligt at høre du også er kommet videre tiltrods for sådan en kælling! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hej Line Sofie
    Jeg håber inderligt at du udgiver din bog om kærestesorger! Tager mig selv i at længes efter at læse mere fra dig, hver gang jeg læser dine indlæg.
    Er meget imponeret af din måde at skrive på, og den måde du formår at ramme hele følelsesregistret hos din læser.

    Kram fra en fast læser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan en led møgkælling! Jeg læser selv til dansklærer og jeg kan godt love dig, at jeg aldrig kommer til at opføre mig sådan
    Desuden en lille sidenote: Din lærer har højst sandsynligt nok set, at du har fået 12. Efter alle eksaminer skal læreren tjekke at alle eksaminander er blevet bedømt korrekt. Ser læreren f.eks. at den dygtigste dreng i klassen har fået 4, så kan han/hun bede om at få lov til at læse opgaven. Så læreren får en lille liste med alle elevers karakterer på.
    Så lad os da håbe at din lærer har set at du var pisse dygtig. Og hvis ikke hun har, så kan jeg fortælle dig, at det er du 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Du er SÅ god til at skrive Line Sofie, det håber jeg aldrig du giver op på. Jeg elsker at logge ind på din blog og læse dine lange og inspirerende indlæg. Hvis en anden blogger udgiver et langt indlæg, springer jeg med det samme over, og kigger kun på billeder! Men når jeg kigger på din blog, så glæder jeg mig kun til at læse din næste fortælling, fordi du skriver så oprigtigt, levende og åbent. Man bliver fuldstændig fanget! Det er præcis det samme som at læse en rigtig god bog, som man ikke kan lægge fra sig.
    SÅ! – jeg håber helt sikkert du fortsætte med at skrive på din blog 🙂 det er så spændende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er nogle mennesker der ønsker at gøre livet surt for en, det er overhovedet ikke fair. Det værste er dog, når de ikke kan stoppes. Forstår ikke hvordan din rektor ikke har turdet, at gøre noget ved hende? Det er trods alt vedkommende, der bestemmer på selve skolen.
    Men jeg er glad for, at du er overlevet, selvom det bestemt ikke har været sjovt. Specielt ikke når det er hende som har ødelagt dine drømme.
    Godt du er så positiv, og kan se at det er godt, at du er der hvor du er i dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Sikke en forfærdelig lærer. Du har virkelig talent for at skrive, og vi er mange der er glade for at du gør det til os 🙂 . Du skal bare følge din drøm skal du, for du er for sej Line! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er altså utroligt hvad det kan betyde, at en lærer ser sig sur på en elev! Du skriver fantastisk jo! Langt bedre end jeg gør, og samtlige af mine dansklærere gennem folkeskole, tiende klasse og gymnasium har opfordret mig til journalisthøjskolen – bare for at sætte det hele lidt i perspektiv. Og så synes jeg i øvrigt, at du skal få skrevet den bog – alene gennem din blog som platform, ville den kunne sælge pænt, er jeg sikker på. Og hvis bare halvdelen af dem omtaler bogen for bare én veninde.. Well.. Jeg ville læse den, selvom jeg er i min drømmeforhold og regner med at være her altid. Fordi du skriver, så man kan mærke det. Fordi flere af dine indlæg har givet mig tårer i øjnene og en klump i halsen – og enkelte har fået mig til at græde. Og fordi du fortjener at blive læst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Åha, det er en historie jeg kan sætte mig ind i. Jeg synes du skriver smukt, og husk at lade alle de søde ord her på siden tælle mere end hendes! Du skriver smukt, varmt og nærværende, og at du ved med dig selv at du gjorde dit bedste, betyder kun at der er hende der er en fejl.
    Jeg har selv været igennem det sammen. I folkeskolen var jeg meget politisk aktiv med et par veninder. Vi kom fra en lille kommune, og selvom vi kun gik i 8. klasse lavede vi en masse fede initiativer for lokalsamfundet. Jeg elskede politik og havde høje ambitioner på det punkt: Nobel priser, DKs første kvindelige statsminister (too late) mm. Jeg elskede at debatere og skabe mig et godt politisk netværk. På efterskole i 9. var det det samme, og jeg fik 12 i alle standpunkter, og kunne ene person forsvare mine holdninger imod hele min klasse.
    Jeg havde naturligvis valgt Samfundsfag på A-niveau i gymnasiet, men her mødte jeg den skrækkeligste lærer nogensinde. Fra den første dag havde hun set sig sur på mig og gennem hele 1g skulle jeg kæmpe mig op fra dumpegrænsen. Jeg endte i 3g afslutningskarakter med et 7-tal, men jeg har aldrig lagt så meget passion i noget med samfundet. I dag mener jeg at alt politik er lort, og hun har fuldstændig spændt et bælte om livet på mig og suget alt passion ud af mig.
    Man mister lysten og troen på ens egen passioner, men du skal ikke bekymre dig. I dag læser jeg Religionsvidenskab på universitetet, og her er en del samfundsvidenskab indover. og selvom den kælling gav mig 02 til halsen er jeg godt med, og har helt styr på det.
    Håber på det bedste for dig søde Line! Genfind passionen for talentet er der!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Din blog har altid givet utrolig meget mening for mig, men efter dette indlæg, giver den vanvittig meget mening. Du giver mening, og jeg kan identificere mig med dig på så utrolig mange punkter. Tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Store fede lortekælling.
    Jeg stemmer for du søger ind på jour og sender din optagelse til hende med en lille note; in your face!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine G.

    Jeg bliver fanget når du skriver. Jeg SKAL læse de der tekstfyldte indlæg færdige! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et rørende indlæg! Det må virkelig have været hårdt at blive udsat for sådan en dum k… – det fortjener ingen sku! Jeg synes du skriver til fantastisk og det er den primære årsag til at jeg føler dig blog, for elsker at læse det du skriver og du er virkelig god til at beskrive følelser, så man føler det sammen med dig. Hvis du stadig går med drømme om at blive forfatter, så synes jeg bare du skal springe ud i det – du har helt klart talent 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Send dette blogindlæg til din lærer. Jeg ved godt, at du i bund og grund kan være lige glad nu, men det lyder som en lærer, der i fremtiden også vil lade det gå ud over andre. Øv hvor kan man blive irriteret af at læse sådan noget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jeg er helt enig.
      Et rørende indlæg, og forhåbentlig en øjenåbner for din tidligere underviser!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • golbstin

      JA! Normalt skimter jeg bare lige lange blog indlæg igennem. Og jeg læste seriøst det hele af det her, og det var virkelig spændene! Du er virkelig mega god til at skrive.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Åh hvor kan jeg bare se mig selv i det der, det er helt vildt! Kom fra folkeskolen til efterskolen hvor jeg altid har fået top karaktere. Selvfølglig er der en vis forskel på folkeskole og efterskole til gymnasiet, men havde altid været sikker på jeg også ville skrive og kreere men det døde fuldstændig i gymnasiet. Havde 2 dansklærere i gymnasiet og den første elskede jeg og gav mig de karaktere jeg følte jeg fortjente, men var tvunget til at skifte klasse og fik en anden dansklærer og derefter ændrede mine karaktere sig fra at have været 7 og 10 til 00 og 02. Endte så med at vise hvad jeg duede til ved den endelige eksamen og jeg frydede mig sådan da jeg kom ud med et 7 tal.
    Så kan fuldstændig relatere til din historie. Der er nok høj sandsynlighed for at der er fejl og mangel på kommaer i den her kommentar men var bare så oppe at køre over at der var andre der havde det som mig! Og du skriver virkelig godt Line. Man er helt fanget når du skriver! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Forfærdelig historie, og desværre kan jeg nikke genkendende til rigtig mange af de ting, du fortæller om. Da jeg startede i gymnasiet valgte jeg fransk, på trods af at jeg havde haft en virkelig dårlig lærer i folkeskolen. Men jeg fik det sådan “jeg vælger sgu også fransk i gymnasiet, og så skal jeg virkelig vise min folkeskolelærer at jeg sagtens kan!” Så det gjorde jeg, jeg valgte fransk igen og glædede mig virkelig meget, til få lov til at vise mit potentiale i det fag. Men ligesom dig blev jeg også slemt skuffet – den første dag i 1.g vi skulle have fransk, sad vi og ventede på vores lærer. Vi havde også fået skrækhistorier at vide om hende, men det skulle ikke lade mig gå på. Ind i klassen træder så denne her lille dame, som lignede professor Nidkjær fra Harry Potter-filmene på en prik. Allerede der begyndte hårene på mine arme at rejse sig og jeg fik en klump i maven. Det skulle nok ende galt det her.. Og hun viste sig da også at være præcis som skrækhistorierne om hende. Kold og kynisk, og virkelig led og urimelig. Men kun overfor mig og en anden på mit hold. Resten havde hun som favoritter, og ingen af dem fik dårlige karakterer – på trods af at de måske slet ikke havde lavet en aflevering om det vi skulle, men i stedet bare havde fedtet helt enormt for hende. Det var så urimeligt, og min onkel som er gymnasielærer med bla. fransk som undervisningsfag, forstod ikke mine lave karakterer. Og da jeg endelig sad til den mundtlige eksamen i fransk i 2.g og jeg fik et 7-tal, som hun i øvrigt dårligt nok kunne få presset ud gennem sine læber, så var jeg så lykkelig at jeg råbte “hold kæft hvor er jeg glad! Især fordi jeg ikke skal glo på dig mere!” Og så løb jeg ud. Kampesten blev fjernet fra mine skuldre.

    Inkompetente lærere burde ikke have lov at undervise, og det er jo ikke fordi rektoren ikke aner noget om det. Det er virkelig bare ikke okay, at unge mennesker som slås med nok ting i forvejen, samtidig skal slås med en lærer på den måde. Det er fuldstændig urimeligt, og er glad for at du har fået skrivelysten tilbage herinde. Og se så at få gjort noget ved den bog! Hun skal for alt i verden ikke bremse dig. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Utroligt hvordan et menneske formår at yde så meget ‘ psykisk terror’ på et andet menneske, at man opgiver troen på sine drømme. Skide øv, at der findes sådanne mennesker 🙁
    Men man bliver revet med og fanget, af mange af dine tekster her på bloggen(især de mere personlige indlæg) og synes nu det er en fed idé med bogen om kærestesorger! 🙂
    You can do it !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg har netop afsluttet gymnasiet og alt i alt har det været de bedste år, men også de mest forvirrende. I 1.g havde jeg en lærer, som minder meget om din. Alle startede med at sige til os: “Hun HADER drenge” og “hun favoriserer rigtig meget! Hun er forfærdelig”, men jeg slog det også hen, da jeg ligesom dig var en af de bedste i min folkeskoleklasse til dansk – fik udelukkende 10 og 12-taller for både stile og retskrivning. Ligesom dig, har jeg også altid elsket at skrive historier/fortællinger og drømte ligeledes om at blive forfatter eller journalist…. Men den drøm har jeg også lidt droppet, grundet føromtalte lærer. Hun så sig sur på mig lige fra starten, så jeg tilhørte gruppen af drenge, som hun ikke brød sig om – halvdelen af klassen kunne hun jo så godt lide og de kunne jo selvfølgelig også godt lide hende. Jeg troede også at jeg skrev rigtig godt, men fik næsten også kun 00 og 02…. Så jeg sammenlignede mine stile med et par af de pigers stile, som hun godt kunne lide – i et par tilfælde havde vi skrevet præcis det samme, men de havde flere stavefejl end jeg havde, men fik stadig 10. Jeg forstod det ikke og begyndte også at hade mit yndlings fag. Jeg havde ikke fortalt det til min mor, men efter en skolehjemsamtale med min dansklærer, kiggede min mor på mig og sagde: “Lille skat, hun kan virkelig ikke lide dig!” – jeg var SÅ lettet over at det ikke bare var noget, som jeg gik og forestillede mig. Til samtalen havde vi også talt om, at hun mente at jeg snakkede for meget i timerne (jeg var enig med hende), men jeg havde skruet det rigtig meget ned i løbet af de sidste 2 måneder. Hun blev ved med at forsikre mig om at vi havde en fortrolig samtale. Dagen efter i dansktimen slår jeg så mit ben og udbryder et halvkvalt: “Av!”, hvorefter hun rejser sig op og nærmest råber: “Cecilie, hold nu din kæft! Du snakker ALTID og hvad var det vi talte om til samtalen i går? Jeg er SÅ træt af dig!” Jeg var målløs, især fordi min klasse ikke havde været påvirket af mit lille: “Av” og kunne intet sige – hele klassen sad også bare og gloede måbende på hende. Med tårer i øjnene løb jeg ud på toilettet og græd. Jeg var så ulykkelig, men i slutningen af 1.g fortalte hun os, at hun havde valgt at gå på pension. Jeg behøves vidst ikke sige, at det var den bedste dag i mit liv. Efter sommerferien fik vi så den bedste, men samtidig også mest retfærdige og hårde lærer – hun gav mig 10 for min første stil og da hun så hvor målløs og forvirret jeg var, spurgte hun om vi skulle tage en snak. Jeg fortalte hende hele historien og hun forstod mig og sagde: “Jeg synes at du har potentiale, så glem alle de gamle stile. Du og jeg begynder forfra”.

    Hold da op, det blev en lang kommentar, men dit indlæg mindede mig om min egen oplevelse. Jeg er så taknemmelig for min lærer, som jeg fik i 2.g, da hun fik mig til at tro på mig selv igen, men jeg ville ønske at du også fik troen på dig selv igen; jeg læser din blog, grundet nærheden i dine tekster og din evne til at formidle selv svære emner på de smukkeste måder. Du kan godt! Du kan godt skrive! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg havde lignende oplevelser med min dansklærer på gymnasiet. Der var et par stykker i klassen han elskede, et par stykker han hadede og så resten var bare sådan lidt ligegyldige for ham. Jeg aner ikke hvorfor han ikke kunne li’ mig, men han var forfærdelig at være i rum med (det synes alle på hele skolen, heldigvis). Ikke nok med de dårlige karakterer, så skulle han også altid “stikke til en” i timerne – f.eks. kunne to af de piger han godt kunne li, sidde og snakke højlydt i timen uden at han bad dem stoppe, men hvis jeg så meget som rykkede mig på stolen, så var han der lige med det samme; “Hvad laver du? Du forstyrrer undervisningen!”. Han har også engang givet mig et 6-tal for en stil om Barndommens Gade fordi han mente at jeg havde skrevet af efter Litteraturhåndbogen. Jeg forklarede ham at det havde jeg altså ikke, hvortil han svarer “Nå, men så er alt jo fint” – men naturligvis uden at ændre min karakter. Fik heldigvis en god karakter til mundtlig dansk eksamen i 3., men det ændrede bare ikke på, at de tre år havde været et helvede når det kom til dansktimerne.

    Han var også sådan en lærer som en masse havde klaget over, men der skete bare ikke noget. På vores studietur insinuerede han at han gerne ville “ammes” af en af pigerne fra klassen – ej men han var virkelig upassende på alle tænkelige måder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Ej nej nej hvor lyder han også upassende, klam og ond? Øv at der findes sådanne mennesker og at de så endda skal undervise 🙁 Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Det lyder helt forfærdeligt! Men der er en lille del af mig, der ikke kan forstå, hvorfor du ikke allerede ved det første 02-tal sagde fra, og forlangte en second opinion? I dont know, men hvis jeg havde fået et 02’er, så var helvedet brudt ud og jeg havde sagt min lærer fra med det samme (altså hvis jeg vidste, at jeg var bedre end det)? Måske jeg bare var meget outspoken og havde absolut ingen ærefrygt eller autoritetsfrygt over for lærere, men den slags må aldrig stå på så længe! Har det lært dig, at autoriteter ofte er fulde af bullshit, og at man skal stå ved sig selv? Eller har det gjort dig mere skræmt mht at tale folk imod? Jeg håber, at det med tiden styrker dig, for den slags mennesker som dine lærer, hun leeever af sådanne (lidt) svage elever, der bare tager hendes lort og ikke siger imod. Kill fire with fire, hvis folk er idioter, så skal de have det direkte igen, det er den eneste måde, hvorpå de kan mærke, at de er ude af kontrol 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Jeg sagde også noget løbende.. Men hele det første år prøvede jeg med al min energi og evne på at blive en af dem hun kunne lide. Jeg smilede og lyttede og prøvede at tage hendes ord som konstruktiv kritik. Det hjalp ikke. Med tiden blev jeg sur og sagde også nogle ting til hende, jeg fik bare nok. Men hun var jo stadig den person der skulle sidde overfor mig til mundtlig eksamen f.eks. så jeg ville ikke være helt urimelig 🙂

      Jeg er klart blevet styrket, det var jo helt forfærdeligt også den måde skolelederen håndterede det på. Når jeg tænker tilbage nu bliver jeg helt sur. Flere gange fik jeg at vide jeg burde gå til den lokale avis og kaste lidt lys på problemet, men dét turde jeg ikke. Det skal også siges at selv de elever hun var helt vild med syntes hun var en ond kælling 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Madeline

    Hold da op en historie! Du skriver altså virkelig godt, du er virkelig god til at få følelser frem i folk. Og nu hader jeg en eller anden kvinde jeg aldrig har mødt 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hov…fik vist trykket på “skriv kommentar”, lidt for tidligt.

    Nå, men det jeg bare vil sige er, at jeg HÅBER at du følger din drøm om at blive journalist. Du HAR 100% evnerne, da du skrive så sindsygt godt.

    De bedste tanker her fra – og held og lykke med fremtiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Line.
    Tak for dit helt igennem fængende og forfærdelige indlæg.
    Først vil jeg lige sige, at jeg ALDRIG laver kommentarer på blogindlæg. Også selv om jeg følger måske 25 bloggere dagligt, og har gjort det i over 5 år.
    Du var i starten én af de bloggere jeg fulgte fast. Men da din exkæreste gik fra dig, blev din blog (meget forståeligt) overskygget af ulykkelige og meget dybe personlige indlæg. Groft sagt, blev det for meget for mig…og langsomt stoppede jeg med at læse din blog.
    Du er dog stadig tilmeldt som en blog på bloglovin, og jeg kan derfor se når du skriver nye indlæg…
    Det jeg egentlig bare vil skive er, at du skriver sindsygt fængende! Især dette indlæg er genialt, fordi det er noget de fleste kan sætte sig ind i. Måske ikke fordi alle har prøvet af have så djævelsk en lærer, men fordi de fleste har prøvet at gå på gymnasiet, har følt at de ikke vidste hvad de skulle efter gymnasiet eller noget andet. Dvs. der er mange der kan realitere sig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Ej hvor bliver jeg arrig. Hvor ville jeg ønske din gamle dansk lærer læste med. Hvor modbydeligt.
    Din sidste sætning irriterer mig “for jeg kan jo ikke skrive”.. håber ikke du mener det, for det kan du. Du er den enste blogger jeg nogensinde har måtte stoppe op over, jeg har en af dine tekster liggende på min computer. Det var så fint, at jeg blev nødt til at gemme det. Jeg ved ikke hvad indlægget hedder, men her er teksten.

    I nat vågnede jeg omkring kl. 4 af mareridt. Det er faktisk blevet et fast nattemønster for mig. Men i nat var det lidt anderledes. Da jeg vågnede var jeg mere rolig indeni. Jeg var helt forvirret fordi der var så meget lys på mig, jeg var helt i tvivl om jeg drømte eller var vågen. I fodenden lå Ono og sov trygt, og vi var begge oplyst af et smukt blålilla lys, lige ind på vores seng. Så jeg satte mig op i sengen og kiggede ud, og lige der, ude foran mit store vindue, hang den smukkeste store fuldmåne og lyste på mig. Jeg lukkede øjnene og sendte den en lang besked. En besked jeg ikke ved om nogensinde når frem. Men allerførste nat jeg var sammen med P og vi skulle til at sove, kiggede jeg ud af vinduet hvor den største fuldmåne hang og lyste på os, og jeg lukkede øjnene og sagde ‘tak kære fuldmåne, tak’. Siden det har jeg talt til månen mange gange. Da jeg var i Kina sad jeg tit i mit vindue og kiggede på månen, mens jeg med tårer løbende ned ad mine kinder bad den passe godt på min familie derhjemme, fortælle dem jeg kom sikkert hjem, og fortælle P han ikke måtte græde. At jeg snart ville komme hjem og kysse tårerne på hans kinder væk. Holde om ham og give ham al min kærlighed. Jeg lukkede øjnene, knugede mine hænder og bad. Jeg håbede at beskeden ville nå frem. I nat var ikke anderledes. Jeg følte at fuldmånen hang der, lige uden foran mit vindue af en grund. Jeg var nødt til at stå op og tale til den. Hvor åndssvagt det end må lyde for jer. Men for mig er det meget specielt med månen. Jeg tror på den lyste på mig i nat af en grund. Nu hvor jeg har allermest brug for det. Jeg lagde mig tilbage i sengen, og nussede Ono til han faldt i søvn igen. Så lagde jeg mig selv ned, pakkede mig trygt ind i alle mine dyner og puder, lukkede øjnene og hviskede ‘tak kære fuldmåne, tak’.

    Så mange ord, så meget det værd. Nu fik jeg tåre i øjene igen. Det rammer mig så dybt. Det er ellers sjældent at sådan noget sker. Dejligt at blive mindet om det igen.

    Du er så sej Line Sofie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Ih, Line din stakkel. Jeg ville bare sige at jeg gang på gang bliver ramt af dine indlæg. Jeg har aldrig været særlig meget til blogs – Jeg synes altid alle ligner hinanden, og lyder som hinanden. Men du ..du er helt unik, og det er dine fantastiske personlige indlæg og din rigtig gode måde at formulere dig på som gør dig så populær. Jeg synes iøvrigt også det er så godt at du skriver om netop dette – det er min erfaring at mange unge på landets skoler har oplevet en lærer præcis som den du beskriver – og de tør ikke sige noget, eller også føler de ikke at skolen tager dem en skid seriøst. Men det er vigtigt at sige at ..det er fandme alvorligt! og ved at fortælle om det, giver du mange andre modet til også at tage det alvorligt. Tak for det. Og tak for dejlige indlæg 🙂

    Mange knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kære Line
    Sikke et fint indlæg og jeg er sikker på, at der er mange som kan nikke genkendende til hvad du skriver. Jeg synes som mange andre her i kommentarfeltet, at den behandling du har modtaget er helt urimelig. Gymnasiet burde være en tid, hvor man får inspiration og vejledning til at blive klar til at gribe verden! Det er her man skal opnå læring af personer med en passion og høj viden inden for forskellige fagområder. Desværre er det ikke altid sådan det forholder sig, hvorfor jeg tror at mange unge føler sig i vildrede på samme måde som du har oplevet/oplever det! Det er ubegribeligt, hvordan et menneske kan finde på at tage gejsten og gnisten fra et ungt menneske på den måde – hvis du nu skrev så forfærdeligt, burde hun hjælpe og guide dig til, hvordan du på bedst mulig vis, kan forfølge din drøm!

    Jeg havde selv en dansklærer som var ganske forfærdelig og hang eleverne ud foran klassen. Jeg mener personligt, at hvis læreren er utilfreds med den enkelte elevs præstation, så er det en sag mellem læreren og eleven. Vi var alle bange for min lærer og vi vidste aldrig, hvor vi havde hende henne. Hun var hård og kontant og den eneste rigtige måde at gøre tingene på var hendes. Den eneste grund til, at hun stadig var/er ansat er fordi hendes mand også er ansat og truer med at sige op hvis hun bliver fyret! Ledelsen på mit gymnasie var alt for konfliktsky – tænk at tage deres egen interesse først i stedet for elevernes – det finder jeg ubegribeligt og ærgerligt for vores skolesystem og for de gymnasielærere som er en kæmpe inspiration for eleverne!

    Jeg håber, at du opnår det du gerne vil og finder din rette hylde!

    Venlige hilsner fra Julie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kære Line
    Du skal vide, jeg ville stå tidligt op for at sikre mig et eksemplar af hvilken som helst bog du satte dig for at skrive! Du skriver nemlig helt fantastisk, og jeg er ofte inde og lede efter mine ynglingsindlæg hos dig, så jeg kan nyde dem igen præcis som en go’ bog kan trække i en igen og igen!! Og der er altså mange!! Du deler ud af dit inderste på en måde der rammer lige i hjertet på dine læsere. Ihvertfald på mig – igen og igen! 😉
    Rank ryggen – du har sikkert været kønnere og bedre end hende – misundelse er en grim grim ting! 😉
    Tak fordi du deler med os igen – jeg håber så meget du bliver ved!
    Knus Tina 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Det er skræmmende, så meget, jeg kan relatere til din historie! I folkeskolen havde jeg altid været vant til at være hende, der ubesværet fik 12 og 10-taller i mine danskstile, og da jeg startede på efterskole, netop for at blive endnu bedre til dansk, fik jeg også den ledeste kælling af en danskærer, der favoriserede, så det var til at brække sig over. Og jeg var selvfølgelig en af dem, hun ikke brød sig om. Det kom til det punkt for mig, præcis som dig, at jeg fik ondt i macen over at skulle skrive stile, fordi hun fik mig til at tro på, at jeg ikke kunne. Jeg vil ikke sidde og skrive en hel roman (selv om jeg nok alligevel lidt har formået at gøre det), men blot fortælle, at du ikke er den eneste, der psykisk er blevet høvlet så meget ned af en lærer, at man til sidst ikke længere troede på, at man duede til noget. Jeg er glad for at høre, at du nogenlunde har fået troen tilbage, og hvis ikke, så skal du vide, at jeg altid ELSKER dine personlige indlæg, fordi du lægger så meget af dig selv i dine tekster. Udgiv endelig den bog, jeg vil i hvert fald uden tvivl købe den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Line
    Wow! Jeg læser sjældent tekster igennem på blogs, men jeg læser ALTID dine. Det er nok fordi jeg ved, jeg ikke bliver skuffet. Du fik mig til at græde da jeg læste det her (og jeg har haft en god dag i dag, så der skulle meget til). Hun var jo helt forfærdelig hende læreren (og ham skolelederen). Jeg er lige startet i gymnasiet og frygter afleveringer i engelsk og samfundsfag, fordi det er det eneste jeg er god til. Jeg blev bare virkelig rørt da jeg læste det. Udgiv den bog om kærestesorg. Du skriver smukt.

    – Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille

    Så dejligt et indlæg. Det er langt mere givende at læse blogs, der rent faktisk kommer ind på noget relevant, som næsten alle kan identificere sig med. Det er en skøn evne du har. Tak. Og genialt til debatering. Jeg har også længe gået og tænkt på, hvor i verden folk ville være, hvis de fik den rette hjælp eller anerkendelse for den sags skyld i folkeskolen eller på gymnaiset. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Du skriver fantastisk. Så kom for helvede igang med at skrive den bog! Jeg skal nok købe et eksemplar. 😉 kærestesorger er noget de fleste mennesker kan nikke genkendende til. Btw stærkt gået med hende læren – jeg, personligt, har aldrig turdet at sige nogle lærere imod :-O

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • åh kæreste Line-Sofie!
    Lige pludselig fik jeg også mange dårlige tanker om hende og ideer til hævn!
    Jeg kan bare fortælle dig hvor glad og taknemmelig jeg er for du har denne fantastiske blog. Jeg elsker bare dine indlæg og jeg synes du skriver så vidunderligt, og rørende og man kan altid føle med dig 100%
    Jeg synes det er pisse sejt af dig, at du lader dine frustrationer og dårlige minder omkring denne lærer komme ud. Du fortjener på ingen måde at blive behandlet sådan og jeg håber virkelig den lærer læser med og får så dårlig smag i munden!
    Endnu en gang tak 🙂
    – Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kære Line. Det er når du skriver den her type indlæg, jeg elsker din blog aller mest. Ikke fordi den her historie er specielt lykkelig, men fordi jeg virkelig synes du kan skrive, så det rører mig. Jeg sidder og er vred på dine vegne nu pga din dumme danskærer, ligesom jeg græd med dig under din kærestesorg og var glad da du fandt Flo. Du skriver så smukt. Som om man er der, lige ved siden af dig, når det hele sker. Du må aldrig stoppe med at skrive! Og jeg skal da love, at jeg med garanti vil købe den/de bog/bøger du får udgivet 🙂 Håber du har en god aften. Og godt at høre at du er glad for, hvor du er i livet lige nu 🙂
    – Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oline

    Hej Line.
    Er så utrolig glad for dette indlæg, ikke at jeg synes at den lærer var sød.
    Men fordi jeg har præcis prøvet det samme bare med en matematik lærer.
    Hvor min lærer spurgte om alle havde forstået det. Sagde jeg nej og anden gang han forklarede det forstod jeg det heler ikke. Så han råbte af mig foran hele klassen. Men jeg rejste mig op og sagde det skulle han heler ikke sige til mig. Og ringede også til min mor og sagde hvad der var sket. Og senere hen viste det sig jeg var talblind. Så jeg har bare haft nogen rigtige hårde folkeskole år. Og gået i 4 forskellige klasse. Så det ødelagde meget af min skolegang.
    -Oline

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Åh det er jeg ked af søde Oline. Han lyder rigtig dum!! tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er helt sygt, at den slags lærere får lov til at beholde deres jobs. Jeg har også haft et par stykker af dem. Jobbet har gjort dem kyniske, bitterheden kan nærmest lugtes på dem. De glemmer, at de underviser reelle mennesker. Mennesker, som lige i den periode er ved at identificere sig selv som individer. Øv, en ærgerlig oplevelse du har haft. Jeg har dog været “heldig” mest at have de lærere, der bare havde givet op. Var ligeglade med alt. De ødelagde i det mindste ikke nogen.

    Heldigvis findes der dog også lærere i den anden grøft. Dem, der får én til at elske et fag, man aldrig fattede hat af og er opmærksom på ens talenter og opmuntrer, som det sig hør og bør. To af sådan nogle – én i folkeskolen og én på HF er fx skyld i, at jeg i dag har en universitetsgrad i tysk. Af alle ting! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Ja du har helt ret.. det er så urimeligt.. Men ja der findes rigtig søde lærere. Jeg havde en fantastisk spansklærer selvom jeg var virkelig dårlig til faget. Hun var fantastisk og jeg var 1000 gange gladere for spansk end for noget andet fag, alene pga. den lærer ! 🙂

      haha ja, det er fedt når lærere formår at inspirere og motivere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Hede

    Jeg forstår virkelig hvad du gik igennem! Ikke i lige så voldsom grad (for det er virkelig voldsomt, og jeg hader den dansklærer på dine vegne nu), men jeg oplevede også noget i den stil på mit gymnasium.
    Min dansklærer havde også et problem med mig. Jeg fik også altid 02 af ham, havde en dårlig oplevelse til mundtlig årsprøve i dansk i 1.g, hvor jeg dumpede, og hans kritikpunkter til mine stile var uretfærdige.
    På et tidspunkt (i løbet af 2.g) besluttede jeg mig også for virkelig at lægge alt min tid og energi i at skrive den perfekte stil. Jeg fik min veninde til at læse den (hun var en af dem der altid fik 10 for sine stile) og hun sagde at jeg virkelig havde gjort det godt, og hun kunne se en væsentlig forbedring. Noget der i hvert fald ville ligge på 7 til 10. Jeg fik 4. Det var skam en forbedring, men ikke en væsentlig stor forbedring. Og det var den karakter jeg fik for mine stile resten af skoletiden (som om han bare læste mit navn på stilen, og derfra skrev karakteren ned; 4)
    Til den skriftlige eksamen i dansk i 3.g havde jeg mistet modet. Jeg gav ikke mit alt, for jeg vidste ligegyldig hvad jeg gjorde, så ville jeg få 4 eller nedad. Men på grund af at opgaven blev læst igennem af ukendte censorer, som ikke vidste hvem jeg var, fik jeg 7. Det er måske ikke den bedste karakter nogensinde, men det var mit første 7-tal i dansk. Og det vil for evigt stå på mit eksamenspapir. At jeg så fik 02 i mundtlig dansk til eksamen i 3.g vælger jeg at ignorere, for jeg ved nu at han ikke var objektivt. Han kunne bare ikke lide mig.
    Jeg synes det er utroligt uretfærdigt at der findes lærere rundt om på de danske gymnasier, der har alt magten i deres hænder, og som kan demotivere deres studerende så utroligt meget. Og jeg er glad for at du fik det 12 tal til sidst. Jeg er overbevist om at du fortjener det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Tak for din kommentar. Det lyder virkelig heller ikke sjovt det du har været igennem, nogle undervisere er simpelthen så urimelige. Ja det lyder da som om han bare har set dit navn og besluttet sig for du er et 4-tal. un fair. Og tusind tak. Desværre trak hendes latterlige karakterer mit snit væsentligt ned men jeg er også glad for mit afsluttende 12-tal. Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jegf er målløs. Aldrig har noget indlæg påvirket mig så meget, og det her er præcis hvorfor du er min yndlingsblogger. Vi sidder med helt samme drøm. Jeg vil så inderligt gerne være journalist også. Og det burde du også. Du er de bedst egnede jeg nogensinde har ‘mødt’.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Årh sødeste du <3 Tusind tak!! Jeg er sikker på du nok skal blive lige det du gerne vil- for det er jo det vi allesammen har brug for at høre når vi brænder for noget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hold da op hun lyder som en heks!
    Det er sjældent, at jeg kommenterer på din blog, men dette indlæg synes jeg fortjener en kommentar.. Egentlig vil jeg bare fortælle dig, hvor helt igennem fantastisk jeg synes, du skriver! Især dine indlæg omkring din hjertesorg – du skriver på en fuldstændig magisk måde,som virkelig fanger en! Jeg er sikker på, at du ville være blevet en super journalist eller forfatter – hvem ved, måske ender du som det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Årh tusind tak søde Louise, det betyder rigtig meget for mig! mange tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Lotte

    Jeg er selv dansklærer (i folkeskolen), og jeg får så ondt i maven, når jeg læser beretninger som denne. Tænk, at der rent faktisk findes lærere derude, som kan finde på at behandle elever sådan…
    Og tænk, at der findes ledere, der ikke gør noget ved det.
    Jeg er vild med at undervise, og jeg er vild med at være lærer. Og hvis mine elever, er vilde med at skrive, får de altid at vide, at de er velkomne til at aflevere tekster til bedømmelse/respons ved siden af de almindelige afleveringer.
    Må uprofessionelle lærere ende et sted, hvor deres røv klør og deres arme er for korte… Eller sådan noget 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Åh du lyder som verdens bedste dansklærer! Sådan en jeg gerne ville have haft! <3 Tak for din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise P

    Åh Line altså.. Sådanne mennesker burde simpelthen ikke blive lærere.. Tænk at et menneske kan nedbryde og ødelægge en lyst så meget..

    Du skriver så fint, fængende og levende… Flot indlæg..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Ej nej nej, og her troede jeg at min fransk lærer i gym var forfærdelig. Dog havde jeg absolut ingen passion for fransk, men det er da altid noget at du skriver her. Det handler sådan set bare om at skrive. Hvem ved, måske om et par år så kommer skrive lysten helt tilbage. Ellers er der også 1 ugers sommerhøjskoler, som har skrivekurser, hvis det var.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Tusind tak Nanna. Ja du har ret, måske det kommer helt tilbage. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Du har gjort der endnu en gang! Skrevet et indlæg der rammer lige midt i hjertet! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal tænke om den lærer, for hun må da være blind, det er jo tydeligt for en hver at du skiver FANTASTISK! At du skriver som du gør, er helt klart en af grundene til at jeg følger din fantastisk blog! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Ih.. og en læser som dig er helt sikker en af grundende til jeg blogger som jeg gør 🙂 Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg sælger