Instagram # 19

 photo Desktop39.jpgOno sover stort set hele dagen.

Jeg har fået en Beolit12 fra b&o og jeg er in love.

Jeg har drukket vin på stranden med veninde.

… og har været på stranden med min lillebror.

Jeg har set en penissky.

Jeg har set på både i en havn.

Når Ono så er vågen så ligger han gerne ned.

Min mor har lavet verdens lækreste kartoffelmad til mig.

Jeg fandt guldet for enden af min regnbue.

Jeg har spist lækre friske danske kirsebær.

.. Og nydt endnu mere regnbue.

Så har jeg taget selfie som man jo skal engang imellem på instagram.

– følg endelig med på linesofiegyldholm

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

Asiatisk kyllingesuppe med forårsløg

 photo IMG_9536.jpg photo IMG_9532.jpg photo IMG_9531.jpg photo IMG_9539.jpg

Jeg blev syg i fredags – og jeg er det stadig. Pisselort. Så i går lavede jeg denne lækre og sunde asiatiske kyllingesuppe. Den smager fantastisk, den er billig, den og nem og hurtig at lave og man kan altid få ingredienserne. Så selvom sommer ikke ligefrem er suppetid, så skal I have opskriften alligevel. Der bliver til 6 personer. Så jeg spiste det til froskost og aftensmad og har frosset resten ned. Opskriften kan nemt varieres med andre grøntsager og den smager også godt hvis man vil have nudler i, men nu får I denne jeg lavede.

Du skal bruge:

300-500 g kyllingebrystfilet

Olie (til stegning)

1 1/2 liter vand (jeg brugte nok lidt mere, men ca.)

3 terninger hønsebouillon fra Knorr Organic

3 spks soyasauce

1 bundt forårsløg

200 g østershatte (næste gang vil jeg bare bruge champignon)

100 g spidskål

Ingefær

Du skal gøre:

– Skær kyllingfillet ud i små strimler som I bedst kan lide dem, og steg dem på en pande med olie.

– Rens østershattene, og steg dem på panden i ca. 4 minutter. Riv eller skær de stegte svampe i passende stykker.

– Rens forårsløgene, og skær dem i skiver. Snit spidskålen meget fint.

– Bring vand tilsat bouillonterninger i kog i en stor gryde. Tilsæt soja og lad det koge i ca. 5 minutter.

– Put alle ingredienserne i suppen og rør rundt. Smag til med ingefær (evt citron, chili etc).

– Server suppen. Bon appétit.

 

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

Indsæt titel her

Efter at have læst Cathrines fine indlæg om det der med at føle at man ikke rigtig er voksen, ikke rigtig ung, ikke rigtig barn, besluttede jeg mig for at skrive dette indlæg som er noget jeg har tænkt over længe og diskuteret meget med veninder. Det der med hvor man står i livet, hvad man vil og hvad man ‘burde’. Hvad gør de andre? Jeg har det virkelig ambivalent – på den ene side føler jeg mig meget ung og uvidende om livet. Når jeg snakker med min mor føler jeg at hun tænker at mit liv vil ændre sig en million gange, fordi hendes liv fra hun var på min alder, har ændret sig meget. Men jeg er jo her og jeg kan ikke forestille mig f.eks. ikke at være sammen med Flo. Når jeg tænker tilbage på tiden med min ekskæreste, næsten 4 år var vi sammen, og hvordan jeg nogle gange ikke kunne finde ud af ‘er det her så bare det?’, så er jeg lykkelig for at jeg ikke er der mere. Jeg var for ung. Jeg blev kæreste med min eks da jeg var 19 år gammel og det er måske for ungt til at finde ‘the one’. The one, findes det overhovedet? Eller jeg var for ung i hvertfald. Men det var svært for mig at give slip – for ham også. Det var nemmere at blive i den trygge kærlighed end det var at give slip og springe ud i uvisheden. Det var meget mere skræmmende end at blive sammen. For evigt. ‘Vi har det jo ikke dårligt sammen’. Det sagde jeg til mig selv ofte. Problemet var bare at jeg også gerne ville mere. Ikke flere mænd eller fester som sådan, men bare mere. Jeg ledte efter noget større. En der passede bedre til mig. Og på mig. 

Så min ekskæreste gik fra mig – og make no mistake – jeg troede jeg skulle dø. Jeg var ulykkelig, det ved I (ellers kan I tjekke kategorien ‘kærestesorg’). Men jeg blev glad igen og fandt en fantastisk kæreste som jeg nu er sammen med. Han er 25 år gammel og det bliver jeg næste gang jeg har fødselsdag. 25 år. Hvad er det for en alder? det er ret ungt, men samtidig er jeg ikke på udkig efter sommerflirts, fester hver weekend og en masse singletid længere. Det siger mig ikke noget. Jeg har aldrig rigtig væltet mig rundt i mænd og fester i min ungdom, men jeg føler nu alligevel jeg har været single det jeg behøvede. Ikke dermed sagt at livet kun handler om at finde en mand og alt andet er lort. Slet ikke. Jeg har haft helt fantastiske singletider. Men nu handler det her indlæg bare om det. Jeg leder efter en person som jeg kan slå mig ned med, muligvis. Jeg har kendt min nuværende kæreste i 8 måneder. Jeg er nået dertil hvor jeg begynder at kunne mærke hvad jeg vil med ham. Med os. Og det er fantastisk, specielt når følelserne er gengældt. Men så begynder dét at skræmme mig.

Skal jeg så have børn i den nærmeste fremtid? Købe et sted at bo? Det er jeg heller ikke klar til endnu. Specielt det med børnene. Jeg har brug for at trække vejret. Nyde min kæreste og nyforelskelsen så længe vi kan. Rejse og opleve sammen. Det andet skal tids nok komme. Men det er virkelig skræmmende. Ingen i min vennegruppe får børn endnu eller flytter sammen. Og det virker mig helt fjernt at det så skulle være mig. Så det er ikke fordi det skal være nu. Men på en måde er det også bare nu jeg gerne vil finde en der måske gerne vil de samme ting som mig. På længere sigt. Og hvad sker der så hvis man en dag føler sig klar til at fortælle sin kæreste at man gerne vil dele livet med ham, lave nogle børn og købe et sted at bo, og han så slet ikke vil det samme? Forlader man ham så?

Jeg kan blive helt stresset og have lyst til at ringe min kæreste op og sige ‘vi skal da have børn sammen en dag, ikke?’ bare for at være sikker på at vi ikke ‘spilder tiden’ sammen. Og det er jo latterligt (jeg kunne forestille mig en noget chokeret reaktion ‘Øh Line, jeg sidder lige og spiser tortillas, kan jeg ringe tilbage?’). Hvis der er noget vi ikke gør så er det at spilde tiden. Vi har det jo fantastisk sammen og har på ingen måde travlt. 25 år er jo ingen alder. Nej. Men jeg gider bare heller ikke være 33 år, blive forladt, eller forlade, og så skal til at finde en ny som man kan se fremtid og børn i. Jeg er kun 24 år og jeg har ikke travlt. Men jeg føler mig virkelig fanget et sted in between. Måske er det også fordi der ikke er en opskrift – et resultat. Vi tager jo allesammen de valg vi mener er bedst for os selv og vores fremtid. Og det er skræmmende at vide at der ikke er noget forkert eller rigtigt valg, altså set udefra. Kun for os selv. Èn person er måske klar til at slå sig ned som 20-årig og få børn, det er jeg ikke. Men det betyder jo ikke det er forkert. Ingen af delene?

Jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg. Måske bare lette hjertet. Nogle gange kan det skræmme mig jeg allerede er i midten af tyverne og andre gange så føler jeg at jeg har jeg al tid i verden. Måske handler det også om at jo længere man er sammen med sin kæreste, jo mere ser man fremtiden med den person. Før jeg var sammen med Flo var jeg sammen med en mand i meget kort tid. Sådan en måned agtig. En dag vi havde været sammen kiggede han mig i øjnene, smilede og spurgte ‘nå men, hvad laver vi egentlig Line?’ og jeg svarede at jeg ikke helt vidste hvad det var endnu, men at jeg synes jeg hyggede mig med ham og gerne ville se ham mere. Mere kan man nok ikke svare efter en måned. Han kiggede så på mig og sagde ‘Hmm, du er bare ikke ‘the one’. Jeg føler vi kan få 3-4 gode år sammen men så ikke mere. Det kan jeg bare mærke. Og så vil jeg såre dig’. øhh. I kan nok forestille jer hvor forvirret jeg var. For det første, hvordan kan han vide det allerede? Fedt at han har tænkt vi kunne få 4 gode år sammen. For det andet, hvordan fanden kan han gå ud fra at han er min ‘the one’?. Så jeg gik derfra. Det var jo ligesom tydeligvis slutningen på det. ‘Jamen så held&lykke i livet’ sagde vi til hinanden og jeg gik derfra. Og jeg var rigtig ked af det. Ikke særlig længe, men jeg følte mig så latterlig. Nu tænker jeg at det egentlig var fedt nok han sagde det. For han var altså heller ikke min ‘the one’, jeg havde måske bare ikke helt mærket det allerede efter en måned. Men altså, hellere finde ud af det efter en måned end 3 gode år sammen og så skulle igennem en kæmpe igennem en led kærestesorg.

Så det ligger lidt i mig det der med at ville vide hvor man har hinanden. Hvad nu hvis Flo sagde til mig, efter 4 år ‘nå Line, men det var vel det så? Nu skal vi videre og finde ‘the one’ så vi kan få os nogle børn hver især’. Jeg går nok bare ud fra at man er sammen i lang tid fordi man ser fremtid i det. Og samtidig er det ‘for tidligt’ at tænke på, og snakke om det. Men hvem fanden bestemmer det er for tidligt at snakke om som 25-årig? hvem bestemmer det er for sent at få børn når man er i slut 30’erne? Jeg ved egentlig ikke helt hvad det er for et ideal vi prøver at rette os ind efter. Og uanset hvad, så er store beslutninger altid pissehamrende skræmme og svære at tage. At vælge noget betyder at man vælger noget andet fra. Og det kan vi fandme ikke lide. Os mennesker. Vi vil helst have det hele, ikke gå glip af noget. Og det er derfor, tror jeg, at kærestepar i mangeårige forhold tvivler når de ser deres singlevenner fyre den af hver weekend, og derfor singlevennerne misunder kæresteparrets liv og selv leder efter en kæreste. Vi vil gerne have det hele.

Og hvad er så hele ideen med dette indlæg? hvordan skal det rundes af? Jeg ved det ikke. Men én ting ved jeg, og det er at jeg er rigtig lykkelig lige her hvor jeg er nu, og hvis jeg af en eller anden grund en dag ikke er det længere, så flytter jeg mig bare. Jeg tænker da på fremtiden og jeg kan glæde mig til nogle ting jeg har i vente, men lige nu er det stadig fjernt for mig og jeg nyder rigtig meget lige dér hvor jeg er nu. Jo. Det gør jeg!

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

Jeg ønsker mig

 photo Desktop36.jpgBeoplay H6                                                                                           Sennheiser Momentum

Jeg har ledt længe efter et par gode headphones. Jeg har allerede dem der sidder i ørene, selvfølgelig både de der standard hvide høretelefoner til iPhone, men derudover har jeg også dette par fra b&o som jeg fik af min kæreste i julegave sidste år, og dem elsker jeg. Jeg har kigget meget rundt efter de fedeste og er faldet for disse to på collagen. Et par bloggere har endda modtaget dem fra sennheiser og det har gjort at jeg har kigget lidt nærmere på dem. Jeg er ret vild med b&o, måske også fordi min kæreste arbejder hos dem og jeg derfor ser mange af deres lækre produkter rigtig tit. Jeg har endda købt mig en ny ‘baby’ fra b&o som jeg viser meget snart for jeg elsker den helt absurd. Nå men de hørebøffer – jeg er vild med begges design men jeg synes måske dem fra b&o er lidt for store og så er de også 1000 kr. dyrere end dem fra sennheiser. Jeg har dog kun ‘testet’ dem fra b&o i butikken og lyden er jo fantastisk, det ved jeg ikke rigtigt med dem fra sennheiser. Er der nogen af jer der har et par I kan anbefale – vigtigst er at lyden er fantastisk og så må de gerne være beige det har jeg nemlig ledt længe efter. De behøver selvfølgelig ikke koste flere tusind kroner som dem jeg har fundet, men nu har jeg bare kastet min kærlighed over dem og kan ikke slå dem ud af hovedet. Men det kan i princippet være alle mærker, de skal bare have rigtig god lyd og så skal man ikke få ondt i hovedet af at have dem på (I ved, ligesom når man havde hårbøjle på som lille og man fik sådan en smerte bag ørerne og hovedpine – det synes jeg nogle hørebøffer har tendens til). Og så et sidste spørgsmål – HVIS jeg nu skulle vælge et par af dem på collagen, altså hvis vi lige leger at pengene ikke var et problem – hvilket par er så fedest/flottest? og hvilket ville I vælge?

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg