Kærlighed

13 skønhedsfavoritter

 photo IMG_9611.jpg photo IMG_9621.jpg

Jeg har det personligt ret blandet med indlæg som disse. Ofte så interesserer de mig ikke synderligt og jeg bladrer videre uden at læse dem grundigt. Men det ender som regel med at jeg skal bruge en bestemt creme eller har læst om et mærke og så er det altid de bloggere der har vist hvad de bruger jeg skynder mig ind at søge på og hente inspiration fra. Så nu laver jeg selv et indlæg. Jeg går meget op i hvad jeg putter på min hud og jeg læser gerne om et mærke grundigt inden jeg køber det. Jeg vil gerne have det er så ‘rent’ som muligt – altså uden tilsat diverse kemikalier. Jeg er ikke fanatisk og er også klar over at et par af mine produkter indeholder lidt parfume. Jeg vil give en lille anmeldelse af hvert produkt, så kan det jo være i en dag kan bruge det.

Bioderma Make-up remover

Modellerne sværger til den. Og jeg vil gå så langt som at sige at det er verdens bedste makeup fjerner. Kort sagt så er den meget mild og meget effektiv. Der er ingen parfume i og det føles som at putte frisk vand på ansigtet. Den fjerner makeuppen bedre end noget andet jeg har prøvet. Jeg kan ikke anbefale denne nok. Når først I har prøvet den så går I ikke tilbage til noget andet – det lover jeg. Ulempen er at den ikke kan fås i danske butikker. Jeg køber alle mine franske produkter i Frankrig og det kan hverkend butiks – eller internetpriser hamle op med. Dog ved jeg at man kan købe den til okay pris her.

Lucas Papaw Ointment

Jeg har skrevet om dette vidundermiddel på bloggen før (klik på linket for at blive henvist til forhandleren jeg bruger). Jeg bruger den primært som læbepomade og jeg har aldrig haft så lækre læber som ved brug af den. Men det er faktisk en fantastisk salve der lindrer alt lige fra åbne sår, rifter, forbrændinger, insektbid, tørre læber og en masse andet. Jeg bruger den engang imellem også på mine kindben (som er mit ‘problemområde’) inden jeg skal sove og jeg vågner simpelthen med den fineste blødeste hud.

Beauté Pacifique Hydrating Mask

Min mor introducerede mig for dette mærke. Hun bruger aldrig andet. En dag var jeg med hende da hun skulle købe produkter og få en hudscanning. Hun købte denne fugtmaske til mig og jeg er helt vild med den. Jeg bruger den måske 1-2 gange om ugen kun. Den genopbygger og løfter fugtniveauet i huden. Den kan bruges ved at man lader den sidde i 5-10 minutter og skyller af, eller man kan gøre som jeg gør, påføre den om aftenen inden man skal sove og lade den den sidde natten over som natcreme. Den er ikke tør eller ubehagelig og føles ikke som en lermaske f.eks. Derudover skulle den minimerer fine linier og rynker, give hudens fugtighedsniveau et kraftigt løft og så indeholder den A-vitamin, der modvirker aldersforandringer. Lækkert. Den kan købes i flere butikker, bl.a. matas, eller her. 

Nuxe Rêve de Miel Lip Balm

Et ‘must have’ til ødelagte læber. Der er ingen parabener i. Den indeholder akaciehonning og karité-ekstrakt der genopbygger, giver intens næring og lindrer læberne, mens grapefrugt essensen giver en følelse af velvære og så dufter den fantastisk. Den er virkningstestet under ekstremt kolde forhold i Canada. Kan købes i Matas.

La Roche-Posay Cicaplast BaumeB5

Inden jeg tog til Frankrig spurgte jeg vores allesammens yndlings skønhedsbloggere om deres tips til produkter jeg skulle købe med hjem. Jeg fortalte dem kort om min hud og de var klar med hurtigt svar. De anbefalde blandt andre denne balm som beroliger og beskytter sensitiv og irriteret hud, takket være dens formulering som er en kombination af 5% panthenol og Madecassoside. Den er uden parabener, parfume og lanolin. Den kan anvendes på krop, ansigt og læber. Den kan købes en del billigere end i butikkerne, her.

Klorane Dry Shampoo 

Dette produkt kan jeg ikke leve uden. Det kan jeg bare ikke. Yndlingstørshampoo i hele verden. Den er baseret på fugtgivende, blødgørende og beskyttende ekstrakt af havre og naturlige polysaccharider – mikroniseret pudder med fedtabsorberende egenskaber. Håret får ny lethed og fylde på få minutter. Den omrystes godtog så sprayer man lidt ad gangen ind i håret på ca. 30 cm afstand. Lad den virke ca. 2 min. og børst håret grundigt. Det er uundværligt på kolde vintermorgener hvor man prioriterer at sove 30 minutter længere end at tage et bad, eller inden man skal dyrke motion og ikke vil vaske hår inden træning. Den er bare fantastisk. Kan også købes på apo-rot. 

Avène Cleneance K gel creme

Endnu en anbefaling fra pudderdåserne (I jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden deres kyndige vejledning). Jeg synes I skal læse deres anmeldelse af denne da den er virkelig god og meget bedre end jeg ville kunne. Jeg bruger denne creme hver morgen efter jeg har renset min hud og den er fantastisk. Men gør jer selv den tjeneste at læs deres anmeldelse af dette produkt.

Nuxe Huile Prodigieuse Body Oil

Denne kultolie fra Frankrig er heller ikke til at leve uden. Den har mange anvendelsesmuligheder og kan bruges til ansigt, krop og hår. Jeg bruger den som kropsolie efter jeg har været i bad. Jeg bruger den ca. 4 gange om ugen på hele kroppen. Jeg bruger den ikke i ansigtet eller i håret. Den er uden parabener. Olien nærer, reparerer, beskytter og blødgør med en koncentration af særlige planteolier og E-vitamin. Den giver den blødeste lækreste hud og det er skønt at spraye den på. Den er ikke billig her i Danmark, igen, jeg køber alle produkter i frankrig (til i hvertfald 50%) men denne kan altså også købes på apo-rot til langt billigere pris end hvad vi kan konkurrere med her i Danmark.

La Roche-Posay Serozinc spray

Denne spray var den sidste anbefaling af pudderdåserne. Den kan ikke fås i Danmark men den er helt vildt populær blandt make-up artister og modeller. Og hvad er det så den gør?  Det er en zink sulfat kombination som man sprayer direkte på huden. Den skulle være mild nok til at bruge på en babys numse. Den forebygger uren hud og er helt fantastisk at bruge inden dagcreme. Jeg bruger denne morgen og aften efter jeg har renset min hud og inden jeg påføre min creme. Den. Er. Fantastisk. Intet mindre. Den koster ingenting i Frankrig, virkelig. Jeg købte 2 med hjem, en til mig selv og en min kæreste solgte (på 40 sekunder). Jeg skal til Frankrig igen i oktober og har tænkt mig at købe et lille lager med hjem og muligvis lave en lille konkurrence. Og så skal pudderdåserne vist lige have en hver også for det tip skal altså belønnes.

Clean perfumes

Okay det er vel næppe et tip af beauty produkt og jeg har desuden ævlet om Clean parfumer under hele bloggens levetid, MEN, det er og bliver mine yndlingsparfumer. Warm Cotton og Fresh Laundry er altid i min (sparsomme) parfumesamling. Jeg er meget sart hvad angår parfumer og hvis det dufter lidt for tungt eller sødt eller blomsteragtigt så kan jeg slet ikke holde det ud. Clean dufter rent og friskt og jeg er fan. Jeg har mange gange før linket til mine yndlingssælgere på eBay men de er lukkede. Så lige nu har jeg købt dem på ezzence når de har haft tilbud. Jeg holder øje med gode eBay sælgere og lover at opdatere herinde hvis der kommer en ny.

A-Derma Sensifluid foam Gel

A-Derma Sensifluid Cleansing foam Gel er en rensegel til ansigt og krop. Rensegelen er en cremet og skummende sæbefri rensegel, der sikrer behagelig vask og hindrer udtørring af sart og tør hud i ansigtet og på kroppen. Jeg bruger den hver dag i badet i mit ansigt og et par gange om ugen på kroppen også. Den indeholder rhealba havre ekstrakt som virker beroligende. Jeg kan kun anbefale den. Den kan købes, som andre A-derma produkter, på apoteket men som sagt også på apo-rot langt billigere.

Vand
Ja det skal lige med, det bedste tip af dem alle. Drik masser af vand hver dag. Det er helt sindssygt så meget der gør for din hud (bl.a.). Så husk vandet:)

Så kom jeg vist hele vejen igennem. Det er nok de færreste der læser det, men det er ikke noget problem det tog mig jo også kun 600 timer at skrive;) Ej men måske en dag I står og mangler et lækkert produkt og har brug for anbefaling eller måske I skal til Frankrig og shoppe og så kan I da lige tage et kig på min liste her. Jeg ønsker jer en dejlig dag. Lige om lidt er det weekend og det kan jo kun gøre en glad og lykkelig.

Beautykys til jer

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

16 kommentarer

  • Tanja

    Hej Line Sofie,

    Super fin guide – er allerede ved at bestille flere af produkterne, men Nuxe Face Mask har du ikke beskrevet? Eller er det bare mig? Vil gerne putte den i kurven, men til 160 kr. ca. er det meget rart med en uddybende anbefalng 🙂

    Tak for tipsene under alle omstændigheder 🙂

    Mvh. Tanja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Gud ja.. den har jeg da glemt 🙂 skriver den på i aften. tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Line Sofie!
    Åh perfekt indlæg, står her og mangler nye hudplejeprodukter! Er dog lidt nysgerrig – hvordan er din hudtype og kan jeg se pudderdåsernes svar? Bruger du både Avène Cleneance K gel creme om morgenen, og La Roche-Posay Serozinc spray morgen og aften? De virker til at have lidt samme funktion? og bruger du La Roche-Posay Cicaplast BaumeB5 som dagcream, og vil du anbefale den? Synes du ser ud til at have sådan en flot hud 🙂 Og ligesom de andre – et makeup indlæg ville være fedt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har efter din anbefaling anskaffet mig en Bioderma, og er helt blown away selv efter kun 4 dage! Det er jo nærmest et vidundermiddel 🙂
    Heldigvis bor jeg i Spanien, hvor den er ligeså billig som i Frankrig 😉
    Tusind tak for anbefalingen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tak for nogle fine råd! 🙂
    Jeg ville bare lige nævne til interesserede, at man faktisk kan købe Bioderma Make-up removeren i Danmark nu – selvom den er noget dyrere end i fx Frankrig. Nemlig hos webshoppen Untoldsecretz.com hér: http://untoldsecretz.com/collections/bioderma/products/bioderma-sensibio-crealine-h2o
    KH Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • cristina

    I like these kinds of posts! I’m into the whole “finding my perfect beauty products” kind of phase. I’m using the Bioderma make up remover, and it’s truly great, but expensive! Especially here in Mexico. I’ve been wanting to try the CLEAN perfumes, next week in the States I’ll hop by Sephora, hope it’s not too pricey there either!

    I agree, it would be great if one of your posts was about make-up! Cheers!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lækre sager!!

    knus karen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Virkelig brugbart indlæg! Tusind tak – flere af dine anbefalinger er nu noteret!!! TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • trine

    læste det hele!! meget fedt indlæg og god beskrivelse af produkterne:):)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej Line Sofie! 🙂 Som regel ville jeg gøre som dig og bare bladre videre, når et indlæg som dette dukker op. Men står faktisk og mangler en ny make-up fjerner, og har endnu ikke fundet en, som jeg synes er rigtig god, så jeg vil følge dit råd. Tusind tak for en fed blog! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ida k

    Tak for et rigtig godt indlæg til en som mig, som er helt tabt bag en vogn hvad der gælder beauty produkter!! WEHU thumbs up

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Og jeg troede jeg var den eneste der kendte til vidunderet Lucas Papaw. Helt klart mit bedste køb fra Australien og er glad for at folk nu har mulighed for få kendskab til det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Åh nej den er skøn!! har brugt den i årevis 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighed