Epilator Anmeldelse

Instagram # 18

 photo Desktop31.jpg

Hey guys. Så kommer her min første update fra Frankrig. Jeg lovede indlæg hver dag hele juli. Flot Line. Nå men nu starter det her, med en lille sørgelig historie om hvordan jeg mistede mine solbriller. Igår tog Flo og jeg til Nice (som ligger 25 minutters kørsel herfra hvor vi bor) hvor vi ville finde et sted og spise en god burger. At det viste sig at være umuligt på trods af vi fandt en restaurant med bedste bedømmelser og løfter om ‘bedste burger i Nice’ er en helt anden historie. Vi fik spist, Flo drak en øl, jeg fik en danskvand og vi ville derefter gå ned til vandet og nyde en crêpe med nutella og banan som jeg har cravet siden jeg kom herned. Jeg spørger Flo om han ikke vil holde mine solbriller. Det er det eneste jeg har med og jeg har ingen lommer. Han har 800 lommer. Så han tager mine solbriller og vi går mod stranden. Vi finder et sted, og Flo bestiller crêpe til os. Da vi sætter os ved kanten og nyder den smukke fuldmåne siger Flo ‘hey tog jeg egentlig dine solbriller?’ Jeg spytter nærmest min første bid crêpe ud og kigger allerede på ham som om han har smidt dem væk ‘Øh ja Flo, det gjorde du så’ med rimelig hård tone. Så her må jeg nok hellere indskyde at de solbriller betød  meget for mig. Udover de selvfølgelig var perfekte og havde den perfekte form til mig osv. så havde de enorm affektionsværdi – jeg købte dem i Kina og det var mit første rigtige køb. Jeg forhandlede i timevis og af flere omgange for at få de solbriller og jeg gjorde det sammen med min veninde. Da de endelig blev mine var jeg stolt og glad, og jeg fortæller jævnligt folk der gider at høre om det, hvor fantastiske de solbriller er. De har været med mig rundt i hele verden. Det er i hvertfald safe to say at de solbriller betød meget for mig og ikke blot var et par der nemt kunne erstattes i en hvilken som helst h&m eller føtex.

Flo kigger på mig og gennemsøger alle sine lommer og mit blik bliver mere og mere ondt. ‘De er her ikke Line, jeg forstår det ikke’.

 (Er du fuldstændig sindssyg eller hvad?) Kan du ikke have glemt dem ovre ved crêpemanden?’ spørger jeg med frygt i øjnene. Flo går alle steder hen og leder og jeg sidder med krydsede fingre og beder til at de ikke er væk. Hans egne er selvfølgelig i god behold. I ved, de billige lortepikkesolbriller fra Asos. Argh. Han kommer tilbage og kigger så på mig og siger ‘de er væk, jeg forstår det ikke’. I det øjeblik er det som en kniv hamres i hjertet på mig. Jeg rejser mig op, som i trance, og smider begge vores, helt nye og frisklavede, crêpes demonstrativt ud. Derefter marcherer jeg mod bilen og Flo går troligt 4 skridt bag mig hele vejen (15 minutters gang til bilen). Engang imellem kigger jeg lige tilbage for at sikre mig at jeg går den rigtige vej, men fandeme også kun for det. Jeg har tårer i øjnene hele vejen og prøver at berolige mig selv. Men det eneste jeg kan tænke hele vejen er på hvilke ting jeg hellere ville have mistet end dem: Min iPhone. Alt mit tøj. Min mac. …Mit liv. Da vi endelig når bilen bryder jeg sammen og Flo begynder at køre lidt. Så stopper han op og tager hånden på mit lår og spørger ‘Hvorfor græder du?’ og her må jeg jo med dirrende stemme fortælle ham at de solbriller betød enormt meget for mig ‘Det må du altså virkelig undskylde, jeg ved virkelig ikke hvad der er sket’.

‘Det er okay Flo, det er jo bare solbriller, det kan ske for os alle og de er nok blevet stjålet, det skal nok gå’ Er du fuldstændig sindssyg din store idiot, hvordan kunne du miste mine solbriller. Det er bare ikke okay!

Hele vejen hjem sidder jeg og snøfter og tårerne triller ned af kinderne. Alle de beroligende ord jeg prøver at sige til mig selv overdøves af: jeg tager kraftedeme flyet hjem det kan jeg godt sige dig .. Jeg tager ikke med på roadtrip i morgen .. jeg hader dig Flo, du kunne fandeme da ligeså godt have stukket en kniv i maven på mig .. jeg finder aldrig et par solbriller igen og jeg kan ikke være her i solen uden .. jeg hader dig.

Flo sidder i stilhed hele vejen. Han har nok fornemmet at stemningen ikke var til så meget andet. Og jeg er sikker på at hans tanker har lydt: Ahmen for fanden da, for et par skide solbriller .. jeg sagde jo undskyld .. hvorfor kunne jeg ikke bare finde mig en simpel sød fransk pige? typisk jeg falder for den mest komplicerede danske kælling der findes .. hvornår mon hun stopper med at græde?

Da vi kommer hjem børster vi tænder og lægger os i sengen. Flo kigger mig i øjnene og siger ‘det må du altså virkelig undskylde Line, det er jeg så ked af’ (er du snart færdig med at græde så vi kan sove?)

Det er okay Flo. De betød bare meget for mig, men det skal jo nok gå, det er bare solbriller. (det er utilgiveligt men nu er jeg for træt til at græde mere så lad os bare stoppe her. Idiot!)

Vi kysser hinanden..

Godnat Line (tsk!)

Godnat Flo (tsk!)

Nå men en ny dag er startet. Vi skal på roadtrip og vi har det dejligt. Jeg poster billeder hver dag her fra Frankrig på min insta (linesofiegyldholm) ligesom min kæreste gør (fgatin) og I er mere end velkomne til at kigge med. Solbrilletabet er stadig lidt ømt kan jeg mærke, men nu er jeg glad igen og kan fortælle mig selv ‘det er bare solbriller, intet andet’ (haha gu er det ej, jeg elskede dem og nu er det forbi. Men nu skal jeg på roadtrip og nyde solen. Hvil i fred smukke solbriller)

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

   

26 kommentarer

  • Mai

    så sjovt et indlæg jeg måtte dele det med min bedre halvdel – ååh hvor kan jeg dog relatere til det. HAHAHA

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karla Celina

    Hold kæft hvor er det fantastisk at læse det her indlæg, for jeg kender det ALT for godt, du er bare hudløs ærlig og jeg elsker det og forstår situationen!
    Andre kan åbenbart ikke indrømme at de også selv engang(eller to) har overreageret (fra nogens synspunkt 😉 ) over noget i deres liv…
    Håber du får en dejlig fortsat ferie
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nathalie

    Hahaha 😀 Hvor kender jeg det (desværre!) alt for godt, og hvor skriver du fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rebecca

    Sidder lige og ser Pulp Fiction og kom til at tænke på det her indlæg – du ved, lige dér hvor Fabienne glemmer at tage Butchs’ ur med fra hans lejlighed 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Haha, skide sjov fortælling! Kan fuldstændig se det for mig 🙂
    Godt skrevet søde Line!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hæhæ virkelig sjovt skrevet! Jeg kan genkende mig selv. De fleste vil nok bare ikke indrømme, at man kan flippe ud over noget materielt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Haha, hvor er det sjovt.. 😀
    Jeg kender det så godt! Kan sagtens se det sjove i det..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahah, jeg begyndte at grine! Altså, sådan et lige så stille fnisene grin, fordi at jeg lige kunne se en Line Sofie gå i raske skridt hen mod bilen, og en halvt løbende Flo der forsøger at følge med. 😀 Skønt skrevet.

    Jeg købte en jakke i vinters, og da jeg en dag skulle ha’ den på, var den revnet heeele vejen ned foran (forbannede dun!), og blev simpelthen så ked af det og betuttet, da jeg havde været inde og købe en jakke fuldstændig magen til – for det var altså bare ikke det samme. Hvad med alt det jeg har lavet med den anden jakke på, hva? Hvad med det?! De minder kommer jo ikke tilbage i den nye jakke!!! ;-D

    Håber at Flo er en magisk mand, og kan trylle! Hvem ved… God ferie. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg tog mig selv i at sidde og smile, ha ha 🙂 Ærgerligt med solbrillerne, men sjovt indlæg 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • F

    Skide sjovt indlæg altså! Jeg fortalte straks min søster om det, som – efter hun læste det, sagde: ”ej, man kan da ikke flippe ud på Flo når han ser så sød ud!”
    God ferie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Hold da helt kæft, hvor kan jeg bare kende mig selv. Kender så godt det der med at overreagere lidt (MEGET) i visse situationer. Godt at mænd til tider ikke lader sig gå på af den slags i så høj en grad. Jeg fik mig selv en ordentlig griner. Og de kvinder, der synes du er en drama queen må være overperfekte mennesker, eller simpelthen fornægte deres egen til tider (dårlige) opførsel. Glad for, at du er glad igen 🙂 Og i sådan en situation må man minde sig selv om, at døde ting er døde (som om jeg selv tror på den).
    Fortsat god ferie og kram for mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanna

    Jeg forstår det så godt. Mistede fornyligt min mobil og jeg ledte og ledte allevegne, men væk var den. Jeg kunne slet ikke sove og måtte stå op bare for at sikre mig at den ikke var hjemme. Min mobil har så også været mig trofast i over fem år fra folkeskole til efterskole og i gymnasiet og så mange minder er knyttet til den. Men det er netop bare en ting (kan man tænke efter et par dage..) og måske det også var tid til at anskaffe sig en ny og følge med den teknologiske udvikling – i hvertfald bare lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    ahahahahahahahahaha 😀 Hold kæft hvor er du fantastisk Line!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Wow! Overreacting much?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Det skal altså læses med et glimt i øjet og en selvironisk tone. Det er så ærgerligt når folk ikke kan se det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Hvor i Frankrig er i (hotel) ? Det ser lækkert ud.. Eller er i hos Flos familie?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Det er helt fantastisk skrevet. Skøn selvironi i bilsekvensen. ØV for et ærgerligt tab. MÆND! Jeg håber, at I har en dejlig ferie alligevel og at du får endnu en chance for at sætte tænderne i en lækker crêpe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Hvor er jeg glad for du kan se selvironien og glimtet i øjet 🙂 virkelig! Vi har en fantastisk ferie!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anonym

    Kære LS,
    Kiggede lige på din instagram, og havde helt glemt @Jojoflow.
    Hvem var han?
    Klem en trofast læser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • At miste ting med affektionsværdi er det værste i verden. Stakkels dig. Og stakkels Flo, der ikke forstår, hvad der skete.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår sådan intentionen med indlægget… altså synes du, at din opførsel var pinlig? Eller var det en fortælling om, at du mistede dine solbriller, som gjorde dig ked af det? For altså, jeg synes måske, at du overreagerede ret så meget, selvom de betød noget for dig. Du har jo stadig minderne om at købe solbrillerne – men nu har det så gået ud over din ferie, som har skabt et dårligt minde? I mean, hvad hvis han havde flippet så meget ud? Ville du ikke undre dig lidt?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Det er jo bare et indlæg:) det skal læses med selvironi og glimt i øjet, intet andet. mere er der jo ikke i det. Jeg har en fantastisk ferie og ingen dårlige minder her 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Dramaqueen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristina

      Nej, det er hun ikke!

      Line, man skal aldrig lade nogen passe på en eller anden dyrebar ting, for de bliver bare væk, så hellere pas den selv, selvom man ikke har lommer 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • it takes drama to be a queen!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Epilator Anmeldelse