Chocolate Chip Scones

 photo IMG_9129.jpg

I dag ville jeg prøve at bage noget jeg ikke har bagt før, nemlig scones med chokoladestykker. Opskriften giver 6 store  (!) som på billedet, men de kan selvfølgelig laves som helt almindelige scones som laves som mindre boller og så bliver der til 15 vil jeg tro. De smager fantastisk lunede med lidt smør evt. De er meget tunge og jeg ville nok foretrække at lave dem mindre næste gang.

 photo IMG_9126.jpg

 photo IMG_9127.jpg photo IMG_9129.jpg photo IMG_9132.jpg
 photo IMG_9140.jpg
Ingredienser: 

250 g hvedemel
35 g rørsukker
1 tsk. vaniljesukker
1,5 tsk. bagepulver
70 g blødt smør
1 stort æg
ca. 1 dl vand
0,5 dl mælk
150 g hakket chokolade (jeg bruger 70% men det er smag og behag)
1 æggeblomme til pensling

Fremgangsmåde

Bland mel, rørsukker, vaniljesukker og bagepulver sammen i en skål og rør det bløde smør i sammen med æggene. Saml dejen med vand, mælk og til sidst chokoladen. Ælt dejen i 4-5 minutter, til den er glat med en ensartet konsistens. Jeg endte med at bruge mere mel end opskriften, så put mel i til den er som den skal være. Stil den på køl i ca. en halv time.

Enten rulles dejen ud i ca. 2 cm. tykkelse og så kan man derefter stikke scones ud med et glas (eller en udstikker hvis man har sådan en). Scones lægges på bageplade med bagepapir og pensles med æggeblomme. Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader i 10-12 minutter. Ellers kan den laves som på billederne, en rund kugle som første billedes skæres i 6 lagkagestykker og bages ved samme temperatur men i 30-35 minutter. (Husk at tjek dem hele tiden, det er så forskelligt fra ovn til ovn synes jeg så tiden er kun vejledende).

Server med smør og iskold mælk.

Bon Appétit

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

Lykke

 photo IMG_8887.jpg photo IMG_8870-1.jpg photo IMG_8734.jpg photo IMG_8777.jpg photo IMG_8810.jpg photo IMG_8822-1.jpg photo IMG_8729.jpg
Nogen gange glemmer jeg hvor glad jeg bliver når jeg har taget mit spejlreflekskamera med et sted. Det er med det jeg fanger nogle af de øjeblikke der gør mig allermest lykkelig. Her er en lille bunke af dem. Fra nu af vil jeg prøve at huske det.

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

Søger den perfekte Epilator

Det er lige før jeg skal starte en ny kategori der hedder ’søger den perfekte…’ med alle de ting jeg spørger jer til råds om. Men det er altid helt vildt fedt, og selv de mest mærkelige ting jeg søger, har I gode tip til. Nu er det sådan at jeg har besluttet mig at købe en epilator. Det har jeg egentlig tænkt på i meget lang tid nu, men jeg synes der er så mange at vælge imellem derude at jeg ikke ved hvad jeg skal tage og så ender jeg bare med at droppe det. Men til armhuler og bikinilinje mm. der vil jeg simpelthen ikke bruge en skraber (intet problem på mine ben da jeg har meget fine lyse hår og mine ben altså derfor er helt glatte og bløde selv med skraber). Og jeg synes det bliver dyrt i længden og blive vokset professionelt og derudover er det lidt irriterende at hårene skal have en vis længde før man kan komme igen. Så nu tænker jeg at epilator er mit næste, og bedste, våben i kampen.

Jeg kunne godt tænke mig at den kan fjerne selv de små hår. Derudover er det nok smart at den kan tages med i badet. Jeg synes allesammen ser grimme og voldsomme ud og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gå efter. Så er der prisen, den skal selvfølgelig ikke koste alt for mange tusinde kroner heller. Jeg har også læst Emilys anmeldelse af Gilette Venus Naked Skin som er sådan en permanent hårfjerningslaser – det lyder sgu meget sejt, også hendes resultater so far, men den er alligevel lidt for dyr til mit budget (den koster 3000 kr.) og så virker det også som et projekt der er lidt tidskrævende.

Så back to epilator, jeg tror sådan en og jeg kunne blive bedste venner. Men nu skal jeg bare finde den helt rigtige af slagsen. Indtil videre, i min lange søgen, har jeg fundet ud af at Braun og Philips laver nogle rigtig gode epilatorer. Men her kommer I ind. Bruger I det selv? kan I anbefale mig en? Vigtigst er jo at den gør jobbet som den skal. Vil I så ikke lægge en kommentar så jeg kan prøve at se om der er enighed om en eller to jeg kan overveje.

Det vil være en kæmpe hjælp hvis I gør det, nu er jeg sgu træt af voksbehandlinger, dyre barberskrabehoveder der skal skiftes hele tiden og ikke mindst at kigge på fucking epilatorer hver dag når jeg ikke har andet at lave. Så ophidsende er det jo altså heller ikke. Men jeg tror jeg har fået læst samtlige tests og anmeldelser der er derude.

På forhånd tak søde læsere!

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

Verdens bedste gulerodskage

 photo IMG_8734.jpg photo IMG_8732.jpg photo IMG_8735.jpg photo IMG_8617.jpg
Nu har jeg jo også verdens bedste banankageopskrift herinde på bloggen, så jeg synes også I skulle have verdens bedste gulerodskage. Den er oprindeligt fra Anne Au Chocolats blog, men jeg har altså ændret lidt i opskriften – fjernet noget, tilføjet noget. Og desuden er min frosting en anden. Men derfor skal hun jo alligevel nævnes. Jeg skriver derfor opskriften herinde som jeg har lavet den og jeg kan love jer for den er helt fantastisk. Perfekt faktisk. Derudover er den SÅ simpel at bage og jeg synes I skal lave den på denne dejlige lørdag eller måske søndag.

Ingredienser og fremgangsmåde til kage

3 æg
1 1/2 dl smagsneutral olie
450 g brun farin
210 g mel
350-400 g gulerødder, groftrevet
1 1/2 tsk bagepulver
2 tsk kanel
1/2 tsk salt
1 tsk vanillepulver

Rør det hele sammen i en skål og hæld dejen i en rund springform (ca. 22 cm i diameter) beklædt med bagepapir. Sæt kagen i kold ovn og bag på 180 graders varmluft i ca. 70 minutter (husk her at det varierer lidt, sidst fik min kun 50 minutter, så hold øje med den undervejs).

Ingredienser og fremgangsmåde til frosting

Husk at kagen skal være helt afkølet før der puttes frosting på.

Smør

Flormelis

Citronsaft (og citronskal til pynt, så husk de skal være økologiske).

Vanillepulver

Lidt vand

Jeg kan helt ærligt ikke sige hvor meget jeg brugte af hver  jeg blander bare til jeg synes jeg når. En pakke smør er dog nok og en pakke flormelis, men hvor mange gram af hver aner jeg ikke. Det samme gælder vanillesukker og citronsaft. Det er en smagssag, så bland til I synes I har en perfekt smag og konsistens. Derefter smøres det på kagen med en kniv.

Bon Appétit 

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

Tester: Oriflame Mascara

 photo oslashjne.jpg
Kan I huske mit indlæg hvor jeg efterspurgte jeres favoritmascara fordi jeg var løbet tør? I dag fik jeg så en pakke med 5 forskellige oriflame mascaraer jeg kunne prøve, og måske min favorit var deribland. Så jeg tænkte hvorfor ikke anmelde dem her? I hvertfald har jeg testet en af de 5 og tænker at skrive den her. Og hvis nu I synes det er fedt så kan jeg jo gøre det med de 4 andre også. Det skal lige siges at jeg har fået mascaraerne i gave men jeg ikke får penge for at skrive om dem. Alt jeg skriver er 100% min egen holdning.

Nu har jeg kun prøvet mascaraen én gang, så måske jeg burde vente et par uger, men nu skriver jeg altså. Mascaraen lover at give øjeblikkelig maksimal længde med stimulerende Pro-Long Complex™, som supplerer øjenvippernes naturlige vækstcyklus. Det lyder jo ikke helt dårligt. Oriflame Hyper Stretch Mascara stimulerer keratin produktionen og komplimenterer den naturlige vækstcyklus af vipperne til at vokse sig stærkere og sundere på bare 4 uger og det kan jeg jo ikke fortælle om den gør. Endnu.

Pris: 138 kr. for 8 ml.

Emballage: Mascaraen har en grøn cylindrisk krop (er det et ord?) med sølv skrift på.

Børsten: Børstehårene er meget små og formet i en kurvet/spiral form. Børstehårene er meget adskilt.

Min oplevelse: Jeg kan godt lide det samlede resultat af mascaraen. Jeg kan jo endnu ikke sige om den rent faktisk komplimenterer ens naturlige vækstcyklus. Så den venter vi lidt med. Den er virkelig let og blot 1-2 strøg og du har mascara på, så man har følelsen af at man næsten ikke putter noget på men at effekten stadig er stor. Formlen er hverken for våd eller for tør og jeg synes den dækker alle vipperne rigtig godt. Den er nok mere våd end den er tør og den kan nemt klumpe dine vipper sammen som I nok kan se en smule på billedet.

Fordele: Prisen. Den forlænger vipperne (men ikke voldsomt synes jeg). Den er nem at tage på og man har ikke mascara over det hele. Den tørrer rigtig fint. Den holder 5 timer i hvertfald og den drysser ikke. Den er vandfast. Den dækker de små vipper også/alle vipper dækkes. Den føles let på vipperne.

Ulemper: Den klumper lidt/kan nemt komme til at klumpe. Den gør ikke rigtig noget for volume. Den er virkelig ikke særlig pæn og ser meget billig ud.

Samlet karakter ud af 5:

3

 

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

Older posts