Ugens Etsy tip # 27

1. maj

 photo Desktop10-3.jpg photo Desktop11-4.jpg photo Desktop12-4.jpg photo Desktop14-4.jpg

I onsdags var det 1. maj. Arbejdernes internationale kampdag. En dag der verden over markeres med taler, aktioner og solidaritet. For nogen betød det en tur i fælledparken for at høre taler, for de fleste betyder det øl, sol, godt selskab og churros. Men sådan blev min 1. maj i år ikke. For den dag var dagen hvor ekskæreste og jeg mødtes i vores gamle fælles lejlighed for at tømme de sidste ting, støvsuge og sige farvel. Nøglerne skulle gives til køber, og lejligheden skulle overdrages. Det her indlæg vil jeg dedikere til mit sted. Mit første rigtige eget hjem. Jeg havde jo forudset glæde og dans og alt muligt fantastisk, men det endte med at blive en meget følelsesladet dag alligevel. Og det havde jeg ikke regnet med. 

Start Juli 2009

Kl. er 00:48. Regnen siler ned uden for mit vindue. Ono er faldet i søvn. P er ved at bage boller med chokoladestykker til mig og vi skal se Hercules. Jeg har set på lejlighed i dag, og jeg er forelsket. På trods af den var ulækker, virkelig ulækker med madrester og vasketøj er jeg forelsket. Jeg er glad. Og nervøs. På tirsdag skal jeg underskrive en købsaftale, men ingen bank har endnu sagt god for lån. Kan ejendomsmægleren virkelig hjælpe? Eller er jeg dømt til at bo på et lille værelse hele min uni tid? Eller er det virkelig nu jeg skal bo med P i en rigtig voksen lejlighed? og er jeg klar? Nu er bollerne kommet og filmen venter kun på mig. Jeg er glad tror jeg. Jeg er i hvertfald optimistisk. Kryds fingre.

Slut Juli 2009

Jeg er glad. Fucking glad. Jeg blev ringet op af den sødeste unge mand i morges – og nej, selvom det også kunne have været dejligt, var det ikke min kæreste, men derimod en bankmand der havde modtaget min, og ejendomsmærglerens mail omkring den andelslejlighed vi havde udset os. Jeg var meget nervøs, og træt da han ringede kl. 10, men var nødt til at tage den. Han sagde at vi gerne måtte låne hos dem, og da andelsforeningen selv havde dem som bank ved vi også at det er en god og sund andelsforening, ellers ville banken jo aldrig låne de penge ud.Der er lang vej til køb af en andel, snak med mægler, kig den, lav købstilbud, få bank til at godkend, få sælger til at godkend bud osv. Men nu er vi ovre det allersværeste trin, nemlig at få banken til at godkende lån, så derfor føler jeg godt jeg må fejre det. Vi kommer til at have et stramt budget, men vi har stadig flere penge end hvis det var en lejet lejlighed, samtidig med det er det jo en investering. Det var lige et glædesindlæg herfra. Kryds nu fingre for at der ikke sker et eller andet fucked up uventet det næste stykke tid. Nu vil jeg se en film, min asti er tom, min mave fuld. Jeg er så glad.

Februar 2012

P og jeg har besluttet os for at sælge lejligheden. Til jer der ikke ved det er det en andelslejlighed vi købte sammen da vi var sikre på det skulle være os to for evigt. Egentlig havde vi besluttet os for at vente et års tid med at beslutte hvad der skulle ske med lejligheden, men jeg har mærket efter helt ind i maven de sidste mange dage og kan mærke jeg aldrig kommer til at få lyst til at flytte tilbage hertil igen.

Det er virkelig en lettelse, men det er samtidig også rigtig hårdt. Denne her lejlighed rummer så mange følelser i mig. Det er mit første rigtige hjem, og det er mit helt eget. Forelsket og glad sad jeg med P her den første weekend og ordnede lejligheden, vi brugte hele dagen her, og om natten sad vi på gulvet i den tomme lejlighed og delte en pizza og vores hjerter kunne ikke rumme det af bar lykke. Vi kiggede på nøglerne i vores hænder, nøglerne til vores helt egen lejlighed og vores rigtige voksne liv der nu skulle starte. De første uger sov vi på en madras på gulvet og levede af pizza eller rugbrød, men vi var ligeglade, for vi var så lykkelige. Som tiden gik byggede vi et hjem sammen, et hjem der har skiftet udseende et par gange efterhånden, men som blev mere og mere os. Ham og jeg. Vi fyldte rummene med kærlighed. Og jeg har aldrig nogensinde følt mig utryg her. Det var mit hjem. Jeg ved at når jeg om et par uger flytter, tømmer lejligheden for hvad der er mit og pakker den del af lejligheden der var mig væk, så lukker jeg døren bag mig og kommer aldrig tilbage. Og det gør rigtig ondt. Lejligheden er mit lille hjertebarn. Her er fyldt med lykke, kærlighed og minder. Denne her lejlighed har været mit hjem de sidste mange år, min base. Og alt det slutter nu. Jeg vil aldrig tænke tilbage på denne her lejlighed og mindes noget dårligt selvom jeg de sidste mange uger kunne have druknet den i tårer, for den rummer så meget smukt og betyder uendeligt meget for mig, for hvem jeg er nu, og hvem jeg udvikler mig til fremover. Jeg kommer til at savne mine stenvægge, at vågne en sommermorgen til duften af kaffe fra gadens kaffebryggeri, at gå en tur ned ad min gade, at lave mad i mit lille køkken, at ligge på min sofa og se film hele natten med P, eller lægge os ned på assistens kirkegården på et tæppe og drikke kolde colaer i sommersolen.

Der er stadig mange kapitler der skal skrives i min bog. Nu slutter jeg dette kapitel. Jeg siger farvel til 4 gode år med den smukkeste mand jeg kender, oplevelser og følelser jeg har følt for første gang i mit liv,  og med P ved min side. I vores helt egen lille smukke lejlighed i Københavns dejligste gade. Denne her lejlighed mister aldrig den kærlighed P og jeg har fyldt rummene med, og en dag kommer den til at gøre endnu et nyforelsket par rigtig lykkelige. Den kommer til at danne hverdag og tryghed om dem, som den har gjort for P og jeg i mange år. Og når jeg tænker på det, på at jeg har været med til at skabe et hjem der for andre kan blive deres lykkeligste, så fyldes mit hjerte af glæde. At jeg har sat et spor her som aldrig forsvinder, og at selvom jeg fjerner mine ting og mig selv herfra og aldrig kommer tilbage, så har jeg efterladt så meget sjæl og kærlighed at det bliver her, lige her inde i Københavns fineste lille lejlighed.

Man kan ikke starte det næste kapitel i sit liv hvis man bliver ved med at læse det seneste. Så nu sætter jeg et punktum og vender siden. Der står ikke noget endnu, men det bliver et ligeså smukt kapitel fyldt med ord, musik, følelser og kærlighed. Selvom det er med tårer i øjenene jeg giver slip, selvom det har krævet mange søvnløse nætter og selvom vejen stadig er lang og fyldt med dybe huller, så er det også med så stor kærlighed og taknemmelighed for at jeg har fået lov at opleve de ting jeg har de sidste 4 år. Tusind tak.

1. maj 2013

Så nåede vi hertil. Følelsesmæssigt er vi jo videre. Jeg flyttede. Jeg græd. Jeg bandede. Og jeg kom ud på den anden side. Jeg har fundet kærligheden og jeg er lykkelig. Så min forventning til at overdrage min gamle lejlighed var noget anderledes end det endte ud. Ekskæreste og jeg mødtes og gjorde den ren og tømte den. På det tidspunkt følte jeg egentlig ikke så meget. Ikke andet end lettelse. Men så stod vi der. I den tomme og meget smukke lejlighed og kiggede lidt rundt. Min ekskæreste var tydeligt påvirket, jeg følte mig ikke rigtig påvirket. Vi gik ud af lejligheden og så sagde vi farvel. Sådan rigtig farvel, for evigt. ‘Pas godt på dig selv’ sagde jeg og vendte mig om og gik. En time senere skulle jeg tilbage og mødes med mægler og køber alene. Der blev jeg virkelig følelsesladet. Den nye køber var virkelig virkelig glad og skulle flytte ind med sin kæreste. Jeg kunne præcis huske den følelse jeg kunne se i ham. Det var virkelig dejligt. Vi fik skrevet de sidste papirer under, afleveret alle nøgler og jeg fik sagt ‘held og lykke, det er verdens dejligste lejlighed’ og så gik jeg derfra. Med tårer i øjnene. Det skulle jo have været en lettelse? Det ér det også, men jeg var så forvirret over min reaktion. Det handler jo ikke om at jeg savner min ekskæreste, eller min lejlighed egentlig. Det handler bare om at det var mit hjem. Og det var mit første helt eget. Og pludselig er det nu en andens.

Men nu er det et par dage siden. Glæden og lettelsen er kommet og det føles fantastisk. Min lejlighed er solgt. Det aller allersidste punktum blev sat. Og jeg er lettet, glad og lykkelig. Jeg vidste at min lejlighed ville komme til at være et andet pars allerførste hjem. Og det blev det. Det er alt hvad jeg kunne ønske mig.

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

11 kommentarer

  • Åhhh så fint skrevet… Trist og lykkeligt på samme tid…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • marie

    Hold op, et rørende indlæg, det blev jeg meget rørt over. Beundrer dig simpelthen så meget for at åbne op og inkludere os læsere på så personlig plan – det er kun beundringsværdigt. Og så synes jeg bare, det er så pisse sejt hvor meget i kontakt du er med dine følelser og tør at føle dem – du virker virkelig til at være en stærkt kvinde. Virkelig stort skulderklap til dig og al held og lykke med dit nye hjem og nye kæreste. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker tanken om at der findes mennesker som dig….. der føler følelserne helt ud til fingerspidserne and beyond…….. tak <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Puha, jeg kan mærke at jeg bliver rørt og får en klump i halsen. Rigtig godt indlæg, og hvor er jeg glad på dine vegne over at lejligheden er solgt. Du virker som en stærk og meget inspirerende person!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Du skriver bare så godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla M

    Kuldegysninger.. Du kan bare skrive så man kan mærke alle dine følelser, og vender sig i maven!

    God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla M

      Prøver lige igen:

      Kuldegysninger.. Du kan bare skrive så man kan mærke alle dine følelser, og det vender sig i maven!

      God weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Tillykke med det Line 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh, altså. Du er simpelthen bare det dejligste stykke kvindfolk i verden. Jeg elsker dig for at have skrevet det her indlæg, som gav mig både lidt glasklare øjne men også en fantastisk fornemmelse af at alting nok skal blive okay selvom det virker totalt usandsynligt. Jeg elsker di for at kunne inde en silver lining, for det gør det så meget nemmere for mig selv at prøve.
    Jeg ønsker dig intet andet en kærlighed og lykke, smukke dame. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan nok ikke sætte mig 100 % ind i det, da mit eget første hjem bare var en lejet lejlighed, men alligvel kan jeg nok godt. Mit forløb var noget anderledes, og selvfølgelig hurtigere fordi den efter tre måneder ikke længere var mit ansvar. Men jeg går stadig forbi mit gamle hjem, når jeg er i byen, og bliver stadig lidt tung om hjertet ved tanken om minderne, og at det nu er en andens hjem. Min ekskæreste bor stadig i byen, og tror faktisk slet ikke han er påvirket af det, men det er jeg, og uanset hvor i verden jeg ender, så vil det altid være MIT første hjem. Tillykke med salget, jeg er glad for at lettelsen har sat ind.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens Etsy tip # 27