Hvad kunne I tænke jer mere af på Mi Confesión?

Til dig

 photo IMG_9116.jpg
Dette er et repost af et indlæg der betyder virkelig meget for mig. Jeg skrev det da jeg var i Kina i September 2011. Jeg poster det igen da jeg har tænkt på det indlæg de sidste mange dage. Og der er måske en del af jer der ikke har læst det.

Jeg sidder på den anden side af jorden. Fysisk har du aldrig været længere fra mig, psykisk er du tættere på end nogensinde før. Jeg tænker rigtig tit på dig, oftest bliver jeg ked af det. Ked af det fordi jeg savner dig, ked af det fordi jeg hader dig, ked af det fordi du gør mig ked af det. Der findes følelser i mig som aldrig kan komme ud, aldrig kan forklares. Jeg kan ikke slippe af med dem, men jeg kan gemme dem så langt væk at de ikke kan mærkes. Men kun for en stund. For hver dag der går bliver du mere fjern for mig, nogengange bliver jeg helt i tvivl om jeg har glemt dig. Og det skræmmer mig. Du er den del af mig selv jeg hader allermest men samtidig havde jeg ikke været den samme uden dig. Du er med til at gøre mig hel. Og for det elsker jeg dig. Mon du tænker på mig nogensinde? Mon du savner mig? Er du stolt af mig?

Jeg har så mange ting jeg gerne ville sige til dig. Jeg ved at jeg aldrig får dem sagt. Men nu skriver jeg en del af dem ned. Her. Det gør ingen forskel, det ved jeg, det er alt for sent. Men jeg er ikke klar til at give slip. Ikke endnu. Du har stadig en stor plads i mit hjerte. Jeg har i lang tid været sur på mig selv over det, hvorfor skulle jeg bruge plads, kærlighed, energi på dig, når du ikke gør det på mig? Jeg lukker så få mennesker ind, jeg elsker ikke mange, hvorfor skal du så stadig være der? Fordi jeg ikke er klar til at give helt slip. Og måske jeg aldrig bliver det. Men det er også okay. Jeg har accepteret du ikke siger tillykke til mig på min fødselsdag, jeg har accepteret at du har gjort mig og dem jeg holder allermest af ondt, jeg har accepteret at du ikke længere kender mig og jeg ikke kender dig, og jeg har accepteret at jeg resten af mit liv skal leve med du ikke er der for mig. Men det gør ondt. Det gør ondt helt ind i knoglerne. Jeg ved at det et eller andet sted ikke er din skyld. Du er ikke noget dårligt menneske, og du har gjort det bedste du kunne. Det tror jeg på. Det ved jeg.

Det gør ondt på mig, og på mange andre, men jeg ved at du er den der har det allerværst. Måske er det i virkeligheden det der gør allermest ondt på mig. At du er ked af det. For det tror jeg på du er. Men det er ikke min skyld og der er intet jeg kan gøre ved det. Det eneste jeg kan gøre er at give dig den plads jeg stadig har brug for at give dig i mit hjerte, at give mig selv lov til at mærke efter, at give mig selv lov til at græde, at være vred, at være ulykkelig. At acceptere at mine følelser ikke kan beskrives med ord, at min eneste reaktion er mine tårer, og at det er okay. At der ikke er nogen der skal fortælle mig hvordan jeg burde reagere og hvornår jeg burde komme videre. For det er mine følelser og de er inde i mig. Det er mig der skal leve med savnet resten af mit liv. Det er mig der skal leve med de oplevelser jeg har haft med dig, både gode og dårlige. Og det er mig der skal leve med at være den der er blevet svigtet.

Jeg ville ønske jeg ikke behøvede at give op. At du ikke havde givet op. At der var en løsning. Men det er der ikke. Der er ikke nogen løsning. Du vil altid være en stor del af mig. Jeg håber af hele mit hjerte at du sender mig en tanke engang i mellem. Og at jeg for resten af dit liv også vil være en stor del af dig. Jeg skal acceptere at mit liv sagtens kan blive helt, selvom der altid vil mangle en vigtig del. Jeg er ikke klar til at give helt slip på dig endnu, på de følelser der ligger i mig, men jeg er klar til at sige farvel og acceptere at vi aldrig ses igen. Sådan er det nødt til at være. Jeg vil altid elske dig. Farvel.

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

   

11 kommentarer

  • Sarah

    Den rammer altså virkelig plet den her tekst. Og endnu mere nu end første gang jeg læste den..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det kunne være skrevet om min far. Det er virkelig godt. Jeg græder nu. Du er fab!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op. Hvor er det rørende! Så smukt! Elsker måden, du skriver på! Håber personen engang vil indse, hvor meget du savner ham/hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dette beskriver mit forhold til min far rørende nøjagtigt. Skyder på at dette også kunne være dedikeret til din. Jeg håber at du en dag får bearbejdet alle dine følelser til denne person. Jeg håber det samme for mig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline

      Smuk kommentar til en smuk tekst. Jeg håber det bedste for jer begge to.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk smukt, hold da op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Du skriver så rørende og smukt! Jeg imponeret af dig og din fremstilling! TAK<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg har læst dette indlæg før, men jeg undre mig lidt over hvem det er du snakker om? Siden jeg har læst din blog i MEGET lang tid har jeg en idé, men jeg er stadig nysgerrig på det rigtige svar, du er selvfølgelig i din fri ret til at holde det for dig selv, det vil jeg også 100% accepterer!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Alt for smukt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Udover at du er så fantastisk smuk, at man bare at lyst til at lægge sig ned og dø, og at du har så lækker en stil, så skriver du altså også bare fantastisk. Elsker din blog. Intet mindre. E-L-S-K-E-R.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mit hjerte er knust. Endnu engang.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad kunne I tænke jer mere af på Mi Confesión?