Storm

Så tæt på nu

Kan I huske at jeg for lang tid siden fortalt jer at min lejlighed var blevet solgt? Den har hele tiden været solgt med det ‘men’ at det først var fra 1. maj. Det er der den bliver overtaget og der den bliver betalt. Jeg synes det er 100 år siden, og nu kan jeg pludselig se mållinjen. Lige foran mig. For om lidt er vi i maj. Lejligheden skal tømmes og overdrages. Jeg har ikke mange ting tilbage i den lejlighed så det er hurtigt ordnet. Og hvad føler jeg så? Lettelse. Af en eller anden grund gik jeg i lang tid og troede at det ville være svært og hårdt og at der ville ryge et par salte tårer i processen. Men lige nu kan jeg ikke andet end at forestille mig at jeg med et smil på læben kommer til at pille den sidste lampe ned. At jeg med største lettelse i hjertet lukker døren bag mig for aldrig nogensinde at se mig tilbage. Det har været sådan en lang og grim proces. Og nu er jeg ved mållinjen. Som et meget langt marathon hvor jeg bag mig er løbet igennem smerte, sorg, frygt, angst og en helvedes masse ventetid. Jeg er faldet mange gange men har rejst mig igen og løbet videre. Igennem storm og vind og fucking hagl. Og nu er jeg så tæt på. Jeg er glad og lykkelig indeni at det ikke kan beskrives. Der kan endelig sættes det allersidste punktum i min ekskærestes og min fortælling. Og så er det hele bag mig, det hele bliver fortid.

Det er lidt som en rokketand der hænger i de allersidste tynde tråde og lige ved at falde ud. Vi kommer til, første gang i mange mange år, ikke længere at have en fælles konto. Vi har ikke en lejlighed til salg sammen og vi har ingen grund til at have kontakt længere. Jeg er så glad og lettet og jeg er sikker på han er det samme.

Når det hele er på plads, pengene er splittet (og her mener jeg gælden der skal deles ud i to) og jeg kan lukke den dør bag mig, så skal jeg drikke en hel flaske champagne alene. Måske to. Jeg vil danse hele natten til jeg falder om af udmattelse.

Og det bliver med et smil på mine læber det kan jeg eddermame godt love jer for.

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

   

8 kommentarer

  • Hvor er det dejligt for dig, Line Sofie. Og hvor skriver du altså godt! Du kan et eller andet helt unikt.

    Du er mere end velkommen til at kigge forbi 🙂

    Kh. Caroline

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Hvor er det dejligt for dig!
    Glade tanker herfra 🙂

    Noget helt andet er, kunne i opdatere jeres mad-halløj lidt oftere? Er ret interesseret i nupo, da jeg selv lige er gået i gang med at skulle spise nupo 3 dage om ugen, og så ellers bare almindelig sundt de andre! 🙂 kunne være lidt spændende at høre lidt mere i detaljer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irene

    Jeg er så glad på dine vegne 🙂 tillykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow, jeg bliver 10 kg lettere bare af at læse dette indlæg 😉 Highfive!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    TILLYKKE MAND! 🙂
    Du er for sej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    “Igennem storm og vind og fucking hagl” kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet her, det er så nice skrevet! Jeg får det sjoveste billede inde i hovedet når jeg læser det.. Du er altså en haj til at skrive.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg elsker din måde at skrive på – du lyder sjov, men samtidig formidler du et vigtigt budskab. Og tillykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Storm