Instagram # 15

At have en blog

 photo UltraOneMini_article_main_Electrolux.jpg
Nu er det jo ikke ligefrem de penge jeg tjener på bloggen der giver mig de største shoppeture eller opsparinger. Denne måned gik min sparsomme løn dog til at få sat gear på min cykel, et nyt dæk og støttefod, så er jeg sgu sommerklar. Jeg har da ofte tænkt på om det er værd at have en blog liggende her på BD med kæmpestore reklamer klistret ind mellem hvert indlæg for de penge man får ud af det. Men så er det der sker noget rigtig fantastisk, som f.eks. da jeg lavede dette indlæg. Jeg stille store støvsuger spørgsmål. Bandede over de små Onobunker herhjemme som jeg ikke havde en støvsuger at samle dem op med. Jeg anede ikke hvad en støvsuger skulle koste eller hvad den skulle kunne. Et par dage efter indlægget var udgivet kontaktede en sød projektleder fra electrolux mig, og emnefeltet i mailen var ‘du må gerne få en støvsuger af electrolux’. I mailen stod der en tekst og så var der vedhæftet 4 billeder af støvsugere jeg måtte frit vælge mellem. Nå men, jeg er jo ikke dum, man får jo ikke bare noget gratis sådan lige. Selvfølgelig måtte der være en ‘du får denne … hvis du til gengæld’. Men nej. Jeg behøvede ikke at skrive om den (men don’t get me wrong, jeg er da godt klar over de selvfølgelig håbede på det). Men så længe det var ‘no strings attached’ synes jeg faktisk det er ret sejt. Og nu skriver jeg så om det alligevel. Fordi det er pisse fedt jeg har fået en støvsuger – og endda en rigtig sej lille robot en. Den jeg har fået er en mini model, som passer perfekt til min lille 53 kvm lejlighed. Den larmer næsten ikke og den er PISSE god. Nu er det efterhånden noget tid siden jeg har fået den, men ville lige teste den inden før jeg ville skrive noget som helst. Men den er god. Rigtig god. Og jeg håber den holder i hundrede år. Hvis den dør, så køber jeg bare den samme igen. Den er lydsvag, kompakt og så er jeg vild med detaljerne. Den er sådan lidt robot agtig med display og det hele (jeg er vant til en gammel kæmpestor grim støvsuger man kun kunne bruge i et vist tidsrum for ikke at forstyrre hele ejendommens beboere. Derudover krævede det flere dages rygtræning efter da den vejede 800 kg) og jeg er SÅ glad for den. Endnu en ting jeg aldrig havde troet jeg skulle sige om en fucking støvsuger. Men det var historien om hvorfor det nogengange alligevel giver nogle lækre ting sådan at have en blog. Og så kan det da godt være nogle af de andre bloggere får en højere løn, tester lækre produkter og får rejser, men hey, jeg har fandeme fået en støvsuger! Udover at jeg kan skrive alle mine tanker ned og dele med mine skønne læsere og få fantastisk feedback, så er jeg sgu også så heldig at få en støvsuger. Bare sådan lige.

Tusind tak Electrolux, I kan tro jeg er glad for min lille rengøringsrobot. Hvis I læsere vil læse mere om den lækre støvsuger kan I gøre det her. Der står det hele og det vil jeg ikke bruge spalteplads på her. Det er jo kun interessant hvis man mangler en støvsuger.

Støvsugeren har jeg fået af electrolux. Det er en gave. Og jeg bliver ikke betalt for omtale.

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

11 kommentarer

  • Fantastisk indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Line Sofie,

    Jeg så i dine lidt ældre indlæg, at du også er stor fan af Cleans parfumer. Ville høre om du stadig med succes (og uden told) køber dem igennem den sidstnævnte sælger i dit nyeste indlæg omhandlende disse lækre parfumer?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Hey
    Kan du finde et sted, hvor man kan købe den? Jeg kan altså ikke finde noget på nettet.. Kun en masse andre fra Electrolux..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er du blevet færdig med dit træningsprojekt? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den er altså også bare super sej, går selv og bander lidt over vores støvsuger pt. som vælter over sig selv & tumler rundt på gulvet til besvær for mig… :/

    Syntes også det er sejt, at du har fået en støvsuger! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er altså god stil. Min blog er ikke helt stor nok til, at jeg svømmer i gaver (endnu? :D), men når der ind imellem dukker et eller andet op ud af det blå og uden krav om omtale eller andre snore, så bliver man altså både gladere og mere tilbøjelig til at skrive et oprigtigt positivt indlæg om afsenderen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Du er en så dygtig blogger, men høj grad af integritet. Jeg er med dig hele vejen, også hvis der kommer flere sponsorerede indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha :D! Ja, det er edermanme en god gave! For støvsugere går under kategorien nice-to-have-men-mega-nedern-at-smide-penge-efter.. Jeg fik min i indflyttergave <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil også have en robot!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan sgu godt forstå du er glad! En støvsuger er så fandens nødvendig i ethvert hjem, så er det kun en bonus hvis den er gratis, flot og effektiv. Min er lyserød, lille og fin – den var også gratis, men ikke en bloggergave, nærmere en “mor tror ikke du får gjort rent, hvis hun ikke køber den her til dig”-gave 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      hahah dejligt. Jeg kan ikke helt prale af min er lyserød, til gengæld er det en lille racer 😉 mødre er skønne!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Instagram # 15