At have en blog

Nu er det jo ikke ligefrem de penge jeg tjener på bloggen der giver mig de største shoppeture eller opsparinger. Denne måned gik min sparsomme løn dog til at få sat gear på min cykel, et nyt dæk og støttefod, så er jeg sgu sommerklar. Jeg har da ofte tænkt på om det er værd at have en blog liggende her på BD med kæmpestore reklamer klistret ind mellem hvert indlæg for de penge man får ud af det. Men så er det der sker noget rigtig fantastisk, som f.eks. da jeg lavede dette indlæg. Jeg stille store støvsuger spørgsmål. Bandede over de små Onobunker herhjemme som jeg ikke havde en støvsuger at samle dem op med. Jeg anede ikke...

Instagram # 15

Jeg fik en mail forleden om hvorfor jeg aldrig poster indlæg om Ono på min blog. Jamen altså Ono er faktisk en aktiv lille herre på min instagramkonto, men jeg har ikke så meget at skrive om ham her. Så det jeg ville sige var at når jeg er stille herinde så er jeg aktiv hver dag på instagram. Og Ono har sit helt eget hashtag hvor alle billeder med ham er samlet. Min bruger på instagram er linesofiegyldholm og Onos lille fotoalbum findes ved at skrive #lillebitteo. I morgen skal jeg tømme min lejlighed og onsdag skal den overdrages. Champagnen er lagt på køl. Jeg er glad. glad. glad. Uh og forresten er jeg snart nået 4000 følgere på...

Så tæt på nu

Kan I huske at jeg for lang tid siden fortalt jer at min lejlighed var blevet solgt? Den har hele tiden været solgt med det ‘men’ at det først var fra 1. maj. Det er der den bliver overtaget og der den bliver betalt. Jeg synes det er 100 år siden, og nu kan jeg pludselig se mållinjen. Lige foran mig. For om lidt er vi i maj. Lejligheden skal tømmes og overdrages. Jeg har ikke mange ting tilbage i den lejlighed så det er hurtigt ordnet. Og hvad føler jeg så? Lettelse. Af en eller anden grund gik jeg i lang tid og troede at det ville være svært og hårdt og at der ville ryge et par salte...

Storm

Alting er lidt mere uhyggeligt om natten. Jeg vågner ved at vinden banker på ruderne, taget knager og det rusker vildere end nogensinde i buskene. Jeg føler mig så lille når jeg ligger der midt i rummet omgivet af alle de lyde. Min vejrtrækning bliver lidt hurtigere og jeg bliver utryg. Men så vågner du. Du kysser min skulder og lægger din varme krop ind til min og holder om mig. Du aer mig blidt på kinden. Og så siger du ‘jeg passer på dig’. Du passer på mig. Dine ord fylder mere end alle rummets uhyggelige lyde. De rammer mig lige i hjertet. I det øjeblik har jeg lyst til at kysse dine bløde læber og aldrig nogensinde trække...

I want: Stripes

   1.    2.    3.    4.    5.    6.    7.    8.