Goodiebox

Jeg er her nu

Du var fascinerende for mig. Mystisk og spændende. Jeg vidste, at jeg aldrig ville nå ind til dig. Aldrig nogensinde. Jeg var ung, eller, vi var unge. Men på den måde hvor vi selv følte os enormt voksne og ansvarlige. Og helt klar på livet. Du var så anderledes, du var min totale modsætning og det var meget tiltrækkende. Jeg gjorde mit mest ihærdige forsøg for at få dig til at lægge mærke til mig. Vi havde en magisk nat og jeg efterlod et kæmpe spor i dit hjerte. ‘Det er kompliceret’ sagde du, ‘jeg er ikke klar’ og alligevel kunne du ikke holde dig væk. Vi skrev sammen til vi ikke kunne holde øjnene åbne længere. Hver dag. Vi kyssede i hemmelighed på skolens toiletter. Og så blev vi kærester. Ingen så det komme og jeg blev grebet af det. Jeg tror da nok jeg elskede dig, det gjorde jeg vel. Men som mine voksne år udviklede sig i én retning, udviklede dine sig i den helt anden. Vi købte en lejlighed sammen som vi mente vi var klar til – vi var jo voksne. Men vi var ikke lykkelige sammen. Vi levede begge i en illusion, i et liv vi gerne ville have, vi prøvede at forestille os den anden være som vi gerne ville have det. Det var ikke sundt. Jeg græd alt for meget. Du grinede alt for lidt. Og alligevel var vi bange, bange for det ukendte.

Jeg ved du har tænkt hvordan det kunne være hvis vi ikke var sammen. Jeg tænkte det også. Men jeg var så bange. Jeg elskede dig fordi du var min ven. Men jeg elskede trygheden endnu mere. Vi bekrigede mere end vi berigede hinanden. De andre kunne godt se det i mine øjne – jeg var ikke lykkelig. Jeg vidste at der ventede mig noget meget større og bedre. Og et eller andet sted vidste jeg at det ventede for dig også. Men at tage skridtet og give slip på det hele fik alt indeni mig til at vende sig. Nej hellere være tryg og ulykkelig end at springe ud i det ukendte med gevinsten at blive lykkelig. Men du turde heller ikke. Tiden gik, årene gik. Vores teenage år blev til voksen år, og pludselig var tiden gået.

Jeg rejste. Der gik ikke længe før du fandt kærligheden et andet sted og gav slip på mig. Du havde en grund, et sikkerhedsnet nu, og du gav slip. Det gjorde ondt. Chokket. Smerten over at blive skiftet ud. Jeg vidste at vores farvel var da jeg tog afsted på min rejse. Vi kiggede hinanden i øjnene og sagde ‘vi ses om et halvt år, jeg elsker dig’. Og vi græd. Jeg vidste at det var vores farvel. Et sted indeni var jeg klar over at det var vores slutning. Vi var bare for bange for at sige ordene højt. Du forsikrede mig om at dagen ville komme hvor jeg ville blive glad igen. Dagen ville komme hvor jeg ville takke dig for at give mig min frihed. Jeg sad med salte tårer og snot løbende ned i skødet, overfor dig, og forsikrede dig om jeg ville vente på dig for altid. Jeg ville aldrig blive glad igen. Uden dig. Du havde ikke givet mig min frihed, du havde taget mit hjerte fra mig. Men det var ikke dig jeg mistede. Det var trygheden – min bedste ven.

Det tog sin tid. Vi havde vores kampe. Du gjorde det ikke nemt. Og jeg græd, hele tiden. Men da jeg nåede ud på den anden side – det er ubeskriveligt. Jeg følte mig fri, levende og lykkelig. Jeg havde fundet min tryghed igen, trygheden i mig selv. Også selvom jeg var alene og det hele var ukendt og spændende. Jeg følte mig lettet over at være sluppet. Ikke sluppet for dig som sådan, men sluppet for ‘os’. Det var ikke godt. Vi er ikke dårlige mennesker, ingen af os, men vi var bare ikke gode for hinanden. Jeg ønsker dig intet dårligt. Du gav mig et venskab jeg sætter meget pris på, du gav mig kærlighed og tryghed i overgangen fra mit teenage til mit voksenliv. Du tørrede mine tårer væk, du støttede mig. Du har også lært mig at jeg aldrig nogensinde skal gå på kompromis med min egen lykke. Aldrig. Så tak for det.

Jeg føler noget i mit hjerte nu jeg aldrig har prøvet før. En rigtig forelskelse. Jeg har fundet en person som ikke blot beriger mit liv, men som også udfordrer mig. En person som gider danse med mig hele natten lang med for meget alkohol i blodet. En person som synes jeg er sød i mine søndagsbukser, ligesåmeget som jeg er sexet i mit flotteste blondeundertøj. En person som får min mave til at bruse som sodavand når han kysser mig. En person som får mig til at føle mig som den bedste udgave af mig selv. En person som jeg kan se en fremtid med og som jeg aldrig keder mig med.

Hver dag jeg vågner så rammer det mig. Jeg var for bange til at gå, og så blev jeg forladt. Det var forfærdeligt og jeg var meget ulykkelig. Men jeg er så taknemmelig for at du gjorde det. Forlod mig. Også selvom det gjorde ondt. Fordi jeg fik den allerstørste gevinst på den anden side. Ikke kun kærligheden. Men jeg fik min lykke tilbage i livet.

 photo Skaeligrmbillede2013-02-28kl095244.jpg

39 kommentarer

  • D.

    Det kunne være præcis min egen historie, den du fortæller. Det er uhyggeligt – men inspirerende – spot on, og sindssygt godt skrevet.
    Og du har helt ret, for hvor intet vover, intet vinder. Nogen gange skal man bare skubbes ud i det først, og ens krop og sind beriges fra inderst til yderst og omvendt.

    Tak for en fantastisk blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Du har sikker hørt den før… men du får den lige igen 🙂 Jeg synes du bør overveje at samle alle dine kærlighedsfortællinger (alle de smukke ord om kærlighed du poster her på bloggen) i én bog og forsøge at udgive den! – Jeg ville købe den 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Du har sikkert hørt den mange gange før… men du får den lige igen 🙂 Jeg synes virkelig du skulle overveje at samle alle din kærlighedsfortællinger (de smukke ord du skriver om kærlighed her på bloggen) i én bog og prøve at få den udgivet! – Jeg ville købe den! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Tak. Dit smukke indlæg giver troen på (eller i hvert fald håbet om), at man kan komme ud på den anden side – måske endnu lykkeligere end før.
    Det kan være svært at tro, når man sidder midt i det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så smuk skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carolina S

    Hold op hvor det rammer et ømt punkt det her. Det var jo helt præcis sådan min egen situation var.
    Får virkelig altid en bedre mavefornemmelse og mere håb efter jeg har læst nogle af de indlæg du skriver om det her.
    kan slet ikke takke dig nok for at dele ud af dine ord og oplevelser, det hjælper mig meget ! 🙂
    Er simpelthen også så glad på dine vegene med hvordan du er kommet ovenpå igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Kære Line Sofie, indlægget ramte mig så dybt lige i hjertet. Du skriver og udtrykker dig så fantastisk!
    Jeg var godt på vej videre på egen hånd, da min ekskæreste skrev til mig igen og ville være ærlig, selvom det er over 3 måneder siden.. Igen er jeg blevet ramt af fortvivlelse og en masse spørgsmål, som jeg før selv har skulle svare på.
    Det ramte mig dybt, da du skrev, at han fandt noget større og bedre for ham. Sådan er det også sket for mig, og alt det med at blive erstattet med en anden er satme hård. Bestemt når ens aller bedste ven har gjort det mod en og vælger gentagne gange at gøre det endnu sværere for mig at komme videre og se lys på den anden side.
    Dine indlæg om din kærestesorg har givet mig håb, og lyst til at komme videre og se hvad der gemmer sig på den anden side! Af hjertet TAK, fordi du vil dele alt det med alle os!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Ubeskrivelig smukt skrevet Line-Sofie. Virkelig smukt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Tak. Tak for endnu et skide godt indlæg!!
    Jeg har anbefalet din blog og dine indlæg om bruddet med P til flere veninder med seriøse kærestesorger. Jeg ville ønske, at jeg havde haft dine indlæg, da jeg blev forladt – og troede mit liv var slut!

    Jeg glæder mig til at jeg finder kærligheden igen. Heldigvis har jeg næsten fundet mig selv og endelig “kan jeg selv”.
    Selv om man til dels ville have været uden den smerte og alt hvad det medfører, så ville jeg på den anden side ikke have været foruden. Sådan et brud og efterfølgende smerte og sorg har været med til at definere mig, vist mig hvad jeg vil finde mig i osv..

    Jeg synes det har været inspirerende at følge dig igennem de sidste 15 måneder. Jeg fandt din blog i december 2011. Faktisk var du en kæmpe overspringshandling, da jeg burde have skrevet SRP i stedet for. Haha. Jeg læste ALLE dine indlæg..

    Stort tillykke med at fundet den “rigtige” kærlighed. Du stråler og ser fantastisk glad ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Sofie,

    det er så smukt skrevet. Jeg har læst med siden før du tog til Kina, før bruddet med P og alligevel har jeg aldrig skrevet en kommentar. Først nu forstår jeg hvorfor: Jeg blev så absurd rørt over denne tekst. Over at du har genfundet dig selv, at du havde modet til at gennemleve adskillelsen fra Trygheden, at du så Ensomheden i øjnene, og var modig og valgte at elske livet endnu mere end vi alle frygter ensomheden.
    Så få mennesker snakker om den, den eksistentielle ensomhed. Den, der følger os hele livet. Den, der bor i os, fordi vi i bund og grund for altid vil være alene. Lige meget om vi er nyforelskede, eller bor i villa med mand og børn. Eller er alene uden kæreste.
    Jeg forstår ikke helt hvordan du gør det, altså det at skrive så personligt på internettet. Jeg takker dig for det. Det er aldrig sentimentalt, der er altid et nærvær.
    Jeg er så glad for, at bruddet gjorde dig klogere, og ikke blot mundede ud i: “Han er også bare sådan en idiot!”. Jeg kan huske dine indlæg fra dengang du var med P. Ofte handlede de om dine irritable sider, ja næsten altid. De handlede altid kun om dig, P eller Ono. Med tiden har du åbnet op, ligesom du selv beskriver så fint. Tak for at tage os med på vejen.

    x Luka

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw. Det giver mening det hele nu. Ting sker jo af en grund, ser jeg nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op hvor skriver du det godt! Sidder næsten med tårer i øjnene! Fordi jeg nok selv har det lidt sådan i mit forhold, som du beskriver.. Men er bare ikke klar til at se det i øjnene, og opgive trygheden, og den bedste ven min kæreste er for mig. Ville ikke have kunne udtrykke det bedre end dig, wow det er godt! 🙂

    ablondemess.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Mit yndlingscitat, som jeg synes så fint rammer den følelse man har ved alle store overgange i livet:

    “Vi græd fordi vi havde mistet noget og fået noget andet. Og fordi det gør ondt både at miste og få. Og fordi vi vidste hvad vi havde mistet, mens vi endnu ikke kan sætte ord på hvad vi havde fået”
    – fra Intet af Jane Teller

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Hold da op. Det er hårde sager. Det rammer godt nok en med et så velskrevent ordforråd. Som Du nok kan se på de tidligere kommentar, får det virkelig en til at tænke over sit forhold.
    Godt arbejde! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg står her selv – jeg er selv blevet forladt efter to år…. Det gør så forbandet ondt. Tak for alle dine indlæg, de giver mig håb for fremtiden <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Jeg har stået der – et forhold der havde varet i 5 år, men måske burde have været afsluttet efter to.. Han var hverken god for mig eller ved mig for den sags skyld. Men det var trygt – vi havde jo en fælles base af gode venner, en lejlighed, en hverdag. Jeg vidste hvad jeg kunne forvente og det var jo nemt.
    Jeg valgte dog at være den der gik. Det var pokkers svært, men det sværeste var helt sikkert at åbne munden og formulere det over for ham..

    Nu sidder jeg her, 3,5 år senere og skal giftes med den mest fantastiske mand til efteråret. Hånden på hjertet har jeg aldrig været så lykkelig som jeg er nu, jeg har ikke engang været i nærheden 🙂
    At gå fra min eks er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv, og til alle jer her i kommentarfeltet der står i samme situation – tag springet. I fortyder det ikke når i kommer ud på den anden side 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Det er fantastisk, hvordan du kan beskrive det, man ikke selv kan sætte ord på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Åh kære Line Sofie. Sikke et flot og velskrevet indlæg. Du er altid så ærlig, og man kan mærke ordene komme helt inde fra hjertet. Jeg er så glad for, at du er nået til det standpunkt i dit liv, hvor du er lige nu, for det fortjener du bare mere end noget andet. Det har ikke været med tørre øjne at læse med på dine hjerteskærende indlæg, og derfor varmer et post som dette. Ud fra hvad du skriver og poster af billeder på Instagram af din nuværende kæreste, fremstår han simpelthen som den sødeste og det ultimative match til dig! Jeg er så glad på jeres begges vegne, og håber og tror, at han ved han har vundet i kærlihedslotteriet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Tusind tusind tak. Altid er du sød med kommentarer K <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Line.
    Jeg er så glad på dine vegne! Da jeg læste dine ord, kom jeg til at tænke på, om min kæreste og jeg også bare var venner og var bange for at give slip på hinanden, men heldigvis kom jeg hurtigt frem til den konklusion, at vi elsker hinanden meget højt! Så nu vil jeg nyde vores tre årsdag med endnu mere kærlighed i maven!
    Hilsen Pernille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Det er jeg rigtig glad for at høre Pernille. Nyd dagen og tillykke med kærligheden :)!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Intet mindre end fantastisk skrevet. Puhh, det sætter nogle tanker igang. Det er så godt beskrevet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Spot on! Det her indlæg ramte mig virkelig lige i hjertet. Så rigtigt det der med at trygheden hurtigt forhindrer mere end den gavner. Du er exceptionel til at formulere dig – altid en fornøjelse at læse med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg kommentere ikke normalt på blogs – dårlig vane det ved jeg godt. Dine indlæg er så inspirerende, “jeg var bange for at gå, så jeg blev forladt” beskriver mit stadie godt lige nu. Uden dine indlæg var jeg ikke kommet til den her realisation. tusind tusind tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh Gud, du skriver så smukt altså! Jeg kan virkelig også relatere til det meste- Altså følelsesstadierne.. Jeg har desværre bare ikke helt fundet ham der synes jeg er den bedste i hele verden,men jeg ved han kommer forbi en dag, og det glæder jeg mig til! Omg, du giver mig altid en klump i halsen 🙂 Du har virkelig et talent med de ord! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender godt fornemmelsen med sodavanden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C.

    “Jeg var bange for at gå, så jeg blev forladt”. Tak for dén sætning, den er så enormt sigende, og beskriver helt og aldeles hvad jeg også blev udsat for. Mange af de ting du skriver, kan jeg relatere til – men selvfølgelig ikke 100 %, for jeres historie er jeres, og den kan ingen forstå til fulde, ligesom vores historie er vores, som ingen helt kan sætte sig ind i.
    Jeg er så glad for at du har fundet lykken og trygheden, først med dig selv, og nu med en anden. Du er min inspiration, og giver mig troen på, at jeg kan gøre det samme. En dag. Når jeg er klar. Der er vist lang tid til endnu. Lige nu værdsætter jeg mit eget selskab for meget til at dele det med noget som helst hankøn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Selv tak. Og det kan jeg godt forstå. Man skal ogsåvirkelig nyde den tid der er med sig selv. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julia

    Super flot skrevet. Og det lyder næsten som min egen historie. Selvom det var mig som forlod til sidst. Jeg fik helt kuldegys. Dejligt for dig at du har fundet kærligheden igen! Tillykke med friheden og lykken. 🙂
    – Julia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine Emilie

    Hvor er det smukt, og hvor er du et inspirerende menneske. På mange måder beskriver du den situation jeg selv står i, jeg er her nu hvor jeg ved at det er forkert, men modet til at forlade min bedste ven er der ikke, trods jeg ved at det der er “os” ikke er “mig”. Alt inden i mig stopper mig i at gøre en ende på det, alt jeg kan er at snakke. Tak for dine ord, de hjælper, det er rart at man ikke er den eneste der har/er i dette kapitel af kærligheden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • anonym

      Jeg har det på samme måde… og jeg har været på kanten et par gange til at tage skridtet.. men hvergang jeg er der – stopper alt i mig fordi han er min bedste ven og min tryghed… og fordi jeg elsker ham på en eller anden måde, men alligvel føltes det ikke tilstrækkeligt…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym 2

      Jeg står i akkurat samme situation, som jer! Jeg ved også, at jeg skal komme ud af forholdet, men føler ikke at jeg kan tage skridtet, omend det er det, som jeg virkelig skal! Men ja, det er også min bedste ven, og tanken om ikke at snakke med ham i det næste lange stykke tid, og ikke kunne være der for ham, gør ondt.
      Jeg tror dog bare, at vi i sådan en situation skal tænke rigtig meget på os selv; hvad er bedst for os, og hvad kan vi leve med?
      Held og lykke piger.

      Og tak for en fantastisk blog, Line Sofie! Den belyser tydeligvis emner, som vi er mange, der kan relatere til. Det betyder meget, og gør formentlig at vi måske i sidste ende tør at springe ud i det, der er bedst for os.

      Hav en skøn dag:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura

      Også mig. Præcis ligesom i beskriver det. Hvad skal man dog stille op.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie

      Piger! Kunne være i fire skulle blive venner og tage skridtet sammen 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • énmere

      gah mayn! Det så SVÆRT! Jeg har været sammen med min kæreste i 5 år, og har bare mega svært ved at finde ud af om det her er en skillevej, eller om det bare er et vejbump. Tænker hele tiden på hvordan det mon føles at være alene, om der er noget andet og bedre. Men fuuuuck iz so hard. kærlighed er ikke bare sådan noget man overstår. det er så SYGT svært at tage sådan en beslutning. if only someone would do it for me

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura

      Vi kan alle sammen tage hinandens beslutning! 😉 Ej, men det er virkelig svært. Man kan ikke lade være med at tænke: Shit, hvad nu hvis græsset overhovedet ikke er grønnere på den anden side. Måske er det helt vildt brunt og vådt. Men igen, kan man nogensinde blive tilfreds hvis man ikke kommer ud og ser med egne øjne, at græsset er brunt?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nicole

      Piger.. Jeg har stået i denne situation for 1,5 år siden.. Jeg turde ikke erkende at han bare var min bedste ven og i stedet endte det med, at han gik fra mig og sårede mig dybt.. Den dag i dag er jeg dog lykkelig for at han gjorde det.. Jeg er blevet mig selv igen! Skræmmende, men sandt.. Selvfølgelig skal I være klar til at tage sorgen, som givetvis stadig vil være der, men jeg kan kun anbefale at man tager springet, hvis man først har tænkt tanken..
      Hvilken af følgende udsagn passer på jer? Så har I måske svaret på, hvad I skal gøre: “Jeg behøver dig fordi jeg elsker dig” eller “jeg elsker dig fordi jeg behøver dig”..

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox