Tanker

 photo ego-001.jpgÅh det er sent og klokken er mange. I hvertfald når man skal tidligt op i morgen og er på vej i seng. Men jeg har nogle tanker jeg rigtig gerne lige vil have skrevet ned og fået ud. I dag skete der nemlig noget fantastisk. Eller fantastisk for mig. På vej hjem i sneen med en cola under armen og flere hundrede siders læsning i vente derhjemme, ramte et stik af savn mig i maven. Jeg skulle op i min gamle lejlighed og hente nogle ting, og på vej derhen begyndte jeg at savne. Men jeg kunne slet ikke finde ud af hvad det var jeg savnede. Var det min ekskæreste? Det kunne det da umuligt være? Men ikke desto mindre blev jeg virkelig følelsesmæssigt påvirket jo tættere jeg kom på min gamle lejlighed.

Da jeg havde været deroppe og kort set ind i den hvor hyggelig den var, med tændte stearinlys, hvide plankegulve og rå stenvægge, gik jeg derfra med lidt tårer i øjnene. Og det gik op for mig hvad det var jeg savnede. Det var nemlig slet ikke min ekskæreste. Men pludselig savnede jeg at bo med min kæreste. At have mit, vores, helt eget hjem. F.eks. at komme hjem en kold søndag aften og vide at han åbner døren ind til et fælles hjem. At han holder om mig når vi lægger os til at sove, og, at selvom man har en travl uge foran sig, så har man verdens bedste mand at komme hjem til. Og det var fantastisk. Det er nærmest som om det var det sidste og afsluttende stadie. I hvertfald i store træk hvad jeg ligesom har oplevet.

Først gider man ikke mænd. Man er ked af det og har ondt i hjertet. De er allesammen grimme og dumme. Så begynder man så småt at blive gladere og gider måske at kysse lidt på en random mand i byen eller til en fest. Men fandeme heller ikke mere. Så når man dertil hvor man gerne vil date lidt, noget lidt mere fast måske, men uden det bliver en kæreste. Så bliver man pludselig klar til en kæreste, men fandeme skal man ikke bo med ham. Og endelig når man dertil hvor man kan se fremtiden med ham og glæder sig til at skabe sit eget hjem. Og dér er jeg nu.

Jeg skyndte mig at ringe til min kæreste og fortælle om det. Nu skal det jo ikke lyde som om vi er igang med at flytte sammen, slet ikke, men han har nævnt det før i en ‘ej når vi engang flytter sammen’ – sammenhæng. Hvor jeg bare er blevet helt bleg og har prøvet at tale udenom. Jeg ville slet ikke bo med andre end mig selv eller en ven. Men det vil jeg nu. Altså ikke nu nu. Det hele er relativt nyt mellem os stadig, og jeg vil gerne understrege vi altså snakker en dag i fremtiden. Men jeg kan se fremtiden for mig nu. I et hjem med min kæreste. Det er ikke lige nu, jeg nyder virkelig at bo med en veninde, det er pisse hyggeligt, og det er det jeg har brug for nu og de næste år i hvertfald. Men det er også fantastisk at kunne varme sig ved tanken om en dag at skabe sit helt eget hjem igen, og med verdens dejligste mand. Dét har virkelig varmet mig på denne kolde snesøndag.

Og nu skal jeg altså i seng. Og det skal I også. Medmindre I skal se Oscar showet, drikke champagne og spise slik hele natten. Røvhuller:)

 photo Skaeligrmbillede2013-02-24kl093034.jpg

   

8 kommentarer

  • K

    Åh, hvor jeg dog elsker at læse din blog. Dit smukke indlæg gør mig helt glad, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg en dag håber, at jeg bliver lige så glad og forelsket som dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Hej Line Sofie.
    Jeg har gennemgået alle de faser du omtaler i indlægget – du rammer virkelig spot on. Og jeg har også været så heldig at møde en ny mand, en bedre mand, som gør mig glad og lykkelig.
    Jeg er så glad på vores vegne, tak for kampen! 🙂

    Tanker og kram fra Lærke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fantastisk for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • elle

    jeg er i den fase hvor mænd bare er dumme og grimme, og jeg tvivler på at jeg nogensinde kommer ud af den fase, tihi 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Juju

    Årh.. Vil bare lige nævne, at du er fantastisk! Godt skrevet og jeg står desværre lige nu i en kærestesorg… Ej hvor er det hårdt! Takket af dig, har du givet mig et nyt håb og jeg er optimistisk 🙂
    Kærlig hilsen Julie, din faste læser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke til dig! Jeg er det der ambivalente sted, hvor jeg egentlig gerne vil bo sammen med en mand, men stadig er i tvivl om, om der overhovedet er nogen ordentlige af slagsen tilbage derude… O_o

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C.

    Fedt, så ved jeg hvor det hele går hen… Pt. synes jeg (stadig, efter 9 måneder, præcis i dag faktisk) at alle mænd er dumme og grimme, og hvis de er bare lidt søde, så fokuserer jeg på magisk vis altid på at de jo KUNNE være snorkere, eller KUNNE have sure tæer, eller KUNNE være typen der tager det sidste toiletpapir uden at erstatte toiletrullen. Men det du beskriver dér, det glæder jeg mig rigtig meget til at føle. Godt du lige kan motivere mig, og minde mig om hvor dejligt der er på den anden side.
    Nu vil jeg se Oscar hele natten, godnat 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så skøn og sød!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *