Fuckable Ice cream

Musikanmeldelse

 photo Desktop72.jpgJeg har bedt min gode ven Simon i lang tid efterhånden, om at skrive en musikanmeldelse på min blog en dag. Det er jo ikke det der udgives mest på min blog, men jeg synes det er virkelig interessant og ville rigtig gerne have hans ord stående herinde og dele dem med jer. Han sagde med det samme ja, men har ventet på den rigtige idé. Det er faktisk næsten et år siden vi talte om det første gang. Og i nat modtog jeg så en virkelig fantastisk anmeldelse for et virkelig fantastisk album. Gør jer selv den tjeneste at lyt til albummet og læs Simons anmeldelse. Det er virkelig godt.

Ved første øjekast ligner de to brødre Daniel og Andrew Aged, der tilsammen udgør duoen Inc., mest af alt androgyne udgaver af Medina. Ved første lyt lyder de dog af langt mere. Man skal således ikke skue hesten på hårene, for selvom Inc. med sit tilhørsforhold på pladeselskabet 4AD er markedsført som ‘the next big indie thing’ er deres lyd langt mere rodfæstet i de urbane genrer. Som tidligere session- og livemusikere for bl.a. Elton John, Cee-Lo Green og Raphael Saadiq er det tydeligt at høre, at de to mestrer deres respektive instrumenter til fulde.

 Hvad der imidlertid er atypisk for sådanne musikere, der er vant til indordne sig under andres retningslinjer, besidder Inc. en selvstændighed, der gør dem leveringsdygtige i en original lyd, der er med til at hæve integriteten i den populære PBR&B-bølge – der kendes fra navne som The Weeknd, How To Dress Well og Jai Paul – og som brødrene indskriver sig i med udgivelsen af deres debutplade med den metafysiske titel No World.

 Før Inc. fandt deres nuværende udtryk, måtte de dog omkring den psykedeliske surf rock-lyd, der kendetegner deres regionale ophav omkring Eagle Rock i Los Angeles, hvorfra artsfæller som Ariel Pink og Nite Jewel også har deres musikalske udspring. Dengang hed de Teen Inc., men siden fjernede de præfikset og skiftede persona, hvilket blev tydeligt på den anmelderroste EP 3, der meget eksplicit hentede en væsentlig del af sit formsprog i Prince’s legendariske Sign ”O” The Times med minimalistiske og digitaliserede produktioner.

 En ting, der dog ikke har forandret sig igennem denne transformationsproces er Andrew’s ghost-vokal som bandets signatur. Denne dimension får for alvor sin udfoldelse på No World, hvor man fornemmer, at musikken netop er arrangeret i modspil hertil. Det kommer eksempelvis til udtryk på Seventeen, der med sine temposkift og broderens bumpende bassline modbalancerer hans tilbagelænede stemmeføring. Men også den metaliserede og repetitive grunge-guitar på Black Wings står i skarp kontrast til den yndefulde vokal og de dybfølte tekster.

 Rygtet vil vide, at brødrene har brugt D’Angelo’s nyklassiker Voodoo som referenceramme under indspilningen af No World. Noget, der måske ikke lader sig høre så tydeligt rent musikalsk i andet end de mange breaks, bassens fremtrædende rolle og den gennemgående brug af rimshots som taktslag, men som tydeligt fornemmes i pladens holistiske og sfæriske lydbillede, som slås an allerede fra første sekund og kan følges hele vejen til Nariah’s Song, der nærmest som et postludium markerer udtrædelsen af den sakrale fase.

 For der er tale om en saliggørende renselsesproces. I den forstand deler No World også en vis spiritualitet med Voodoo. Ligesom Voodoo er det en af den slags plader, der suger dig ind i dens univers og får dig til at glemme lyden af virkeligheden, men som forsvinder lige så flygtigt som man troede, man havde gjort sig begreb om den. Ude på den anden side er det eneste, der fastholder illusionen, ekkoet af den næsten helgenagtige vokal, der hvisker dig i øret lang tid efter, at du har lagt hovedtelefonerne. Måske lyden af en verden, der ikke er.

Albummet er blevet udgivet i dag. Lyt herunder.

7 kommentarer

  • Maja

    Hej Line!

    Hvor skal man sende til, hvis man gerne vil have musik anmeldt?
    Han skriver virkelig godt!

    Vh Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Hej Line Sofie! Har du du fundet vinderen af din skønne giveaway?:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sidsel

    FUCKING lækker anmeldelse!! Virkelig virkelig godt skrevet.
    Kan du fortælle lidt om hvad han laver? Altså læser han noget, arbejder som anmelder skribent et sted?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Han har helt sikkert fat i det rigtige OG tilmed et lækkert sprog. Tommel op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow en flot anmeldelse. Hans passion for musik skinner fuldkommen igennem! “Måske lyden af en verden, der ikke er”. Det album skal jeg vist lytte til 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk anmeldelse. Mere af den slags, og gerne af samme skribent. Wauw, en sand fornøjelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Han bliver rigtig glad for at høre det. Og ja, han er utrolig dygtig og passioneret, jeg siger det videre til ham!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuckable Ice cream