Malerier

Nytårsforsæt

Nu er vi jo gået ind i et nyt år. Og traditionen tro skal man vel lave nogle nytårsforsætter. Jeg er egentlig ikke så vild med dem, så jeg har kun et enkelt. Økonomi. Jeg vil gerne have mere styr på min økonomi. Og det betyder at jeg er nødt til at sætte mig ned og gå regnskaber, budgetter, forskudsopgørelser osv. igennem. Død.sygt. Men ikke desto mindre virkelig nødvendigt. I det nye semester skal jeg rejse lidt længere end hvad min cykel kan bære mig til uni, og det betyder at jeg skal til at bruge penge på månedskort. Et nyt semester betyder også altid nye bøger og udgifter der. Men derudover vil jeg gerne undgå at skulle spørge min mor hver måned om jeg kan låne lidt penge for at overleve den sidste uge. For selvom jeg er kreativ, så kan selv jeg altså ikke få en dåse makrel, en tube remoulade og bulgur til at blive noget spiseligt.

Jeg lever på ingen måde over evne, sådan ser jeg det i hvertfald selv. Jeg shopper ikke urealistiske mængder hver måned, jeg går ikke i biografen eller ud og spise hver uge. Jeg har ikke en masse afbetalingsordninger eller andet. Jeg betragter mig selv som rimelig fornuftig. Og alligevel er jeg åbnebart ikke god nok til at få min SU til at række hele måneden. Og det skal der laves om på. Nu. Jeg satte mig derfor ned igår og gennemgik min økonomi. Post for post. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har shoppet. Ikke andet end den grå t-shirt fra h&m til 60 kr. jeg købte for 2 uger siden. Til foråret skal jeg med min mor ud at rejse og dér skal vi shoppe. Det har vi prøvet at lave til en tradition. Og jeg er allerede begyndt at spare op til at kunne købe en ny forårs/sommer garderobe. Og det må så være året shoppe-højdepunkt. Men nu skal jeg spare op og spare sammen. Der er nødt til at blive plads i budgettet til det månedskort, så farvel spotify og farvel netflix. Jeg har ikke råd til jer længere.

Og sådan er der mange ting der må ændres. 2013 bliver året for mange ændringer. Men den største ændring og den eneste ændring jeg tillader at kalde mit nytårsforsæt, bliver ny økonomi. Det er eddermame røvsygt at gennemgå papirer, lønsedler, SU osv. Men nu er jeg igang med at lægge nyt budget og det giver mig underligt nok en følelse af tilfredsstillelse. Det skal nok blive godt. Men nu er jeg altså træt af at kigge på tal og tillader mig derfor at sætte en film på og åbne en iskold cola zero. Seriøs økonomiændring kræver altså mange pauser.

Har I nogle nytårsforsætter? Og hvordan har I det egentlig med det?

Photobucket

12 kommentarer

  • Heidi

    Spotify kan nemt udskiftes, med wimp.dk – tror jeg, den har ihvertfald nogle udemærket muligheder og mere ældre musik 🙂 Alle pink floyd album, hvor spotify kun har 3 numre…wimp er gratis, men kan self opgraderes.

    Du har forhåbentligt set http://www.uddannelseskort.dk, det koster 588 kr. for et pendlerkort, et fint alternativ hvis du er ude i at skulle rejse alle zoner.

    Nytårsforsæt er der bare at nyde livet, at sætte pris på at være til og sørge for at pleje kontakterne og få en masse gode minder i det nye år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Hej Line. Der er jo ikke nogen som helst der kun kan leve af SU. Har du evt. tænkt på at få et deltidsjob? Det er da for surt hvis man skal vende hver femøre indtil man er færdiguddannet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Mit nytårsforsæt er at få en ordentlig søvnrytme 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Så skønt med en der blogger om økonomi, synes at mange blogger køber, køber, viser nyt hver uge af meget dyre ting, forstår ikke hvordan man kan købe så meget, ved godt at en blog giver lidt penge, men….. nå men dejligt at du tager det op, kan ellers godt føle mig mega fattig, når jeg læser div. blogs, og ser deres køb til flere 1000 kroner, og når man som jeg har 2000 til tøj om måneden er der jo ingen grund til det. bør også selv spare lidt, meeennnn det er svært. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicole

    Jeg hader nytårsfortsæt, men har alligevel lavet et eneste selv: TAG CHANCER!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er bare så glad for, at du staver nytårsforsæt rigtigt! Det er mit forsæt hvert år – at lære folk, at der ikke er noget forpulet t i midten! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Meget fornuftigt! Og jeg må sige, jeg er imponeret over, at du kan leve for din SU – har du virkelig ikke et job eller noget ved siden af?

    Vil gerne høre om dine studieplaner? det lyder som om du skal tage et semester på RUC, nu du siger lang transport?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Jeg vil også rigtig gerne høre lidt mere om dit studie! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina

    Mit nytårsforsæt er det samme, men har ikke fået taget mig sammen og taget mig tiden til det .. Nu skal det være!

    Tak for ‘sparket’ 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vicki

    Rigtigt godt nytårsfortsæt. Jeg kan anbefale at få en ekstra konto til at holde styr på madudgifterne. Det har hjulpet mig meget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig et godt og nok også det mest fornuftige nytårsforsæt jeg er stødt på i blog-land 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Malerier