Minipause

Den der fucking kærlighed

Jeg har for nyligt oplevet noget som får mig til at skrive dette indlæg. Jeg har fået en masse kommentarer fra knuste hjerter og det I skriver kan jeg så tydeligt huske selv at tænke gennem min kærestesorg – og til tider stadig tænke. Når man oplever kærestesorg er det fysisk smerte. I hjertet, i maven og ja, helt ud i fingerspidserne. Ingen ord hjælper. Ingen mad hjælper. Ikke en fucking skid. Tiden går i stå og man føler at man går i stå med den. Folk omkring en bevæger sig, årstiderne skifter, men man står selv fast i et stort sort hul og sørger. Man kan ikke komme op. Man kan ikke bevæge sig. De bittesmå fremskridt der trods alt er, føles så pisse små at man ikke kan se man rykker sig. Men det gør man altså.

Når folk spørger mig hvad der hjalp for at jeg kom videre må jeg være ærlig at sige: tid. Jeg gjorde/gør hvad jeg kan i mellemtiden for at blive glad. Så gode venner, fandt trøst hos familie og gjorde gode ting for mig selv. Men det gør altså ondt imens. Imens man sover, imens man spiser, imens man er sammen med folk der elsker en. Det gør hele tiden ondt. Selvom min ekskæreste viste sig at være en idiot op til flere gange lod jeg mig atter ydmyge i håb om hans bekræftelse. Han var jo min soulmate? Han var jo min bedste ven? Men det var han altså ikke. En bedste ven ville aldrig såre mig på den måde. Og en soulmate ville ikke forlade mig. Så jeg prøvede at vende den om. Prøvede at være taknemmelig for han gav mig chancen for at opleve verden uden ham.

Det er 10 mdr. siden min ekskæreste slog op. Og hver dag i de 10 måneder har været hårde, lange og forfærdelige. I har jo fulgt med. Med en lillebitte forbedring hver dag. Pludselig en dag er alle de bittesmå fremskridt blevet til et kæmpe ryk og man græder ikke længere hver dag. Pludselig kan man se at ekskæresten måske var lidt for lav og lidt for lidt mandig til en. Pludselig kan man godt se at han alt for ofte havde dårlig ånde eller at han var alt for genert. Pludselig går det op for en at selvom man aldrig får det samme igen så får man noget andet. Muligvis noget endnu bedre. Der er ingen der er perfekte og det kan godt være man tænker man aldrig finder en mand med ligeså fed tøjstil som ens ekskæreste, men så har han måske den rigtige højde. Osv. Når man bliver forelsket er det hele jo ligemeget. Men det bliver man altså ikke lige med det samme. Der går lang tid hvis man havde et dejligt og langt forhold. Det er mange minder, følelser og rutiner man skal bryde ud af og komme over.

Det værste jeg gjorde var at kigge på mænd i den periode jeg var allermest ked af det. For ingen af dem var gode nok. Selvom der havde stået en prins og banket på min dør og tilbudt mig sin kærlighed havde jeg sagt nej. For jeg var bare ikke klar. Man skal være 100% klar før man kaster sig ud i det. Og selv der kan det være både grænseoverskridende og underligt. Kærestesorg gør sindssygt ondt. Tiden hjælper. Det lover jeg jer. Venner og familie der holder i hånden og støtter hele vejen er uundværligt, men man er simpelthen nødt til at gå vejen alene. Man er den der bærer på smerten indeni og den er tung og grim. Når man falder sammen af udmattelse er der nogen til at støtte en. Når man græder er der nogen til at tørre tårerne væk. Men der findes ingen mennesker der kan fjerne smerten indeni.

Jeg er så ked af alle jer der nu skal gå/går igennem det samme som mig. Det er rædselsfuldt. Og hvis nu man kunne få alle til at tage bare en lille bid af ens smerte ville det lette enormt meget. Men det kan man ikke. Tiden hjælper. Og det gør den virkelig. En ting vil jeg dog love jer. I bliver glade igen. I kommer igen til at smile. Giv jer selv lov til at være ulykkelige i al den tid I har brug for.

Kærlighed fra et snart lappet hjerte til alle jer der sidder med våde øjne og knuste hjerter derude. I fortjener det bedste. Jeres ekskæreste var ikke det bedste.

Og helt ærligt, så er det hans tab.

 

   

26 kommentarer

  • Lærke

    Jeg sidder her med et hjerte som gør ondt. Jeg havde kun kendt ham i et par intense måneder, men det var åbenbart nok til at hele min verden faldt sammen søndag aften på en parkeringsplads i en dum forstad med ham i telefonen. Han ville fortælle mig at han havde mødt en anden. Det gør ondt. Jeg har ikke rigtig lyst til at sove, for når jeg vågner bliver je g mindet om at han ikke vil mig mere. Jeg føler ikke at jeg kan smage maden jeg spiser, og folks trøstende ord tager ikke ubehaget indeni væk. Desværre. Jeg kom her til aften i tanke om dig – og hvad du har gået igennem, og søgte efter dine kærestesorgsindlæg, og det hjalp. Tusind tak. Jeg tænker at tiden er min ven i det her.
    Knus fra en læser. Tak for en læseværdig blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Søde Lærke. Det er jeg ked af at høre. Jeg lover dig det bliver bedre og jeg sender dig alle mine varme tanker <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • filosofie

    Dine ord er smukke og skrevet direkte fra hjertet. Jeg kan bare ikke undgå at blive irriteret over din afslutning “det er hans tab”, fordi der skal trods alt to til en tango. I stedet for at pege fingre – udover i starten, når man er ømhjertet og hudløs – er det bedre at se indad og finde ud af, hvad man kan gøre bedre i et fremtidigt forhold. For at opleve break up’et som en sund periode, hvor man lærer sig selv bedre at kende. Alt er rigtigt og smukt – jeg forsøger bare at kaste en lidt anden vinkel på samme, store og sårbare emne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hov! .. de sidste fire år af ens liv, et lejlighedssalg og eksamener. Jeg ville være stolt, hvis bare jeg havde halvdelen af dit mod. Jeg er beæret over at kunne følge dig i dine kampe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Ved du hvad, kære Line Sofie? Du er så sej, og så uendeligt inspirerende, og i den grad også, selvom man ikke sidder med kærestesorger eller følelser i klemme. I år er dit år, og selvom din kamp har været uendeligt lang, og slet ikke er slut endnu, så gør det dig stærkere i enden. Hatten af, og respekt for et sådan menneske, som kan klare et breakup med

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • R.

    Jeg er selv i et rigtig godt forhold nu, som jeg har været det sidste år. Og jeg er simpelthen så lykkelig! Han er den første jeg rigtig har elsket og han gør mig så glad, hver eneste dag, selvom det også tit er nødt til at være igennem mobil og facebook. Jeg er godt nok kun 17 år, men jeg er sikker på at den sorg man går igennem om et par år ældre må være lige så svær og hård som jeg forestiller mig min måske en dag bliver. Jeg kan slet ikke forestille mig det nu og jeg håber og ved at det ligger laaaaangt ude i fremtiden at vi ikke er sammen længere, men jeg er dog også realistisk og ved at vi ikke skal giftes og blive gamle sammen. Men når den tid engang kommer, kommer jeg til at trøste mig igennem din blog her! For jeg VED at alt det jeg har læst om dit kærligheds liv og sorgen og det hele, kommer til at beskrive det hele så godt. Selvom jeg ikke selv har oplevet det, er jeg blevet helt opslugt af dine rørende tekster og tit siddet tilbage med tårer i øjnene. Jeg er stor fan af din ærlighed og jeg er sikker på at dine ord hjælper en masse knuste hjerter lige nu – og at de kommer til at hjælpe mit uendeligt meget i fremtiden!

    En masse kærlighed herfra til jer alle – og specielt til jer der muligvis lige har mistet en del fra en hel særlig person..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    èt ord – tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kæreste Line Sofie
    Tusind tak for alle dine fantastiske, velformulerede og ikke mindst ærlige ord. Jeg er SÅ vild med din blog. Min kærestesort har fuld din, nogenlunde parallelt, dine indlæg har hjulpet meget – det er rart at vide at man ikke er den eneste der sidder med et knust hjerte,
    Ligeså ked af det, knust og indebrændt man har været gennem sorgen, lige så fedt er det at være ovenpå. Elsker mit liv pt. Selvom jeg er single. Det handler om at se det positive og nyde uafhængigheden.
    Du skal bare have en kæmpe tak herfra, og en highfive fordi du er så pisse sej at komme ovenpå igen 🙂
    Mange knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker, at du er så ærlig og åben. Bliv ved med det, vær dig selv. Det er skønt. Og hvert indlæg er dejligt, at læse – man kan sætte sig ind i det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kæreste Line Sofie
    Seriøst tak, ELSKER din blog, og elsker at du øser ud af dine sorger. Det er så rart at vide at man ikke er alene med en sådan følelse. Jeg mistede min kærste ca. samme tid som dig, og har faktisk fulgt din udvikling næsten parallelt. Og hold op hvor er det fedt at være på den anden side nu!
    High five til dig, fordi du er for sej (og til mig selv, haha)
    EJ, virkelig tak! Dine indlæg har gjort en forskel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hej Line Sofie,

    Min kæreste er lige gået fra mig. Lige nu.
    Han har også fundet en anden, fuck jeg hader ham. Og jeg glæder mig ikke til de næste mange måneder.
    Jeg har læst din blog i lang tid, men tror simpelthen det bliver for hårdt at læse tilbage på alle dine historier nu. Hvorfor har man nogensinde haft en kæreste?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Min kæreste gik fra mig igår, og jeg har det præcis på samme måde. Men som Line Sofie siger: “Det er deres tab”, og det må vi bare tro på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Du er så sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • katja

    Du ved slet ikke hvor meget du hjælper folk <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Line Sofie. Jeg hører nok til de lidt mere stille og tavse læsere, som ikke så tit kommenterer. Men altså, siden september har jeg fået øjnene op for din blog og, ja, for din “kærestesorgsprocess”. Det er så rart, at nogen deler ud af hvad de føler… Også selvom dine indlæg altid får mig til at græde. For mine tårer er jo lidt optimistiske. Du har bitterhed, der hører til én, der har mistet, men også glæden og optimismen. Derfor er det så godt at læse dine ord. Man bliver tryg i sorgen, hvis man kan sige det sådan. Man bliver lidt mindre bange for at være alene og ked af det. Jeg håber, at du har ret i alt hvad du siger, for så bliver det hele nok godt igen. En dag. Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor har du så meget ret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fine ord ♥

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line T

    Du er nok den viseste person jeg har mødt. Eller.. ikke mødt men du ved 😉
    Har netop selv lige nået det punkt, slutningen på kærestesorgen, hvor man ikke længere er ked af det, men bitter. Meget bitter. Men det er bedre at være vred end ked af det synes jeg. Og snart, så er jeg heller ikke vred mere. Tiden læger alle sår! 🙂
    Tak for dine mange kærestesorgs-indlæg, de har sikkert hjulpet mange andre end mig.
    /Line T

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Line Sofie, jeg glæder mig altid til dine indlæg, fordi de er så ærlige og velskrevne. Du kommer virkelig helt ind i hjertet på en og jeg kan kun sige 100 gange tak fordi du har hjulpet mig igennem min egen kærestesorg med dine indlæg!
    Jeg vil give dig ret i det med forelskelsen, når det har været et langt forhold er det bare som om at det er meget svært at give sig selv hen igen til en anden person. Men jeg håber det kommer igen en dag når jeg er 100% klar.
    Bliv ved med at skrive! Dine indlæg er så fantastiske 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kære Line Sofie! Du er fantastisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Kære Line Sofie,
    Jeg har aldrig kommenteret her før, men læst med i et par måneder og været nødt til at gå tilbage i dine indlæg for at læse om din historie.
    Hvor er du stærk! Helt vildt stærk. Det kan godt være, du kommer ud på den anden side med knubs, men jeg tror jeg taler for mange, hvis jeg siger, at du inspirerer med dine indlæg og giver modet tilbage til dem, der har mistet det. Selv er jeg landet på min hylde, men jeg kan ligefrem mærke den smerte, man er gennemsyret af, når man er blevet alene efter et brud. Ingen søvn, rastløshed, madlede og en altomfavnende sorg, der bare ikke bliver mindre. Indtil den gør. For det gør den – det har du også bevist. Man kan komme videre. Og det blir godt igen.
    Du er sej!
    Christine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Selvom jeg ikke selv har prøvet at få knust hjertet på den måde, sidder jeg nærmest og græder. Du beskriver den smerte så fantastisk, at selvom jeg ikke har prøvet det, kan jeg sætte mig ind i det. Eller det kan jeg nok ikke. Jeg håber for ingen at de skal gå igennem den smerte, eller opleve noget lignende.
    Jeg har engang selv været rigtig knust, men det var over en anden ting jeg oplevede. Jeg græd i al den tid jeg var alene, for det gav jeg mig selv lov til. Det var først flere uger efter det skete, at jeg var klar til at snakke om det. Jeg snakkede først med min mor, og bagefter med veninderne, og det hjalp virkelig! Idag kan jeg ikke huske så meget af det, da jeg er kommet over det, og jeg har givet min hjerne lov til at glemme. Hele hændelsen fik mig ned i et dybt sort hul, men jeg er oppe igen, og det er fordi jeg tog det i mit eget tempo!
    Kram og positive tanker herfra!
    Husk: Alt tager tid!

    Mille

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Marie Høier Daarbak

    Du formår virkelig at beskrive alle disse følelser utrolig præcist. Det er lige præcis sådan man har det, når den man elsker allermest, pludselig ikke elsker en mere.
    Min nuværende kæreste slog op med mig for fire måneder siden, og jeg var så langt nede og vidste ikke hvad jeg skulle gøre med mig selv, andet end at ligge på sofaen med ondt i maven og græde. Han virkede så færdig med mig, og jeg var alt andet end færdig. Men vi snakkede en uges tid efter, og fik løst de problemer der trak ham fra mig. Nu er han min igen, og vi elsker hinanden mere end nogensinde før. Men jeg følger alligevel med, hver eneste gang du skriver et indlæg om knuste hjerter og kærestesorger, for jeg har haft det ligesom dig. Dine råd er uundværlige, og takket være dig ved jeg hvordan jeg skal tænke og håndtere det hele, hvis mit hjerte skulle knuses igen.

    De varmeste tanker og ønsker om held og lykke i fremtiden, fra Amalie <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super smukt indlæg. Det er flot at du er nået til der, hvor du er i dag. Du er meget inspirerende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Elsker de her indlæg. Du er bare så skide god til at fortælle og skrive præcis hvordan du/mig selv/alle kan føle. Det er en shitty følelse, det er det virkelig. Men tiden ja… Og så skal man lade være med at pine sig selv og følge med i hans liv hele tiden (jeg kan ikke selv lade være),

    RITA ORA – YOUNG, SINGLE and SEXY.. bliver glad af at høre denne! Og får en følelse af, at han nok skal opdage en dag, at jeg er noget af det bedste han kunne få. Det jeg gav til ham var sikkert! – men når han en dag kigger tilbage er jeg videre! Kan ikke vente med at se ham en dag og så føle INGENTING!

    Tak for dine indlæg, de er mine YNDLINGS. Knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Minipause